Læsetid: 4 min.

På landevejen er det en rigtig march

Berlin-Aleppo-marchen brugte man en del af andendagen på at snakke om flagning. Og på at nå 20 kilometer tættere på Aleppo
Hele vejen gennem Tyskland er marchen anmeldt som en demostration, og den er derfor under politibeskyttelse.

Hele vejen gennem Tyskland er marchen anmeldt som en demostration, og den er derfor under politibeskyttelse.

Jon Jørgensen

28. december 2016

ZOSSEN – Vejen er lige og lang. Vi er ude på landet nu, kun 30 km syd for Berlin, men marker, traktorer og træerne på begge sider af ruten siger landevej. Vi går stik syd, det kan vi se på strålerne fra middagssolen, der hænger lavt og skinner ned gennem de nøgne træer langs vejen og rammer os vinkelret på horisonten foran os.

Det er langt for de ømme ben, som vi skal mærke senere. Stemningen er let, fordi vi i dag ikke er flere, end at bagagen kan komme med ledsagelastbilen. Jeg tæller dem foran mig og vurderer klumpen bag mig: Et sted mellem 150 og 200 inklusive endagsdeltagerne, som blev samlet op på s-togstationen i Mahlow. Det gennemgående samtaleemne på marchens anden dag handler om et flag.

Oprørsflaget

Det var varslet allerede ved afgangen i Berlin. En af de syriske deltagere blev bedt om at lade være med at bære det syriske oprørsflag i marchen. Eneste tilladte flagning er hvide flag: Vi er ikke i krig. Civil March for Aleppo handler ikke om at tage stilling i konflikten, men om fred.

På fællesmødet samme aften – marchens første – eksploderede det. Meldingen fra kordinatorerne – eller ledelsen – var utvetydig.

En af de syriske deltagere har det syriske oprørsflag med. På fællesmødet tager han debatten fra tidligere på dagen op, han føler sig svigtet:

»Enten er vi for frihed, eller også støtter vi Bashar al-Assad. Man kan ikke have en fred, der ikke tager stilling til det.«

Da ledelsen fastholdt, at marchen ikke holder med nogen af krigens parter, tog han sin rygsæk og meddelte, at han forlod marchen. Fire-fem andre fulgte ham. Tre-fire tyskere og en franskmand fik dem overtalt til at vende tilbage og i det mindste tage diskussionen. Den tog tre timer og sendte fredsmarchen i seng endnu mere udmattet, end den var i forvejen.

Uafviselige erfaringer

Khader, fra Berlin, har både hund og 13-årig datter med. Hunden er en lille kortbenet hønsehund. Jeg spørger for sjov, om de små ben skal bære den hele vejen til Aleppo. Så langt bliver det næppe, svarer hun. Hun skal selv på arbejde lige efter jul, og hendes datter skal i skole.

Hun spørger, hvad jeg synes om diskussionen aftenen forinden. Efter lidt snak og latter enes vi om, at det er mig, der spørger. Og hendes synspunkt er udbredt: Den halvdel af syrerne, som vil hejse flaget, har mærket krigen på deres krop, det har vi andre ikke. Deres erfaringer er uafviselige og giver deres argumentation en moralsk styrke. På den anden side er det en umulig tanke at ville lave en fredsmarch, der skal nå Syrien under oprørets fane.

Khaders datter synes, det er o.k. at gå med.

»Spændende,« siger hun: Man ved, at der er et sted at sove, men ikke rigtig hvor. Man ved, man får mad, men ikke rigtig, hvornår og hvordan. Man går hele tiden og er lidt anspændt, siger hun.

Mens vi snakker, er status, at de fem syrere fra aftenen forinden har sagt farvel til marchen.

Upræcis oversættelse

Jagoda fra Polen siger, at en del af konflikten har rod i, at den arabiske version af Civil March for Aleppos appel, som kan læses på Facebook og flere andre hjemmesider, ikke følger den engelske version. Den er oversat uden for grundlaget, »men i den bedste mening,« skynder hun sig at tilføje. Ifølge hende har flere arabiske derfor stemplet marchen som Den Frie Syriske Hærs forlængede arm.

Snakken dukker op blandt folkene i marchen gennem det meste af dagen. Thomas fra Berlin synes, det er vigtigt ikke at bære rundt på et potentielt problem, som det vil være, hvis den kan stemples som part i konflikten.

Phillip, studerende fra Polen, synes, at debatten er en af de mest spændende, han har overværet. Han deltager ikke selv i den, men man skal tage alle de diskussioner, som ikke har entydige svar, siger han.

En af de andre syriske deltagere vil gerne understrege, at det ikke er ’syrerne’ mod ’europæerne’ – han deler ikke de flagendes holdning.

Hanna fra München har ingen mening om debatten, men er dybt berørt af den, siger hun.

Det er ved at være aften. Marchen er blevet modtaget af kirken i Zossen, en lille by 35 kilometer syd for Berlin. På vej gennem byen er vi uventet blevet stoppet af den lokale slagter og hans kone, som har brygget te og kaffe til os. De havde set, at ruten gik forbi dem og tænkte, at lidt varmt ville være godt at gøre den sidste strækning på.

Alle er indkvarteret i en gymnastiksal, som drives af kirken. Midt på gulvet sidder en syrer og spiller på en oud, et strengeinstrument med krum hals. Det er der brug for. Ingen gider rigtig mere fællesmøde nu – heller ikke de to tidligere udvandrede syrerere, der er kommet tilbage og sidder og nynner med til musikken.

Følg med i fredmarchens rute på kortet og klik dig ind på flere artikler fra turen:

Serie

Fredsmarch til Aleppo

Anden juledag startede en fredsmarch fra Berlin med kurs mod Aleppo. Mod strømmen ad den rute, flygtningene fra den syriske borgerkrig har rejst gennem de seneste år: Fra Tyskland, ned gennem Centraleuropa, Balkan, Grækenland og Tyrkiet til Syrien.

’Vi er dem, bomberne skulle skræmme væk,’ siger arrangørerne, der tæller folk fra bl.a. Tyskland, Polen, Finland, Belgien.

Informations Jon Jørgensen gik med den første måned fra Berlin til syd for Prag. Marchen dækkes herefter lejlighedsvis. Følg med i avisen og her på information.dk.

Læs mere om marchen på civilmarch.org.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu