Læsetid: 4 min.

Den polske forfatningsdomstol underlægges regeringens vilje

Den polske regering ser ud til at vinde striden med landets forfatningsdomstol, nu dens ledende dommer og fremmeste kritiker er gået på pension. EU får svært ved at lave sanktioner mod Polen, siger iagttager
Med Polens forfatning i hænderne demonstrerede polakker lørdag i Warszawa mod regeringen, som de beskylder for at undergrave domstolene og mediernes uafhængighed.

Med Polens forfatning i hænderne demonstrerede polakker lørdag i Warszawa mod regeringen, som de beskylder for at undergrave domstolene og mediernes uafhængighed.

Alik Keplicz

19. december 2016

For at markere, at Polens øverste forfatningsdommer søndag trådte tilbage, gik tusinder af demonstranter lørdag gennem Warzawas gader.

Det var organisationen til forsvar for demokratiet, Komitet Obrony Demokracji (KOD), der stod for demonstrationen mod den polske højrenationale regering, der ifølge EU-Kommissionen og den polske opposition undergraver de polske domstoles og mediers uafhængighed.

»Det eneste vi i dag kan gøre, er at demonstrere, fordi regeringen med deres majoritet i parlamentet, ikke tager hensyn til andre end den selv. Vi viser samtidig vores respekt for forfatningsdomstolens præsident, der har gjort et fremragende stykke arbejde,« lyder det fra talskvinde Hanna Szulczewska fra KOD. 

Forfatningsdomstolens præsident, Andrzej Rzepliński, har i over et år aktivt modsat sig regeringens mange forsøg på at ignorere domstolens beslutninger og på at forhindre, at domstolen fungerer.  

Partiformanden for De moderne, Ryszard Petru, samler den polske opposition mod regeringen, der fortsat gennemfører kontroversielle beslutninger.
Læs også

Polens stærke mand, partileder for Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, Jarosław Kaczyński, har derimod tidligere kaldt den polske forfatningsdomstol for et »politisk organ«, der tjener den tidligere politiske elite, skrev Politico tidligere i år.

»Dette efterlader en forfatningsdomstol, der i det seneste år reelt har været lammet,« siger Hanna Szulczewska til Information over telefonen.

Kernen i sagen er, at den tidligere regering udnævnte fem nye dommere, kort før den gik af for mere end et år siden. Ifølge reglerne er det kun tilladt at udnævne tre nye.

I tiden efter har den nye regering, der udelukkende består af Lov- og Retfærdighedspartiet, udnævnt egne dommerkandidater. Samtidig er domstolen blevet udstyret med mange nye forordninger, som den ledende dommer, Andrzej Rzepliński, har kendt ulovlige.

»Domstolen har reelt været paralyseret, siden regeringen kom til. I den forløbne uge blev reglerne ændret for syvende gang, og jeg mener, at dét er regeringens afgørende slag mod forfatningsdomstolens uafhængighed,« siger Hanna Szulczewska.

Advarsler preller af

Rzepliński har også nægtet at konstituere domstolen med de nyudnævnte dommere, og samtidig er adskillige af domstolens afgørelser ikke blevet offentliggjort.

Polen har over det seneste år modtaget adskillige advarsler om at genetablere forfatningsdomstolens uafhængighed i landetbåde fra EU-Kommissionen og den såkaldte Venedigkommission, der undersøger demokratiets tilstand.

»Desværre er situationen ikke blevet bedre,« sagde viceformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans, i sidste uge, dagen efter at den polske regering havde vedtaget tre nye love, der knytter sig til forfatningsdomstolens arbejde.

»Jeg er dybt bekymret over denne udvikling, der lader til kun at forværre den juridiske krise i Polen,« sagde Timmermanns ifølge Reuters.

»Frans Timmermanns er meget tydelig i sin kritik, men alt lader til at prelle af på den nuværende regering,« lyder det fra Hanna Szulczewska, der siger, at hun frygter, at PiS-regeringen uden en velfungerende forfatningsdomstol vil kunne finde på at ændre valglovene for at kunne sikre sig en ny valgperiode:

»Vi skal huske på, at kun 18 procent af de stemmeberettigede polakker står bag denne regering,« siger hun og nævner den lave valgdeltagelse ved seneste valg og det at en række mindre partier ikke klarede spærregrænsen som stærkt medvirkende til, at partiet fik flertal.

»Det er det, vi alle sammen frygter: At regeringen uden modstand fra forfatningsdomstolen vil ændre valglovene. Det vil forværre Polens splittelse. Og vi er mange, der er stærkt frustrerede over den dybe splittelse, som vort land allerede er ramt af. Vi frygter fremtiden, og derfor protesterer vi – og det regner vi med at skulle gøre de næste tre år.«

Slut med moddemonstrationer

En leder af en tysk tænketank i Warzawa, der ønsker at være anonym, siger til Information, at »situationen er forstemmende, men at de mulige sanktioner mod Polen, som EU kunne vedtage, kun kan ske med enstemmighed, og der har Ungarn udtrykt deres støtte til Polen. Jeg frygter derfor, at EU ikke har mulighed for modgå denne meget ulykkelige udvikling her i Polen«.

Et af de seneste tiltag fra den polske regering er at begrænse forsamlingsfriheden. Hvis en organisation afholder en tilbagevendende demonstration, skal det samtidig kunne forhindres, at andre grupper kan demonstrere samme dag. Det forarger Hanna Szulczewska:

»Det er et angreb på forsamlingsfriheden. Det gør regeringen udelukkende for at forhindre, at der kommer moddemonstrationer til deres egne manifestationer. Det kan være nationaldagen, eller den 10. i hver måned, hvor der midt i Warzawa foregår en manifestation for at mindes Smolensk-flykatastrofen.«

Den polske regering besluttede for nylig at grave ligene fra Smolensk-flykatastrofen i 2010 op igen for at prøve at bevise tesen om en bombesprængning som årsag til styrtet. Under flystyrtet døde den daværende præsident Lech Kaczyński og 95 øvrige højtstående polakker.

Opgravningen af ligene medførte demonstrationer tæt på regeringens egen mindehøjtidelighed, men med de nye regler vedrørende tilbagevendende demonstrationer, vil det fremover ikke være en lovlig demonstration.

Både Europarådet og OSCE har advaret regeringen mod disse nye regler, der kan være forfatningsstridige. At få det prøvet kan dog vise sig at være umuligt, hvis striden mellem regeringen og forfatningsdomstolen fortsætter. Eller hvis regeringen får held til at indsætte en regeringstro forfatningsdommer, der uden videre vinker regeringens love igennem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer