Læsetid: 6 min.

Putin: ’Damaskus og syriske oprørere har indgået våbenhvile’

En fælles mæglerindsats fra Rusland og Tyrkiet har banet vej for en ny forhandlingsrunde, der skal finde en politisk løsning på konflikten i Syrien. Efter planen træder en våbenhvile i kraft natten til fredag
Putins møde om våbenhvilen i Syrien med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og forsvarsminister, Sergej Sjojgu blev tv-transmitteret

Putins møde om våbenhvilen i Syrien med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og forsvarsminister, Sergej Sjojgu blev tv-transmitteret

Cem Genco

30. december 2016

MOSKVA/ISTANBUL – Assad-regimet i Damaskus og den væbnede syriske opposition har underskrevet en våbenhvileaftale og er blevet enige om at indlede en ny forhandlingsrunde, der skal finde en politisk løsning, som kan afslutte landets borgerkrig. Det hævder Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Våbenhvilen, der bekræftes af en officiel talsmand for oprørerne, af den syriske hær og af det tyrkiske udenrigsministerium, skal efter planen træde i kraft ved midnat, lokal tid, på natten til den 30. december

»Vi har netop modtaget nyheden om, at for et par timer siden er den begivenhed sket, som vi alle har ventet på og arbejdet hen imod,« sagde Putin under et tv-transmitteret møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og landets forsvarsminister, Sergej Sjojgu.

Putin oplyste videre, at tre dokumenter skal være underskrevet: En våbenhvileaftale mellem den syriske regering og den væbnede opposition, en liste over kontrolmekanismer, der skal tilsikre, at våbenhvilen bliver effektiv, og en hensigtserklæring om, at parterne skal indlede forhandlinger om en politisk afslutning på konflikten.

Putin betegnede dog våbenhvilen som skrøbelig og sagde, at den vil skulle følges op af »en masse opmærksomhed«.

Tyrkisk-russiske garantier

Tyrkiet og Rusland skal sammen fungere som garanter for aftalen, udtalte en talsmand for Tyrkiets udenrigsministerium og tilføjede, at aftalen ikke omfatter de grupper, som FN’s Sikkerhedsråd anser for at være terrorister – det vil sige IS og andre jihadistiske grupperinger.

Den udenrigsministerielle talsmand opfordrede begge sider til at bruge deres indflydelse på alle stridende fraktioner til at yde den nødvendige støtte for at standse fjendtlighederne.

I Damaskus udtaler den syriske regeringshær, at våbenhvilen kommer efter »de væbnede styrkers positive resultater« – øjensynligt en henvisning til nedkæmpelsen af oprørsstyrede bydele af Aleppo tidligere på måneden.

En højtstående oprørsleder siger, at aftalen, som blev forhandlet igennem i Ankara med tyrkisk og russisk opbakning, ville omfatte alle de områder i landet, som oprørerne endnu har kontrol over.

Men der synes at råde forvirring om, hvilke grupper der er omfattet af våbenhvilen. Ifølge oprørerne selv skulle den inkludere Jabhat Fateh al-Sham (tidligere kendt som ’Al-Nusra Fronten’), en al-Qaeda-tilknyttet gruppe, der har været udelukket fra tidligere våbenhviler.

»En generel våbenhvile, der ikke udelukker nogen af ​​de områder, der kontrolleres af oprørerne, og ikke udelukker nogen fraktion i disse områder, vil træde i kraft klokken 12 i nat, syrisk tid«, sagde Osama Abu Zeid, juridisk rådgiver for Den Frie Syriske Hær, der deltog i forhandlingerne.

Ny våbenhvile skal sikre fred i hele Syrien

Mere end 310.000 mennesker er blevet dræbt siden starten af den syriske borgerkrig. 11 ud af Syriens 22 millioner indbyggere er blevet drevet på flugt, og mange lever under usle forhold.

Her er et kort overblik over det, der startede som en konflikt mellem den syriske præsident Bashar al-Assad og hans modstandere:

2011

  • Konflikten i Syrien begynder i marts, da demonstranter går på gaden i protest mod landets regime og præsident Bashar al-Assad.
     
  • Syriske sikkerhedsstyrker slår hårdt ned og dræber flere af demonstranterne.
     
  • Volden eskalerer langsomt, og der dannes grupper af oprørere, der kæmper mod regeringen for at få kontrol over flere områder i landet.

2012

  • Konflikten bliver for alvor til åben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar indleder et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørerne ud.
     
  • Oprørere tager kontrol over dele af landets største by, Aleppo.

2013

  • FN melder ud, at 90.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten.

2014

  • Den militante gruppe Islamisk Stat indtager flere byer i Syrien.
     
  • Den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat begynder at udføre luftangreb mod gruppen.

2015

  • Antallet af dræbte er i juni ifølge FN steget til 250.000.
     
  • Rusland indleder sin militære tilstedeværelse i Syrien til støtte for præsident Assad.

2016

  • I september forhandles en aftale om 48 timers våbenhvile på plads mellem USA og Rusland. Den brydes, da den internationale koalition mod Islamisk Stat ved et uheld bomber den syriske regeringshær.
     
  • Assads styrker intensiverer i november kampen om at få kontrol over Aleppo.
     
  • En aftale om våbenhvile i byen bliver indgået tirsdag 13. december. Den brydes gentagne gange.
     
  • Søndag 18. december begynder de aftalte evakueringer af civile og soldater, som er fanget i den østlige del af byen.
     
  • Aleppo kommer 21. december under regeringshærens fulde kontrol.
     
  • Tyrkiet og Rusland meddeler torsdag, at en våbenhvile i hele landet vil træde i kraft 30. december klokken 00.00.

Kilder: UNHCR, Reuters, BBC

/ritzau/

Nye forhandlinger

Lavrov sagde, at forhandlinger om at implementere aftalen snarest vil finde sted i Kasakhstans hovedstad, Astana, og vil inddrage Rusland, Tyrkiet, Iran og muligvis Egypten, samt parterne i den syriske konflikt.

På et senere tidspunkt vil også andre aktører, herunder Saudi-Arabien, Irak og Jordan kunne blive inviteret til at deltage, tilføjede han.

Lavrov sagde, at USA kunne slutte sig til processen, når Donald Trump i næste måned bliver indsværget som ny præsident, således at landene kan samarbejde »på en venligsindet og kollektiv måde«.

Våbenhvilen vil blive det første landsdækkende ophør af kampene, siden en ugelang våbenhvile 12.-19. september kollapsede efter flere tilfælde af voldsudbrud. Også en tidligere våbenhvile i februar faldt fra hinanden. Begge disse aftaler blev bragt i stand af Rusland og USA.

Samtalerne for at nå til enighed om våbenhvile afspejler kompleksiteten af ​​Syriens borgerkrig, der har deltagelse af en vifte af grupper og udenlandske interesser fra alle sider.

Aftalen kommer trods Ruslands og Tyrkiets støtte til forskellige sider i borgerkrigen. Ankara har hidtil insisteret på, at den syriske præsident Bashar al-Assad, der bakkes op af Rusland, skulle gå af.

Hizbollah ud

Krav om, at Hizbollah-styrker fra Libanon skal forlade Syrien vil imidlertid næppe blive vel modtaget af Iran, en anden stor støtte for Assad. Tropper fra den iranske og irakiske shiamuslimske militsgruppe har kæmpet side om side med de syriske regeringsstyrker mod oprørerne mod Assad.

»Alle udenlandske krigere skal trække sig ud af Syrien. Hizbollah bliver nødt til at tage tilbage til Libanon,« sagde imidlertid den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu.

Putin sagde endvidere, at Rusland vil reducere sin militære tilstedeværelse i Syrien. Rusland bebudede dog også i marts, at man ville trække styrker ud af landet, uden at dette førte til nogen mærkbar forandring.

»Vi vil stadig tilbyde støtte til den lovlige syriske regering i kampen mod terrorisme,« sagde han.

Russisk stats-tv har konsekvent skildret den russiske intervention som del af en sort-hvid kamp mod ’terrorisme’, men ikke vist nogen af de rystende billeder af ofre for regimet eller Aleppos bombardementet. Russiske regeringsembedsmænd var i går hurtige til at tale våbenhvilen op som retfærdiggørelse af Moskvas strategi.

»Rusland har endnu engang demonstreret sin ledende rolle i internationale fredsbevarende aktiviteter,« sagde Sergej Sjelesnjak, en russisk parlamentariker og medlem af parlamentets udenrigsudvalg. Han betegnede aftalen som »en enorm diplomatisk, militær og politisk succes«.

USA udmanøvreret

Hvis en våbenhvile holder og meningsfulde fremskridt kan ske i forhandlingerne, vil det vitterligt være et enormt kup for Putin, der som støtte til Assad satte gang i Moskvas første intervention uden for det tidligere Sovjetunionens grænser siden den sovjetiske invasion af Afghanistan.

Putin vil også finde tilfredsstillelse i den vellykkede udmanøvrering af USA fra processen, efter flere års forgæves forhandlinger mellem de to landes udenrigsministre om Syrien.

Det er ikke noget tilfælde, at USA blandt alle de »magter«, der tænkes inddraget i de videre forhandlinger, først figurerer langt ned på listen og efter regionale aktører som Irak, Saudi-Arabien og Jordan. Lavrov har også understreget, at USA først kan deltage i forhandlingerne efter 20. januar, hvor Donald Trump indsættes som præsident.

Den afgående Obama-administration har været sønderlemmende i sin kritik af Ruslands rolle i Syrien. Tidligere denne måned angreb USA’s FN-ambassadør, Samantha Power, sin russiske modpart: Var han »ude af stand til at føle skam«, spurgte hun.

Trump, derimod, har rost Ruslands rolle i Syrien – »Rusland gør det af med IS«, har han sagt, selv om kun de færreste af de russiske angreb har været rettet mod Islamisk Stat.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den amerikanske imperialistiske æra er slut. Det er lidt som med Storbritanniens kolonisering af Indien. Britterne kunne kun gøre det så længe inderne gav dem lov.

...Og så var det slut.

Flemming Berger, Jacob Jensen, Jesper Nielsen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar