Læsetid: 3 min.

Den tænksomme professor bliver Østrigs præsident

Østrigs nye præsident er en pragmatisk professor, der især med sin EU-begejstring slog sin højrenationale modstander. Alexander Van der Bellen kom sent ind i politik og gav De Grønne adskillige solide valgsejre. Nu står han i spidsen for et land og skal virke samlende i en tid, hvor flygtningepolitikken splitter
Den nye præsident i Østrig, Alexander Van der Bellen, er fuldblods EU-fortaler og det kan have givet ham et mærkbart skub i valgkampen.

Den nye præsident i Østrig, Alexander Van der Bellen, er fuldblods EU-fortaler og det kan have givet ham et mærkbart skub i valgkampen.

Omar Marques

6. december 2016

Sjældent har Østrig haft så meget fokus på et præsidentvalg som ved dette valg, hvor kandidaterne for alvor har splittet landet i politiske preferencer og muligheden for at slå ind på helt nye og ukendte retninger.

Det blev den moderate kandidat, der vandt for anden gang på et halvt år.

Efter hele tre valgrunder og et udsat valg står vinderen Alexander Van der Bellen tilbage med en endnu klarere sejr over sin højrepopulistiske modstander Norbert Hofer end ved første valg, som blev annulleret på grund af uregelmæssigheder med brevstemmerne.

Læs også: Trump og Brexit hjalp østrigerne ud af sofaen

Og hvad er det for en mand, der skal stå i spidsen for Østrig i de kommende seks år?

Ved den sidste debat før valget handlede det om forholdet til EU. Hvor modstanderen Hofer talte EU ned, kunne Van der Bellen dele ud af sin begejstring for det europæiske projekt som fast ramme for Østrig.

Den nye præsident er fuldblods EU-fortaler, og denne fasthed i en tid med britisk udtræden kan have givet ham et mærkbart rygstød, idet Frihedspartiet har flirtet med tanken om et ’Öxit’, en østrigsk udtræden af EU. En tankeleg der trods en ophedet flygtningedebat ikke vinder gehør i alpelandet.

Tilpas i outsiderrollen

»Professor forvandlingskunstner« skriver det østrigske dagblad Der Standard om Alexander Van der Bellen, der ved første øjekast virker, som om han altid har været den samme. Men som alligevel har søgt nye veje og undervejs slået nogle kolbøtter.

Den nye præsident gik først sent i livet ind i politik. I mange år var Van der Bellen professor i økonomi ved universiteterne i Insbruck og Wien, hvor han senere blev dekan for det socialvidenskabelige institut. Han har siden studenterårene set sig selv som en del af 68-generationen.

Læs også: Østrigs præsidentkandidat: EU kan ikke inkludere ikkevestlige værdier

Van der Bellen har været medlem af de østrigske socialdemokrater, men mistede interessen. Da han i 1994 blev spurgt, om han ville være spidskandidat for De Grønne, skulle han først overtales. To år senere blev han partiets formand og var med til mere end fordoble partiets tilslutning til knap 11 procent af stemmerne. Typisk har han været insisterede moderat og sjældent talt sig ud i ekstremer.

»Jeg er ikke naiv, jeg ved godt, at jeg er en outsider,« sagde Alexander Van der Bellen til Wiener Zeitung, før han fik mere end hver femte stemme ved første valgrunde i foråret, hvor de to store partiers kandidater til de flestes østrigeres overraskelse røg ud.

Præsident med flygtningebaggrund

Det markante emne under præsidentvalgkampen har været flygtningepolitikken. På knap et år har Østrig modtaget over 100.000 flygtninge, taget initiativ til at lukke Balkan-ruten, og siden indført et kontroversielt loft over, hvor mange flygtninge der i år og de kommende år må komme til landet.

Alexander Van der Bellen har forsøgt at gyde olie på vandene ved aktivt at bruge sin egen biografi i den ophedede østrigske flygtningedebat og tilskynde til en human indstilling over for de fremmede. Han er selv fra en flygtningefamilie.

Faren var en russisk købmand med hollandske aner, der flygtede fra kommunisterne, mens moren var fra Estland. Familien flygtede fra Rusland til Østrig under Anden Verdenskrig, hvor forældrene slog sig ned i en lille landsby i Tyrol, hvor den nye præsident stadig har et hus.

Denne forbundethed til bjerglandsbyen blev også gjort til en del af Van der Bellen-kampagnen, når nu modstanderen Hofer selv slog på hjemstavnen som afgørende.

Læs også: ’Man har efterladt folk nede i kælderen, hvor deres had langsomt er gæret’

Mere end et halvt år har præsidentposten stået ledig, men den 20. januar får Østrig så sin nye statsleder, samme dag som Donald Trump indsættes som USA’s præsident. Nu hvor Alexander Van der Bellen rykker ind på Hofburg i Wien, taler satirikerne i Wien allerede om den hvide røg over den gamle kejserresidens, idet Van der Bellen er en passioneret storryger.

Hans politiske modstandere har under valgkampen insinueret, at Alexander Van der Bellen, der bliver 73 år to dage før sin indsættelse, har forstadier til lungekræft og derfor ikke vil kunne holde i de seks år på posten, som embedet forlanger.

Van der Bellen har selv understreget, at hans lunger er »kernesunde«, og at ingen på forhånd skal bekymre sig om den mand, der egentlig var gået på pension i 2009, nu kan stå i spidsen for Østrig i en urolig periode.

Både venner som kritikere mener, at hans talegaver godt kunne blive lidt skarpere. Som modpol til populismens stemmer får Alexander Van der Bellen brug for dem.

Læs også: Østrig er nationalpopulismens centraleuropæiske arnested

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu