Læsetid: 3 min.

Trumps forsvarsminister er tro NATO-tilhænger

Under en takketale i Ohio i går aftes erklærede den kommende præsident, at han har valgt en kendt eks-general fra marineinfanteriet til at lede Pentagon. James Mattis vil til en vis grad berolige USA's allierede i Europa
Eksgeneral Mattis’ hårde linje overfor Iran medførte, at præsident Barack Obama valgte at afskedige ham fra posten som øverstkommanderende for centralkommandoen i 2013. Nu står han til at blive Trumps nye forsvarsminister.

Eksgeneral Mattis’ hårde linje overfor Iran medførte, at præsident Barack Obama valgte at afskedige ham fra posten som øverstkommanderende for centralkommandoen i 2013. Nu står han til at blive Trumps nye forsvarsminister.

Carolyn Kaster

Udland
2. december 2016

Donald Trump har valgt endnu en eks-general til en prominent sikkerhedspost i sin kommende regering.

Den intellektuelle og strategiske tænker James Mattis, der ledede en division i marineinfanteriet i invasionen af både Afghanistan og Irak – og tjente som øverstbefalende i slaget om Fallujah – bliver USA’s næste forsvarsminister.

Mattis er næsten lige så fjendsk indstillet over for Iran som Trump. Men i en tale i april advarede Mattis mod at skrotte atomaftalen med Iran. Hans kendskab til europæiske NATO-lande er stort. I 2007-10 bestred en topstilling i alliancens hovedkvarter i Bruxelles med ansvar for at overvåge de forskellige medlemlandes militære beredskab.

I et interview under valgkampen kritiserede han indirekte Trump for at have sået tvivl om NATO’s berettigelse og lagde afstand til præsidentkandidatens påstand, at de fleste medlemslande ikke gør nok for at leve op til deres forpligtelser.

»Nogle af de allierede har mistet flere soldater pr. indbygger i Afghanistan, end vi har,« sagde Mattis til websitet Politico.com uden at nævne NATO-lande som Danmark, Norge og Holland.

Mattis tilføjede, at andre lande bruger 20 pct. af deres BNP på forsvaret. Her kan han have tænkt på Grækenland og Tyrkiet.

Mattis’ hårde linje overfor Iran medførte, at præsident Barack Obama valgte at afskedige ham fra posten som øverstkommanderende for centralkommandoen i 2013. Siden har eksgeneralen været konsulent hos våbenproducenten General Dynamics og stipendiat i den konservative tænketank Hoover Institution i Palo Alto, Californien.

Mattis har endvidere advaret NATO-landene mod acceptere »Ruslands overtrædelse af international lov«. Det står i kontrast til Trumps øjensynlige vilje til at glemme alt om Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Generaler i kabinettet

Mattis er den anden general, Trump udnævner.

Tidligere general Michael Flynn er blevet valgt til Trumps nationale sikkerhedsrådgiver. David Petraeus, der var hærgeneral og som bestred ledende poster i Pentagon under George W. Bush, vil muligvis blive udnævnt til udenrigsminister.

Michael Rogers, pensioneret admiral af flåden, overvejes til posten som koordinator for USA’s 16 efterretningsagenturer og en eksgeneral fra marineinfanteriet, John Kelly, er også i betragtning til en stilling.

Den kommende amerikanske præsident hævdede i valgkampen, at han ved mere om militær strategi end generalerne, der er ansvarlige for at bekæmpe Islamisk Stat. Men siden har Trump skiftet tone. Nu roser han de mange generaler, han har kaldt til samtaler i Trump Tower og i sin golfklub i New Jersey.

I en takketale torsdag aften i delstaten Ohio, som Trump vandt, sagde han, at »general Mattis er det tætteste, vi kommer på general Patton«.

General George Patton ledede de amerikanske hærstyrker i Frankrig og Tyskland efter invasionen af Normandiet i 1944. Billeder af Patton hænger stadig i mange amerikanske krigsveteraners hjem.

I deres eneste personlige møde skal Trump næsten være blevet overbevist af Mattis om, at tortur er en uhensigtsmæssig forhørsteknik.

»Det er er bedre at give dem en pakke cigarettere og et par bajere,« skal Mattis have sagt ifølge The New York Times.

Normalt en civil

Det er højst usædvanligt, at Pentagon ledes af en tidligere officer. Der er en solid tradition i USA for at sikre det civile samfunds kontrol over militæret ved at udpege forsvarsministre fra det civile liv. Ifølge en lov skal en officer have været ude i det civile liv i mindst syv år for at kvalificere sig til posten.

Det krav opfylder Mattis ikke. Han forlod sin stilling som øverstkommanderende for USA’s styrker i Mellemøsten og Sydasien for tre et halvt år siden. Det betyder, at begge kamre i Kongressen skal vedtage en særlov, der giver ham personligt dispensation. Kun general George Marshall er blevet undtaget for reglen, da han blev udpeget til udenrigsminister i 1947 af præsident Harry Truman.

Det er usikkert, hvorvidt et flertal i Kongressen vil give Mattis dispensation. Han skulle nyde stor anseelse hos lovgivere i begge partier. Senator John McCain, der er formand for forsvarsudvalget, har i flere udtalelser rost Mattis til skyerne.

Selv om Mattis til en vis grad deler kommende sikkerhedsrådgiver Flynns fjendske holdning til Iran, er der næppe tvivl om, at de to eksgeneraler vil støde sammen på andre områder. Flynns meninger om f.eks. islam anses i det republikanske partilederskab for at være ekstreme.

Mattis har i kraft af personlig erfaring og sin læsning (hans bibliotek skulle bestå af 10.000 bøger) et dybt kendskab til islam og Mellemøsten. Han har kritiseret Obama for at have optrådt alt for forsigtigt over for Iran og Syrien – han har kaldt præsidentens mellemøstenpolitik for »strategisk atrofi«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her