Læsetid: 5 min.

De tweeter til en døv verden

Desperate farvel-tweet og videoer strømmer ud fra Aleppo, hvor oprørere, aktivister og andre civile frygter, at deres sidste time er kommet. FN og Røde Kors rapporterer om overlagte drab på civile. Men spørgsmålet er, hvor mange der efterhånden lytter
Desperate farvel-tweet og videoer strømmer ud fra Aleppo, hvor oprørere, aktivister og andre civile frygter, at deres sidste time er kommet. FN og Røde Kors rapporterer om overlagte drab på civile. Men spørgsmålet er, hvor mange der efterhånden lytter
Udland
14. december 2016

»Jeg taler til jer fra den belejrede by Aleppo. Dette er måske min sidste video. Mere end 50.000 civile, der har gjort oprør mod diktatoren Assad, risikerer at blive henrettet!«

Lina al-Shamys appel om hjælp er blot et af de mange råb om hjælp, som de seneste dage er strømmet ud på de sociale medier fra Aleppo, mens syriske regeringsstyrker og allierede militser har nærmet sig de sidste oprørskontrollerede dele af byen.

»Mennesker i hele verden, sov ikke. I kan gøre noget! Protester nu! Stop folkemordet!« #SaveAleppo # SaveHumanity« lyder hendes seneste tweet klokken otte tirsdag morgen.

De enkelte tweet og videoer fra Aleppo kan ikke bekræftes, men både Røde Kors og flere FN-organisationer rapporterer om vilkårlig nedskydning af civile, beskydning af en stor gruppe forældreløse børn, og syriske oppositionskilder beretter om nye angreb med kemiske våben i Hama.

Men spørgsmålet er, om omverdenen efterhånden lytter til de syriske nødråb.

Immuniteten vokser

Thomas Elkjer Nessen, der forsker i sociale medier og krig på Forsvarsakademiet, mener, at både politikere og almindelige borgere i vid udstrækning er blevet immune over for krigens rædsler, fordi vi konstant bliver fodret med hårrejsende beretninger – især på de sociale medier.

»Vi er blevet mindre følsomme og påvirkelige de seneste fem-otte år, fordi vi hele tiden præsenteres for den ene mere horrible historie efter denne anden i vores nyhedsfeed,« siger han.

Der skal efterhånden rigtig meget til, før budskaber om krigens rædsler brager igennem: »Der skal meget mere til i dag end tidligere,« siger han og sammenligner med 1990’erne.

»Hvis en af parterne i den bosniske borgerkrig havde brugt kemiske våben, ville der have lydt et internationalt ramaskrig. Dengang rystede det verden, at 8.000 drenge og mænd blev dræbt i Srebrenica-enklaven, i dag reagerer vi knapt på det, der sker i Aleppo.«

Indimellem brager krigens gru dog igennen, men det kræver, at budskaberne har tilstrækkelig emotionel appel.  

»Alle husker Allan al-Kurdi, den lille døde dreng på stranden i Grækenland, og den lille dreng, der blev fotograferet i en ambulance i Aleppo, men selv dét får ikke for alvor den folkelige eller politiske opinion til at rykke,« siger han.

En af de dem, der for alvor er brudt igennem opmærksomhedsmuren både på sociale medier og i den etablerede medieverden, er syvårige Bana al-Abed, der i de seneste måneder har tweetet fra Aleppo sammen med hendes mor, Fatimah.

252.000 følgere har den lille pige, der tweeter næsten dagligt om sin hverdag midt i krigen.

»Mit navn er Bana. Jeg er syv år gammel. Jeg taler til verden nu live fra Østaleppo. Dette er mit sidste øjeblik til at leve eller dø. Bana,« lyder hendes seneste besked, lagt op tirsdag middag.

Og aftenen før: »Min far er såret nu. Jeg græder. Bana, #Aleppo«.

Afmagt og troværdighed

Den manglende reaktion på gruen i Aleppo bunder i en blanding af afmagt og usikkerhed med hensyn til troværdighed, mener Thomas Elkjer Nissen.

»Det er jo fuldstændig umuligt for almindelige mennesker at vurdere, om en video eller et tweet fra Aleppo er ægte eller ej,« siger han. Og det gælder også for politikere og professionelle medier, understreger han.

Medieforsker Nete Nørgaard fra Københavns Universitet bekræfter, at det kan være meget svært at verificere mange af de meldinger, der kommer via sociale medier fra krigszoner som den i Aleppo.

»Det er meget svært at afgøre, hvad der er troværdigt, og hvad der er propaganda,« siger hun.

 De seneste par dage har et væld af aktivister i Aleppo tweetet om vilkårlige nedskydninger af civile i de dele af byen, hvor syriske regeringsstyrker og allierede militser er rykket frem.

Selv om de enkelte oplysninger ikke kan verificeres, tegner de tilsammen et mønster, som øger troværdigheden, mener hun.

FN og Røde Kors meddelte da også i går, at de har fået rapporter fra sædvanligvis troværdige kilder om nedskydning af mindst 82 civile i Aleppo, heriblandt kvinder og børn. UNICEF rapporterer desuden om beskydning af en gruppe forældreløse børn, der er fanget i en bygning i Aleppo.

Og fra Hama rapporterer den internationale paraplyorgansiation Union of Medical Care and Relief Organizations, at 93 er blevet dræbt af giftgassen Sarin og mindst 100 såret. Ingen af oplysningerne er imidlertid fuldt ud bekræftet.

Kamp om eftermælet

Reaktionerne fra omverdenen har været skarpe, især fra FN og Frankrig.

»Vi er vidne til en en total humanitær nedsmeltning,« sagde talsmand Jens Lærke fra FN’s humanitære kontor OCHA til The New York Times, mens den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, beskyldte den syriske diktator Bashar al-Assad og hans allierede for at begå krigsforbrydelser i Aleppo.

Der bliver begået »koldblodige mord på hele familier, vilkårlige henrettelser, også af kvinder og børn, folk bliver brændt levende i deres hjem, og hospitaler, deres ansatte og patienter bliver systematisk angrebet,« sagde han i en pressemeddelelse.

Selv om det i øjeblikket er meget svært at verificere de oplysninger, der kommer ud om situationen i Aleppo, peger Nete Nørgaard på, at en del af oplysningerne kan vise sig at være troværdige.

Både hun og Thomas Elkjær Nissen understreger, at alle krigens parter bruger de sociale medier til propagandaformål, og de hæfter sig bl.a. ved, at der indtil videre stort set ikke har været videoer eller fotos af bevæbnede oprørere i Aleppo.

Hvis man udelukkende følger krigen på de sociale medier, får man derfor det klare indtryk, at krigen udelukkende står mellem syriske regeringsstyrker og en forsvarsløs civilbefolkning.

»Der er ingen tvivl om, at oprørerne og civilbefolkningen i Aleppo har vundet mediekrigen på den moralske konto,« siger Thomas Elkjer Nissen.

»De fremstår i dag som uskyldige ofre, og det er formentlig det billede, som vil stå tilbage, når den syriske borgerkrigs historie skal skrives,« mener han. I hvert fald i den vestlige verden, for i russiske, iranske og syriske medier er byen fuld af terrorister, mens det syriske regime gør alt, hvad de kan for at redde civilbefolkningen.

Siden i går morges har hverken Lina al-Shamy eller Bana el-Abed givet lyd fra sig på Twitter. Men Linas kontroversielle præsentation under det smilende førkrigsbillede er der stadig.  

»Jeg tilhører den store syriske revolution. Til den hører min liv, min stemme og min død.«  

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er forfærdeligt. Fakkeldemonstration i aften (14-12-16) på Christianborgs slotsplads.

det er ikke et spørgsmål om vi lytter!
Men hvad kan vi gøre?
En fakkeldemonstration viser vores empati men ændrer ikke noget.
Det er jo et overlagt og storslået destabiliseringsprojekt der foregår i Mellemøsten, mindst siden 2003.

Dybt tragisk.
Interessant at der i linie 3 er skrevet "50.000 civile, der har gjort oprør mod diktatoren Assad, risikerer at blive henrettet". Kan det læses som at civile, der har gjort oprør, er oprørere?
Som en læser, der sidder i en magelig stol, kan jeg være i tvivl. Soldaten, der under beskydning og i fjendeterritori, må være meget i tvivl om hvem der er hvem.
Jeg savner mine drengespejder dage, hvor det ene hold havde rødt bånd på. Det andet lyseblåt. Du "døde" når båndet blev taget.
En voldelig oprører kan vel smide sit våben og række hænderne i vejret og blive en civil (oprører).
At blive i den del af Aleppo, der er besat af frihedskrigere/oprørere/terrorister, vil være forbundet med en betydelig risiko.
At forlade zonen er ligeledes en risiko. Og til hvilket liv?

Begivenhederne i og omkring Syrien har lange skygger.

Niels Duus Nielsen, Lars Rasmussen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

http://www.moonofalabama.org/2016/12/-msm-create-fakenews-storm-as-rebel...

"I have not ever experienced a #fakenews onslaught as today. Every mainstream media and agency seems to have lost all inhibitions and is reporting any rumor claim regarding the liberation of east-Aleppo as fact.

Consider this BBC headline and opener:

Aleppo battle: UN says 82 civilians shot on the spot

Syrian pro-government forces have been entering homes in eastern Aleppo and killing those inside, including women and children, the UN says.

The UN's human rights office said it had reliable evidence that in four areas 82 civilians were shot on sight.

1. A UN human rights office does not exists. What the BBC means is the Office of the U.N. High Commissioner of Human Rights (OHCHR). That commissioner is the Jordanian Prince Zeid Ra’ad Al Hussein, a Hashemite educated in the UK and U.S. and a relative of the Jordanian dictator king. That is relevant to note as Jordan is heavily involved in the supporting the "rebels" against the Syrian government.

2. The office has not "said" that "82 civilians were shot" or other such gruesome stuff. It said that there were "sources" that have "reports" that such happened. From its press statement today:

Multiple sources have reports that tens of civilians were shot dead yesterday in al-Ahrar Square in al-Kallaseh neighbourhood, and also in Bustan al-Qasr, by Government forces and their allies, including allegedly the Iraqi al-Nujabaa armed group.

The OHCHR claiming that "multiple sources have reports" of XYZ, without revealing neither the "sources" nor the provenance of the alleged "reports" of XYZ, certainly does not translate into "The UN said XYZ happened."

I find it irresponsible that the OHCHR even mentions such unverified stuff in its press conferences. But it is even more irresponsible that the BBC then uses a "UN says ..." headline and intro about such rumors especially without any further qualification in the rest of its "reporting"."

curt jensen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

For mere end 40 år siden skrev Gil Scott-Heron, at "The revolution will not be televised (...) The revolution will be live". Og det er i dag endnu mere sandt end i de 'glade' Vietnam-dage. Men hvad indebærer det, at vi kan følge med i kamphandlingerne direkte fra skærmene i vores små hjem? Bliver vi aktiveret? Oprørte? Eller blot apatiske...? Og betyder det i det hele taget noget, hvad vi (jeg) føler, når vi bliver konfronteret med disse uhyrligheder (som bliver begået af alle parter).

For at sige det ligeud, så har jeg i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig, at min spæde, danske røst ville kunne få konflikten til at gå væk. Denne, min egen stemme, ville allerhøjst kunne overbevise mig selv om, at konflikten er noget skidt. Men det får den imidlertid ikke til at gå væk...

"Those dying here, the lonely
forgotten by the world,
our tongue becomes for them
the language of an ancient planet."

Czesław Miłosz, Campo dei Fiori (Warszawa, 1943).