Baggrund
Læsetid: 4 min.

USA’s kommende miljøminister vil kun beskytte luft og vand

Hverken Donald Trump eller den nyudnævnte direktør for USA’s miljøagentur, Scott Pruitt, nævner klimaforandringerne med et ord i den pressemeddelelse, de udsendte i forbindelse med Pruitts udnævnelse. Det forventes, at Pruitt får til opgave at afmontere Obamas klimalov - ikke en let opgave
Med udnævnelsen af Scott Pruitt som chef for EPA, synes Trump at være til sinds at gøre alvor af sine løfter fra valgkampen om at rulle Obamas klimapolitik tilbage.

Med udnævnelsen af Scott Pruitt som chef for EPA, synes Trump at være til sinds at gøre alvor af sine løfter fra valgkampen om at rulle Obamas klimapolitik tilbage.

Udland
9. december 2016

BOSTON - Donald Trump har udnævnt en klimaskeptiker og en af præsident Barack Obamas mest prominente klimapolitiske modstandere til at lede USA’s miljøagentur, Environmental Protection Agency (EPA).

Udnævnelsen vækker opsigt, fordi Scott Pruitt – der i dag er justitsminister i olie- og naturgasstaten Oklahoma – var en af initiativtagerne til 28 delstaters sagsanlæg mod Obama-regeringens klimaplan Clean Power Plan fra 2015, uden hvilken USA ikke kunne have sluttet sig til den internationale klimaaftale i Paris indgået samme år.

I en pressemeddelelse i går betegnede Trump EPA’s arbejde under Obama som karakteriseret ved »en energifjendsk og helt ude af kontrol-dagsorden, der har elimineret millioner af arbejdspladser (…) Scott Pruitt vil omgøre denne agenda og sikre, at EPA vender tilbage til sin grundlæggende mission, der går ud på at bevare rent vand og luft.«

Pressemeddelelsen nævner ikke klimaforandringer. I valgkampen kaldte Trump den globale opvarmning for en »falsk historie spredt af Kina«. I et interview med The New York Times efter valget vedkendte han dog, at der er »en forbindelse« mellem klodens opvarmning og afbrændning af fossile brændsler.

Et møde mellem Trump og Al Gore i New York mandag, foranlediget af Trumps datter Ivanka, havde givet næring til håb om en mere åben holdning fra Trump-regeringen over for videnskabens urokkelige og faktabaserede konklusioner om menneskeskabte klimaforandringer.

Men Scott Pruitts synspunkt ligger tæt op ad Trumps. I et indlæg i maj i det konservative ugemagasin The National Review såede Pruitt tvivl om det videnskabelige grundlag for FN’s klimarapporter.

»Debatten om klimaforandring er langt fra afgjort. Forskere er fortsat uenige om, i hvilken grad og i hvilken udstrækning den globale opvarmning er knyttet til menneskehedens aktiviteter,« skrev han.

I pressemeddelelsen fra Trumps hovedkvarter i New York siger Pruitt:

»Amerikanerne er trætte af, at EPA med sine regulativer dræner milliarder af dollar fra vores økonomi. Som leder af agenturet vil jeg på en ansvarlig måde beskytte miljøet og amerikansk erhvervslivs frihed.«

Frihed til at forurene

I det konservative Amerika forbindes erhvervslivets frihed med et minimum af eller ingen miljøregler fra forbundsstaten. En større grad af frihed – som nogle ville kalde ansvarsløshed – kan ifølge denne tankegang kun opnås ved at overlade miljøpolitik til de enkelte delstater. Konservative republikanere vil afmontere EPA. Det samme har Trump slået til lyd for.

Som justitsminister i Oklahoma har Scott Pruitt, 48, været en typisk politiker for en delstat, hvis økonomi er afhængig af fossile brændsler. Til forskel fra andre ministerposter i delstaterne vælges justitsministre direkte af indbyggerne. Deres valgkampagne finansieres derfor i udstrakt grad af bidrag fra det lokale erhvervsliv, hvilket i Oklahoma vil sige olie- og naturgasbranchen samt kraftværker.

I 2014 offentliggjorde The New York Times en undersøgelse baseret på interne dokumenter, der påviste tætte bånd mellem Pruitt og det ledende olie- og naturgasselskab Devon Energy samt oliemillardæren Harold Hamm, der ejer Continental Ressources, et boreselskab i Oklahoma.

Hamm var en af de mest fremtrædende erhvervsfolk i USA, der støttede Trump i valgkampen. Han skal have anbefalet Pruitt til stillingen i EPA.

Det bliver dog ikke en enkel opgave for Pruitt at blokere Obamas Clean Power Plan.

Klimaplanens hovedelement er et dekret fra EPA til de 50 delstater om at reducere deres udledning af CO2. Den øvre grænse veksler fra delstat til delstat, således at byrden fordeles ligeligt. Stater, der er stærkt afhængige af kul og olie til udvinding af elektricitet som f.eks. Oklahoma, tillades et lavere reduktionsmål.

Ikke desto mindre vil forordningen ramme olie- og kulstater hårdest. De tvinges i et vist omfang til at omstille til naturgas og vedvarende energikilder. Processen forventes i en overgangsperiode at føre til højere priser på elektricitet, tab af arbejdspladser og indtægter.

Det er grunden til, at 28 delstater – alle styret af Det Republikanske Parti – lagde sag an mod Obama-regeringen. Deres juridiske argument går på, at EPA har tiltaget sig beføjelser, der hører hjemme hos Kongressen. Kun lovgiverne skulle have myndighed til at beordre stater til at reducere deres CO2-udledning.

Obama-regeringen fremfører, at EPA’s regulativer udgår fra loven Clean Air Act, hvis første version blev vedtaget i 1970. Det udslagsgivende spørgsmål er, hvorvidt CO2 forurener og derfor udgør en sundhedsfare. EPA forudsiger mellem 2.700 og 6.600 dødsfald og 140.000 astma-tilfælde inden 2030.

Sagen ligger p.t. hos en føderal appeldomstol i Washington, D.C. De indledende høringer med indlæg fra Obama-regeringen og advokater for de 28 delstater er blevet afviklet. De ti dommere forventes at afsige kendelse i det nye år. Seks af dommerne er udnævnt af Bill Clinton og Obama. Dommen kan derfor meget let gå de 28 republikanske delstater imod.

Det tages for givet, at sagen så vil gå videre til USA’s højesteret, der først kan tage stilling sent i 2017 eller i 2018. På det tidspunkt vil den ledige plads i højesteret være blevet besat af en efterfølger til den nyligt afdøde konservative dommer Antonin Scalia.

Herefter opstår der en paradoksal situation. Trump-regeringen vil formentlig afvise at forsvare Obamas klimaplan over for højesteretsdommerne. Kun den ene part – statsadvokaterne for de 28 delstater – vil kunne fremlægge argumenterne. USA’s overholdelse af Paris-aftalen vil afhænge af den kendelse.

Trumps generaler

  • Forsvarsminister: John Mattis, tidligere general i marineinfanteriet med erfaringer fra Afghanistan og Irak. Kendt som en intellektuel og en strateg
  • Sikkerhedsminister: John Kelly, tidligere general i marineinfanteriet. Tidligere leder af sydlige kommando i Sydamerika med ekspertise i immigraton og narkosmugling
  • National sikkerhedsrådgiver: Michael Flynn, tidligere hærgeneral og leder af Forsvarets efterretningstjeneste med ekspertise i Mellemøsten og islam
  • Tidligere hærgeneral David Petraeus, fhv chef for CIA, er kandidat til udenrigsminister.
  • Tidligere flådeadmiral Michael Rogers, chef for National Security Agency, er kandidat til national koordinator for USA’s 15 efterretningstjenester

 

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Klima er et spræng farligt emne og jeg er bestemt ikke sikker i min tro, er det menneskeskabt eller ej. Noget tyder på vi heller ikke her får hele sandheden eller at alle aspekter vægtes lige. Dilemmaet består i at være "klimabenægter" og samtidig mener vi skal begrænse forureningen, så vi ikke totalt ødelægger vores eksistens grundlag.

    Her belyses klimaændringerne af, hvad nogle vil kalde fake news, de kalde det selv open source investegation.

    Som altid et det op til os selv at vurdere hvad vi findet mest rigtigt/sandsynligt.

    https://youtu.be/sT4133vfTmk

    Søren Kristensen

    Så længe de fleste kører på arbejdet i en firepersoners bil og tager på udlandsrejse med fly to gange om året er det da osse fuldstændig omsonst at bekymre sig om klimaforandringer.