Læsetid: 4 min.

USA’s næste udenrigsminister ser ud til at blive en ven af Putin og fossile brændsler

Koncerndirektør i olieselskabet ExxonMobil Rex Tillerson og USA's formentlig kommende udenrigsminister er ikke klimabenægter. Han slår til lyd for en fast pris på CO2. Men han forudser udvinding af fossile brændsler i mange årtier frem – og har arbejdet med Putin om planer om udvinding i Arktis
Rex Tillerson i et af mange forretningsmøder med Ruslands præsident Putin. Nu står Tillerson til at blive udpeget til udenrigsminister af Donald Trump.

Rex Tillerson i et af mange forretningsmøder med Ruslands præsident Putin. Nu står Tillerson til at blive udpeget til udenrigsminister af Donald Trump.

Alexei Druzhinin

12. december 2016

BOSTON – Donald Trump ventes at udpege koncerndirektøren i olieselskabet ExxonMobil til udenrigsminister. Valget betyder, at det er en stærk tilhænger af årtiers fortsat brug af fossile brændsler, der vil stå i spidsen for USA’s klimaforhandlinger i FN-regi.

Den formelle udnævnelse af texaneren Rex Tillerson, 64, forventes i begyndelsen af denne uge.

Tillerson overtog direktørstolen i olieselskabet i 2005 fra klimabenægteren Lee Raymond, der i 15 år havde ført organiseret kampagne mod klimaforskere sammen med andre olie- og kulselskaber.

Læs leder: Storkapitalens og generalernes regering

Sammen ydede selskaberne betydelig finansiel støtte til forskere og selvejende institutioner, der foregav at være uafhængige og af republikanske politikere blev behandlet på lige fod med internationalt anerkendte klimaforskere.

Tillerson ændrede Raymonds linje. Han udtalte ved sin tiltrædelse, at ExxonMobil nu anerkendte, at klimaforandringer er menneskeskabte. Under hans ledelse ophørte ExxonMobil med at yde støtte til klimabenægtende institutioner.

Fast pris på CO2

Eksempelvis mistede Competitive Enterprise Institute sit årlige bidrag fra olieselskabet. Instituttets energi- og klimakonsulent, Myron Ebell, er øverste ansvarlige for Donald Trumps formulering af en klima- og miljøpolitik.

Tillerson har også slået også til lyd for etablering af et landsdækkende system af handel med CO2-kvoter i USA – altså fastsættelsen af en pris på CO2.

Sidste år offentliggjorde websitet Inside Climate News og en gruppe journalister tilknyttet Columbia University uafhængigt af hinanden rapporter, der ved hjælp af offentligt tilgængelige dokumenter i ExxonMobils bibliotek i Texas viste, at Exxons egne klimaforskere i slutningen af 1970’erne og 1980’erne havde fundet beviser på, at benyttelsen af fossile brændsler bidrager til global opvarmning.

Det fremgår af dokumenterne, at Exxons forskere delte deres forskningsresultater med eksterne forskere på konferencer i USA og Europa i 1980’erne. I 1997 foretog selskabet en kovending, da Lee Raymond under et klimamøde i Kina udtalte, at den globale temperatur i 2050 ikke ville blive påvirket af Kyoto-aftalen.

I 1995 havde FN’s klimapanel endegyldigt konkluderet, at der er en årsagssammenhæng mellem afbrændingen af fossile brændsler og temperaturstigninger.

Retligt efterspil

De to journalistiske rapporter har fået et retligt efterspil.

I New York og Massachusetts er justitsministrene i gang med at undersøge, hvorvidt Exxon overtrådte børslove ved at tilbageholde sine forskningsresultater fra aktionærer.

Selv udenrigsminister John Kerry har blandet sig i sagen. Sidste år sagde han til bladet, The Hill, at han ville blive »rasende«, hvis Exxon Mobil har vildledt investorer og offentligheden.

»ExxonMobil risikerer at skulle betale milliarder af dollar i erstatning i én af de største retssager mod et selskab i historien,« sagde han.

Trods Rex Tillersons anerkendelse af menneskeskabt klimaforandring mener han, at udviklingen af vedvarende energikilder ikke kan erstatte fossile brændsler de næste mange årtier, med mindre verden er indstillet på at leve med en lavere eller negativ vækst.

»Virkeligheden er, at der ikke på planeten er nogen i dag kendt eller for os tilgængelig alternativ energikilde, som kan erstatte de fossile brændstoffers gennemtrængende betydning for vores globale økonomi, for vores livskvalitet, og jeg vil gå så vidt som til at sige for selve vores overlevelse,« sagde han på selskabets generalforsamling i år som svar til de kritiske aktionærer, der ville have en klima-stresstest af ExxonMobil.

I Tillersons øjne skal verden vælge mellem en ukendt og en kendt variabel.

Den ukendte variabel er »fremtidige klimahændelser, der kan vise sig at være katastrofale«.

Den kendte variabel er menneskehedens »umiddelbare behov i dag for at håndtere fattigdom, sult, kontrol med sygdomme og de livsvilkår, som milliarder af mennesker stadig lever under, men som er uacceptable for mange af os. Og den eneste vej ud af det er at levere dem de energikilder, vi har til rådighed i dag.«

På den baggrund har ExxonMobil under Tillersons ledelse valgt at gå aggressivt på jagt efter oliereserver.

I 2011 indgik selskabet en joint venture-aftale med det statsejede russiske Rosneft om at påbegynde boringer i Karahavet i Det Arktiske Ocean og Sortehavet samt udvinding af skiferolie i det vestlige Siberien. Rosneft ledes af Igor Setjin, præsident Vladimir Putins kollega fra KGB-dagene.

Ophævelse af sanktioner

Men ExxonMobils og Rosnefts planer blev lagt på is, da USA og EU vedtog økonomiske sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014.

Det er således i det amerikanske olieselskabs interesse at få sanktionerne ophævet snarest muligt og sætte gang i olieboringerne i Rusland. Tillerson har flere gange kritiseret blokaden mod Rusland. Det har Trump også. Som præsident kan han med et pennestrøg ophæve sanktionerne.

Ingen anden amerikansk forretningsmand har et så nært og langvarigt venskab med Putin og russiske oligarker som Tillerson. De to mænd mødte hinanden første gang i 1990’erne. Tillerson blev fornylig beæret af Putin med den russiske stats venskabsorden.

Udenrigsministerkandidatens tætte forhold til det officielle Rusland vækker bekymring i Senatet, der skal godkende udnævnelsen. De to republikanske høge, Lindsey Graham og John McCain, gav lørdag udtryk for tvivl om, hvorvidt de kunne stemme for Tillerson.

En ExxonMobil-direktør er vant til at mødes og forhandle med udenlandske regeringschefer og statsoverhoveder. Tillerson kender derfor store dele af den verden, han nu skal forklare Trumps udenrigspolitik til – ikke mindst i Mellemøsten. Selskabet har driftsoperationer i Saudi-Arabien og Qatar.

En koncerndirektør som USA’s udenrigsminister er et højst usædvanligt valg. Meget tyder på, at Trump trods sit image som højrepopulist yndes at omgås med industrikaptajner. Flere andre ministre er hentet fra amerikansk erhvervsliv.

En af Tillersons vigtigste opgaver bliver utvivlsomt at fokusere mere end sine forgængere på eksportfremmende arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er fordi, de begge er cloner fra en fremmed planet, og virker som agenter, der skal sikre menneskehedens undergang.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Jeg er meget spændt på hvordan Ritzau-pressen i DK vil håndtere Trump "regimet" (han fik 2 mill. færre stemmer end Clinton!) i USA! Det bliver noget af en omvæltning ikke længere at kunne "stå fast" på "vores" menneskerettigheder og ytringsfrihed, når verden skal forklares til deres læsere. Men måske det kan føre til en lidt mere ærlig forklarring på verden, i modsætning til det vi ser idag, hvor Rusland, og alle Rusland støtter, er hovedfjenden. Før eller siden må det vel medføre, at danske politikkere skal forklare hvorfor de aldrig accepterede folkeafstemningen på Krim, og hvorfor de samme politikkere støttede, at Kosovo (inkl. den nordligste serbiske-befolkede provins) skulle være en selvstændig (muslimsk) stat eller slås sammen med Albaninien. Sjovt nok synes serberne ikke det var en god ide, at de nu skulle til at bo i et muslimsk land, men "heldigvis" vidste vores politikkere bedre...

Peter Jensen, Karsten Aaen, Hans Larsen, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Og det er lige præcist det som det her handler om:

"I 2011 indgik selskabet en joint venture-aftale med det statsejede russiske Rosneft om at påbegynde boringer i Karahavet i Det Arktiske Ocean og Sortehavet samt udvinding af skiferolie i det vestlige Siberien. Rosneft ledes af Igor Setjin, præsident Vladimir Putins kollega fra KGB-dagene.

Ophævelse af sanktioner
Men ExxonMobils og Rosnefts planer blev lagt på is, da USA og EU vedtog økonomiske sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Det er således i det amerikanske olieselskabs interesse at få sanktionerne ophævet snarest muligt og sætte gang i olieboringerne i Rusland. Tillerson har flere gange kritiseret blokaden mod Rusland. Det har Trump også. Som præsident kan han med et pennestrøg ophæve sanktionerne."

Og så handler det også om et forsøg på inddæmme Kinas politiske og økonomiske magt i Sydøstasien ved at alliere sig med Rusland....

Og så handler det endelig også om at den amerikanske oliebranche skal tjene en hel masse penge til sig selv....!

Højrepopulister ynder altså at omgive sig med det som Martin Burchart kalder med industri-kaptajner
(captains of industry på amerikansk) eller det vi på dansk måske mere - med rette - kalder for industri-moguler. Hitler, ikke nødvendigvis nogen god sammenligning her, omgav sig også gladeligt med store tyske industribosser, f.eks. omgav han sig med direktøren for Hugo Boss, I.G. Farben mm.