Læsetid: 3 min.

Valgkampen reddede 1.100 industrijob

Hvert år flytter amerikansk industri 300.000 industriarbejdspladser til udlandet. Torsdag kunne Trump bekendtgøre, at han har overtalt Carrier Corp. til at bevare halvdelen af sin produktion i delstaten Indiana frem for at flytte alt sammen til Mexico
3. december 2016

Set i bagklogskabens skarpe lys var 10. februar 2016 en meget vigtig dato i det amerikanske præsidentvalg.

Det var den dag, en manager i Carrier Corporation i delstaten Indiana sammenkaldte arbejdere til et hastemøde i en fabrik i Indianapolis, der fremstiller køleanlæg og gasfyr.

I en video optaget med en smartphone hører man lederen bekendtgøre, at 2.100 arbejdspladser vil blive flyttet til Mexico.

»Det er en beslutning taget udelukkende i forretningsøjemed,« siger manageren.

Fra de forsamlede lønarbejdere høres fyord, banden og svovlen. Videoen gik viralt på Facebook.

Tre dage senere greb Donald Trump stafetten i en tv-debat i South Carolina og nævnte for første gang Carrier Corporations fyring af 2.100 arbejdere i Indiana og udflytning af dens produktion til Mexico, hvor en dagsløn svarer til en amerikansk arbejders timeløn.

»Jeg så videoen fra Carrier. Kan det virkeligt passe, at I vil lave jeres køleanlæg i Mexico? At I vil fyre 2.100 mennesker? Jeg mener, folk stod og græd. Det var virkelig bedrøveligt … Jeg vil gå direkte til Kongressen, og vi vil opkræve told på køleanlæg, I eksporterer fra Mexico til USA,« bedyrede Trump.

I efterfølgende valgtaler nævnte Trump ofte Carriers beslutning som et horribelt eksempel på NAFTA-aftalens konsekvens for hundredtusinder af industriarbejdere i Midtvesten.

Historien kan meget vel have været udslagsgivende for valgets udfald. Trump vandt Michigan og Wisconsin med et snævert flertal og Pennsylvania med en lidt større margin. Det er stater, der har mistet mellem halvdelen og to tredjedele af deres arbejdspladser i den fremstillende industri siden 1990’erne.

Trumps triumf

Torsdag eftermiddag vendte Trump tilbage til Indiana i triumf – en delstat, hvor han overraskende vandt primærvalget i april. Det er i Indiana, at hans makker Mike Pence stadig er guvernør. De to mænd kom med gode nyheder.

Til samme forsamling af arbejdere hos Carrier Corp. kunne Trump i en tale bekendtgøre, at 1.100 arbejdspladser vil blive i Indiana. Han havde ringet til koncerndirektøren for Carriers moderselskab, United Technologies, og sagde ifølge egen udlægning:

»Greg, vi taber job til Mexico. Du bliver nødt til at give os en hånd. Det må altså ikke ske.«

Trump undlod behændigt at nævne, at Carrier stadig vil flytte en del af sin produktion til Mexico, hvilket vil koste 1.000 arbejdspladser. Den meddelelse fik medarbejderne først, efter at Trump og Pence var fløjet videre.

Hvorfor ombestemte selskabet sig?

Carrier er ejet af den store industrikoncern United Technologies, der havde en omsætning på 56 mia. dollar og et overskud på 4,3 mia. dollar i 2015. Udflytning af Carrier-fabrikken til Mexico ville ifølge koncernen have sparet 65 mio. dollar om året i lønudgifter. Den eneste modydelse for at blive er en skattelettelse fra Indiana på 7 mio. dollar om året.

I kroner og øre vil tabet være så ringe for en så stor koncern, at kun 2 cents bliver barberet af en forventet aktiedividende på 6,60 dollar i 2016. I USA lægger institutionelle og private investorer et vedvarende pres på aktieselskaber for at maksimere deres profit. Det er en væsentlig årsag til, at mange vælger at flytte produktionen til lavtlønslande.

At United Technlogies i sidste øjeblik kom på andre tanker skyldes formentlig to ting. Virksomheden følte sig plettet på sit renommé af Trumps vedholdende kritik gennem valgkampen, og nu skal han være præsident. Det var bedre at slutte fred og betale en lille pris for det.

Et andet motiv er formentlig, at United Technologies datterselskab Pratt & Whitney er den 7. største våbenproducent i USA og derfor afhængig af ordrer fra Pentagon. Trump kunne få sin forsvarsminister til at sortliste selskabet.

Trumps indgriben er ikke nogen løsning. Hvert år bliver 300.000 industrijob i USA flyttet til udlandet. Hans håb er, at en sænkning af selskabsskatten, en sløjfning af en masse regulativer samt en trussel om at lægge 35 pct. told på amerikanske produkter importeret fra udlandet vil sætte en stopper for fænomenet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Vi skal lige have den anden side af mønten med -
Mexico går glip af investeringen og de 1100 arbejdspladser.

Det er ikke en løsning på noget som helst, at alle klodens 200 alle lande omgærder sig med toldmure for at sikre indenlandske arbejdspladser.

Vi kender alle sammen eksemplet fra Kina, hvor en kæmpe middelklasse er opstået på grund af international arbejdsdeling, hvorved utrolig megen produktion og mange industriarbejdspladser er flyttet til Kina.

Det er klart, at disse arbejdspladser mangler et andet sted; men det er ikke et argument for at oprette toldmur mod Kina.

Torben Lindegaard
Kina´s befolkning har rundet 1 milliard. Det er naivt at tro at den " internationale arbejdsdeling " har skabt Kina´s middel klasse.

Søren Kristensen

Fender-guitaren er et amerikansk ikon. Alle professionelle og dygtige amtører har en. I Mexico ( efter en tur omkring Japan) har man i årevis produceret en hæderlig kopi til masserne overalt i verden, til en tredjedel af prisen. En toldmur vil kun betyde at mange af USAs fremtidige håbløse guitarister kommer til at spille på et betydeligt ringere instrument, hvis noget overhovedet, samtidig med at en masse mexikanske fabriksarbejdere bliver arbejdsløse. Til den gode side hører at skovningen af ædle træsorter vil falde en anelse. Så altså alt i alt ikke nogen big deal for amerikansk økonomi.
Et vigtigt argument er selvfølgelig, at mange asiatisk producerede varegrupper savner den kvalitet der før så stolt kendetegnede "Made in USA" og "Made in Germany", lige fra værktøj over elektronik til køkkengrej - dvs. rigtig mange varegrupper. Dette sidste er faktisk en kritik af Kina, men problemet løses nok ikke med en toldmur, for én ting er elendig kvalitet, men hvis amerikanerne også skal til at betale for den, bliver de jo bare endnu fattigere - med mindre de får nogle enorme skattelettelser i kompensation - og hvor skal de penge komme fra, hvis ikke fra militæret? Kort sagt: ingen toldmure før verdensfreden er sikret.

Det er skræmmende at republikanerne der altid har råbt på det frie markedes kræfter og imod statslig regulering og intervention ny hylder et indgreb imod det frie markedes kræfter som er ren statslig regulering og intervention.

Lad os slå fast, at toldmure og protektionisme kun giver fattigdom, lavere aktivitet, lavere lønninger og højere priser. Dette er ikke noget nyt, rent teoretisk kan man få et indtryk af gevinsten ved at samarbejde over grænserne gennem de "komparative fordele".

Men man kan også se fordelene i historien. I oldtiden eller nyere jernalder havde man en omfattende handel over grænserne. Den gav velstand og udbredelse af teknologier.

Derefter kom middelalderen, hvor handel udenfor sit egentlige nationale område var meget begrænset. Og her gik alt i stå med udbredt fattigdom som følge.

Men osmannerne kunne se fordelen ved samhandel, og byggede veje, broer og overnatningssteder (karavanserier) overalt i deres område. Det medførte i første omgang at det osmanniske rige blomstrede op, varer, håndværk, teknikker og videnskaber blev bredt ud til også fattige landsdele.

Og da andre lande indså dette, handlede man med osmannerne, og middelalderen var dermed slut.

USA kan i nogen grad klare sig uden råvarer ude fra, men det kan de fleste europæiske lande ikke. Og uden eksport og import stopper udviklingen. Og den udbredte fattigdom gå ud over alm. mennesker, medens de velhavende blot flytter dem selv og deres formuer til mere gunstige lande.

Vibeke Rasmussen

Hvad angår aftalen med Carrier, har Rachel Maddow set nærmere på The parts of the Carrier deal Trump doesn’t want to talk about som fx, at:

"1. Carrier jobs are still moving to Mexico. … under Trump’s alleged triumph, the one that will teach a valuable lesson to American companies, Carrier is shipping 1,300 jobs from Indiana to Mexico, even as [it] receives millions of dollars from the state.

2. This is the exact opposite of what Trump said he’d do. As a presidential candidate, Trump mocked government efforts to keep employers stateside with grants, tax incentives, and low-interest loans …

3. Moral hazard exists. … if companies are led to believe the government will give them money to stay in the United States, every employer, whether they have outsourcing plans or not, will have a strong incentive to routinely call up the Trump White House and say, “Give us a sweet, taxpayer-financed deal or we’re out of here.”

4. Beware of unknown incentives. … Sen. Ron Wyden of Oregon, the top Democrat on the Finance Committee, said he would be asking more about the Carrier deal and said he would inquire whether there were promises about defense contracts.

5. Conservatives should be howling: I’m so old, I remember when conservatives were disgusted with the idea of politicians using government money to pick “winners and losers.” Apparently, the right didn’t mean it."

De fleste politikere hylder ikke nogen somhelst anden ideologi end opportunisme.
Hvis det frie marked gavner dem selv og deres egne - så er de imod regulering.
Hvis deregulering betyder tab af arbejdspladser, og tab af arbejdspladser giver stemmer - så er de for regulering.

Vi mangler stadig at se, hvad Trump reelt agter at gøre - og kan gøre på sigt.

Denne enkeltstående sag er rent spin.

/O

Vibeke Rasmussen

Ikke at det burde komme bag på nogen, at Donald Trump konstant og ubesværet lyver, men da de etablerede medier helst ikke beskæftiger sig med dén vinkel, er det bemærkelsesværdigt, når endelig de gør, som eksempelvis i følgende historie, He ‘lied his a– off': Carrier union leader on Trump’s big deal. (Ordet 'lyver' er dog ikke, som i: aldrig, journalistens ord!)

Ud over løgnen(e) beskriver historien også, hvordan Donald Trump kontinuerligt fralægge sig ansvar, spiller forfulgt uskyldighed og altid er parat til at udpege andre som de egentlige 'skyldige'. I dette tilfælde en menig arbejder fra Carrier. Et både frastødende og barnagtigt karaktertræk.