Baggrund
Læsetid: 6 min.

Vesten kræver reformer, før Kina kan få status som markedsøkonomi

Washington og Bruxelles udskyder beslutningen om at give Kina status som markedsøkonomi og stiller krav om reformer. Efter 15 års medlemskab af WTO havde Kina forventet automatisk at få markedsøkonomistatus i år og advarer imod vestlig protektionisme
USA og EU har ikke tillid til, at Kina ikke fortsat vil subsidiere eksempelvis stålindustrien, hvis Kina får status som markedsøkonomi i WTO-regi.

USA og EU har ikke tillid til, at Kina ikke fortsat vil subsidiere eksempelvis stålindustrien, hvis Kina får status som markedsøkonomi i WTO-regi.

Qilai Shen

Udland
20. december 2016

Forestil dig, at en kinesisk cykel bliver solgt på det europæiske marked for 1.500 kroner — eller en anden fiktiv pris, langt billigere end de europæiske konkurrenters. De europæiske cykelproducenter klager til EU-Kommissionen, der går i gang med at undersøge, om prisen på de kinesiske cykler er kunstigt lav — altså om prisen er blevet dumpet på det europæiske marked ved hjælp af kinesiske statssubsidier.

Det har hidtil være relativt let at vurdere, fordi EU-Kommissionen har haft mulighed for at sammenligne med produktionsprisen på cykler i et tredjeland. Hvis de vurderede, at den kinesiske pris var urealistisk lav kunne de derefter pålægge kinesiske cykler en straftold.

Den besvisførelse kan kun anvendes, fordi Kina ikke har markedsøkonomistatus i Verdenshandelsorganisationen, WTO.

I forrige uge udløb den særaftale mellem Kina og WTO, der stillede i udsigt, at Kina ville få markedsøkonomistatus efter 15 års medlemsskab af WTO. Kina forventede, at det ville ske automatisk, men da aftalen udløb 11. december, stod det klart, at hverken USA eller EU tolkede aftaleteksten på samme måde. De ønskede ikke at opgive muligheden for relativt let at kunne pålægge straftold på kinesiske varer uden til gengæld at kunne stille krav om kinesiske reformer.

Det blev ikke vel modtaget i Beijing. Fra Kinas Handelsministerium lød det, at den manglende vilje til at give Kina markedsøkonomisk status er »beklagelig«.

Efterfølgende har Kina indsendt en en klage til WTO. Og der er dermed lagt op til et retsligt opgør om, hvorvidt Kina kan få status som markedsøkonomi.

USA argumenterer for, at Kina selv skal kunne påvise, at landet fungerer som en markedsøkonomi, lyder det fra det amerikanske handelsministerium, der kritiserer Kina for ikke at have implementeret de nødvendige markedsreformer:

»USA er fortsat bekymret over de alvorlige skævheder i Kinas statsstyrede økonomi, for eksempel den udbredte overkapacitet i produktionen i bl.a. stål- og aluminiumsindustrien, samt over statens omfattende ejerskab i mange industrier og sektorer.«

Magtpolitik

Striden om markedsøkonomistatus beror både på manglende tillid til, at Kina spiller efter reglerne, og på magtpolitik, vurderer Kjeld Erik Brødsgaard fra Copenhagen Business School:

»Set i lyset af Donald Trumps retorik over for Kina under den amerikanske valgkamp, kan man umuligt forestille sig, at USA vil give Kina markedsøkonomistatus foreløbig.«

Selvom retorikken over for Kina har været mindre agressiv fra EU’s side, har Bruxelles og Washington tradition for at koordinere deres politik over for Kina, forklarer Kjeld Erik Brødsgaard. 

Hverken USA eller EU har tillid til, at prissætningen på det kinesiske marked udelukkende bestemmes af de frie markedskræfter, og de peger på, at den kinesiske stat fortsat blander sig ved hjælp af subsidier eller skattefordele.

I Beijing bliver den manglende vilje til at give Kina markedsøkonomistatus fremstillet som et udtryk for ren populisme. Den engelsksprogede kinesiske avis China Daily peger på, at vestlige politikere forsøger at »dulme nerverne« hos deres bekymrede vælgere, især blandt industriarbejderne, og henviser til Trumps løfter under sin valgkamp:

»Tendensen til protektionisme vil ikke aftage let, når den først er brudt frem. Derfor skal Beijing – markedsøkonomistatus eller ej – være forberedt på stridigheder i fremtiden.«

Få dage efter at det stod klart, at Kina ikke fik markedsøkonomistatus automatisk, blev en unavngiven amerikansk bilfabrikant ifølge China Daily dømt for monopollignende opførsel. Fra direktøren for Kinas Nationale Udviklings- og Reformkommissions Kontor for Overvågning af Priser, Zhang Handong, lød det dog, at ingen skal »læse noget upassende« ind i timingen af denne straf, skriver China Daily.

AJOUR: Kinesisk stål dumper prisen på verdensmarkedet

  • Stål og jern fra Kina har gentagne gange været centrum for antidumpinganklager i både EU og USA. Det er der god grund til, viser en rapport fra fem amerikanske brancheorganisationer, heriblandt American Iron and Steel Institute og Steel Manufacturers Association. Ifølge rapporten har den kinesiske stålproducent Ansteel Group modtaget omkring 385 millioner kroner i statssubsidier.
  • I løbet af de seneste fire årtier har Kina gradvist vendt op og ned på det internationale marked for stål. Fra at levere omkring fem procent af stålet på verdensmarkedet i 1980, leverer Kina i dag godt 50 procent, viser tal fra World Steel Association. Konkurrencen fra Kina har ramt andre stålproducerende lande hårdt. Siden 1980 er EU’s markedsandel på verdensmarkedet blevet mere end halveret, fra 30 procent til 10 procent.
  • Selv om faldende efterspørgsel på stål både ude og hjemme har ført til stor overkapacitet af stål i Kina, nåede den kinesiske stålproduktion i marts nye højder med en samlet produktion på 70,65 millioner ton stål. Det svarer til en stigning på 2,9 procent i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Kinas Nationale Statistikbureau.
  • For at beskytte stålproducenter på hjemmemarkedet har både USA og EU indført straftold på kinesisk stål. Der er dog stor forskel niveauet på af straftolden i henholdsvis USA og EU. I marts pålagde det amerikanske Handelsministerium en told på 266 procent på koldvalset båndstål fra Kina. EU-Kommissionen fastsatte i august en told på mellem 19,7 og 22,1 procent på import af lignende produkter fra Kina.

lado

Splittelse i EU

EU-landene er splittede i spørgsmålet om Kinas markedsøkonomistatus, for selv om forbrugere og virksomheder generelt nyder godt af billige varer fra Kina, så er konkurrencen fra Kina en udfordring for virksomheder i den lavere ende af produktionskæden, siger Nis Høyrup Christensen fra Copenhagen Business School.

Da Kina for 15 år siden blev optaget i WTO, troede man, at Kina helt naturligt ville lade markedet udvikle sig mere frit og begrænse statens indflydelse. Men det har siden vist sig ikke at holde stik, siger Nis Høyrup Christensen.

»Lovteksten bæger præg af, at man ikke kunne forestille sig, at Kina ikke ville udvikle sig til en markedsøkonomi med større åbenhed og mindre statsstyring. Siden har jurister i USA og EU vurderet, at man kunne nøjes med at lade aftalen løbe ud og lade det være op til WTO at afgøre, om Kina fortjener at få status som markedsøkonomi,« siger han.

Selvom det er en hæmsko for vestlige virksomheder, at Kinas økonomi fungerer på en anden måde,  er antidumpinglovgivningen dog heller ikke hverken fair eller målrettet, siger Nis Høyrup Christensen:

»Udover de sektorer, hvor Kina er voldsomt dominerende eller åbenlyst har overkapacitet, eksempelvis inden for stål, så er det ret tilfældigt, hvilke kinesiske sektorer, der bliver ramt,« siger han.

»Det er en større kabale at få både virksomheds- og nationale interesser på tværs af EU-landene til at gå op, før der gribes til antidumpingsager.«

Nis Hørup Christensen mener, der er behov for at gøre op med forestillingen om, at kinesiske virksomheder bevidst dumper deres varer for at udkonkurrere virksomheder i Vesten:

»Kinesiske virksomheder knokler for at fungere på de vilkår, der nu engang er i Kina. Det kan godt være, de får strømmen billigt, men de er nødt til selv at arbejde hårdt for at kunne producere deres varer til konkurrencedygtige priser.«

Kina er det land i verden med flest udestående dumpinganklager fra EU. EU-Kommissionen har 24 igangværende dumpingundersøgelser mod Kina. Undersøgelserne involverer produkter som stål, jern, aluminium, sko, glasfiber og solpaneler, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

Andre lande har allerede givet Kina status som markedsøkonomi. Det gælder blandt andet Australien, der har behandlet Kina som en markedsøkonomi siden 2006. Det betyder dog ikke, at Australien ikke længere påfører kinesiske varer straftold.

I april pålagde Australien told på kinesisk stål, efter at Australiens antidumpingkommission havde vurderet, at Kina eksporterer stål til en pris, der ligger under produktionsprisen, skriver Reuters.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En forskel er, at Kina i høj grad lader Staten skabe arbejdspladser, hvor Vesten blot lader arbejdsløsheden stige...

kjeld jensen, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Herman Hansen, Jens Thaarup Nyberg og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

"De europæiske cykelproducenter klager til EU-Kommissionen, der går i gang med at undersøge, om prisen på de kinesiske cykler er kunstigt lav — altså om prisen er blevet dumpet på det europæiske marked ved hjælp af kinesiske statssubsidier"

...Øhhh, det er faktisk sådan EU afsætter bl.a. overskud af kylling på det afrikanske marked - Så måske EU's status som markedsøkonomi ligeledes skal revideres - Eller er det noget heeelt andet?

Martin Kristensen, kjeld jensen, Tue Romanow, Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins, Flemming S. Andersen, Ivan Breinholt Leth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den store indsats for klima/energi-omstilling i Kina ville ikke kunne lade sig gøre på markedsbetingelser. Sådan er det og det bliver den globale kurs fremover.

Anders Graae, Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins, Flemming S. Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Bill Atkins, det passer ikke helt. jeg tvivler på at der findes et mere konkurrencepræget land end Kina. problemet er alle deres statsfinansierede virksomheder - deres statsejede banker og deres evige regulering af RMB.
Det er muligt at de skaber arbejdspladser i Kina - men hvor tror du de tages fra? Mig bekendt kan du kun købe et elektronikmærke som er delvist Dansk i dag....
Kina er ikke en åben økonomi - og det er dér problemet ligger, men hvis man stadig er glad for at miste sine arbejdspladser til Kina så lad dem endelig fortsætte.

Peter Bækgaard, lige nu benægter du artiklens præmis: »USA er fortsat bekymret over de alvorlige skævheder i Kinas statsstyrede økonomi, for eksempel den udbredte overkapacitet i produktionen i bl.a. stål- og aluminiumsindustrien, samt over statens omfattende ejerskab i mange industrier og sektorer.« samt, at en sådan dominans på verdensmarkedet ikke skulle have enorm indflydelse på Kinas interne beskæftigelse. Det er helt hen i vejret.

I KIna myldrer det med forskellige servicearbejdere millionvis, ca halvdelen uniformerede, til ca. 5000 RMB pr mdr. Der igangsættes enorme anlægsarbejdere - flere uden egentlig produktiv værdi - samt boligbyggerier til fremtiden (svarende til Rom hver 14. dag) .

Der er en lang tradition for centralt igangsat anlægsarbejde i Kina, helt til tilbage fra Den store Mur, og Terracottahæren (700.000 beskæftigede i 10-15 år) mv.

Der investeres i fremtiden i Kina.

Torben K L Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Må jeg lige spørge dumt:

Hvad er EUs landbrugstøtte?
Hvad er EUs eksportstøtte?

Motorvejsbygning og udvidelse af anden infrastruktur i både EU og USA er ikke Centralt igangsat anlægsarbejde?

Flemming S. Andersen

Jamen det er da muligt at vesten mener at have opfundet de vise sten med hensyn til markedsøkonomi og ønsker at Kina danser efter denne melodi.

Og det er faktisk ganske sandsynligt at Kina, med de fremskridt deres egen model har frembragt, er bedøvende ligeglade med hvad vesten synes om dette eller hint.

Der er ingen tvivl om at Kina kan klare beskæftigelsen uden eksportmarkederne i USA, men det kræver at USA ikke forhindre andre lande i at købe kinesiske produkter, og Kina har da også flere samarbejdsprojekter undervejs, bl.a. 'Den nye Silkevej', samt BRIKS-landenes udviklingsbank, »New Development Bank«

Torben K L Jensen

For tiden har Kina verdens 2. største økonomi og IMF har beregnet at det vil overstige USA´s i begyndelsen af 2020´erne. OECD siger at stater og ikke markedet skal investere (planøkonomi) langsigtet for at opnå de mål der er sat i Paris-aftalen - endvidere har FN også sat nogle globale mål der nødvendiggør de samme investeringsmål. Hvornår,forresten,har markedet selv taget initiativ til afgørende innovation - Det har de ALDRIG - det har altid været stater der gennem statsfinaseret forskning har hjulpet udviklingen i gang.

Bill Atkins, kjeld jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Erland Rasmussen

Markedsøkonomi, min bare... Jeg har netop via Ebay købt et ur hos en kinesisk virksomhed.Som en drillegave i juletiden.Det viste sig, at være et pænt ur med læderrem. Kr. 19,94 inklusiv levering. Det tog næsten 1½ måned men uret kom.

...Vestens kapitalisme og profit begær har gjort vesten afhængige af Kina - Helt frivillig. En koncern som f.eks. VW henter i dag over halvdelen af sin omsætning i Kina og kineserne har kapitalen og interessen i helt at overtage VW, verdens største bilproducent. Og lur mig om kineserne ikke har en reel chance for at overtage VW efter diesel skandalen, som er ved at dræne VW for kapital.

Vesten ligger som redt og har selv skabt en situation som har gjort Kina ikke har brug for vesten, men at vesten er blevet afhængig af Kina i markedsøkonomien og kapitalismens hellige navn.

Kinas mål er at opbygge et moderne Kina med en stor middelklasse. Og det kan intet forhindre kineserne i at gøre. Markedsøkonomien og kapitalismen er blevet ukonkureret, hvilket ses tydeligt med et valg af Donald Trump som præsident i USA på slag ord som America first.

...USA kan ikke klare sig i fri konkurence. Og det er kommet helt og aldeles bag på dem.

...Trumps Mexico mur og lovning om ophævelse af diverse handelsaftaler viser ligeledes at USA ikke kan klare sig i fri konkurence. Før murens fald sad USA nærmest egenrådig på klodens hovedkapital og det nærmest konkurence løs. Men sådan er det bare ikke længere.

Peter Bækgaard

Bill Atkins du har meget at lære om Kina. Men tænk over det næste gang du køber noget billigt. Så står der en ussel arbejder i den anden ende. I og med at Kina er et partidiktatur så arbejdes der ud fra helt andre præmisser. Jeg har set det ved selvsyn mange steder i Kina og vi skulle skamme os. Det der foregår i Kina har intet med ordentlige forhold at gøre og især ikke når det er produktion til hjemmemarkedet. Arbejderes rettigheder findes ikke migrant arbejdere har endnu færre. Og nej Kina kan absolut ikke klare sig alene med hjemmemarkedet for de låner sig til alt. Læs op på den sorte skjulte gæld i Kina og du vil forstå hvorfor landet ikke er så åbent som de foregiver.

Peter Bækgaard, du vrøvler og du skifter fokus. De sidste 18 mdr har jeg opholdt mig i Kina i tre gang syv uger, og jeg er lige hjem kommet fra Beijing, hvor jeg i flere omgange har haft lejlighed til at besøge arbejdspladser, specielt inden for minedrift, transport og byggeri.

Men tilbage til fokus. Din påstand om at beskæftigelse ikke er topprioritet.

Det er meget svært for de vestlige monopolkapitalistisk styrede medier, at få sagt hvad det drejer sig om i Kina. At skrive at det er hensynet til beskæftigelsen, der i høj grad styre den økonomiske politik er ren faneflugt set med kapitalisternes øjne. Men det lykkedes mig at finde en artikel, der på andre punkter, er så grundig, at det ville være mærkeligt ikke at bemærke beskæftigelsen høje prioritering i den kinesiske samfundsøkonomi:

Lederne af statslige koncerner skal tilgodese modstridende mål om både at øge produktiviteten og bevare jobs.

https://www.information.dk/udland/2016/02/kina-markedsoekonomi?rel

Peter Bækgaard

Jeg har aldrig påstået at beskæftigelse ikke er en topprioritet- det ved jeg den er , men det sker på så store bekostninger af miljø og almindelige rettigheder for arbejdere at vi burde få det dårligt. Det gør vi desværre ikke. I Kina uddannes der millioner af ingeniører hvert pr til jobs som ikke er der.
Hvis du, som du påstår har rendt rundt så meget i Kina som du påstår, så har du vel sikkert også set forskellene i produktionen til eksport og den til hjemmemarkedet.
Derudover så er Kina afhængig af deres eksport i lige så stor grad som andre. Den kinesiske købekraft er ekstremt uens fra kystområderne og inde i landet.
Migrantarbejdere rejser ikke så langt for sjov skyld.
Mine rejser bringer mig primært til Beijing, Tianjin og Suzhou. Alle stederne er billedet det samme.
Så hvad er det jeg kkke forstår? At Kina bare kører derudaf? Det er da den største illusion du er hoppet på længe.

Peter Bækgaard, du vrøvler.