Læsetid: 4 min.

Wales kræver en stemme om Brexit – men vil stemme ja

Wales har alt at tabe ved Brexit og krævede i går i den britiske højesteret, at dets selvstyreparlament får mulighed for at godkende aktiveringen af Artikel 50. Men reelt kan det ikke gøre andet end at stemme ja, erkender Wales’ førsteminister
Carwyn Jones (t.h.) erkender, at han i lyset af, at et flertal af waliserne stemte for at forlade EU, ikke har de bedste kort på hånden i forhandlingerne med premierminister Theresa May.

Carwyn Jones (t.h.) erkender, at han i lyset af, at et flertal af waliserne stemte for at forlade EU, ikke har de bedste kort på hånden i forhandlingerne med premierminister Theresa May.

Andrew Parsons

9. december 2016

LONDON – Wales er om nogen nation afhængig af EU – ikke kun efter britisk, men også efter europæisk målestok. Siden år 2000 har Wales – ifølge områdets selvstyreregering – modtaget over fire mia. pund i EU-funding i bl.a. strukturtilskud og langbrugsstøtte.

I 2014 alene modtog Wales omkring 245 mio. pund mere fra EU, end det betalte ind, viser en udregning foretaget af Cardiff University.

Så Wales har alt at tabe, når Storbritannien forlader EU, erkender landets førsteminister, Carwyn Jones.

»Jeg tror, det er korrekt at sige, at verden fundamentalt begyndte at ændre sig den 23. juni. EU-folkeafstemningen ændrede i hvert fald vores verden. Beslutningen om at forlade EU er enorm, og det står langt fra klart, hvad de fulde konsekvenser – økonomisk, socialt og i forhold til Wales’ plads i verden – bliver,« sagde Jones – der støttede Remain-siden – på en briefing i London torsdag.

Af den grund fremsatte den walisiske statsadvokat i torsdag krav i den britiske højesteret om, at ikke kun Westminster-parlamentet, men også Wales’ selvstyreforsamling får mulighed for at stemme om aktiveringen af Artikel 50, der er startskuddet for den to-årige skilsmisseproces med EU.

Onsdag fremsatte Skotland og Nordirland et lignende krav. Alle tre selvstyreregeringer henviser til, at Brexit vil påvirke selvstyreordningen internt i Storbritannien markant.

Imidlertid erkender Carwyn Jones, at han ikke som sine skotske og nordirske kolleger har voldsomt stærke kort på hånden i lyset af, at et flertal af waliserne – modsat skotterne og nordirerne – på 53 procent stemte for at forlade EU.

»Hvad vi ikke kan, er at stemme imod aktivering af Artikel 50. Vi bliver nødt til at huske på, hvordan folk stemte. Vi vil ikke nedlægge veto mod at aktivere processen, men vi vil kræve at høre mere fra den britiske regering om, hvad dens strategi er, før den aktiverer Artikel 50,« siger Jones, men erkender, at »det kan virke lidt mærkeligt, at vi argumenterer for noget, som vi i sidste ende alligevel vil stemme for«.

»Men pointen er, at det må anerkendes, at selvstyreparlamenterne har en rolle at spille,« tilføjer han.

Den lange vej til Brexit

  • Den britiske højesteret har i de seneste fire dage hørt argumenter for og imod at give Westminster og de tre selvstyreforsamlinger i Skotland, Wales og Nordirland den afgørende stemme i forhold til aktiveringen af artikel 50-processen om udmeldelse af EU. Dommen falder i januar.
  • Hvis højesteret kræver parlamenternes accept, skal den britiske regering fremsætte et lovforslag, der skal debatteres og stemmes igennem i både Underhus og Overhus. Det risikerer at forsinke starten på forhandlingerne.
  • Oppositionen har krævet en overordnet plan for landets forhandlingsposition inden afstemningen, hvilket regeringen nu har lovet.
  • Theresa May ønsker at aktivere artikel 50 i slutningen af marts. Herefter er der en deadline på to år til at færdiggøre skilsmisseforhandlingerne. Dette inkluderer dog ikke forhandlinger om et nyt samarbejde.
  • Forhandlinger om en eventuel handelsaftale vil næppe kunne færdiggøres inden for de to år. Ingen kan præcis sige, hvornår Brexit vil være gennemført.

rod

Svag position

Modsat skotterne ønsker waliserne dog ikke selvstændighed, så mens den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, også har dette kort at spille, når hun taler Skotlands sag med regeringen i London, er Wales’ forhandlingsposition temmelig svag.

Carwyn Jones mener alligevel, at det vil være i May-regeringens interesse at have fuld opbakning til sin strategi fra alle dele af kongeriget.

»Regeringen vil ikke ønske at gå ind til forhandlingerne til lyden af offentlig kritik fra de tre selvstyreparlamenter. Det vil underminere den britiske position i forhold til forhandlingerne. Det er ikke det, jeg forsøger at opnå; det jeg ønsker er, at vi når frem til en situation, hvor jeg er tilfreds med den position, regeringen tager med til forhandlingerne,« siger han.

Det vil imidlertid ikke blive let i lyset af hans Labour-administrations hovedkrav.

»Vi er helt utvetydige i forhold til, hvad vi ønsker fra Brexit. Først og fremmest er det fuld og uhindret adgang til det indre marked. Det må være hovedmålet. Alt andet er underordnet dette. Hvis det betyder, at vi må gå på kompromis på andre områder som immigration, så må vi gøre det,« siger han med henvisning til, at Wales i de seneste år har haft held med at tiltrække udenlandske investeringer ved at sælge sig selv som »porten til det europæiske marked«.

Regeringens tænkning er dog endnu ikke blevet meget tydeligere end, at »Brexit betyder Brexit«, men Theresa May har imidlertid sagt, at begrænsning af EU-migrationen er en »rød linje«, samt at Storbritannien i fremtiden vil står uden for EU-Domstolen. Begge dele er uforenelige med fuld adgang til det indre marked.

Hvor May og hendes ministre fortolker afstemningen som et krav fra befolkningen om mindre migration over alt andet, mener Jones slet ikke, at de har udtrykt sig så klart.

»Vi ved, at folk ønsker at forlade EU, men de sagde ikke noget som helst andet. De fik også at vide, at vi kunne forlade EU og samtidig have helt det samme handelsforhold med EU som i dag. Det kan vi tydeligvis ikke,« siger Jones, der ikke tror på, at briterne ville have stemt for lavere levevilkår og tab af handel og arbejdspladser.

Han mener, at Brexit-minister David Davis har rykket sig en anelse på det seneste, men erkender, at heller ikke han kender »grundlaget for forhandlingerne«.

»Jeg forventer ikke fulde detaljer på nuværende tidspunkt, men vi må i det mindste vide, hvad hovedprioriteterne er. Ikke engang det ved vi endnu,« siger han og håber, at højesteret vil kræve parlamenternes godkendelse, så debatten og afstemningerne kan bruges til at tvinge regeringen til at afsløre mere.

»Hvis ikke vi får mere at vide om, hvad strategien er på dét tidspunkt, vil det blive en del af debatten,« siger førsteministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Rigtig spændende artikel - bliv endelig ved med at informere os om udviklingen i Brexit.

Skotlands videre færd er ret uforudsigelig - men kan vel forventeligt fastlægges ved forhandling og eventuelt en ny afstemning i Skotland.

Men Nordirland - Uha.

Jeg indrømmer, at det løber mig koldt ned af ryggen ved tanken om, at tilstanden i de 6 grevskaber skal blive bombet tilbage til tiden inden The Good Friday Agreement.
Det er en rædselsfuld tanke i ordets bogstaveligste forstand.