Læsetid: 9 min.

’America First’ er ikke længere blot et slogan – det er konkret politik

Trumps slogan ’America First’ præger præsidentens indledende politiske handlinger – både når det handler om immigration, klima, handel og sikkerhed. Ifølge Trump er Amerika blevet snydt, og alle aftaler skal genforhandles. Hans strategi kan ende med handelskrige, svækkede allierede – og mere global indflydelse til Kina
Præsident Trump har underskrevet flere dekreter som sine første præsidentielle handlinger.

Præsident Trump har underskrevet flere dekreter som sine første præsidentielle handlinger.

Shawn Thew

26. januar 2017

BOSTON – En af de første ting, Donald Trump gav ordre til som ny amerikansk præsident i sidste uge, var at flytte en buste af den britiske statsmand Winston Churchill, der traditionelt har stået i præsidentens private gemakker, ned i Det Ovale Kontor.

På det symbolske plan var det et signal om, at præsident Trump har til hensigt at styrke de britisk-amerikanske forbindelser under Storbritanniens kommende forhandlinger med EU om Brexit og så hurtigt som muligt indgå en bilateral frihandelsaftale mellem de to angelsaksiske nationer.

I morgen vil premierminister Theresa May blive den første udenlandske leder til at aflægge visit i Washington, D.C. Hun efterfølges i næste uge af Mexicos præsident Enrique Pena Nieto og Canadas premierminister Justin Trudeau, med hvem Trump primært vil diskutere en genforhandling af NAFTA, den nordamerikanske frihandelsaftale fra 1994.

I sin indsættelsestale lovede Trump at følge snævre amerikanske nationale interesser frem for at lade eksisterende frihandelstraktater, forsvarsalliancer, klimaaftaler og en liberal immigrationspolitik diktere eller påvirke USA’s politik i de næste fire år.

Fredag aften dansk tid blev Trump indsat som præsident i USA. Hans tale var, som hans taler hidtil har for vane at være, dyster og nationalistisk. 
Læs også

Og den amerikanske præsident er allerede gået i gang. På områder som klima, immigration, handel og sikkerhed er ’America first’ mere end et slogan – det lader til at blive pejlemærket for den politik, som Trump vil forsøge at få igennem.

Endemålet skulle være at vende tilbage til en tid, hvor amerikanske arbejdere fremstillede produkter i USA og middelklassen hvert år oplevede økonomisk fremgang. Det var dengang, hvor USA’s dominans på verdensscenen var uovertruffen. Dengang Amerika i Trumps øjne var ’great’.

Men frem for at styrke USA’s økonomi og globale indflydelse kan præsidentens ’America first’-politik ramme USA som en boomerang. Det gælder især i forholdet til Folkerepublikken Kina.

»I vores udenrigspolitik vil vi søge venskab og god vilje blandt verdens nationer, men ud fra det princip, at alle lande har ret til at prioritere deres egne interesser højest,« sagde den nyslåede præsident.

Helt naturligt

Men er der virkeligt noget originalt i at fremhæve, at hver nation tænker på egne interesser først?

»Det er da helt naturligt at gøre,« siger Nicholas Burns, tidligere amerikansk NATO-ambassadør og viceudenrigsminister under George W. Bush, i et interview med National Public Radio.

»Det vigtige spørgsmål er, hvordan USA kan beskytte og fremme sine interesser på den mest effektive måde. Det gør vi ikke ved at være protektionistiske. Vores økonomi trives ved at være en integreret del af verdensøkonomien. Vi kan ikke bare slå bak og forvente at høste gevinsterne.«

Modstanden i Cannon Ball, North Dakota mod Dakota Access blev ført an af demonstranter fra ’Native American’-befolkningsgrupper, som protesterede imod, at en del af rørledningen var planlagt til at løbe igennem hellige stammeterritorier. Desuden var der risiko for, at rørledningen ville forgifte kilder til drikkevand.
Læs også

I en af sine første handlinger underskrev præsident Trump i denne uge en forordning, der trækker USA ud af en frihandelstraktat med 11 lande i Nord- og Sydamerika og Asien, Trans-Pacific Trade Partnership (TTP).

Men det er langtfra givet, at USA vil drage fordel af at holde sig uden for denne traktat, der omfatter 40 pct. af verdenshandelen. Det for USA mest skadelige udfald af TTP’s mulige sammenbrud ville være, hvis Japan, Australien, Vietnam, Malaysia, Brunei og Singapore vælger at slutte sig til et frihandelsområde i Asien og stillehavsregionen, som Kina forsøger at få stablet på benene.

Herved ville USA miste indflydelse over etableringen af reglerne for handelssamkvem i det største handelsområde i verden – Asien og stillehavsregionen.

Miljøregler

I TTP var der indbygget strenge regler for miljøbeskyttelse og arbejdstageres rettigheder i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) regler. Statsvirksomheder skulle konkurrere på samme vilkår som private selskaber. Disse regler vil efter alt at dømme ikke være en del af den aftale, som Kina har taget initiativ til. Den kendes som Regional Comprehensive Economic Partnership.

»Trumps skrotning af TTP opfattes utvivlsomt af Kina som en kæmpe foræring,« siger Michael Froman, Obamas handelsrepræsentant, til Wall Street Journal.

»Trump og hans rådgivere har i lang tid talt om at konfrontere Kina handelspolitisk. Det første han gør er at give Kina nøglerne til lederskabet i denne region. Det er en geostrategisk brøler.«

En straftold på kinesiske importvarer kan ligeledes skade mere end gavne amerikansk økonomi.

Midt i virvaret af spontane tweets, utraditionelle telefonopkald og uhørt kritik af allierede, går der en rød tråd gennem Trumps udenrigspolitik. USA’s nye præsident har en plan klar for Putin, Kina og Europa
Læs også

I valgkampen truede Trump flere gange Kina med højere toldtariffer, med mindre landet ændrer sin valutapolitik, der indtil for et par år siden søgte at holde yuanens kursværdi i forhold til US-dollaren kunstigt lav for at sænke prisen på kinesiske eksportvarer. Men valutaeksperter peger på, at Kinas mønt ikke længere er undervurderet.

I en handelskrig ville priser på importvarer i USA stige ligesom inflationen, og der er ingen garanti for, at arbejdstagernes løn ville følge med. Det uafklarede spørgsmål er, hvem der ville trække det korte strå i sådan en konflikt: Kina eller USA?

Store amerikanske eksportselskaber vil givetvis støtte præsident Trumps aggressive handelspolitik over for Kina. Amerikanske koncerndirektører sagde i går til Wall Street Journal, at de i de seneste år har haft sværere ved at få adgang til det kinesiske marked.

Præsident Trumps plan om at genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, lægger endvidere op til en konflikt med USA’s største handelspartnere, Mexico og Canada. Modstridende signaler fra Trump-regeringen om USA’s ubetingede opbakning til NATO og sikkerhedsmæssige garantier til Japan og Sydkorea har desuden skabt utryghed.

Gamle alliancer

Churchills tilbagevenden til Det Ovale Kontor – en anden buste af ham stod der i præsident George W. Bushs tid på udlån fra premierminister Tony Blair – er klart et signal fra Trump til Theresa May og Brexit-tilhængerne om hans støtte til Brexit.

Omvendt kan busten også tolkes som præsident Trumps støtte til Den Atlantiske Alliance og hans beundring for Churchill som leder af Storbritannien under Den Anden Verdenskrig. Den opfattelse ligger i forlængelse af alle tidligere præsidenters holdning til Europa.

Men hvordan det skulle passe ind med temaet for Trumps indsættelsestale ’America first’ er ikke umiddelbart klart. Her lovede han uden omsvøb, at USA’s nationale interesser vil stå i første række i hver beslutning, han tager om ’handel, skatter, immigration og internationale anliggender’.

’Succes afhænger af, hvorvidt Trump og hans rådgivere har modet til at nedkæmpe den modstand, som det politiske establishment, det venstreorientede regeringsbureaukrati og medierne med sikkerhed vil yde,’ forudsiger den republikanske hofideolog Newt Gingrich, der selv stillede op til præsidentposten i 2012.
Læs også

Donald Trump er ikke kendt for at interessere sig for historie. Og det er uvist om, han ved, at sloganet ’America first’ først blev benyttet af en gruppe isolationister og antisemitter med sympati for fascismen i Europa i 1930’erne i en kampagne mod præsident Franklin D. Roosevelts våbenhjælp til Storbritannien i verdenskrigens første år og senere hans krigserklæring mod Tyskland. Eller endvidere, at de var inspireret af den nationalistiske aviskonge Randolph Hearst og præsident Woodrow Wilson, der under Første Verdenskrig også brugte America first.

Som den mester han er i at markedsføre sig selv, lånte Trump sloganet midt i valgkampen fra en journalist ved The New York Times. Herefter blev ’America first’ og ’Make America great again’ til hans kampagnes to førende temaer.

Om disse sloganer stemmer overens med Churchills vision for en ubrydelig pagt mellem Europa og USA i Trumps næste fire år som præsident ved ingen endnu. Næppe ej heller Trump selv.

Trumps hidtige America first-initiativer – og deres mulige konsekvenser.

Pool / Abaca

Handel

USA’s tilbagetrækning fra TTP-aftalen vil få konsekvenser for dets handelsforhold til Mexico og Canada.

  • Canadas og Mexicos medlemskab af TTP ville have betydet, at forældede regler i den gamle NAFTA-traktat om intellektuel ejendomsret, internetadgang, fødevarekontrol, arbejdstageres rettigheder og miljøbeskyttelse ville være blevet erstattet af mere progressive regler. Uden deltagelse i TTP vil USA under Trump søge at få opdateret selvsamme regler i NAFTA, men det er ikke sikkert, det vil lykkes og vil i alle tilfælde tage mange år.
  • Trump truer ligeledes amerikansk industri med at pålægge told på varer, de får fremstillet i Mexico, med mindre de bevarer arbejdspladserne i USA. Men amerikanske koncerner har ofte ikke andet valg end at flytte produktion til lavtlønslande. Investeringsbanker og pensionsfonde kræver så stort afkast som muligt på deres aktier i disse selskaber. Aktiekapital søger hen, hvor profitten er højest. Det er hos koncerner med produktion i udlandet, ikke i USA.

Også handelsrelationerne med Japan vil blive påvirket i negativ retning.

  • Under færdigforhandlingen af TTP sidste år lykkedes det uventet for Obama-regeringen at få skaffet større adgang for amerikanske landbrugsprodukter til det japanske marked mod at fjerne tolden på japanske importvarer, herunder biler. Det lukkede landbrugsmarked i Japan har altid været en torn i det bilaterale forhold.
  • Dagen for indsættelsen af Trump ratificerede Japans parlament TTP-traktaten. For USA var det mest attraktive ved TTP-aftalen udsigten til frihandel med verdens tredjestørste økonomi Japan. At indgå en bilateral handelsaftale vil tage årevis – med sikkerhed længere end Trumps første embedsperiode på fire år.
  • Trumps udmeldelse af TTP har endvidere efterladt Japans premierminister Shinzo Abe i en politisk penibel situation. Det udelukkes ikke, at Japan og de 10 andre TTP-lande vælger at ratificere traktaten, hvorved USA er lukket ude fra verdens næststørste frihandelsområde næstefter EU.

Sikkerhed

I sidste års valgkamp såede Trump tvivl om nytten af NATO og kritiserede specifikt, at europæiske medlemmer af alliancen ikke gør nok for at hjælpe USA med at bekæmpe terrorgrupper. Hvorfor skal USA betale for forsvaret af andre landes grænser, spurgte han i sin indsættelsestale sidste fredag.

Trump har endvidere opfordret Japan og Sydkorea til betale for deres eget forsvar og antydet, at USA’s sikkerhedsgaranti i form af en atomparaply ikke vil være så håndfast som under tidligere præsidenter.

  • Men gennem 70 år har USA’s flåde patruljeret strategiske knudepunkter i verdenshavene for at sikre fri handel og transport af varer ad søvejene. USA’s militære alliancer har værnet om demokratier og markedsøkonomier i Europa og Asien. Uden dette militære netværk ville USA aldrig have kunnet trives økonomisk.
  • Amerikanske udenrigspolitiske eksperter frygter, at en svækkelse af de transatlantiske bånd kan give Rusland en åbning i Europa. Flere højrepopulistiske ledere støttes både af Vladimir Putin og af Donald Trump, hvilket forbedrer deres mulighed for øget tilslutning i de kommende valg i Holland, Frankrig, Italien og Tyskland. Disse højrepopulistiske partier ønsker udmeldelse af EU. En opløsning af EU ville styrke Ruslands indflydelse i Europa på bekostning af USA.
  • I mange asiatiske lande med et historisk vanskeligt forhold til Kina anses USA som en vigtig modvægt. Det gælder ikke kun demokratier som Japan, Sydkorea og Filippinerne, men også Vietnam. Hvis USA under Trump slækker på sine sikkerhedsgarantier vil magttomrummet hurtigt blive udfyldt af Kina.

Klima

Under præsident Barack Obama indgik USA og Kina et tæt samarbejde om koordinering af de to landes klimapolitik, som udmundede i den internationale aftale i Paris i 2015. Trump lovede i valgkampen, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen, men det blev modsagt af hans kandidat til udenrigsministerposten Rex Tillerson i en senatshøring.

  • Paris-aftalen er ikke juridisk bindende og Trump-regeringen kan blot vælge at undlade at opfylde USA’s nationale reduktionsmål. Men det kan ifølge klimaeksperter medføre, at andre lande ikke længere føler sig forpligtet af aftalen.

Den amerikanske præsident vil i sin energipolitik opprioritere udvikling af fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Tirsdag underskrev han to dekreter, der skal bane vejen for afslutningen af to projekter – olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access Pipeline.

  • Satsningen på fossile brændsler kan komme på bekostning af investeringer i vedvarende energikilder, der indtil for nylig har nydt godt af skattelettelser fra Kongressen. Amerikanske selskaber frygter, at USA kan falde bagud i udviklingen af vedvarende energi.

Immigration

I går skulle præsident Trump efter planen underskrive flere dekreter. I et af dem giver han ordre til bygningen af en ’mur’ på grænsen mellem USA og Mexico. En anden indstiller USA’s modtagelse af flygtninge fra en række muslimske lande, herunder Syrien, Irak, Afghanistan og Somalia.

  • En mur mellem Mexico og USA vil skabe store gnidninger i de to landes forhold og med sikkerhed blive upopulær i Mellemamerika og Sydamerika.
  • Trump vil stoppe indvandringen af dokumentløse indvandrere, men det kan føre til akut arbejdsmangel i flere erhverv som landbruget, hotelbranchen og fast food-restauranter. Det kan betyde en lavere økonomisk vækst.

Et midlertidigt stop for flygtninge fra krigsområder i Afghanistan og Mellemøsten vil skabe en endnu større modvilje mod USA, end der er i forvejen. I disse lande anses USA’s krige for at være en vigtig årsag til flygtningekrisen. Trækket vil også være upopulært i Europa, der har taget imod langt flere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Blunck

Man kan klandre Trump for ganske mange ting, men én ting står klart: Trump gennemfører sine valgløfter. Det er i sig selv lidt af en nyskabelse i politik, som vi skal langt bagud for at finde i dansk politik. Vi kaldte det Kontraktpolitikken da Anders Fogh Rasmussen gjorde det samme under sine regeringer. I Danmark skabte det ro på bagsmækken, og han fik, som bekendt, mange år på posten.
Når det er sagt, så er udsigten skræmmende!
For vi ved jo, desværre, godt hvad denne mand står for. Vi hørte det til hudløshed under valgkampen mod Hillary Clinton, og vi er også alle sammen pinefuldt bekendt med, at han fik flere millioner stemmer FÆRRE end demokraten Hillary Clinton, men dét kapitel blev lukket da Electoral College gav Donald Trump magten.
Vi skal, med andre ord, forholde os til en ny virkelighed – på både godt og ondt.
En af de få gode ting man kan konstatere, er, at industrivirksomhederne må forholde sig til virkeligheden, at de får kam til deres hår, hvis de fortsætter eksporten af jobs til udlandet. Dén strategi vækker respekt i republikanske kredse, og desværre er mange nok også så afhængige af deres økonomi i et asocialt (og usikkert!) system som det amerikanske, at de kunne fristes til at se positivt på Trumps politik, også selvom det nationaløkonomisk ikke hænger sammen.
Vi har for længst erkendt, at åbne grænser har mange økonomiske fordele. Dem har vi høstet her i Europa. Se bare på handel via internet. Det ville aldrig kunne lade sig gøre, hvis vi havde haft det antikverede system vi havde i 70’erne og 80’erne på grænsen, hvor dovne toldere kunne standse hele vognlæs til en kontrol, som i sidste ende kun gav basseører til kaffekassen i forhold til de fordele vi har i dag, hvor varer krydser de europæiske grænser som aldrig før.
Det er korrekt, at mange EU-modstandere ikke vil forstå dette, for de har for længst besluttet sig for, at alt der har noget med EU at gøre er noget skidt. Man kan ikke diskutere økonomi med den slags mennesker, for de blander politik og økonomi sammen.
Den helt store udfordring er nu om lederne i Europa vil tage sig sammen, og genfinde kernen i det europæiske samarbejde. Vi får brug for et rigtigt stærkt Europa i den virkelighed som Trump har vist os. Det står slet ikke til diskussion, for vi har rigtig travlt her i Europa med de nye signaler, der allerede viser sig inden for Trumps første uge på 1600 Pennsylvania Avenue – det såkaldte Hvide Hus.

Rolf Andersen, Bernd Åke Henriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Uanset hvad man kan mene om Trump, så står han ved at det er USA først og så kan resten komme bagefter...måske. Det er vel ikke så galt for USA hvis det er det man vil have. Problemet er at USA formentlig vil trække sig tilbage fra den internationale scene i visse tilfælde, og det vil efterlade et tomrum til lande som Kina og Rusland. Så er spørgsmålet hvordan disse to nationer vil forvalte dette.
Aner man en frygt for at USA ikke vil deltage i det internationale samfund som tidligere? Det er i min optik lidt selvmodsigende når man i årtier har beskyldt USA for at blande sig for meget, og ny frygter man så at de ikke blander sig.

America First Trump har nu også givet myndighederne lov til at anvende tortur som afhøringsmetode.

Myndighederne skal dog selv bestemme brugen og omfanget, men Donald J. Trump anbefaler, at det anvendes. Og han har lovet straffrihed for de berørte myndigheder, hvis fanger glemmer at trække vejret eller at lade hjertet slå under afhøringen.

Egentlig syntes jeg, det nu er på tide, at andre landes politiske ledere "trækker en streg i sandet" overfor denne selvoptagne idiot.

Thomas Bindesbøll, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Helle Walther og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Gert Romme, det passer ikke helt. Han har sagt at han ikke vil stå i vejen såfremt metoderne var noget som bl.a. CIA ville ønske genindført. Der er stor forskel.

Helle Walther

At udstede et dekret er nemt, det er som Løkkes hensigtserklæringer , varm luft. Der skal penge og et flertal til som er enige med ham. Og lige nu er flere republikanerne ikke enige med præsidenten, ikke i mur, ikke i tortur, ikke i udvisning af alle indvandrere, der fik opholdsstilladelse af Obama, 760.000, kun de kriminelle indvandrere skal ud, m.m.m. og går de sammen med demokraterne, har han ikke flertal for sine idiotiske tiltag. Muren mod Mexico kommer til at koste masser af penge, hvor skal de komme fra. han vil jo sænke skatterne. Også selskabskatten. Og det eneste han opnår er at Kina tager over. Han er uduelig i det embede.
Han er snart uvenner med alle demokratiske lande samt Indien og Kina.
Han fortæller ikke amerikanerne at hans tiltag gør varerne dyrere, at mange fattige nu mister gratis lægehjælp, at hans tiltag til klimaeaftalen gør, at der også i USA fremover vil komme voldsomme naturkatastrofer flere end allerede oplevede. Han er en skrydende primitiv forretningsmand, der er styrtende rig, og tror han kan tilade sig alt, det kan han ikke.

Helle Walther

Jeg synes ikke EU og andre demokratiske fornuftige stater skal afvente, hvad Trump finder på, man skulle tro han var på stoffer. Der skal siges fra. Som kvinderne med deres pussyhats sagde fra. Hans tiltag mod kvinder og deres egen ret over egen krop er jo himmelråbende, man græmmes.. Abort skal styres af ham i USA. han fjerner rådgivningstilskud m.m.m
Og Fogh, som nævnes i et indlæg, hvad efterlod han hul i kassen m.m.m.

Christian Lucas

Inden der er gået en måned er han helt oppe i det røde felt pga bureaukratisk og folkelig modstand mod hans vanvittige ideer. Jeg er ret nysgerrig efter at se hvordan første date med Theresa May går. Mine øjne er han den ultimative Corporate Candidate - og det har vi jo set før I europa.

Henrik Blunck, nu er der jo ikke tale om at udelukke samhandel med resten af Verden, men om, via toldsatser, at styre denne samhandel under hensyn til den amerikanske beskæftigelse...

..det har altid været svage økonomiers ønske at kunne gøre, hvilket er blevet modarbejdet af WTO, IMF og WB. Med en fornuftig regulering af basisproduktionen vil verden over tid kunne finde en mere naturlig balance mellem import og eksport.

Import er i rigtig svage økonomier ofte luksuspræget overklasseforbrug, og eksport ofte overklasseberigende tyveri af landenes ressourcer og/eller løntrykkeri mod egen befolkning. Det billede gælder mere eller mindre i stort set alle økonomier. Selvfølgelig ikke i en struttende sund økonomi som den danske, hvor vi sagtens kan have 15 mio. pissende eksportsvin oven på vores grundvand med udledning til ferskvand og strande. ;-/

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Peter Jensen, Hans Aagaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Trump er blottet for menneskelige følelser , en hul skal gennem hvilken det onde kan finde vej ind i verden.
Han er en marionetdukke , og det er fanden som trækker i snorene . Trump er som Faust , han har for længst solgt sin sjæl til djævelen.

Grethe Preisler

Den famøse buste, som George Walker Bush installerede i det ovale kontor efter terrorangrebet nine/eleven mod World Trade Center i NY, og som blev fjernet igen af Barack Obama, da han flyttede ind i det hvide hus i Washington, forestiller som bekendt Winston Churchill.

Nu Donald Trump så hentet den frem fra 'husets' depot for utidssvarende nipsgenstande og sat den tilbage, hvor den stod. De døde kan ikke forsvare sig, så det kan man vel strengt taget ikke laste Winston Churchill for ... ;o)

@ Peter Bækgaard,

Du kan have meget ret i din opfattelse. Men jeg anser det fortsat som et helt vildt problem, for du kender godt Murphys lov, der siger: "Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt".

"Min opfattelse er, at vi behøver at bekæmpe ild med ild", siger Donald J. Trump i interviewet, og henviser til, at han har talt med eksperter om dette.

Og ingen ved, hvad dette galskab over tid kan føre til. For den gale mand taler jo også varm for at etablere hemmelige fængsler i udlandet (”black sites”), hvor USA-love ikke fungerer, og hvor man i al hemmelighed kan tilbageholde fanger i tid og evighed uden sigtelse eller dom.

I øvrigt siger den republikanske senatorn John McCain i The Independent, at Præsidenten kan skrive under på hvilke eksekutive ordre han vil, men det er loven, der gælder, og vi genindfører ikke tortur i USA. Men John McCain tilføjer også, at han nok ikke bliver informeret, hvis dette (tortur) bliver anvendt.

http://abcnews.go.com/Politics/president-trump-tells-abc-news-david-muir...

www.independent.co.uk/news/world/americas/donald-trump-cia-director-mike...

Thomas Bindesbøll og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"johnny l" - Synd Obama ikke tog dette amerikanske nationalklenodium med sig med henblik på senere opstilling af det på J.F. Kennedys gravsted på Arlington.

Vibeke Rasmussen

Senator John Thune(R) supplerer John McCain, Torture Is Banned As 'A Matter Of Settled Law':

"Those issues are settled law. Congress has spoken. When it comes to enhanced interrogation techniques and that sort of things, my understanding is–I haven't seen the new executive action and what's being proposed– but my understanding is that they're going to examine some of those issues, but with regard to torture, that's banned. The Army Field Manuel makes that very clear."

Så er der bare lige den lille ikke uvæsentlige 'detalje': Hvordan skelner man – magthaverne! – mellem "enhanced interrogation" og "torture"?

Grethe Preisler

Det kommer vist nærmest an på, hvilken af parterne i den aktuelle konflikt, der spiller rollen som hhv. bøddel og offer i forhørslokalet, Vibeke Rasmussen ;(

Vibeke Rasmussen

Og måske, Grethe Preisler, med den lille forskel at nogle stater(s ledere), er bevidste om at tortur er uacceptabelt, og derfor, i et forsøg på at fremstå mere 'humane' og 'anstændige', har behov for at opfinde et begreb som "enhanced interrogation", mens andre stater hverken besidder eller har behov for at fremstå, som om de besidder den slags 'finfølelse'.

Uanset hvad og uanset hvad man kalder det: Tortur kan og må aldrig accepteres. Hvilket jeg så kan råbe, til jeg bliver hæs, uden at det ændrer noget … :(

Grethe Preisler

Vibeke Rasmussen,

Jeg støtter også (efter fattig evne og ringe økonomisk formåen) Amnesty International, selvom jeg ikke er professionel menneskrettighedsaktivist. Lidt ligesom min gamle mormor, der ikke selv var videre religiøst anlagt støttede indsamlerne fra Frelsens Hær med et par mønter mere, når de mødte op med deres raslebøsser til jul. For som hun sagde, når nogen undrede sig over det: "Frelserpigerne er de eneste hattedamer, jeg kender, som orker at tage sig af de stakler, ingen andre selv vil røre med en ildtang".

Læg mærke til billedet, som ikke er det første af sin slags efter at Trump tiltrådte. Der har været vist flere i TV, og det er ikke de samme dekreter, det dreje sig om.
Rundt om skrivebordet flokkes embedsfolk og rådgivere. Alle afventende mens Trump underskriver dekreterne. Der er ikke andre papirer på skrivebordet end dette ene dekret. Hver gang Trump skal underskrive et dekret, så får han en ny fyldepen. Som en anden pompøs solkonge troner Trump i al sin magt - og enevælde? Kongen bød? Er det der USA er kommet til?