I Athen sælger flygtningedrenge sex for 10 euro

På hovedstien i Athens Pedion Areos-park sidder to mænd og fixer helt åbenlyst i den tidlige middagssol. Parkens bænke, dens hengemte telte og de interimistiske plasticposekonstruktioner mellem træerne huser en god del af den græske hovedstads narkomaner, migranter og andre udsatte.

En enkelt motionsløber forsøger at skjule, at hun aktivt undgår at passere en gruppe hjemløse, som er begyndt at skændes midt på stien. Hun vender pludseligt om i en halvcirkel uden helt at stoppe, så det ligner, det var en planlagt del af hendes rute at vende om lige dér.

Man ser primært enlige mænd i parken. Mænd, som bliver ved med at holde øjenkontakten, når man ser på dem. Og mænd, som hele tiden kommer pludseligt ud fra parkens buskadser. Man behøver ikke engang at forlade stien for at se, at jorden derinde udover skrald og kanyler også er dækket af brugte kondomer.

Det er primært græske mænd, der køber sex i parken, og det er hovedsageligt yngre migranter, der sælger det – især afghanere, og de er helt ned til 15 år gamle, fortæller Tassos Smetopoulos, gademedarbejder i organisationen Steps, som yder hjælp til hjemløse og udsatte i Athen.

»At der er prostitution heromkring, er ikke noget nyt. Det nye er, at der bliver flere og flere, og at de bliver yngre og yngre,« siger Tassos Smetopoulos, der som socialarbejder har fulgt livet på Athens gader igennem de seneste 15 år.

Mængden af uregistrerede migranter på gaden er vokset på det seneste, mener han. Drenge og unge mænd kan tjene 10 euro eller mindre på seksuelle ydelser, og derudover ender mange med at sælge stoffer eller arbejde i landbruget under »slavelignende forhold«. For efter grænsernes lukning sidste år har de færreste råd til at blive smuglet videre ind i Europa.

»Indtil marts var der mange, der bare rejste igennem – men siden er folk strandet, og nu handler det om overlevelse. Deres eneste håb er smuglerne, men det kan koste op til 4.000 euro pr. person,« siger Tassos Smetopoulos.

Kan ikke fortælle familien om det

Tassos Smetopoulos sætter mig i forbindelse med afghanske Abas, der tidligere har solgt sex i parken, og som kan hjælpe mig med at komme til at tale med andre drenge, som prostituerer sig, og agere oversætter.

I det nærliggende fattige migrantkvarter omkring Victoria Square, der har udviklet sig til et knudepunkt for menneskesmuglere, introducerer Abas mig for 22-årige Mehrab. Han kom til Athen fra Afghanistan for halvandet år siden.

Her betalte han en menneskesmugler for at bringe sig videre mod Holland, men smugleren snød ham; han tog pengene og forsvandt, og siden har Mehrab levet på gaden. Nu tjener han mellem 10 og 20 euro for at have sex med mænd i Pedion Areos.

»Jeg kom hertil med troen på et bedre liv. Jeg gør kun de her ting i håbet om, at jeg en dag vil få et bedre liv,« siger Mehrab, som ikke kan fortælle sin familie, hvad han gør for at tjene penge i Grækenland.

Nogle gange kan han tjene lidt ekstra, hvis en kunde tager ham med til et af hotellerne i nærheden, forklarer han. Men andre gange snyder folk ham og vil ikke give mere end nogle få euro.

»Jeg har tekniske færdigheder, som jeg troede, jeg kunne bruge og så langsomt lære sproget og tilpasse mig. Men jeg sidder fast i det her land, for jeg har ingen penge, og der er intet arbejde at få. Der er ingenting her,« siger han.

Næste dag møder jeg igen Abas ved parken. Men mødet ender denne gang med at tage en bizar drejning, som er et meget godt billede på den desperation, der hersker blandt visse folk i Pedion Areos.

Børn presses på gaden

EU-Kommissionen foreslog i december, at EU-lande skal kunne sende fremtidige asylansøgere tilbage til Grækenland fra marts, og Tyskland har i denne måned meldt ud, at man vil følge anbefalingen.

Dublin-systemets regler om, at første ankomstland skal behandle en asylansøgning, har ellers været suspenderet for det kollapsede græske asylsystem siden 2011, men nu fastslår kommissionen altså, at »Grækenland har gjort markante fremskridt« for gradvist at få systemet op at køre igen.

Men anbefalingen er hverken blevet vel modtaget af den græske regering eller af humanitære organisationer.

»Det vil forværre en allerede håbløs situation for asylansøgere og migranter, som er her i forvejen. Forholdene er slet ikke forbedret nok i forhold til hverken asylbehandling eller modtagelse og detention,« siger Eva Cossé, Human Rights Watchs researcher i Grækenland.

Hun forklarer, at det ikke mindst er det nuværende græske asylsystem, som er kimen til den desperation, der eksisterer blandt flygtninge og migranter i Athen.

62.000 er i øjeblikket strandet i Grækenland, og de fleste sidder i teltlejre, som ifølge Human Rights Watch mangler helt basale forhold såsom tilstrækkelig adgang til sundhed, medicin, hygiejne og endda ordentlig mad. Ud af de 160.000 flygtninge, som EU i september 2015 lovede at omfordele fra Grækenland og Italien, var det pr. december 2016 kun fem procent, som var blevet sendt videre til et andet EU-land.

Det er vel at mærke kun syrere og enkelte andre særligt udsatte grupper, som kan omfordeles. Derfor er det især afghanere og andre ikkesyrere, der på de græske gader forsøger at tjene penge til at blive smuglet videre.

Et andet forhold, der har presset børn og unge til at leve uregistreret, er, at uledsagede mindreårige bliver holdt under kummerlige forhold i græske detentionscentre og i celler på politistationer, fordi der ikke er andre anbringelsesmuligheder, forklarer Eva Cossé.

»Så mange mindreårige vil undgå at blive holdt fanget under de her forfærdelige forhold, og derfor lever hundredvis uregistreret og på gaden. De er sårbare overfor vold, chikane eller for eksempel at sælge sex for at tjene penge,« siger hun og understreger, at situationen er blevet mere desperat siden lukningen af grænserne sidste år.

Ifølge det græske National Center for Social Solidarity er 5.192 uledsagede mindreårige registreret i Grækenland i løbet af det sidste år, og pr. 13. januar i år er 1.301 af dem på venteliste til en sengeplads.

Minibar og feriefotos

Ifølge Tassos Smetopoulos ville hverken asylsystemet eller de uregistrerede flygtninge kunne klare sig, hvis ikke en så stor andel var rykket ind i besatte huse. Både han og Eva Cossé vurderer, at mere end 10 besættelser alene i Athen huser flere tusinde flygtninge.

Ét af dem er det gamle syv etagers hotel City Plaza, som efter at være blevet besat i april nu er hjem for omkring 400 flygtninge og migranter. På værelse 218 bor Mustafa Hajrashid og hans familie. Dørens kortlæser er skiftet ud med en hængelås, og minibaren er blevet til deres lille tekøkken.

Under indrammede turistplakater fra de græske øer udgør både delesengen og luftmadrassen på gulvet de bedste forhold, de har levet under, siden de sidste år måtte droppe at krydse grænsen til Makedonien.

»Vi har rykket fra lejr til lejr, men forholdene var virkelig dårlige, og min mor er meget syg, og min bror, Salah, er handikappet,« siger han.

Efter moderen var blevet indlagt på hospitalet, hjalp aktivister fra den selvorganiserede Lavrio-lejr nær Athen familien til City Plaza.

»Så det her er selvfølgelig meget bedre end en teltlejr – se selv, hvor koldt det er udenfor lige nu,« siger han og peger hen mod vinduet med den franske altan.

Hajrashid-familien er stadig i det græske asylsystem, for som syrere venter de på at blive omfordelt til et andet EU-land. Anderledes er forholdene for afghanske Karim, hans kone og deres tre børn.

De løb sidste år tør for penge i Grækenland, da det pludselig krævede store summer at komme længere ind i Europa. Uden udsigt til omfordeling undgår de myndighedernes søgelys, og familien sov derfor på gaden, indtil frivillige fra City Plaza fandt dem for tre måneder siden.

»Der er gode folk her, der er mad og husly. Men her er ingen job, og jeg skal bruge penge, hvis vi skal videre. Én person koster 3-4.000 euro hos en smugler, og vi er fem mennesker,« fortæller Karim i hotellets gamle restaurant, hvor 10-12 børn hvinende løber rundt og leger.

Kan ikke omfordele sig selv

I sin anbefaling af tilbagesendelse medgiver EU-Kommissionen, at »der fortsat er mangler i det græske asylsystem« – herunder generelle modtagelsesforhold og forholdene for særligt udsatte flygtninge. Sårbare asylansøgere, deriblandt uledsagede mindreårige, bør derfor stadig ikke sendes til Grækenland, bebuder kommissionen.

I et e-mailsvar til Information understreger Natasha Bertaud, talsperson for kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, at man indtil videre kun anbefaler »en gradvis genoptagelse på grundlag af individuelle forsikringer i hvert enkelt tilfælde«.

Hun henviser til en tidligere udtalelse fra EU’s kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, der bl.a. begrunder anbefalingen med, at Dublin-tilbagesendelser er essentielle for at kunne lancere den nye udgave af Dublin-systemet, som i øjeblikket diskuteres i parlamentet og ministerrådet. Kommissæren hævder desuden, at tilbagesendelser vil tilskynde en omfordeling af flygtninge i Europa.

»Asylansøgere bliver nødt til at vide, at de ikke kan omfordele sig selv, og at hvis de gør det, vil de blive sendt tilbage. Omfordeling og genbosættelse bør og vil være deres måde at komme i sikkerhed på,« siger kommissæren.

Så hvis Dublin-systemet genoprettes, kan det så ikke holde folk fra at leve uregistreret i Grækenland for at tjene penge til at blive smuglet videre? Eva Cossé tror det modsatte. Det er altid muligt at finde måder at rejse uregistreret ind i Grækenland, og det vil bare skabe et boom for endnu mere sofistikeret menneskesmugling, mener hun.

»Før Dublin-hjemsendelser blev suspenderet for Grækenland var det bare et spørgsmål om at undgå at få taget fingeraftryk og så blive smuglet videre ud af landet igen, uden at blive opdaget af myndighederne,« siger hun og tilføjer, at det bare vil give flere uregistrerede mennesker, der er sårbare for overgreb og udnyttelse i Grækenland.

Røvet af oversætter

Desperationen er stor blandt Athens strandede og uregistrerede, og alle prøver at finde på måder at overleve.

På Tassos Smetopoulos’ opfordring betalte jeg Abas et mindre beløb for både at hjælpe mig med at få kontakt til de unge og agere oversætter i mødet med Mehrab. Men Abas oversatte så dårligt, at jeg beslutter, at jeg ikke kan betale ham igen, da han næste dag tilbyder at introducere mig for flere drenge, der trækker i parken.

Det gør jeg mange gange klart for ham, og det har han fuld forståelse for – jeg havde jo allerede betalt for hans oversættelse, og det er bare vigtigt, at historien kommer ud, siger han.

Efter en times forgæves forsøg på at få fat i flere af hans bekendte i parken, ændrer stemningen sig pludselig. Han har ret til betaling for sin tid, mener han nu. CNN betalte nogle af parkens drenge mange hundrede euro for at udtale sig.

Det var ikke aftalen, og jeg har kun 10 euro på mig. Men Abas har brugt så lang tid på at spare op til falske papirer, så han kan komme videre og ud af Grækenland, siger han. Og han har brug for flere penge til det.

»I’ll go crazy,« advarer han med opspilede øjne og tager fat i mig. Vi er i en afsides del af den skumle park, og der er ingen mennesker omkring os. Han tager min telefon op til øret – for et øjeblik siden havde han lånt den for at ringe til én af de drenge, han skulle have sat mig i forbindelse med.

»Jeg ringer til mine venner i parken, og de har en kniv,« siger han.

Der er ikke så meget at gøre. Jeg må lade ham beholde telefonen og forlader parken efter at være blevet røvet af ham, der skulle hjælpe mig. For Abas er tydeligvis desperat, når han på den måde er ligeglad med, at vi har fælles bekendte, at Tassos Smetopoulos aldrig vil introducere ham som oversætter igen, og at Informations fotograf tog billeder af ham, da han oversatte interviewet dagen forinden.

Informations tur til Grækenland var støttet af ’Informations Venner’