Læsetid: 3 min.

’Briterne vil få det hårdt i et samfund med lave skatter og næsten ingen regulering’

Theresa Mays melding om en hård Brexit og trussel om at gøre Storbritannien til skattely modtages med skepsis og uro rundt om i Europa
18. januar 2017

Den britiske premierminister Theresa Mays trussel om at forvandle Storbritannien til en europæisk pendant til Singapore med lav selskabsbeskatning og lempelig regulering, vækker vrede og undren i Europa. For hvem vil det gavne?

Philippe Lamberts, der er medformand for De Grønnes gruppe i EU-Parlamentet, kalder Theresa Mays udmelding for »et slag i ansigtet på dem, der ønsker at skabe et nyt samarbejde mellem EU og Storbritannien, der bevarer ikke kun den økonomiske dimension, men også de mange andre sociale, miljømæssige og juridiske fordele i det europæiske samarbejde.«

Storbritanniens premierminister, Theresa May (tv.), spiller højt spil og truer EU med at forvandle Storbritannien til et skattely, hvis ikke EU er parat til at give briterne adgang til det indre marked.
Læs også

»Det risikerer samtidig at få smertefulde konsekvenser for det britiske folk, der vil få det hårdt i et samfund med lave skatter og næsten ingen regulering,« advarer Philippe Lamberts.

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, skrev på twitter efter Theresa Mays tale, at det er en »trist proces, surrealistiske tider, men i det mindste en mere realistisk Brexit-udmelding,« og at »EU27 er klar til forhandle.«

Sveriges udenrigsminister, Carl Bild, nøjedes i et tweet med at konstatere, at Storbritannien er på vej væk fra Europa.

»Theresa May antyder, at Storbritannien ønsker en model, som er en smule mindre end den handelsaftale, EU har indgået med Ukraine. En tilbagetrækning fra Europa.«

Ballade hjemme

Labour-leder Jeremy Corbyn mener også, at Theresa Mays strategi med at true EU med at gøre Storbritannien til et skattely, er helt forkert. Det vil i sidste ende ramme briterne langt hårdere end nogen andre, mener han.

»Theresa May gør det klart, at hun er besluttet på at bruge Brexit til at gøre Storbritannien til et skattely. Hun fremlægger det som en trussel overfor de andre 27 EU-lande, men i virkeligheden er det en trussel rettet imod det britiske folk, deres job, velfærd og livsstil.«

Jeremy Corbyn siger videre, at han er glad for, at Theresa May har lyttet til remain-sidens ønske om at forhandle om fuld adgang til EU’s frie marked, »men det er stærkt bekymrende, den måde, hun vil opnå det på (gennem trusler, red.).«

Den irske regering ser visse muligheder i Brexit – herunder at Irland kan overtage de EU-kontorer, der i dag er placeret i Storbritannien. Men irske erhvervsledere er ikke positive over for Theresa Mays tale. Danny McCoy, der er øverste chef i den irske handels- og arbejdsgiverforening, Ibec, siger således til de britiske medier, at Theresa Mays hårde Brexit-strategi er »aggressiv og viser ingen forståelse for britiske traditioner for handel med andre europæiske lande«.

»Theresa May indikerer et skifte i den britiske forretningsmodel – væk fra en fælles europæisk rettighedsbaseret tilgang og frem mod en mere nationalistisk, isoleret position. Det vil utvivlsomt føre til en langvarig periode af ustabilitet og usikkerhed for erhvervslivet. Irland bliver særlig hårdt ramt på grund af vores dybe økonomiske bånd til England.«

Skotterne holder derimod blot fast i, at de ikke har stemt for Brexit og derfor selv ønsker at skulle tage stilling til spørgsmålet om EU’s indre marked.

Angus Robertson, leder af Scottish National Party, SNP, skriver på Twitter:

»Skotland stemte ikke for Brexit. EU’s indre marked bliver nu blokeret af britiske partier. Det kan Skotland ikke acceptere.«

England taber handel

Den britiske tænketank National Institute of Economic and Social Research, NIESR, reagerede også på premierminister Theresa Mays tale.

Instituttets direktør, professor Jagjit Chadha, skriver i en pressemeddelelse, at selv om det er godt, at der er kommet klarhed over den britiske regerings prioriteter i forhold til EU, er det værd at huske på, at så snart den britiske regering udløser artikel 50 og dermed påbegynder processen mod udmeldelse, »mister vi også automatisk adgang til markederne i de 50 lande, som EU samlet har indgået frihandelsaftaler med«.

Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Læs også

Og selv om mange regner med, at der ligger et stort potentiale i at indgå nye handelsaftaler bilateralt, vil tabet være enormt.

»Vi skønner, at Storbritannien vil opleve en vækst i samhandlen på 2,0 procent med den angelsaksiske del af verden og 2,2 procent med BRICS–landene, hvilket står i skarp kontrast til det tab på 22 procent, vi vil lide, hvis medlemskab af det indre marked udskiftes med en frihandelsaftale med Europa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Fint, så bliver det lettere for Corbyn at vinde valg.

Torben Lindegaard, Finn Lindberg, John S. Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Næste valg i UK eller England/Wales eller hvad landet måtte hedde til den tid bliver et hundeslagsmål uden lige... popcorn anyone? ;)

Steffen Gliese - Gid det var så vel. Jeg er mere bange for, at hovedparten af vælgerne vil gå endnu længere til højre - for UKIP? Der er ingen automatik i, at elendighed fører til røde regeringer.

Thomas Andersen

Enhedslistens hede drøm om et nationalstaternes europa tegner sig tydeligere og tydeligere - de multinationales paradis og den dårligt stillede englænders mareridt...

Touhami Bennour

England og andre vestlige lande kan tillade sig at bruge "pengeafpressning", For de har mange erfaring; fra "koloni tiden og krige" lært at administrerer og styre storemængde summerpenge, for ikke at tale om millioner af mennesker; det er ikke tilfældet med de nye lande, herunder kina. På trods at nogle mangler ikke penge har de vanskeligheder med at afsætte den. OK de vestlige lange er heller lige nogle ved mere end andre. Det nye lande står i doppelvanskeligheder : Kapital og styring.

Mon ikke truslerne er rent strategiske. Så vidt jeg husker var den gode Junckers retorik sidste år ikke specielt imødekommende overfor UK's adgang til "the single market" ved en udmeldelse.

Finn Thøgersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Der bliver ellers noget at gå i gang med, når Storbritannien skal indgå bilaterale aftaler med de 50 lande & regioner EU har indgået frihandelsaftale med.

Listen er her: http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/

Det vil blive et stort problem for briterne, hvis ikke "services" kommer med i Frihandelsaftalen med EU - og alle de 50 øvrige lande & regioner. Frankfurt & Paris øjner allerede muligheden for at erobre nye markedsandele i den finansielle sektor, når Storbritannien forsvinder - og det er som bekendt de 2 største lande i EU_27.

Bjarne Bisgaard Jensen

Skattefifleren Juncker lagde efter BREXIT afstemningen op til at UK skulle straffes for at forlade fællesskabet.
Det May sagde i talen var en udstrakt hånd til EU, samtidig med at hun gjorde det klart, at sanktioner mod UK for at statuere et eksempel, så andre lande ikke skulle lege med tanken, ville være uacceptable for UK. Hellere ingen aftale end en dårlig aftale var konklusionen

Torben Lindegaard

@Nils Frier

Storbritannien vil ud af både "single market" og toldunionen.

Så det er ikke et spørgsmål om briternes adgang til fællesmarkedet - de skal nok få adgang - men på hvilke vilkår?
Hvilken toldsats?
Hvilke tekniske normen skal dokumenteres?
Hvor meget papirarbejde skal udfyldes?

Jeg havde for en halv snes år siden lejlighed til at høre et foredrag om logistikken hos Robert Bosch A/S. I denne sammenhæng mindes jeg de udfordringer Bosch havde omkring eksporten til Norge.

Når en af Bosch's kæmpelastbiler ankom til norsk toldsted udløstes et papirraseri af en anden verden. Eksportchaufføren skulle aflevere fortoldningsdokumenter på hvert enkelt varenummer i læsset - selvfølgelig udfyldt på de certificerede blanketter. Et firma som Bosch har en klareringsafdeling, der på forhånd udfylder alle dokumenter; men papirarbejdet bliver et problem for mindre virksomheder, når varer skal handles fra et land/region til en anden - og det vil blive tilfældet, når varer skal flyttes fra Storbritannien til EU og omvendt.