Læsetid: 6 min.

Centrumhøjre kan også lægge stemmer til venstreorienteret EU-politik

Enhedslistens vrede over det ’ultraliberale’ EU er forståelig, siger to venstreorienterede europaparlamentarikere. Men at melde sig ud af EU vil være forkert. Nok kan det være frustrerende at være i opposition i Bruxelles, men det er bestemt muligt at sætte et venstreorienteret aftryk, mener de
Et eksempel, at venstrefløjen har haft indflydelse i EU, er udstationeringsdirektiver, som slår fast, at man skal have sammen løn for samme job på samme sted, så f.eks. østarbejdere skal have sammen løn for samme arbejde.

Et eksempel, at venstrefløjen har haft indflydelse i EU, er udstationeringsdirektiver, som slår fast, at man skal have sammen løn for samme job på samme sted, så f.eks. østarbejdere skal have sammen løn for samme arbejde.

Joachim Adrian

25. januar 2017

»Kære journalister! Europa-Parlamentet har i dag sendt et stærkt signal til Europas borgere om, at alle europæere har ret til ordentlige arbejdsmæssige og sociale vilkår. Det skete, da vi vedtog vores holdning til Den europæiske søjle for sociale rettigheder.«

Sådan indleder Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokraterne, en e-mail til pressen, efter at et flertal i parlamentet stemte for et initiativ, der bl.a. skal sikre, at økonomiske friheder aldrig må gå forud for sociale rettigheder.

»Betænkningen er ganske vist ikke lovgivende, men vi håber, at Kommissionen vil se på, hvad vi ønsker, for hvis den er enig, har man med det samme et flertal,« siger Ole Christensen til Information med henvisning til, at EU-Kommissionen til marts vil fremlægge sit eget forslag til en europæisk søjle for sociale rettigheder.

Det er ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition. For det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning
Læs også

At der overhovedet var flertal i parlamentet for en så relativt radikal protokol – der også indeholder tiltag inden for ligestilling samt opkvalificering og beskyttelse af arbejdstagere på det nye digitale arbejdsmarked – kan undre, eftersom der siden EP-valget i 2014 har været et klart centrumhøjre-flertal. Men særligt på arbejdsmarkeds- og miljøområdet er det ofte let at skabe flertal for større beskyttelse, fortæller Ole Christensen, der har siddet i parlamentet siden 2004.

»Vi har altid været i stand til at skabe flertal på arbejdsmarkedsområdet. Hvis der var et centrumvenstreflertal i parlamentet, ville vi selvfølgelig have haft flere ting med, men vi er tilfredse med det, vi er endt med (i den ’europæiske søjle for sociale rettigheder’, red.). Det er især kristendemokraterne og nogle af de liberale, som er socialliberale, vi kan samarbejde med,« fortæller han og påpeger, at der også er sket fremskridt, siden Jean-Claude Juncker blev Kommissionsformand.

»Han er begyndt at italesætte social dumping, og der er oprettet en afdeling i Kommissionen om social dumping. Snart kommer udstationeringsdirektivet, som slår fast, at man skal have samme løn for samme job på samme sted, så f.eks. en østarbejder i Danmark skal have samme løn for samme arbejde. Så der er nogle tegn på, at man vil det sociale område mere.«

Tab og vind

Britiske Jean Lambert, tidligere skolelærer og medlem af Europaparlamentet for De Grønne siden 1999, er enig i, at det er muligt at få venstreorienterede prioriteter igennem trods det mangeårige borgerlige flertal.

»Det er selvfølgelig dybt frustrerende at være i mindretal nogle gange, men det er en realitet. Det er sådan, folk har stemt, og centrumhøjre-fløjen er heller ikke en homogen flok på europæisk plan. Hvad det vil sige at være liberal, varierer meget fra land til land, og det kan man arbejde med,« siger hun og opremser en række sejre, som De Grønne og andre venstrefløjspartier har fået igennem i den tid, hun har siddet i parlamentet.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Læs også

»Der er mange små sejre. I asylpolitikken har vi haft indflydelse på den måde, man skal behandle mindreårige flygtninge på, og der er en lang række tiltag omkring miljøbeskyttelse og i forhold til mål for vedvarende energi og energieffektivitet,« fremhæver hun.

»Nogle gange vinder du, nogle gange taber du. Vi har besluttet os for at engagere os aktivt snarere end at være i permanent opposition. Så kan man nogle gange mildne de værste konsekvenser og nogle gange endda vinde nogle sejre.«

Forståelige frustrationer

Både Ole Christensen og Jean Lambert forstår kritikken, som Enhedslistens Pernille Skipper m.fl. har rejst i Information, af den økonomiske politik, unionen fører, og som er resultatet af et mangeårigt centrumhøjreflertal i Europa.

»Jeg kan godt forstå den følelse,« siger Lambert. »Mit eget parti har været ekstremt kritisk over for den økonomiske politik, men EU foretager sig også så meget andet. Det, EU gør på udviklingsområdet og inden for miljøpolitikken, er f.eks. positivt,« siger hun og bemærker, at kritikere »nogle gange kræver mere af venstrefløjen i Europa-Parlamentet, end de har været i stand til at opnå nationalt«.

Ole Christensen er også enig i, at »der er blevet ført en alt for stram sparepolitik« over for lande som Grækenland, men han minder om, at »landene jo selv har ønsket at blive i EU og i euroen«.

»Og der synes jeg ikke, at venstrefløjen, især Enhedslisten, har været særlig realistiske i forhold til den virkelighed, vi befinder os i. Hvad skulle alternativet være? Det mangler jeg et svar på,« siger han.

Jean Lambert mener, at ideen om helt at forlade EU – som den yderste venstrefløj i Storbritannien også støtter – er den forkerte måde at svare igen på.

»Jeg kommer fra et land, der er på vej ud af EU, og denne del af venstrefløjen stemte for udmeldelse, fordi den mente, at vi jo snart ville få en Labour-regering, og så ville alt blive fantastisk. Men nu er vi endt med stort set ikke at have nogen at samarbejde med internationalt. Man smider nogle meget vigtige instrumenter væk ved at forlade EU. Hvilken løftestang har Storbritannien nu,« spørger hun.

’Det er det rene dagdrømmeri, når EL ønsker at erstatte EU med en helt andet form for samarbejde uden politiske uenigheder, men med fuld tilslutning til EL’s principprogram. Ligeså lidt som det kommer til at ske i Danmark, kommer det til at ske i Europa,’ skriver Holger K. Nielsen.
Læs også

Jean Lambert mener, at centrumvenstrefløjen i stedet burder bruge de instrumenter, den allerede har til rådighed inden for EU og desuden arbejde på at »fremme det politiske engagement og blive smartere til at samarbejde på tværs af grænserne«.

»Der er en forpligtigelse i traktaten til en social markedsøkonomi, og der er en forpligtigelse til bæredygtig udvikling. Lad os se på, hvordan vi kan bruge de magtbeføjelser, vi allerede har, bedre,« siger hun og peger på, at venstrefløjen bør blive bedre til at prioritere sine kampe.

»Problemet på venstrefløjen er, at vi har en liste med 30 prioriteter, som alle kan være vigtige, men det kan være nyttigt at trække de to-tre prioriteter ud, der vil gøre den største forskel, og så arbejde på at opbygge støtte til dem.«

’Der er ikke meget elite over mig’

Ole Christensen er heller ikke enig i, at man skal melde sig ud af EU, som Enhedslisten lige som den yderste højrefløj i mange europæiske lande ønsker for at undgå at blive dikteret en bestemt politik fra ’EU-eliten’ – hvad enten det er en ultraliberal økonomisk politik eller f.eks. flygtningekvoter.

»Når de kalder mig for eliten, så bliver jeg sur. Jeg er uddannet isenkræmmer og har været soldat i 14 år. Der er ikke meget elite over mig. Jeg synes, at Trump og alle de andre er meget mere elite, end jeg er. Jeg bor stadig i Brovst, og jeg ved godt, hvad der bekymrer mine naboer,« siger han.

Hver gang venstrefløjen tager regeringsmagten i et af EU’s medlemslande, må den vælge at bøje sig for EU’s nyliberale kurs eller forlade dele af EU. Selv om EU i princippet kan ændres indefra, er det reelt næsten uladsiggørligt
Læs også

»Jeg forstår ikke det med, at vi vil have ’et andet Europa’. Jeg synes, at EU er unik ved, at det er et forum, hvor man mødes og drøfter det, man gerne vil gøre ved tidens udfordringer. Det er ikke nødvendigt med kæmpe reformer, men vi skal blive bedre til at tale sammen og løse problemerne,« siger han og påpeger, at dét arbejde starter i medlemslandene.

For »hvem er Europa?« spørger han.

»Det er jo jer, som har stemt for, at vi er med. Men vi må tage det lidt mere alvorligt og tale om alle de fornuftige ting, EU gør. Vi skal passe på, for vi er blevet gode til at tale EU ned,« siger Ole Christensen og tilføjer, at den bedste måde at få gennemført en mere venstreorienteret politik i EU på »er ved at venstrefløjen bliver stærkere« rundt om i Europa.

»Så længe, der er flest til højre, så vil der være mere fokus på markedskræfterne. Hvis vi vil have en venstreorienteret politik, så må vi stemme på venstrefløjen.«

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Mihail Larsen
David Zennaro og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

"Centrumhøjre kan også lægge stemmer til venstreorienteret EU-politik" - ja, men de gør det bare ikke, kunne man svare, og så burde den debat om de faktiske forhold i EU-industrien ærlig talt være overstået.

Bismarck førte en aktiv socialpolitik, USA er en velfærdsstat, enevoldskongerne gik op i deres undersåtters ve og vel og engelske konservative elsker naturen, men ingen af dem førte eller fører sgu da "venstreorienteret politik". Det er jo en fuldstændig disproportional sammenligning at kalde fx EU's habitatsdirektiv med indbygget bæverpolitik eller Parlamentets (røg)signaler om, at alle europæere har ret til ordentlige arbejdsmæssige og sociale vilkår, når virkeligheden er, at vi oplever en eskalerende udvikling, der går i den modsatte retning ikke mindst takket være EU's direkte eller inddirekte dereguleringer og bureaukratiske forhindringer, der alle vegne lammer de små politiske processer og debatter, der engang var fødekæden til demokratisk legitimitet og politisk relevans.

Takket være ikke mindst ECB's krisepolitik efter finanskrisen oplever vi i øjeblikket en buldrende refeudalisering af Europa, og så skal vi nu høre det 'postfaktuelle' og åbenlyst politisk selvmodsigende vrøvl om, at centrumhøjre skam også fører venstreorienteret politik.

Flemming S. Andersen, John Christensen, Torben K L Jensen, Britt Kristensen, Ebbe Overbye, Jens Kofoed og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tøv lige en kende - Mette Rodgers har talt med en socialdemokrat? og tænk lige på hvornår var det nu det var at socialdemokrater holdt op med at være vensteorienterede - Ja,godt gættet - det var dengang da Tony Blair valgte den neo-liberale tredje vej lige i røven på Margret Thatcher - dengang da socialdemokrater holdt op med at være socialdemokrater i gerning og satsede på rutine-solidaritet forbehodt een sølle dag om året - 1. maj - der iøvrigt ikke er en socialdemokratisk mærkedag - men arbejdernes solidariske kampdag.

Flemming S. Andersen, John Christensen, Jan Kønig og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
John Christensen

»Han ( Jean-Claude Juncker, Kommissionsformand) er begyndt at italesætte social dumping, og der er oprettet en afdeling i Kommissionen om social dumping. Snart kommer udstationeringsdirektivet, som slår fast, at man skal have samme løn for samme job på samme sted, så f.eks. en østarbejder i Danmark skal have samme løn for samme arbejde. Så der er nogle tegn på, at man vil det sociale område mere.« Fortæller Ole Christensen, Socialdemokratisk EPM - nærmest begejstret.

Desuagtet at netop det direktiv - indebar et gult kort til kommissionen fra medlemsstaterne!
Skal da lige love for, at EU "vil det sociale område mere".

http://www.eu.dk/da/nyheder/2016/udstationeringsdirektivet_gult_kort

EU får det røde kort her fra,
hav en god dag der ude