Læsetid: 9 min.

’Jeg er Chelsea Manning. Jeg er kvinde’

Efter syv års afsoning fik den amerikanske whistleblower Chelsea Manning i går strafnedsættelse af USA’s afgående præsident, Barack Obama. Hun bliver løsladt til maj – 28 år før tid. Manning var den første, der lækkede klassificerede dokumenter i så stort antal, og politiske modstandere frygter, at Obama skaber en farlig præcedens
De store billedbureauer har kun et enkelt foto af Chelsea Manning efter hendes kønsskifte, et grynet sort-hvid selfie, taget af Chelsea Manning selv, men aldrig tiltænkt offentliggørelse.

Derudover har billedbureauerne kun portrætfotos af Bradley Manning i uniform. Eftersom amerikansk lov forbyder, at der tages fotos af indsatte i landets militære fængsler, findes der ikke andre offentligt tilgængelige fotos af Chelsea Manning. 

På foranledning af organisationen The Chelsea Manning Support Group har illustratoren Alicia Neal malet et portræt af Chelsea Manning, baseret på en skitse tegnet af Manning selv i fængslet og efterfølgende godkendt af Manning. red.

De store billedbureauer har kun et enkelt foto af Chelsea Manning efter hendes kønsskifte, et grynet sort-hvid selfie, taget af Chelsea Manning selv, men aldrig tiltænkt offentliggørelse.

Derudover har billedbureauerne kun portrætfotos af Bradley Manning i uniform. Eftersom amerikansk lov forbyder, at der tages fotos af indsatte i landets militære fængsler, findes der ikke andre offentligt tilgængelige fotos af Chelsea Manning. 

På foranledning af organisationen The Chelsea Manning Support Group har illustratoren Alicia Neal malet et portræt af Chelsea Manning, baseret på en skitse tegnet af Manning selv i fængslet og efterfølgende godkendt af Manning. red.

19. januar 2017

»12:26:09 PM) bradass87: »Lad os bare sige, at *nogen* jeg kender meget godt, er brudt ind i klassificerede amerikanske netværk, minet data som dem jeg har beskrevet…Og har overført de data fra de klassificerede netværk over ’air gappen’ til en kommerciel computer…sorteret dataen, komprimeret den, krypteret den, og uploadet den til en skør hvidhåret australier«.

At læse chatlogsene fra den 21. maj 2010 mellem hackeren Adrian Lamo og den dengang 22-årige amerikanske soldat i Irak Bradley Manning har altid været ubærligt.

Manning er skrøbelig, forvirret, bange, har kønsidentitetsproblemer og sidder og betror sig til en fuldstændig fremmed, som han af en eller anden grund har tillid til.

Lamo er kendt som bisexuel og tidligere dømt for at have hacket sig ind i avisen The New York Times’ server, så måske er det derfor, Manning vælger at chatte med lige ham. Af samtalen kan man se, at Manning tydeligvis har behov for en at betro sig til, så han fortsætter med at fortælle om, hvad han har gjort.

»(12:52:33 PM) bradass87:Hillary Clinton og flere tusinde diplomater rundt omkring i verden kommer til at få et hjerteanfald, når de vågner en morgen og finder ud af, at et helt arkiv af klassificeret udenrigspolitik er tilgængeligt i søgbart format for offentligheden«, skriver han kort efter om de dokumenter, han har taget fra de klassificerede netværk og givet videre til Julian Assange fra Wikileaks.

Manning fortæller, at han voksede op i den lille by Crescent i det centrale Oklahoma i et hjem præget af alkohol og til tider vold. Søn af en far, der arbejdede inden for it hos Hertz, og en wallisisk mor. Manning var lille, men intelligent og kunne læse, da han var tre, og dividere og gange, da han var fire. Som barn sad han klistret til computerskærmen og spillede Sim City.

Det gjorde ham til »et nemt mål i børnehaven«, mens han i skolen blev drillet og kaldt »pige-dreng« og »lærerens kæledyr«, som han skriver til Lamo, få timer efter de er begyndt at chatte.

Manning skifter mellem fortællinger om sin opvækst, om tiden i Irak og om, at han har gjort noget vanvittigt. Han vender flere gange tilbage til, at han er i en forfærdelig mental tilstand, har mistet sin kæreste, alle de kollegaer han stolede på.

»Jeg er helt fra den«. »Jeg er et totalt fucking vrag,« skriver Manning. Men han lader også til at tro på, at det han har gjort, kan vise sig at få en stor betydning.

(1:11:54 PM) bradass87:»Og…det er vigtigt, at det kommer ud….det føler jeg af en eller anden bizar grund.«

(1:12:02 PM) bradass87:»Det kan måske rent faktisk ændre noget«

(1:13:10 PM) bradass87:»Jeg… ønsker bare ikke at være en del af det.. i det mindste ikke nu… jeg er ikke klar… Jeg ville ikke have noget imod at komme i fængsel i resten af mit liv eller blive henrettet, hvis det ikke var for muligheden for, at der kom billeder af mig.. plastret til over hele verdenspressen… Som dreng…«

Anholdt

Desværre for Manning var det netop det, der skete. Adrian Lamo meldte Manning til myndighederne, og kort efter, i slutningen af maj 2010, blev han anholdt i Irak på en militærbase øst for Bagdad.

Få måneder senere var billedet af den unge soldat at se overalt.  

Allerede i april 2010 havde den spektakulære video af en amerikansk militærhelikopter, der blandt andet dræbte to journalister fra Reuters i Bagdad, ryddet forsider, og spekulationerne begyndte nu om de dokumenter, Manning havde fortalt Lamo om, men som stadig ikke var blevet offentliggjort.

Wikileaks nægtede, at Manning skulle være deres kilde, men i månederne efter begyndte afsløring på afsløring baseret på de flere hundredetusinder lækkede dokumenter at komme ud, gennem Wikileaks samarbejde med store medier som The New York Times og The Guardian. Lækket bestod af hundredetusindvis af militærlogs fra krigene i Afghanistan og Irak samt diplomatiske indberetninger fra USA’s ambassader til Udenrigsministeriet.

At offentligheden kunne følge sagen mod Chelsea Manning tæt, blev af mange tolket som udtryk for, at Obama-regeringen ønskede at skræmme andre fra at følge hendes eksempel. Her en demonstration til fordel for Chelsea Manning i Washington.

T.J. Kirkpatrick

Kønsskiftet

Dokumenterne medførte, at Wikileaks gik fra at være en relativt ukendt hjemmeside til pludselig at være øverst på verdenspressens dagsorden.

Imens det skete, var Manning isoleret 23 timer om dagen i et militærfængsel i Virginia, hvor den unge soldat blandt andet blev sat under skærpet opsyn på grund af mistanke om, at han kunne finde på at skade sig selv. Ifølge en artikel i Washington Post førte det til, at vagter hele tiden tjekkede ham, og at han fik fjernet næsten alt sit tøj om natten – så han ikke kunne bruge det til at strangulere sig selv med.

Da Manning på et tidspunkt bemærkede, at han da så bare kunne kvæle sig selv med elastikken i sine underbukser, besluttede fængslet også, at de skulle tages fra ham om natten.

De hårde forhold i varetægten blev efterfølgende kritiseret af FN’s særlige rapportør for tortur, der betegnede det som »ondskabsfuld, inhuman og nedværdigende behandling« af Manning.

Tre år efter sin anholdelse, i juli 2013, blev Manning kendt skyldig i 19 af de 21 lovovertrædelser, han var sigtet for – heriblandt seks tilfælde af overtrædelse af USA’s kontroversielle spionagelov fra 1917. Strafferammen var på 90 års fængsel, anklageren gik efter 60 år, men Manning kunne i det mindste glæde sig over, at det endte med 35 år.

Dagen efter dommen var udmålt, udsendte Mannings advokat en pressemeddelse med en bekendtgørelse om, at Manning fra nu af identificerede sig som kvinde

»I min overgang til denne nye fase i mit liv vil jeg gerne have, at alle kender den rigtige mig. Jeg er Chelsea Manning. Jeg er kvinde.  På grund af den måde, jeg har det og har haft det siden barndommen, vil jeg nu begynde i hormonbehandling så snart som muligt. Jeg håber, at I vil støtte mig i denne forandring,« skrev hun henvendt til sine støtter og medierne.

Siden skrev hun også debatindlæg om den diskrimination, transkønnede møder, når de har at gøre med myndighederne:  

»En doktor, en dommer eller et stykke papir skal ikke have magten til at fortælle nogen, hvem han eller hun er. Vi bør alle have den absolute og ufravigelige ret til at definere os selv,« skrev hun i 2014 i The Guardian om de mange bureaukratiske problemer, hun var stødt ind i i forbindelse med blandt andet sin navneforandring.

I løbet af 2016 kom det frem, at Chelsea Manning havde store personlige problemer i fængslet. Først forsøgte hun at sultestrejke, og i juli sidste år forsøgte hun at begå selvmord første gang. Under en afsoning i isolationsfængsel i november – som straf for sit første selvmordsforsøg – forsøgte hun så på ny at begå selvmord.

Ifølge hendes advokat, Chase Strangio fra borgerretsorganisationen ACLU, var der i høj grad grund til at bekymre sig om hendes »evne til at fortsætte med at kæmpe under disse skånselsløse krænkelser«.

Farlig præcedens

Selvom Manning var den whisteblower, der blev straffet hårdest, var hun ikke den eneste, som blev straffet i det, der er blevet betegnet som »Obamas krig mod whistleblowere«.

USA’s præsident Barack Obama stod bag flere retssager efter spionageparagraffen for læk til offentligheden end samtlige tidligere præsidenter tilsammen: Stephen Kim fik 13 måneders fængsel for at lække detaljer om Nordkoreas atomprogram til Fox News, den tidligere CIA-agent Jeffrey Sterling fik tre et halvt års fængsel for at have fortalt en journalist på New York Times om en mislykket CIA-operation i Irak, mens også NSA-whistlebloweren Thomas Drake blev hårdt forfulgt – selv om de fleste sigtelser mod ham endte med at blive droppet.

Chelsea Manning blev ikonisk på den måde, at hun var den første, som det lykkedes at udnytte de digitale medier til at lække hele databaser til offentligheden frem for bare enkeltstående dokumenter og rapporter.

Både den lange dom og Chelsea Mannings mange lidelser under afsoningen var noget, offentligheden kunne følge tæt. At det var tilfældet, blev af mange fortolket som udtryk for, at Obama-regeringen ønskede at afskrække andre amerikanske regeringsansatte, der kunne gå med overvejelser om at lække dokumenter.  

Men den næste store whistleblower, Edward Snowden, var langtfra blevet afskrækket. I 2013 lækkede han også tusindvis af dokumenter, der både var højere klassificerede og også langt mere kontroversielle end Mannings. Og – måske belært af Manning-sagen – forsøgte han ikke at skjule, hvad han gjorde, men nåede at flygte ud af USA, inden han blev afsløret.

Da strafnedsættelsen til Chelsea Manning blev annonceret mandag nat, lagde Obamas talsperson Josh Earnest da også afgørende vægt på forskellen mellem de to sager:

»Chelsea Manning fik sin sag igennem det militære straffesystem, fik en retfærdig rettergang, blev kendt skyldig, blev dømt for sine forbrydelser, og hun anerkendte at have gjort noget forkert. Mr. Snowden flygtede i armene på en modstander og har søgt tilflugt i et land, som for nyligt har gjort en koordineret indsats for at underminere tilliden til vores demokrati,« sagde han ifølge The New York Times.

Men selv om Obama-regeringen dermed forsøger at signalere, at benådningen af Chelsea Manning ikke er et tegn på, at man har ændret holdning til selve lækagen, bliver beslutningen skarpt kritiseret af centrale republikanere som John McCain og Paul Ryan. De frygter, at andre nu vil være mere tilbøjelige til at lade sig inspirere.

»Chelsea Mannings forræderi har bragt amerikanske liv i fare og afsløret nogle af vor nations mest følsomme oplysninger,« skrev Paul Ryan i en pressemeddelselse igår og fortsatte:

»Præsident Obama har nu skabt en farlig præcedens om, at de, der kompromitterer vores nationale sikkerhed, ikke bliver holdt ansvarlige for deres forbrydelser.«

Syv afsløringer fra Mannings dokumenter

De klassificerede dokumenter, som Chelsea Manning, dengang Bradley Manning, lækkede til Wikileaks i 2010, førte til en lang række afsløringer verden over. Lækagen bestod primært af soldaters indberetninger fra krigene i Irak og Afghanistan samt indberetninger til det amerikanske udenrigsministerium fra ambassader i udlandet. New York Times, The Guardian, Der Spiegel, Al Jazeera og såmænd også Information var blandt de medier, der fik adgang til dokumenterne. Her er nogle af de vigtigste afsløringer, der blev lavet på baggrund af lækagen:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ruth Gjesing
  • Jørn Andersen
  • Oluf Husted
David Zennaro, Ruth Gjesing, Jørn Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Alt det kan være meget godt - men vi ved jo at det var Putin der gjorde det!

Kjeld Jensen, Hans Aagaard og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Hvis præsident Barack Obama kan tilgive og benåde Chelsea Manning for hendes omfattende forræderi mod den amerikanske stat, ja, så må det også være menneskeligt og moralsk på sin plads, at gøre det samme med en mand som Edward Snowden ud fra den simple betragtning, at Snowdens primære brøde gik ud på, at han afslørede den amerikanske regerings og efterretningstjenesternes ulovlige aflytning og overvågning af venligsindede udenlandske regeringer overalt på kloden.

Tænk på den af Edward Snowden afslørede årelange overvågning og telefoniske aflytning af forbundskansler Angela Merkel i Tyskland samt mange andre europæiske ledere i almindelighed. Eller den massive ulovlige overvågning fra NSA af den amerikanske befolkning i særdeleshed. Takket være systematisk hjælp fra Microsoft, Google, Yahoo, Twitter og andre private it-giganter, der har udleveret ”bagdøre” til efterretningstjenesterne, selv om de burde have forsvaret deres kunders privatliv med næb og klør.

Alligevel har hverken EU eller FN eller den amerikanske kongres nogensinde stillet præsident Barack Obama og hans regering samt de amerikanske efterretningstjenester til menneskeligt og moralsk ansvar for disse forbrydelser med deres omfattende massive overvågning, og dermed den fuldbyrdede voldtægt af de personlige frihedsrettigheder i et land, der bryster sig med at være den mest demokratisk udviklede nation på kloden.

I stedet har præsident Barack Obama og hans regering i forlængelse af Edward Snowdens omfattende afsløringer nægtet enhver selvransagelse af den massive overvågning fra NSA, og konsekvent valgt at udråbe den tidligere NSA-analytiker til landsforræder af den værste skuffe, fulgt op med et væld af udokumenterede beskyldninger om, at han er i lommen på præsident Vladimir Putin og den russiske regering.

Men hvis præsident Barack Obama kan benåde Chelsea Manning og skære 28 år af hendes fængselsstraf, ja, så burde han på samme tid have givet frit lejde og tilgivelse over for Edward Snowden og Julian Assange fra WikiLeaks, der overordnet set ikke har gjort andet end at afsløre et omfattende magtmisbrug af den moderne overvågningsteknologi fra den amerikanske regerings side gennem mange år, og vel og mærke også på præsident Obamas egen vagt gennem otte år.

Hans Aagaard, David Zennaro, Jørn Andersen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Da jeg var ung, sagde min mor altid, når jeg brokkede mig over at hun ikke bankede på min værelses dør, hvorfor skulle jeg det skat? For du gør vel ikke noget galt?

"Mr. Snowden flygtede i armene på en modstander og har søgt tilflugt i et land, som for nyligt har gjort en koordineret indsats for at underminere tilliden til vores demokrati,« sagde han ifølge The New York Times."

Snowden er end ikke dømt, så O'drama kan vist ikke benåde ham. Til gengæld kan Snowden bruges til defamering af Rusland, som er en 'modstander' og nu de facto, ifølge O'drama, stod bag et angreb på tilliden til det amerikanske demokrati; en tillid som i forvejen kun næres af et mindretal af de amerikanske vælgere - og ansvaret for dét forhold, kan såmænd nok over tid eksporteres til de frygtelige russere. Og Putin, æsketrolden blandt alle æsketrolde.

Kjeld Jensen, Hans Aagaard, Claus Oreskov, morten andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Benådning af Chelsea (Bradley) Manning er så tilpas en kontroversiel sag, at den belejligt stjæler billedet komplet! Dermed kommer der ingen snakken om USA's politiske fange nummer et – indianeren Leonard Peltier, der nu har siddet 40 år uskyldig i fængsel.
Mange havde håbet på at Obama havde haft mod nok til at løslade Peltier, men det blev altså til mediebegivenheden Manning i stedet for:
https://www.democracynow.org/2017/1/18/breaking_leonard_peltier_denied_c...

Peter Jensen, Hans Aagaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Selv om der er grund til at glæde sig over, at det ser ud til at Manning bliver løsladt til maj efter at have været indespærret i syv år for sine læk, skal man ikke glemme, at Obama-administrationen har brugt en spionlov fra 1917 til at fængsle flere whistleblowere end samtlige foregående administrationer tilsammen.

Det påpeger lederskribenten i det velanskrevne norske dagblad Klassekampen. Som også henviser til tre år gammel rapport, hvor en Washington Post-redaktør fremhæver, at Obamas krig mod lækager er den mest aggressive, han har set siden Nixon.

Lederen slutter med en henvisning til Trevor Timm fra Freedom of the Press Foundation, der minder om, at Obama har udført "alt det forarbejde," Donald Trump har brug for til at slå ned på pressen, når han i morgen indsættes som præsident.

http://www.klassekampen.no/article/20170119/ARTICLE/170119853

Peter Jensen, Hans Aagaard og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Yes, og så leave him be. Han var og er formentlig en displaceret stakkel. Det er hverken Snowdon eller Manning-sagens intelligentsia-aktør Assange. Antallet af 'transpersoner', selv alle typer i flok, i denne verden må tælles i promiller,. At de har en svaghed for selvudstilling kan benyttes politisk, og bliver det.

Henrik L Nielsen

Charlotte Svensgaard

Jeg har ikke noget at skjule, men derfor insisterer jeg fortsat på privatliv. Også fra min mor, når hun er på den anden side af døren.

Julia Christensen

Det er ikke helmighed for nogen, at Manning var under totur i amerikansk fængsel. Og det var ikke kun totalt isolation i en lille fængselkamera, hvor Manning fik ikke lov at sove i mange døgn, fik frygtelige angst anfalder, osv. Der var flere brutale psykiske toturmetoder, som er lovlig i USA. Jeg tror at det har knækket Mannings psyke totalt. Jeg er bange for, at kønskifte og selvmordforsøger var en del af psykiske eksperimenter, Manning blev udsæt for. Jeg blev ikke overrasket,hvis Manning vælger at begår selvmord efter løsladelse.Magt-maskinen, hvis rigtig ansigt Manning vist til verden, knust ham jo totalt.