Læsetid: 4 min.

Nu skal Colombia omsætte FARC-aftalen til fred

Colombias parlament har netop vedtaget en omfattende amnesti for tusinder af FARC-krigere. Men konflikten fortsætter på andre fronter. Mindst 59 politisk aktive venstreorienterede er blevet myrdet i år, advarer et bekymret FN. Drabene sætter spørgsmålstegn ved FARC-krigernes sikkerhed, når de lægger våbnene
Garantier for de tidligere guerillakrigeres sikkerhed, når de afleverer deres våben, er et af punkterne i fredsaftalen mellem regeringen og FARC. Hvis guerillasoldaterne frygter for deres liv efter demobiliseringen, kan det blive en alvorlig trussel mod gennemførelsen af fredsaftalen.

Garantier for de tidligere guerillakrigeres sikkerhed, når de afleverer deres våben, er et af punkterne i fredsaftalen mellem regeringen og FARC. Hvis guerillasoldaterne frygter for deres liv efter demobiliseringen, kan det blive en alvorlig trussel mod gennemførelsen af fredsaftalen.

Fernando Vergara

3. januar 2017

BOGOTA – Delstaten Cauca er et af de hårdest ramte områder i den væbnede konflikt i Colombia. Kridhvide sommerfugle vrimler omkring langs landevejen, nærmest som et symbol på den fred, der tidligere på måneden blev vedtaget i Colombia mellem staten og den marxistiske guerillagruppe FARC.

Som et resultat af freden kan man allerede køre alene ad landevejen. Det ville have været utænkeligt tidligere. 

Men freden omfatter tilsyneladende ikke alle i Colombia endnu. Et stigende antal drab på såkaldte sociale ledere – politisk aktive venstreorienterede og rettighedsforkæmpere – skaber bekymringer.

Ifølge FN’s Højkommissariat for menneskerettigheder i Colombia har 59 personer alene sidste år mistet livet på den konto. Mange af dem i netop Cauca. 13 af mordene er sket efter underskrivelsen af den første fredsaftale i Cartagena i september.

Også Colombias største fagforening for landbrugsarbejdere, Cumbre Agraria, melder om drab på 94 af deres regionale ledere alene sidste år. Det er en stigning på 49 pct. i forhold til året før. 

Ikke tilfældigt

Colombias parlament vedtog mellem jul og nytår med overvældende flertal en omfattende amnesti for lavtrangerede FARC-medlemmer, hvilket vil fritage tusindvis af krigere for strafforfølgelse. Men parlamentsmedlemmerne er bekymrede over de mange drab på sociale ledere og indkaldte efter FN-opgørelsen til et åbent møde i Kongressen i Bogota.

»Bare freden ikke kommer til at koste os livet,« blev der råbt fra de fremmødte til mødet.

Fredsprocessen har været i gang i flere år. Dette foto er fra oktober i år, hvor colombianere gik på gaden i Bogota for at kræve en fredsaftale.
Læs også

Iván Cepeda fra Polo Democrático Alternativo er et af kongresmedlemmerne bag audiensen. Hans far var et af de flere tusinde ofre, da paramilitære grupper systematisk myrdede medlemmer af partiet Union Patriotrica som et resultat af en af de tidligere fredsprocesser med FARC.

»Det er vigtigt at undersøge de her mord til bunds. Det er ikke almindelig kriminalitet. Det er rettet systematisk mod folk, som kæmper for fred. Og det er ikke nyt i Colombia. Hver gang vi har forsøgt at forhandle fred, er der sket en stigning i mord som disse,« siger Iván Cepeda.

Problemet med politisk betingede mord er ikke nyt i forhold til sådanne fredsprocesser, understreger repræsentanten for FN’s højkommissariat i Colombia:

»Hvis vi kigger på andre lande, der har haft fredsprocesser med guerrillagrupper, for eksempel i Guatemala, så skete det samme med mord på menneskerettighedsaktivister og sociale ledere. Det er afgørende, at der kommer en uafhængig undersøgelser af det her,« siger Guillermo Fernández.

Plads til nye grupper

En anden af bekymringerne, der blev fremhævet ved mødet, er, at flere af mordene sker i områder, hvor FARC har været til stede historisk, og at det tomrum, gruppen nu efterlader, giver plads til andre væbnede grupper.

Desuden sker en væsentlig del af mordene nær de såkaldte koncentrationszoner, hvor guerillaen er på vej til at samles for i løbet af de næste måneder at aflevere deres våben til FN.

Aida Quilcué fra den nationale indianske organisation, ONIC, i Colombia er tydeligt bekymret over situationen i de konfliktramte områder i landet:

»Det, vi ser i landsbyerne, er væbnede grupper af sortklædte personer. Det er vigtigt at undersøge, hvem de er. I flere af de områder, hvor FARC nu skal samles og aflevere deres våben, er der flere eksempler på trusler og pamfletter fra Los Urabeños,« siger hun med henvisning til en højreorienteret paramilitær gruppe.

’Det er svært at sige, om jeg har slået ihjel. Jeg har været med i mange kampe, og i kamp skyder man. Men man ved ikke, om ens kugler har slået nogen ihjel ,’ siger Yurisara García, guerillasoldat i FARC.
Læs også

Aida Quilcué har personligt modtaget 22 alvorlige trusler via pamfletter.

»Der er brug for garantier fra staten til civilbefolkningen. Ellers vil den her fred komme til at betyde endnu flere døde,« advarer Aida Quilcué fra ONIC.

Deltagerne fremhæver, at der er et mønster i, at der i samme øjeblik, hvor der er skabt særlige fremskridt i fredsprocessen, svares der igen med flere mord på og trusler over for sociale ledere.

Ifølge den politiske bevægelse La Cumbre Agraria, der repræsenterer mange landbrugsarbejdere rundt om i Colombia, er der registreret 13 forskellige paramilitære grupper i 170 kommuner i 20 delstater i Colombia. Altså store dele af landet.

FARC: Giv garantier

Garantier for de tidligere guerillakrigeres sikkerhed, når de afleverer deres våben, er et af punkterne i fredsaftalen mellem regeringen og FARC. Det er klart, at hvis guerillasoldaterne frygter for deres liv efter demobiliseringen, kan det blive en alvorlig trussel mod gennemførelsen af fredsaftalen.

»Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi sikrer, at folk kan være politiske uden at være i fare. Vi vil analysere hvert eneste mord. Situationen bekymrer os, det er alarmerende og en vigtig prioritet for os,« siger viceindenrigsminister Guillermo Rivera Flórez.  

De 59 dræbte er det officielle tal fra FN, mens f.eks. det venstreorienterede parti Marcha Patriótrica taler om 124 dræbte, bare fra deres parti.

Efter at FARC og den colombianske regering er blevet enige om en fredsaftale, forbereder soldaterne i guerillabevægelsens Front 57 midt inde i den colombianske jungle sig på et liv uden våben.
Læs også

Også FARC’s ledelse udsendte for nylig en udtalelse, der udtrykte stor bekymring for udviklingen, og gruppen taler om drab på mere end 200 sociale ledere i løbet af 2016.

»Det er et nyt folkedrab, der er i gang på sociale ledere. Præsident Santos, hvis du er engageret i freden, bør du sætte punktum for denne udryddelse af uskyldige ved at implementere aftalen om garanti for sikkerhed,« hed det således i en officiel udtalelse fra FARC’s ledelse.

Flere kongresmedlemmer og ngo’er taler om en tilbagevenden af højreorienterede paramilitære grupper, og at disse står bag de mange politisk motiverede drab. Regeringens version er mere tilbageholdende:

»Vi benægter ikke muligheden for, at det her sker systematisk, men vi skal undersøge det nærmere for at kunne sige det med sikkerhed,« siger viceindenrigsminister Guillermo Rivera.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu