Læsetid: 2 min.

Cypernaftale strander på spørgsmål om sikkerhed

De FN-ledede forhandlinger ventes genoptaget inden for få dage, og der er stadig håb for, at en ’sidste indsats’ for at nå en aftale mellem den græske og den tyrkiske side vil bære frugt
14. januar 2017

FN har i denne uge ført forhandlinger i Genève i håb om at få genforenet Cypern efter årtiers splittelse. Torsdag sluttede forhandlingerne imidlertid uden gennembrud, og nu skal embedsmændene mødes igen senere på måneden for at løse spørgsmålet om, hvordan en aftale kan sikres militært.

FN’s generalsekretær, António Guterres, er overbevist om, at parterne er fast besluttede på at gøre en »sidste indsats« for at finde en løsning. Forhandlerne siger, at der er gjort store fremskridt i retning af at udforme en aftale, men at der er brug for mere tid til at nå til enighed om, hvordan eksterne aktører kan overbevise øboerne om, at en plan vil blive ført ud i livet.

Resultatet af de fire dages forhandlinger er på ét niveau skuffende, da der havde været forhåbninger om, at de græske og tyrkiske cyprioter kunne underskrive en endelig aftale i denne uge. Men ifølge diplomater er forhandlingerne ikke brudt sammen, og mulighederne for en nå aftale består.

Storbritannien tilbyder, at så godt som halvere antallet af militærstyrker på øen. Derudover vil briterne lade det være op til de øvrige parter, om Storbritannien skal fortsætte som garant.

Hvis Storbritannien skal ophøre med at have denne rolle, kræver det, at de tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske befolkningsgrupper kan enes om at et nyt arrangement. Der findes en række mulige alternative multinationale garanter, herunder EU, FN, OSCE og NATO.

Grækenland presser på for, at de 30.000 tyrkiske soldater skal forlade øen efter en fastlagt tidsplan, og at Ankara giver afkald på sin ret til at gribe ind. Tyrkiet har hidtil nægtet at gøre denne indrømmelse, men det er bred enighed om, at sikkerhedsspørgsmålet – nok den vanskeligste del af forhandlingerne – afhænger af, hvor positivt de to samfund modtager aftalen om de interne aspekter som regeringsførelse, grænser, kompensation, økonomi og forbindelserne til EU.

Tyrkiet kræver, at alle tyrkiske cyprioter får fuld ret til EU-medlemskab. Guterres understreger, at det ikke er »mirakler eller en hurtig løsning, men en solid og holdbar løsning«, man er ude efter:

»Vi står over for så mange katastrofesituationer, så vi har hårdt brug for et symbol på håb. Jeg har en stærk tro på, at Cypern kan blive det symbol på håb i begyndelsen af ​​2017,« siger Guterres.

Guterres understreger, at en aftale skal tilfredsstille begge sider, eftersom den skal til folkeafstemning i begge øens samfund.

»Når man ser på, hvad der sker i verden, er folkeafstemninger ikke nogen nem udfordring,« tilføjer han.

Cypern blev delt efter en tyrkisk invasion i 1974, som blev udløst af et kup iværksat af græske og græsk-cypriotiske nationalister, der forsøgte at få øen forenet med Grækenland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu