Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske fonde investerer milliarder i Vestbredsfirmaer

Oppositionen vil have strammet reglerne for danske firmaers investeringer i de ulovlige israelske bosættelser. Regeringen afviser et forbud
De israelske bosættelser, der tæller mere end 650.000 indbyggere er ulovlige ifølge folkeretten, fordi de er bygget på besat område. Bosættelserne betragtes af såvel FN, som EU og USA som den største forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne.

De israelske bosættelser, der tæller mere end 650.000 indbyggere er ulovlige ifølge folkeretten, fordi de er bygget på besat område. Bosættelserne betragtes af såvel FN, som EU og USA som den største forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne.

Niels Hougaard

Udland
17. januar 2017

Danske pensionskasser, investeringsfonde og storkommuner har økonomiske interesser for mere end tre milliarder kroner.

Det viser en ny undersøgelse, foretaget af den danske NGO Danwatch, der har fundet danske interesser i 34 firmaer, som er involveret i byggeri eller drift af de illegale israelske bosættelser på Vestbredden og i den palæstinensiske del af Jerusalem.

Flere af Folketingets partier har kaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i salen næste onsdag for at redegøre for, hvordan de danske investeringer harmonerer med Danmarks officielle støtte til en tostatsløsning.

De israelske bosættelser, der tæller mere end 650.000 indbyggere, er ulovlige ifølge folkeretten, fordi de er bygget på besat område. Bosættelserne betragtes af såvel FN, som EU og USA, som den største forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne. Så sent som den 23. december sidste år vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der fastslår, at bosættelserne er ulovlige ifølge international ret.

 Uklare retningslinjer

Danwatch har undersøgt, hvilke firmaer de største danske pensionskasser, investeringsselskaber og kommuner investerer i, og givet dem anledning til at forklare, hvorfor de har investeret i firmaer, der er aktive i de besatte områder. Flere af de danske fonde forsvarer sig med, at de gældende retningslinjer er meget uklare.

Og det er flere af Folketingets partier faktisk enige i.

»Det er da oplagt, at retningslinjerne skal være klare. Det må da være noget, alle kan være enige om,« siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der er en af de politikere, der har indkaldt de ansvarlige ministre til næste uges forespørgselsdebat. Derudover mener Lidegaard, at EU’s retningslinjer også trænger til en opstramning.

»Det ville være et meget vigtigt signal til Israel, hvis EU f.eks. kunne blive enige om at forbyde samhandel med den håndfuld israelske firmaer, der henter hovedparten af deres indtægt i de besatte områder,« siger han. Et decideret forbud mod at handle med eller investere i firmaer, der har aktiviteter på Vestbredden og det besatte Østjerusalem, tror han ikke er realistisk. Hverken i EU eller Danmark.

»Hvis det forbud skal virke, skal det vedtages i EU, men der må vi være realistiske og satse på et delvist forbud, som under alle omstændigheder vil have stor effekt i Israel.«

Det siger reglerne

Den danske regering og 17 andre EU-lande advarer mod finansielle og økonomiske aktiviteter, der støtter de ulovlige israelske bosættelser.

»Finansielle transaktioner, investeringer, køb, udbud samt andre økonomiske aktiviteter (herunder inden for serviceydelser, f.eks. turisme) i israelske bosættelser, eller som er til gavn for de israelske bosættelser, er forbundet med juridiske og økonomiske risici i kraft af, at de israelske bosættelser i henhold til folkeretten er opført på besat jord og ikke er anerkendt som en retmæssig del af Israels territorium,« hedder det i Udenrigsministeriets erklæring fra 2014, der samtidig klart advarer danske virksomheder:

»Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.«

Kilde: www.danwatch.dk

 

Ønsker forbud

Både Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet bakker op om næste uges forespørgsel, og de tre partier længst til venstre håber, at en revision af de danske retningslinjer kommer så tæt på et forbud som overhovedet muligt.

»Det harmonerer meget dårligt med Danmarks officielle politik, at vi med den ene hånd presser på for at fremme en tostatsløsning og med den anden hånd lader danske fonde og kommuner investere i de israelske bosættelser, som alle parter udmærket ved, er den største forhindring for netop en tostatsløsning,« siger SF’s udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen. Det er Alternativets ordfører Rasmus Nordqvist helt enig i.

»Danmark skal overholde international ret, som siger, at bosættelserne er ulovlige. Derfor kan vi ikke tillade danske firmaer at investere i dem. Der skal stå tydeligt i de danske retningslinjer, at det er forbudt at investere eller drive forretning i de besatte områder,« siger han. »De danske virksomheder skal have at vide, at de skal skelne mellem Israel og de besatte områder.«

Skidt for freden

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringens udenrigsordførere, men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger i et mailsvar til Danwatch, at de danske investeringer ikke gavner freden.

»Engagementer, der gavner bosættelserne, styrker ikke de internationale bestræbelser på at fremme en to-statsløsning,« skriver han.

Et forbud har regeringen dog ikke tænkt sig at indføre.  

»Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre linjen om at fraråde engagementer eller aktiviteter, der finder sted i eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Det vil derfor som hidtil være op til virksomhederne og andre selv at afgøre, om man vil følge regeringens råd,« siger udenrigsministeren.

»Et bredt flertal i Folketinget står bag en mangeårig politik om, at Israel må indstille sin bosættelsespolitik, og at israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Lindberg

Ja, penge lugter ikke!
God moral og profitmaximering er to uforenelige størrelser, tilsyneladende!!

Godt nok siger den danske udenrigsminister Samuelsen, "at de danske investeringer ikke gavner freden."

- »Engagementer, der gavner bosættelserne, styrker ikke de internationale bestræbelser på at fremme en to-statsløsning,« skriver han.

Men alligevel agter han ikke indføre et forbud, da det må være op til virksomhedernes skøn, om de vil følge regeringens anvisninger.

Hvad har manden gang i?

Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Jørgen Nielsen, Jan Kønig og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Palestinenserne har anerkendt Israel som som stat to gange. De er oven i købet gået med til at Israel nu råder over 78% af det gamle Palæstina, for at slippe ud af den nuværende voldelige appartheit situation. Men man skal være opmærksom for at bemærke det nye tvist i Israels krav.
De vil nu anerkendes som en jødisk stat. altså fortsætte med at give merværdi juridisk og praksis til en religiøs gruppe, nemlig jøder. Palestinenserne vil hverken anerkende en muslims, en kristen eller en jødisk stat. De vil kun anerkende en demokratisk stat med samme rettigheder for alle indbyggere. 20% af indbyggerne i Israel er Palestinenserne, og de er allerede marginaliseret med mindre tilskud til skoler, veje, renovation, særlove mm.
Forholdene er kun mulige fordi vesten og dens medier fremstiller det som en konflikt mellem to ligeværdige parter. Men det er ET område med to befolkningsgrupper, et militær, en regering som bestemmer alle forhold om bygning eller nedrivning af huse, vand, konfiskering af land, bevægelse af den enkelte, tilladelse til medier osv. Det er et land hvor der er veje for israelere og(dårlige) veje for Palestinenserne. Hvor der er tre forskellige sæt love. Et for jøder, et for Palestinenserne i Israel og den militære lovgivning og retsystem for Palestinenserne på Vestbredden. Det er definitionen på et appatheitsystem.
Mener vi selv menneskerettighedder er en værdi, skal vi som i Sydafrika, hvor Danmark var foregangsmand tilslutte os BDS - Boycot.
Gaza har ligeledes været besat siden to dage efter at bosættelserne der blev rømmet. Israel bestemmer alt hvad der må komme ind og ud(med Egypten som villig skødehund). De har ødelagt deres elforsyning, vandforsyning og bombet fabrikker, hjem og meget mere.
Vi i vesten er medskyldige i opretholdelsen af dette appartheitregime ved at investere i firmaer som investerer i Vestbredden.
Vil det ændre sig? Med Trump, næppe. I Israels selv? Flere love gøre det sværere for De få og små israelske fredsbevægelser at komme ud med budskaber og blive financieret fra udlandet. Europa? Eksemplet fra al jaazeras nylige afsløring " the lobby", og andre som angår medier, kan vække bekymring.

Viggo Okholm, Bent Christophersen, David Henriksen, irene christoffersen, Torben Arendal og Jørgen Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Nielsen

Det kan da umuligt være lovligt at investere i illegale bosættelser, også selvom det kun er indirekte. Og bosættervirksomheden kan jo ikke finde sted uden vedvarende vold mod den retsmæssige palæstinensiske befolkning i form af drab, bombninger, fængslinger og tortur, udøvet af bosættere og israelske besættelsesstyrker. Altså politisk motiveret vold mod civile for at opnå et mål der er i strid med folkeretten. Ligner det ikke det vi ser med Islamisk Stat? Er nogen i tvivl om at det er ulovligt at investere i selskaber der hjælpee Islamisk Stat med at overtage områder i strid med folkeretten?