Læsetid: 10 min.

EU-ambassadør: Modstanden mod TTIP handler ikke om handel

USA’s EU-ambassadør kalder globaliseringskritikken og den folkelige modstand mod TTIP legitim. Dog må man forstå, at kritikerne driver Putins undergravende spil. Det kræver ’strategisk kommunikation’ og et war room at komme til livs
USA’s afgående EU-ambassadør, Anthony Gardner, (siddende t.v.) mener, at EU og USA bør agere langt mere offensivt over for Ruslands propaganda

USA’s afgående EU-ambassadør, Anthony Gardner, (siddende t.v.) mener, at EU og USA bør agere langt mere offensivt over for Ruslands propaganda

Wiktor Dabkowski

5. januar 2017

De taler sammen over et glas øl på Café Luxembourg i Bruxelles. Journalisten Brian Maguire fra EU-mediet euractiv.com og USA’s fratrædende EU-ambassadør Anthony Gardner.

Gardner skal hjem, fordi USA skifter præsident og dermed ambassadørkorps, og Maguire bruger anledningen til en statussnak med ambassadøren om TTIP-forhandlinger, folkelig globaliseringsmodstand og vejen frem i sin serie af tilbagelænede video-interviews med titlen ’Over a beer’.

Det er en tankevækkende samtale. For Anthony Gardner er en tanke-, hvis ikke ligefrem uro-vækkende skikkelse.

Under sit knap treårige ophold på ambassaden i Rue Zinner i Bruxelles har den 53-årige tidligere finanssektordirektør vakt opmærksomhed ved at tale udiplomatisk frisprog om EU’s manglende vilje til at komme USA i møde i forhandlingerne om den transatlantiske handels- og investeringsaftale, TTIP.

Canadas premierminister Justin Trudeau (til venstre) og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, underskrev den 30. oktober CETA-aftalen under et topmøde mellem EU og Canada i Bruxelles.
Læs også

»EU-Kommissionen har et valg: Den kan enten fortsat lade, som om USA er problemet på landbrugsområdet, eller den kan faktisk forholde sig til denne åbenlyse ubalance,« sagde Gardner f.eks. i marts 2016 med henvisning til, at EU ifølge ambassadøren spærrer for USA’s konkurrencedygtige landbrugsprodukter på det europæiske marked.

EU-Kommissionen reagerede vredt ved at kalde Gardners kritik for ’spin’.

I starten af samtalen over øl på Bruxelles-caféen forekommer Anthony Gardner anderledes eftertænksom og reflekterende.

»Handel er et stedfortræderemne. Det handler ikke om handel. Det handler i hvert fald ikke om TTIP,« siger ambassadøren om den folkelige kritik af de transatlantiske handelsforhandlinger.

»Det handler om noget meget, meget større. Det handler om globalisering, det handler om frygt.«

Samtidig med at han således synes at feje de konkrete argumenter mod TTIP af bordet, så udviser han forståelse for den utryghed ved globaliseringen, som hersker i brede kredse i både Europa og USA.

»Mennesker lever i frygt for, at deres verden igen vil blive rystet og bragt ud af fatning efter otte år med finansiel krise. I mange medlemslande føler de, at det sidste, de har brug for, er et nyt revolutionerende projekt, som på den ene eller anden måde vil forstyrre deres verden, sænke standarderne, true deres måde at leve på.«

»Vi kan affærdige noget af ekstremismen, noget af populismen på begge sider af Atlanten, noget af den anvendte retorik. Men det, som vi – i såvel den politiske som den erhvervsmæssige elite – virkelig ikke bør gøre, er at afvise den grundlæggende frygt, der gives udtryk for. For lad os se det i øjnene: En del af denne frygt er legitim. Mange, mange mennesker føler virkelig, at systemet er falsk (’rigged’, udtrykket Donald Trump brugte, red.), at eliterne ikke lytter til dem og ikke leverer, hvad de ønsker. Jeg mener, det er en legitim frygt,« siger Anthony Gardner.

Mistillid til establishment

Her er altså tilsyneladende en reel erkendelse hos det politiske establishment af, at de herskende doktriner om globaliseret økonomisk vækst ikke længere har overbevisnings- og tiltrækningskraft for mange mennesker.

»Folk føler for første gang, at deres børns tilværelse ikke vil blive lige så god som deres eget liv – det er en fundamental forandring, vi har registreret gennem det seneste årti.«

Ambassadøren belægger sit udsagn med henvisning til undersøgelser af middelklassen i et stort antal lande, som afslører markant skepsis over for de nationale regeringer og – ikke mindst – EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Måske har han to nye undersøgelser fra Eurobarometer i tankerne, hvoraf den ene – Standard Eurobarometer 86 fra december – fortæller, at tilliden blandt europæerne til EU er faldet fra et toppunkt i 2007 på 57 pct. til nu 36 pct., mens tilliden til de nationale regeringer i samme periode er skrumpet fra 41 til 31 pct. Samtidig siger et flertal på 54 pct. af de adspurgte EU-borgere, at de ikke føler, deres stemme tæller i EU.

I den anden nye EU-måling – Special Eurobarometer 451 fra december – fortæller 53 pct., at de synes, globaliseringen truer den nationale identitet, mens blot 38 pct. ikke ser en sådan trussel.

The centre cannot hold

Man lytter med stigende spænding til café-samtalen, hvor det springende punkt nu er, om Gardners karakteristik af borgernes bekymring som legitim også betyder, at borgerne i hans optik faktisk har en pointe, og at deres indsigelser derfor bør føre til ændring af den herskende politik. Man får et flashback til en artikel i Information lige før jul, hvor Sine Nørholm Just, lektor ved Business and Politics på CBS, sagde:

»Efter Brexit og Trump ser det ud til, at mange har forstået, at man ikke kan nøjes med bare at anerkende vreden, men faktisk er nødt til at bevæge sig lidt politisk.«

Men hun sagde samtidig:

»Det er blevet eliternes generelle respons til det, der sker i øjeblikket – at vi ved godt, vi stadig har ret, men nu er der den her del af befolkningen, som vi bliver nødt til at tage hensyn til.«

Anthony Gardners næste replik i video-interviewet giver den første fornemmelse af, hvor meget – eller lidt – han har ladet sig bevæge af den folkelige vrede.

»Dette er en skepsis, der er blevet næret af medlemslandes regeringer, som ofte gerne har villet skyde skylden på andre.«

Titusindvis amerikanske aktivister har den forgangne uge været på gaden i demonstrationer mod præsidentvalgets sejrherre Donald Trump, som på dette i billede i Las Vegas. Flere af de amerikanere, som har demonstreret mod Trump, vil sandsynligvis deltage i den protestmarch mod de store handelsaftaler, som i dag vil finde sted i Washingtons Upper Senate Park – en protestmarch, som Trump paradoksalt nok kunne være gået forrest i
Læs også

Tilsyneladende altså en placering af ansvar for miseren hos politiske populister, der har sendt sorteper videre, udpeget syndebukke. Selv ser ambassadøren sig som en rationel aktør i det politiske centrum.

»At befinde sig på midten, at være centrumspolitiker og moderat har aldrig været let, men i dag er det på ny blevet meget, meget vanskeligt. Jeg oplever, at centrum er sat under pres og står i fare for at blive presset ud af eksistens.«

Her søger Anthony Gardner ligefrem tilbage til det 100 år gamle digt af den irske forfatter William Butler Yeats, The Second Coming, med den berømte verselinje ’Things fall apart; the centre cannot hold.’ Gardner siger, at han elsker digtet og strofen: ’The best lack all conviction, the worst are full of passionate intensity’, de bedste mangler enhver overbevisning, mens de værste er fulde af lidenskabelig intensitet.

»Det er meget sandt. De moderate er nødt til at tale højt. Hvis de ikke taler højt og forsvarer disse grundlæggende principper – demokrati, frihandel osv. – så står vi i fare for at miste mange af de ting, vi har taget for givet.«

Opdigtet frygt

Ambassadøren er altså ikke rokket i sin tro på international handelsliberalisering og ser ingen modsætning mellem demokrati og forhandlingerne bag lukkede døre om TTIP.

Brian Maguire spørger ham, hvorfor eliten så forholder sig så relativt tavs i debatten. Og nu begynder ambassadøren at vise tænder over for de globaliseringskritiske.

»Det er svært at slås med folk, der er villige til at sige og gøre hvad som helst, bl.a. fordi det er godt for (deres, red.) ’forretningsmodel’ – jeg kan forsikre dig, at jeg har mærket det under TTIP-forhandlingerne, jeg har virkelig mærket det.«

»En hel masse var opdigtet frygt og opdigtet had. Hvis man er én, der tror på kendsgerninger, hvis man tror på, man skal prøve at gøre sit bedste for at fremlægge en sag baseret på kendsgerninger … det er meget sværere, for det sælger ikke lige så godt. At være moderat er ofte kedeligt, og det er en ganske anden tilgang. Så vi udkæmper altså denne kamp med den ene arm bundet på ryggen så at sige.«

Som den amerikanske regerings udsending oplever det, er det altså TTIP-forhandlerne fra det politiske establishment, der i debatten er den handicappede part i forhold til de globaliseringskritiske mytemagere og populister – alt mens disse oplever det stik modsatte: At forhandlingerne på tredje år bag hermetisk lukkede døre kombineret med de økonomiske ressourcer hos erhvervslivets TTIP-lobbyister stiller civilsamfundets kritiske røster svagt. Virkelighedssynet er meget forskelligt, forståelseskløften meget dyb.

War room og stratcom

Men det er værre, skal man tro ambassadøren.

»Vi registrerer, at opdigtet had får penge og støtte udefra. Jeg siger det åbent: fra Rusland og fra andre.«

»Dette vil være lettere provokerende, men det er sandt: Nogle ngo’er har indset, at det at være imod noget – specielt at være imod TTIP – er en fantastisk måde at skaffe penge på. Hvis man ser på tallene, kan man se, at deres fundraising strøg i vejret, da TTIP dukkede op. Mange er blevet citeret for at sige: ’TTIP er det bedste, der nogensinde er sket for os, for vi kan omsider få folk til at gå på gaden og give os penge’. Det spiller ingen rolle, om frygten har noget som helst at gøre med det, vi forhandler om,« siger Anthony Gardner.

Så hvor fører det den amerikanske repræsentant i EU hen? Tilsyneladende ikke mod åben dialog med kritikerne:

»Jeg har meget tidligt i TTIP-forløbet sagt, hvad der var min holdning: Dette er ikke en forhandling om handel, ikke kun en handelsforhandling – dette er en kampagne. Lad os håndtere dette som en kampagne, lad os etablere et regulært war room, hvor vi har professionelle mediekonsulenter og grupper af mennesker, hvor vi kan teste bestemte budskaber.«

Ambassadøren henviser til ’stratcom’, et udtryk der i det amerikanske forsvarsministeriums ordbog er defineret som »fokuserede indsatser fra USA’s regering for at forstå og opnå kontakt med vigtige målgrupper for at skabe, styrke eller fastholde omstændigheder, der er gunstige for fremme af den amerikanske regerings interesser, strategier og mål via brug af koordinerede programmer, planer, temaer, budskaber og produkter, der er synkroniserede med aktiviteter via alle den statslige magts redskaber.«

Men også EU har fået sig en ’stratcom-enhed’, en enhed under Kommissionens Direktorat A for Strategisk og Erhvervsmæssig Kommunikation.

»Stratcom er en del af svaret, den strategiske kommunikationsenhed der er blevet etableret af EU. Men hvad er de – otte personer med et beskedent budget? Det er ikke en kritik af, hvad de laver – jeg synes faktisk, at resultatet af deres arbejde er virkelig godt og rettidigt, men det er småt,« pointerer Gardner.

Modgå russisk propaganda

Man må forstå ambassadøren sådan, at organiseret strategisk kommunikation i forhold til en TTIP- og globaliseringskritisk offentlighed er nødvendig, fordi meget af kritikken er resultat af russisk propaganda og misinformation.

»Det er Russia Today, det er på adskillige sprog, det er radio, og det er ’the trolls’, der sprøjter alle mulige slags misinformation ud i visheden om, at selv om 90 pct. af snavset ikke hænger fast, så gør 10 pct. Derfor vil jeg meget gerne se en massiv forøgelse af pengene til at modgå russisk propaganda.«

Så den frygt i befolkningen, som Anthony Gardner tidligere i samtalen kaldte legitim, kan altså i virkeligheden henføres til russisk propaganda.

»Jeg synes, vi er for forsagte,« siger han til Brian Maguire.

»Vi er nødt til at fremføre argumenterne stærkere. Vi er nødt til at påvise det på en meget mere effektiv måde: Finansieringen af politiske partier og ngo’er – det sker på nationalt niveau og EU-niveau. Vi ved, det foregår. Men vi er gået for meget rundt om den varme grød. Lad os lægge informationerne frem,« siger USA’s EU-ambassadør.

War with Russia

Det er en udlægning, der passer godt med journalistens syn på tingene. Brian Maguire har selv i november 2016 forfattet en tekst, EU propaganda and the prowling bear, der fortæller, at »der er en bjørn, der lusker rundt om Det Europæiske Hus. En tålmodig beslutsom bjørn,« der puster til EU’s krise, når den kan.

»Putins fortælling er klar: Liberalismen har fejlet, der er brug for autoritarisme, stærkt lederskab,« skriver Maguire og spørger:

»Hvordan kan EU kæmpe imod den russiske propaganda på et tidspunkt, hvor populister vinder terræn, og politikere som Orban, Farage, Le Pen – og nu Donald Trump – gør tilnærmelser til Putin?«

Rusland er bekymret for handelsaftaler som TTIP og TPP, der forstærker økonomiske og politiske alliancer henover Atlanten og Stillehavet og holder russerne ude. Hvis folkelige kræfter i Europa kan spænde ben for TTIP, er det en gevinst for Putin, ligesom det er i russisk interesse, hvis tingene falder fra hinanden i Vesten på grund af globaliseringsangst og højrepopulisme.

Wilfried Martens Centre for European Studies – tænketank for European People’s Party (EPP), centrumhøjre-gruppen i Europa-Parlamentet med bl.a. De Konservative som medlem – har i en rapport fra juli 2016, The Bear in Sheep’s Clothing, kortlagt, hvordan den russiske stat støtter visse tænketanke og ngo’er i Europa, og det er kendt, at en såkaldt Anti-globalization Movement of Russia har støttet separatistgrupper fra Nordirland, Skotland, Italien, Catalonien og Baskerlandet i håbet om at destabilisere EU.

Selv om TTIP’s havari er i russisk interesse, er der imidlertid hverken i Martens-rapporten eller andre offentligt søgbare dokumenter nogle indicier på, at TTIP-kritiske civilsamfundsgrupper som f.eks. Greenpeace, Friends of the Earth, Corporate Europe Observatory eller den europæiske forbrugerorganisation BEUC har nogen relation til Rusland, endsige har modtaget støtte derfra.

Men det synes altså nu for folk som Anthony Gardner og hans samtalepartner på Café Luxembourg at være del af forståelsen – eller blot en bekvem fortælling? – om TTIP- og globaliseringskritikken. En folkelig bekymring, som USA’s ambassadør starter med at karakterisere som legitim og vigtig at tage alvorlig, men som alligevel ender med at blive delegitimeret som indskrevet i den kolde propagandakrig mellem Vesten og Putins Rusland.

De to herrers samtale over et glas øl slutter med Maguires spørgsmål til Gardner om, hvad der for tiden ligger på hans natbord som godnatlæsning.

»Bogen hedder War with Russia,« siger ambassadøren.

En fiktiv beretning forfattet af den britiske general Richard Shirreff om en krig med Rusland, der bryder ud i maj i år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Flemming Berger
  • Steen Sohn
  • Bill Atkins
  • Mihail Larsen
  • Mark Thalmay
  • Niels Duus Nielsen
Randi Christiansen, Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Steen Sohn, Bill Atkins, Mihail Larsen, Mark Thalmay og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Larsen

Hold ad op, hvor er befolkninger egentlig ubelejlige...

Randi Christiansen, Finn Lindberg, Torben Skov, Sus johnsen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Ib Christensen, Steffen Gliese, June Beltoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Og således fik et stort, dansk dagblad lagt megen spalteplads til en paranoid diplomat, der tror at den mest udsatte, politiske pladering er at befinde sig i midten - lige i mainstream, sammen med hovedparten af embedsmænd og journalister!
En diplomat, der efter eget udsagn henter sin viden og mening fra et 100 år gammelt digt - samt en "roman" skrevet af en halvgammel koldkrigsgeneral.
En konspirationsteoretiker, der tror, at grunden til modstand mod TTIP ligger i, at modstanderne betales for det af Rusland - uden skygge af dokumentation, uden så meget som at sandsynliggøre, at Rusland pludselig skulle have råd til så omfattende en bestikkelse og evner til at holde den skjult.
Budskabet er klart: Gå ind for hvad som helst, og gør det nu! For ellers kommer russerne og tager jer! Drop modstanden mod hormoner i kødet, drop al modstand mod privarisering af det offentlige, skriv under på al magt til de multinationale - for ellers kommer russerne og tager jer!
En ting har han imidlertid ret i: TTIP er ikke en handelsaftale, det er ikke handelsdelen, der vækker modstand.
Modstanden går på, at der oprettes en særdomstol, hvor de multinationale er med til at udpege dommere - på, at aftalen indeholder stand-still og skralde-aftaler, der garanterer, at hvis man én gang har privatiseret et område, så kan det aldrig kaldes tilbage til at blive offentligt styret - uanset, hvordan verdens vilkår ændrer sig.
Disse betingelser er vi den del, der ikke ønsker at gå ind på, og vi er nået til den overbevisning helt selv, uden betaling fra Putin.
Desuden er vi også en del, der ikke helt kan se, hvordan det skulle mindske risikoen for krig med Rusland, at Vesteuropa laver stærkt bindende aftaler med USA og derved isolerer Rusland yderligere - men det spurgte Journalisten så ikke om forklaring på.

Finn Lindberg, Morten Blicharz Nielsen, Sus johnsen, Lars Løfgren, Thomas Petersen, Søren Wegner, Tue Romanow, P.G. Olsen, Palle Bendsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Michael Gudnaes, Steffen Gliese, Holger Madsen, Kim Strøh, June Beltoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Bodil Waldstrøm, morten rosendahl larsen, Jan Kønig, Torben K L Jensen, Anders Graae, kjeld jensen, Bill Atkins, Jakob Trägårdh og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Krigsretorikken mod Rusland fra EU er kun taget til efter EU blev snøret godt og grundigt med fingrene i kagedåsen og boxershortsene om hælene efter det mislykkede felttog i Putins baghave. EU forsøger nu at føre den tabte kamp videre i form af en kamp om sandheden. Ansigtstab er ofte startskud for konflikt.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Ib Christensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

"..............og ser ingen modsætning mellem demokrati og forhandlingerne bag lukkede døre om TTIP."

Det gør jeg heller ikke - altså jeg ser heller ikke en modsætning mellem demokrati og forhandlinger bag lukkede døre om TTIP.

Ligesom overenskomstforhandlinger og finanslovsforhandlinger føres i fortrolighed, er fortrolighed nødvendigt ved forhandlinger om handelsaftaler - selvfølgelig med løbende orientering af baglandet, altså de involverede landes regeringer.

Lasse Glavind

Hvordan fanden kommer Weimar ind i den her debat? Var Nazismens gennembrud også Ruslands og økologiske forbrugeres skyld, eller hvad? Måske burde man have spurgt den amerikanske EU-ambassadør (tidligere finanssektordirektør kan vi forstå, og så er man jo et oplagt valg til den post) hvordan han forklarer, at hans eget politiske bagland så at sige brød sammen blandt andet som en konsekvens af TTIP-forhandlingerne. Var det en del af planen, da han sammen med Obama-administrationen fastlagde USA's forhandlingsposition, at det skulle ende som jordfaldshullet Trump under alle præsidentens politiske sejre gennem otte år?

@ Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvilken journalist er det du kritiserer? Jørgen Steen Nielsen, der har skrevet artiklen, eller Brian Maguire, der har foretaget interviewet som JSN skriver om?

Jeg synes egentlig det er fint at Information lægger spalteplads til sådan en artikel som denne her, der netop afslører hvordan en mand som Anthony Gardner tænker (eller laver spin). Og skribenten forholder sig da også relativt kritisk til ambassadørens udtalelser om fx funding fra Rusland.

Synes dog du har ret i at der generelt i debatten fokuseres for lidt på særdomstolene i TTIP-aftalen og alt for meget på at alle os kritikere skulle være ramt af globaliseringsangst.

Randi Christiansen, Finn Lindberg, Sus johnsen, Palle Bendsen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Bjarke Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Weimar (2)

Weimar gik under, fordi højre- og vestrekræfterne (nazisterne og kommunisterne) - skønt indbyrdes stærkt uenige om målet - i al fald kunne blive enige om at destabilisere det socialdemokratiske reformprojekt. De var med andre ord kun enige om et 'nej', ikke om et fælles alternativ. Under de politiske vilkår vinder den part, der har den stærkeste, emotionelle respons på økonomisk krise og usikkerhed - og det er næsten altid højrefløjen.

Hadet til midten - og den manglende tillid til det politiske system - er åbenbart så stærk på begge sider, at de hver for sig hellere ser, at båden kæntrer, end at den bringes i ro ved en alliance mellem midten og venstrekræfterne.

Så får man et populistisk dobbeltgreb på det parlamentariske demokrati, politikerlede, øget usikkerhed og til sidst hos en stor del af befolkningen et ønske om en autoritær leder, der kan 'få styr på' alle de problemer økonomiske og politiske problemer - også selv om sådanne ledere er lige så åbenlyst karismatisk-narcissistisk-kugleskøre fantaster som en Hitler, en Mussolini eller en Trump.

Det er virkelig udtryk for desperation.

Herman Hansen

"»Det er svært at slås med folk, der er villige til at sige og gøre hvad som helst, bl.a. fordi det er godt for (deres, red.) ’forretningsmodel’"

...Et område, hvor svindler regeringen er ekspert. Aldrig er den danske befolkning blevet taget sådan ved røven.

Herman Hansen

"TTIP er det bedste, der nogensinde er sket for os, for vi kan omsider få folk til at gå på gaden og give os penge"

...Og det for russerne så skylden for :-) Hvad så med den milliard euro/dollar tunge lobbyisme finansieret af den økonomiske magt elite? Men det er selvfølgelig en heeelt anden snak igen. Uden penge kan du i dag ikke tale din sag. Hvis diverse NGO'er havde samme adgang til den utømmelig pengekasse af euro og dollars ville verden se meget anderledes ud.

...Den økonomiske magt elite køber sig til udemokratisk magt - Det er vist åbenlys for en hver. Ligesom det efterhånden må være åbenlys for en hver, at demokrati og stemmeret efterhånden ikke tjener andet formål end at holde folk i ro og tro de har indflydelse gennem deres stemmeret.

Morten Blicharz Nielsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Kim Strøh og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Snart går Den-Lille-Svindler på åben landsdækkende TV og forkynder velfærdstaten var en fejltagelse iværksat af russisk propaganda siden WWII. Ha ha ha

Herman Hansen

...At amerikansk propaganda siden WWII har iværksat den neo liberalistiske kapitalisme som ofrer det almindelige menneskes livsbetingelse uden at tøve er selvfølgelig, igen, en heeelt anden snak. Ha ha ha

Torben K L Jensen

At folk som Anthony Gardner ikke forstår eller ikke vil/kan høre hvad der foregår i dybet af befolkningerne,gør dem farlige - hvis de får magt.

Steffen Gliese

Det er smart forsøgt at bruge globalisringsmodstanden som årsagen til modstanden imod TTIP; men nej: TTIP-modstanden handler lige præcis om, at vi ikke vil have, at virksomheder skal stå over stater, at vi ikke vil have GMO og hormonkød og andre skodprodukter fra industrilandbruget, som vi selv kæmper for at få afskaffet.
Europa vil tværtimod lægge multinationale koncerne i lænker og igen tvinge dem til at arbejde for almenheden i stedet for bundlinjen.

Randi Christiansen, Michael Friis, Morten Blicharz Nielsen, Bill Atkins, John Christensen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Bendsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Ib Christensen, June Beltoft, Torben K L Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Michail, din argumentation hænger jo slet ikke sammen. Din Weimar-besættelse er løbet af med dig her. Der er tale om en EU-ambassadør, der på vegne af en aldeles magtfuld stat har forhandlet om en frihandelsaftale. Den aftale har - og sådan er det i et demokrati, det må man stadigvæk godt - været kritiseret for at favorisere de tunge erhvervsliv på bekostning af stort set alle andre interesser (herunder det mindre tunge erhvervsliv).
Der er så også det særlige indenrigspolitiske USA-aspekt ved aftalen, at den fremlagte tekst bryder markant med mange af de valgløfter, som den siddende præsident Obama og hans forgænger Clinton har givet under talløse valgkampe, og at dette løftebrud ifølge begavede medlemmer af det samme parti som de to nævnte præsidenter er medlem af, denne gang blev for meget for de afgørende vælgergrupper i det såkaldte Rustbælte, hvorfor de fravalgte den samme politik en gang til. TTIP-aftalen (og andre lignende) var strået, der knækkede kamelens ryg, ikke omvendt.

Og hvis du så dertil lægger af aftaleteksten her i Europa har været udsat for massiv kritik af en lang, lang, lang række aldeles demokratiske og legitime organisationer og partier, så er det meget, meget svært at se din Weimar-sammenligning som andet end en afspejling af det selvsamme spøgelse, du prøvet at fremmane.

Jens Thaarup Nyberg, Palle Bendsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg er hverken troll eller Putin sympatisør, men jeg mener det er kontrafaktisk, hvis man udelukkende giver Putin skylden for miseren i Ukraine. Jeg tror EUs ubændige ekspansionsiver har sin store andel, og at Putin så NATOs indmarch som en direkte konsekvens af samhandelsaftaler med hele regionen. Putin er i mine øjne den heldige skurk oppe mod nogle fuldblods amatører, og det gælder både i Ukraine og i Syrien, men hvis det går som i filmene, får det nok en ende, den dag Putin tror, han kan gå på vandet, og vi velsignes med lidt mere intelligente ledere.

Michael Friis, Morten Blicharz Nielsen, Thomas Petersen, Karsten Aaen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

kort fortalt,drop alle handelsaftaler,det vil kun gøre den fattige del af verdensbefolkningen,til moderne slaver,vi har ikke brug for flere containerskibe på verdenshavene,det skal tværtimod sættes kraftigt ned ,for at bevare et af verdens største spisekamre

Troels Brøgger, Flemming Berger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peder Kruse

".....EU's ubændige ekspansionsiver......"

Gider du lige.....

Jeg koketterer nu og da med at være EU tilhænger på Uffe Ellemansk niveau; men jeg ser kun problemer ved en eventuel optagelse af Ukraine i EU - og det er ikke problemer med Putin, blæse være med ham.

Men Ukraine er i europæisk forstand så fattigt - og korrupt - at det vil kræve enorme tilskud at bringe landet på omgangshøjde, hvis det overhovedet er muligt. Landet er politisk delt ved Dnepr, hvor den vestlige del søger mod EU, og den østlige del søger mod Den Eurasiske Økonomiske Union. Ukraine er hærget af borgerkrig og har mistet Krim til Rusland; men gør stadigvæk krav på området.
Ergo: uendelig konflikt med Rusland.

Det ville være så meget nemmere - og billigere - hvis Ukraine bare kunne tilslutte sig Den Eurasiske Økonomiske Union.

Men det påvirker altså også mig, at 40 mio ludfattige mennesker banker på vores dør, og jeg er ikke parat til at smække dem døren i hovedet.

Men vi skal gøre det klart for Ukraine, at EU er den mest vakkelvorne forhandlingspartner - jævnfør den hollandske refusion af handelsaftalen med Ukraine efter folkeafstemning - og EU kan ikke beskytte landet mod Rusland. Hvis Ukrainerne alligevel søger medlemsskab, så skal vi være imødekommende; men gøre det klart for dem, at der er en uendelig lang tidshorisont for et EU medlemsskab - om nogensinde.

Dine ekspansionsteorier har slet ingen bund i virkeligheden.

Palle Bendsen

Jørgen Steen Nielsen skriver: "Virkelighedssynet er meget forskelligt, forståelseskløften meget dyb."

Det må man nok sige. (Ex) Ambassadør Gardner har virkelig tabt sutten. Det er meget bekvemt at tillægge ens modparter andre synspunkter (red herring) end dem de selv giver udtryk for: TTIP-modstanden skyldes frygt for globalisering - ikke konkrete kritikpunkter.
Og det er også bekvemt at mistænkeliggøre/sværte ens modpart ved at linke vedkommende til den fælles store fjende, Rusland - Putins Rusland, der i højere og højere grad i EU og i USA får rollen som Sovjet under den kolde krig - hvor al argumentation kunne udelades og ens egne skavanker undslippe kritik.

Og: forretningsmodeller er noget man har i forretninger - ikke i "civilsamfundsgrupper som f.eks. Greenpeace, Friends of the Earth, Corporate Europe Observatory eller den europæiske forbrugerorganisation BEUC".

Og @Mihail Larsen: dit Weimar-argument kommer til at virke som et forsøg på at sætte mundkurv på TTIP-kritikerne.
Jeg så da gerne "en alliance mellem midten og venstrekræfterne" - men indholdet må da for pokker betyde noget? TTIP er i mine øjne en alliance mellem midten og højrekræfterne, forstået som Big Business.

Torben Skov, John Christensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Andreas Martinsen

EU og USA er et godt par. Men problemet er nok snarere den stigende tendens til at pege fingre ad kritikere. Det er ren trolling, propaganda, og et forsøg på at sætte gang i noget globalisering. Forsøget på at skabe splid i alt hvad de kommer i nærheden af - nu også landes egne regeringer - er direkte sygt. Der er også det at verdenen altid har været global. Globalisering er kun en metafor. At Amerikanere tilsyneladende slet ikke er i stand til at begå sig i verdenen er deres eget problem. TTIP er et nedbrud af noget Europa og verdenen i øvrigt er fuld af - forskelle - og Amerikanere både hader det og længes efter det på samme tid. Langt størstedelen af Amerikanere er næsten besat af deres rødder udenfor USA, samtidigt med at USA er et fantastisk land. De har ikke noget at have det i. Det er derfor de gerne vil lave alting om.

Er det ikke underligt at USA gerne vil globalisering men ikke har noget at byde på andet end udskilning og problematisering af alt og alting som ikke vil et samme som USA, hvad det så end måtte være. Det har Anthony Gardner ikke sagt noget om.

Torben Lindegaard

Som EU fungere i dag har du ret, men jeg ser et andet og fremtidigt EU for mig, hvor man skridt for skridt kan tilslutte sig, og så have stemmeret indenfor de områder man har tilsluttet sig, og kun observatør og evt. Tale status inden for andte. For det vi ofte glemmer mht. Til EU, det er også at det har givet os fred landene i mellem, sandsynligvis fordi vi taler sammen på daglig basis, men naturligvis også pga. Handlen landene i mellem, og her synes jeg, at lande som Ukraine burde kunne blive medlemmer skridt for skridt, hvis de ønsker det, i stedet for, at de skal kunne sluge alt og alle EU love og standarder på en gang, for det tror jeg giver fred og samhørighed på sigt. Det modsatte tilfælde kan man se med f.eks tyrkiet, som nu er ved at opgive, og vender sig mod mellemøsten, og måske Rusland i stedet, og hvorfor skræmme de lande væk der vitterligt ønsker vores fællesskab og standarder på sigt, hvorfor ikke stille og roligt, skridt for skridt, lade dem integrere og blive en del af fællesskabet?

Torben Lindegaard

@Peter Hansen

Jeg er helt enig i, at EU har været en fredsskaber.

Du nævner pø om pø medlemskab.
Jeg er såmænd ikke i tvivl om, at det kunne lade sig gøre, hvis alle var interesserede - f. eks. står Danmark udenfor flere område, jævnfør vore forbehold. Men det bliver godt nok en kringlet affære med skiftende medlemskreds afhængig af problemområde - og hvad hvis et problem går ind over flere områder med forskellig medlemskreds?

Steffen Gliese

Handel er krig med andre midler, så den skaber ikke fred - slet ikke på frihandelsmaner.
Hvis man vil have noget, der fører fremad, er det tværtimod en politisk aftale, hvor USA og landene i EU går sammen om at stække den private økonomiske magt i især multinationale selskaber, så produktionen kan foregå på ordentlige vilkår, befolkningerne været sikret imod udbytning og samfundet sikret den betydeligste del af de værdier, der skabes.

Randi Christiansen

Enten er ambassadøren dum og uinformeret om, hvad ttip modstanden går ud på, eller han taler mod bedre vidende og spinner dum ... et sørgeligt bevis på det politiske niveau, befolkningerne udsættes for.