Læsetid 9 min.

Farvel til TTIP, goddag til ny handelsdagsorden

Ngo’er ønsker at sætte principper om social retfærdighed, bæredygtighed og demokrati i centrum for nye initiativer og strategier i den internationale handel. Men det er ikke så let at få budskabet ud over rampen i disse tider
Protester mod TTIP-handelsaftalen i Madrid sidste år. Den ikke-vedtagne aftale er upopulær hos Europas befolkninger, men det er heller ikke en god løsning blot at fortstætte, som man har gjort hidtil. Foto: Francisco Seco/AP

Protester mod TTIP-handelsaftalen i Madrid sidste år. Den ikke-vedtagne aftale er upopulær hos Europas befolkninger, men det er heller ikke en god løsning blot at fortstætte, som man har gjort hidtil. Foto: Francisco Seco/AP

Francisco Seco
10. januar 2017

Den påtænkte handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, TTIP, er løbet ind i en storm af protester.

»Den tjener store selskaber i stedet for almindelige mennesker og undergraver vore demokratiske standarder,« lyder det kondenserede budskab fra en af de fremtrædende kritikere, leder af den europæiske forbrugerorganisation Foodwatch, Thilo Bode.

Ifølge den seneste EU-måling, Standard Eurobarometer 86, er hver tredje EU-borger i dag imod aftalen. I Frankrig er der nu stort set lige så mange modstandere som tilhængere, i Tyskland er 52 pct. imod TTIP og 32 pct. for, mens hele 72 pct. af østrigerne siger nej, kun 21 pct. ja.

En færdigforhandlet aftale skal i givet fald godkendes i samtlige EU-lande for at få gyldighed – med dagens opinionsbillede forekommer det sandsynligt, at der i mindst ét land vil blive sagt nej tak. I øvrigt lyder USA’s nye præsident Donald Trump, som om han også siger nej.

Men hvis TTIP falder, hvad så? Er kritikerne så tilfredse? Er det i orden blot at køre videre med dagens handelspolitik og -regler? Skal EU’s forhandlinger med USA fortsættes med et nyt mandat? Eller skal man hellere gøre op med de bilaterale og regionale handelsstrategier og i stedet søge at revitalisere det globale aftalesystem under Verdenshandelsorganisationen WTO? Risikerer et skibbrud for TTIP, for stillehavsaftalen TPP og måske for den europæisk-canadiske CETA-aftale blot at føre til mere gammeldags protektionisme, hvor nationerne lukker sig om sig selv, i pagt med hvad nogle højrepopulistiske kræfter drømmer om?

Den slags dilemmaer tumler man med i de kredse, der siden 2013 har kæmpet mod TTIP og i øjeblikket også kæmper for at bremse en forestående EU-godkendelse af CETA-aftalen. Dog føler man sig ikke sikre på, at TTIP, endsige CETA, faktisk er død.

Socialdemokrater presses

»Det kan vi ikke sige endnu,« advarer Kenneth Haar, researcher ved den Bruxelles-baserede ngo Corporate Europe Observatory.

»Trods Donald Trumps udmeldinger er der rigtig meget i TTIP, som den mand kunne være begejstret for. Og med de chefer for store virksomheder og finansinstitutioner, som han fylder sin regering med, kan man sagtens forestille sig, at han om en måned eller to springer ud som varm TTIP-tilhænger.«

Samtidig registrerer Kenneth Haar netop nu et hårdt pres på bl.a. skeptiske og tvivlende socialdemokrater i EU for at sige ja til CETA, når aftalen med Canada skal til afstemning i Europa-Parlamentet, antagelig 1.-2. februar. Falder CETA, falder givetvis også TTIP, men godkendes CETA, lever muligheden for at færdiggøre TTIP også.

»Det er blevet så vigtigt for toneangivende politiske kræfter at få disse aftaler igennem, at vi trods stærk folkelig modstand i flere EU-lande ikke i dag kan sige, at TTIP er stoppet,« mener Kenneth Haar.

Den defensive tidsånd

Men hvis nu – er det så godt nok at køre videre med dagens handelspolitik? Nej, lyder svaret.

»Vi kan forhindre mange ulykker ved at stoppe CETA og TTIP, men det betyder ikke, at tingenes tilstand er god, eller at det i sig selv peger fremad. Det bedste vil være, hvis den opmærksomhed, der nu er skabt om handelspolitikken, kan bruges til at skabe en diskussion om alternativet.«

»Dét er hovedopgaven, men det er ikke så ligetil i en situation, hvor vi halser efter den officielle dagsorden. Tidsånden er defensiv – det er sådan, styrkeforholdene og den politiske dynamik tegner sig i øjeblikket,« siger Kenneth Haar.

Ikke desto mindre foreligger der udspil om en anden handelspolitik, som i stedet for store selskabers interesser har sociale hensyn, bæredygtighed og demokrati som ledetråd.

Ét sådant udspil er The Alternative Trade Mandate, et 20-siders dokument udarbejdet i en fireårig proces med deltagelse af mere end 50 europæiske ngo’er: landmænd, fagforeninger, miljøgrupper, menneskeretsorganisationer, fairtrade-netværk m.fl.

Dokumentet blev fremlagt i 2013 under overskriften ’Trade: time for a new vision’ – samme år som det etablerede system indledte processen frem mod en TTIP-aftale.

»Men det er fortsat vores bedste bud på en fælles rettesnor,« siger Kenneth Haar, der deltog i arbejdet med det alternative handelsmandat.

Udspillet kalder dagens internationale handelsstrategier »a race to the bottom«, hvor deregulering, liberalisering og skærpet konkurrence skal sikre store virksomheder nye markeder og øget indtjening, men samtidig undergraver vilkårene for svage grupper, lokalsamfund og miljø.

Dokumentet taler for en helt anden måde at gennemføre handelsaftaler på. I TTIP-sammenhæng forhandler EU-Kommission i dag bag lukkede døre med amerikanerne på et mandat givet af Ministerrådet helt tilbage ved forhandlingsstart. Først når en aftale måtte være færdigforhandlet af embedsmændene, får landenes parlamenter mulighed for at se den og sige ja eller nej på en take it or leave it-basis.

Det Alternative Handelsmandat vil i stedet have alle forhandlingspositioner og tekstforslag offentliggjort løbende, ligesom man inden en forhandlingsstart vil have en offentlig debat om behovet og rammerne for en påtænkt aftale. Og når en handelsaftale foreligger, skal den underkastes en uafhængig analyse af virkningen på miljø og menneskerettigheder, før den bringes til diskussion, stillingtagen og eventuel justering i EU-landenes parlamenter.

Namur-deklarationen

Denne fremgangsmåde ligger tæt på den, der er foreslået i den såkaldte Namur-deklaration, udformet i december 2016 i kølvandet på den belgiske region Walloniens protester mod forløbet omkring CETA-aftalen.

Walloniens ministerpræsident, Paul Magnette, er initiativtager til Namur-deklarationen, der har fået tilslutning fra en stribe fremtrædende økonomer, jurister og andre forskere – bl.a. Thomas Piketty, Dani Rodrik, Ha-Joon Chang, Ulrike Guérot, Jean-Pascal van Ypersele og Paul Craig.

»Handel er kun af praktisk værdi, hvis den også fremmer bæredygtig udvikling, reduktion af fattigdom og ulighed samt kampen mod klimaforandringer,« sagde Paul Magnette ved præsentationen af deklarationen i Bruxelles.

Samme prioritering er del af 10 centrale principper for fremtidig handel i det alternative handelsmandat. Her understreges bl.a. en fair fordeling af indtægterne fra de globale værdikæder, en ret for nationale regeringer til at regulere finansielle markeder, en cementering af forsigtighedsprincippet, en friholdelse af fælles goder som vand, sundhed og uddannelse samt en ret til at sætte grænser for handel for at opretholde national eller regional fødevaresuverænitet.

»EU er nødt til at sætte et langsigtet mål om at blive så selvforsynende som muligt med fødevarer og foder,« hedder det.

Handel er middel, ikke mål

Der er andre udspil til grundlæggende reform af handelspolitikken.

I USA har nationens største miljøorganisation, Sierra Club, netop fremlagt A new, climate-friendly approach to trade, der understreger, at »handel og investeringer skal behandles som midler til fremme af mål i offentlighedens interesse – ikke som mål i sig selv.«

Sierra Club mener, at aftaler som TPP i praksis kan sætte barrierer for politik og initiativer, der skulle fremme klimabeskyttelse, f.eks. ved at spænde ben for ’køb lokalt’-programmer for bl.a. vedvarende energi.

I Tyskland har partiet De Grønne i november vedtaget et program, Neustart für den fairen Handel, med nye kriterier for det, man kalder retfærdig handel.

»Den europæiske bevægelse imod handelsaftalerne CETA og TTIP hører til stjernestunderne i det europæiske demokrati,« skriver De Grønne og taler for samme grundlæggende principper for handlen som det alternative handelsmandat, idet man tilføjer, at »multilaterale løsninger for os altid har forrang for bilaterale aftaler.«

Det giver genlyd hos civilsamfundet på den anden side af Jorden, hvor Martin Khor, direktør for tænketanken South Centre frygter, at Donald Trumps bebudede opgør med aftaler som stillehavsaftalen TPP afspejler en »Amerika-først populisme«, som vil lede til »en global spiral af protektionisme«, f.eks. udløst af amerikanske handelsrestriktioner mod Kina.

Den bekymring deler Kenneth Haar.

»Der er da en risiko for, at debatten kører af sporet og kommer til at handle om national protektionisme snarere end om sociale og bæredygtige principper for handlen. Det kan skabe grobund for den populisme, som Trump er et udmærket eksempel på. Hans sociale dagsorden består i at forlange høje toldsatser på mexicanske varer til USA, mens han i øvrigt er bedøvende ligeglad med den interne sociale dagsorden i USA – det er et eksempel på, at en mand, der i virkeligheden repræsenterer store virksomheders interesser, opportunistisk mobiliserer den sociale uro, som globaliseringen skaber, til sin egen fordel.«

Som Kenneth Haar mener Martin Khor, at det aktuelle fokus på handelsaftaler som TPP og TTIP »udgør en god lejlighed til at revurdere, hvad der virker og ikke virker til fællesskabets bedste i handelsaftaler.«

»Det er også det rette tidspunkt til at genoverveje WTO’s rolle og genbekræfte vigtigheden af at udvikle et afbalanceret og udviklingspositivt multilateralt handelssystem,« skriver Khor hos nyhedsbureauet IPS.

TTIP: En ommer

Kenneth Haar mener imidlertid ikke, diskussionen starter ved, om handelsaftaler skal laves bilateralt, regionalt eller i WTO-regi.

»Lige nu sidder vi med disse grufulde erfaringer med bilaterale aftaler, og så kan det være fristende at sige, at græsset er grønnere på multilateralt niveau. Men der vil vi jo støde ind i de samme problemer én gang til – meget af det, vi slås med under TTIP, er det samme, som vi baksede med under WTO-forhandlingerne.«

»Der er naturligvis brug for både regionale og internationale aftaler og organisationer for at gennemføre en ønsket handelspolitik, men vi kommer ikke videre politisk eller intellektuelt ved at indsnævre handelsdiskussionen til, om det skal foregå bilateralt eller multilateralt,« mener han.

For EU må diskussionen starte med, hvilke principper og rammer Europa ønsker at indrette sin handelspolitik efter.

»EU er selvskrevet som forum for den debat – med den præcisering, at der er noget ravruskende galt med måden, EU kører på i dag,« siger han.

Hvad TTIP angår, mener han, at handelssamtaler med USA må starte helt forfra.

»Der er vi klare i mælet: Med det eksisterende TTIP-mandat kan de forhandlinger ikke føre til noget godt. Så det er en ommer.«

Han er godt klar over, at det ikke bliver let at sætte en ny handelsdagsorden, der bryder med filosofien bag TTIP uden at give grobund for de lette, populistiske svar om at lukke af for omverdenen med nye toldmure.

»Det er ikke så ligetil at få det ud over rampen,« siger han.

Et første forsøg gøres, når Det Økologiske Råd, Alternativet, SF – og gerne flere partier, siger initiativtagerne – i nær fremtid vil invitere til en høring på Christiansborg om en ny og bedre handelspolitik med bæredygtighed og retfærdighed i fokus.

TTIP-referat: ’Der er betydelige vanskeligheder’

Offentligheden får ikke meget at vide om de lukkede forhandlinger med USA. Men i mindre fora erkender EU-Kommissionen problemerne.

TTIP-aftalen er ikke formelt lagt i graven. I Europa afventer EU-Kommissionen, hvad indsættelsen af Donald Trump vil bringe. Og givetvis også, hvordan folkestemningen udvikler sig.

Men uafhængigt af den tiltrædende præsidents erklærede TTIP-skepsis og uafhængigt af den markante folkelige modstand i flere EU-lande er det et faktum, at de egentlige forhandlinger selv med præsident Barack Obama som modpart er gået meget trægt. Efter næsten tre et halvt års forhandlinger var USA’s regering og EU-Kommissionen stadig langt fra hinanden, da drøftelserne gik i stå før præsidentvalget.

Det officielle, af begge parter godkendte mødereferat fra den 15. og seneste forhandlingsrunde i oktober er holdt i de sædvanlige diplomatiske vendinger og røber intet om de bestående uenigheder.

Det gør til gengæld Kommissionens referat af et efterfølgende orienteringsmøde den 22. november 2016 med den såkaldte TTIP Advisory Group, en følgegruppe af erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter nedsat som respons på kritikken af de meget lukkede forhandlinger.

Her er mødereferatets formuleringer af status for en række nøgleområder i den påtænkte aftale:

• Markedsadgang: »Forhandlerne har ikke været i stand til at nå en fælles holdning til offentlige indkøb, endsige til adgang til servicemarkeder (…) De mest sensitive områder (med hensyn til toldbarrierer, red.) mangler stadig at blive håndteret.«

• Regler: »Vigtige huller står tilbage med hensyn til bæredygtig udvikling, investeringsbeskyttelse, statsejede virksomheder samt kapitlerne om energi og råmaterialer.«

• Dele af kapitlerne om regulering: Selv om der er gjort »gode fremskridt« angående ’god reguleringspraksis’ og ’reguleringssamarbejde’, »står meningsforskelle tilbage. Med hensyn til ’tekniske handelsbarrierer’ er der mere betydelige vanskeligheder.«

• Investorbeskyttelse: »Nyttige tekniske diskussioner har fundet sted, men ikke nok til at gøre fremskridt baseret på grundlag af EU’s forslag.«

• Kosmetik: »Modstridende synspunkter vedrørende UV-filtre er ikke blevet løst under de seneste forhandlinger.«

• Oprindelsesregler: »Der skal stadig gøres et betydeligt stykke arbejde for at bringe holdningerne på linje, både hvad angår teksten og produktspecifikke regler.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

'Panik før lukketid' er personificeret af Donald Trump og Nigel Farage, hvor revolutionen begyndte, vil man snart kunne sige, USA og EU på olie, kul og gas afbrænding og ikke rentabel forbrugsdrevet økonomisk vækst, med fast kurs imod afgrunden, det var den helt underliggende årsag til revolutionen, for det var ikke en pludselig overraskende udvikling, men en naturlig, forudsigelig og uundgåligt udvikling, fremtvungen af en klassisk fortællingen, om det alle videste, men ingen af de fine, turde sige højt.

Fra Kejserens nye klæder af Hans Christian Andersen:
"Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

“Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de alle sammen. “Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!” –
“Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i processionen!” sagde overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo i stand!” sagde kejseren. “Sidder det ikke godt?” og så vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.
Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.
Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde:

“Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.
“Han har ikke noget på, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget på!”

“Han har jo ikke noget på!” råbte til sidst hele folket. Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “nu må jeg holde processionen ud”. Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det handler om, hvem der laver aftalerne og til gunst for hvem. Der er tydeligvis enighed på begge sider af Atlanten og måske Stillehavet med, at fokus skal være et helt andet, progressivt end at tjene penge. Så man må gå sammen og skabe den massive opbakning, der kan lægge de gamle forslag døde og fremme noget, der er bedre end status quo.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
Det er en bunden opgave, det er nødvendigt, at tale om fattigdom og befolkningstilvækst i Afrika.

Afrika er en verdensdel, der er langt hårdere ramt af de menneskeskabte klimaforandringer end EU er, i Afrika regner for meget eller det regner for lidt og det regner for uregelmæssigt til, at man kan dyrke jorden, hvilket er direkte forbundet til økonomisk vækst skabt på overforbrug, ved afbrænding af fossile brændstoffer i de 'rige' lande eller de gamle demokratier.

Migration til EU er ikke alene selvforskyldt, men løsningen afhænger samtidigt af, at EU’s fremtidige forbrugs mønster, fortsatte afbrænding af fossile brændstof mønster, befolkningstilvækst i Afrika og sidst men ikke mindst, at EU skabe tillid til at der er en fremtid i Afrika og i verden generelt, men det er sidste udkald.

Der er selvfølgelig andre og nyere fossile brændstof afbrændende økonomier, der bære et medansvar, men de gamle demokratier, har historisk det store ansvar for den samlede CO2 udledningen, klodens tilstand skal derfor reguleres ved, at lande som Kina og Indien med enorme befolkninger levende i ekstrem fattigdom først senere, skal reducere deres udledninger af CO2, vi har så at sige opbrugt vores CO2 kvote.

Det er på det bagtæppe, at man skal forstå de fattige amerikanere samt europæere og populismens opståen,de fattige EU borgere og amerikanere, kan spise de menneskeskabte klimaforandringer og lider under den ulighed, der er i fordelingen af velstanden.

Det er udfordringen i meget korte træk, det er en bunden opgave på tid, da naturen er fuldstændig ligeglade med os og venter ikke på nogen.

Et eksempel:
"Richer economies like the European Union, the US and others will start to limit their use of HFCs within a few years and make a cut of at least 10% from 2019.

The new agreement will see three separate pathways for different countries.
Some developing countries like China, nations in Latin America and island states will freeze their use of HFCs from 2024.

India, will start even later, making its first 10% cut in use in 2032."
Link: http://www.bbc.com/news/science-environment-37665529

PS. Steffen Gliese
læs dette telegram og husk på fakta, at samlet set økonomisk vækst ikke er rentabelt.

"Kina rammer midt i skiven for sit vækstmål for 2016"
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/01/kina-rammer-midt-skiven-vaek...

Der er kun en virkelighed for de hjemløse ude i kulden i -12 grader, hvor man må gå sig varm for, at overleve natten.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

I England blev der for ikke så længe siden indført et begreb der hed "Nudging" En metode til at ændre folks adfærd. Jeg foreslår at man bruger metoden på firmaer der opfører sig uhensigtsmæssigt overfor befolkningerne hvor de opererer. Det kunne være noget så ligetil som at betale skat og fair-dealing.