Læsetid: 7 min.

Først mod slutningen blev Obama for alvor grøn

Barack Obama svigtede sin egen grønne dagsorden i sin første præsidentperiode. Men i de sidste fire år har han formået at sætte afgørende aftryk på amerikansk klimapolitik, der bliver svære at rulle tilbage
Som en af sine sidste handlinger gjorde Barack Obama det i al fremtid forbudt at sælge rettigheder til at bore efter olie og gas i størstedelen af de amerikanskkontrollerede områder af Arktis og Atlanterhavet. Her er den præsidenten på besøg i Kotzebue, Alaska, der har haft erosionsproblemer som følge af stigende temperaturer.

Som en af sine sidste handlinger gjorde Barack Obama det i al fremtid forbudt at sælge rettigheder til at bore efter olie og gas i størstedelen af de amerikanskkontrollerede områder af Arktis og Atlanterhavet. Her er den præsidenten på besøg i Kotzebue, Alaska, der har haft erosionsproblemer som følge af stigende temperaturer.

Andrew Harnik

Udland
4. januar 2017

Med blot en måned tilbage ved magten nåede præsident Barack Obama lige akkurat at sætte et sidste vigtigt aftryk på USA’s miljø- og klimapolitik, da han den 20. december underskrev et dekret, der i al fremtid forbyder salg af rettigheder til at bore efter olie og gas i størstedelen af de amerikanskkontrollerede områder af Arktis og Atlanterhavet.

En lov fra 1953 giver præsidenten mulighed for – uden kongressens accept – at blokere for fremtidige boringer, og selv om USA’s kommende præsident, Donald J. Trump, formentlig vil forsøge at annullere præsident Obamas beslutning, bliver det en lang og besværlig juridisk proces, der de facto sætter et stop for salg af nye olie- og gaskoncessioner.

»En sejr for alle, der kæmper for Arktis,« skrev Greenpeace øjeblikkeligt i en pressemeddelelse, og tilsvarende rosende toner lød fra andre amerikanske og internationale miljøorganisationer.

Til trods for dette markante punktum har præsident Barack Obamas otte år i embedet ikke været lutter miljø- og klimapolitiske sejre. Kritikere hæfter sig ved, at Obama har været for langsom til at sætte afgørende ind på klimaområdet, og de frygter, at hans resultater er så skrøbelige, at de vil blive rullet tilbage under Trump.

Det tror præsident Obama dog ikke selv. I et interview med New York Times i september medgiver han, at der er en risiko, men mange af miljø- og klimatiltagene blive svære at lave om, fordi de simpelthen viser sig at være gode løsninger:

»Man må huske på, hvad der sker, når vi laver intelligent politik og lovgivning, der viser sig at virke. Så har det en tendens til at sætte sig fast, og det bliver sværere at rulle tilbage.«

»Så alle de her større og mindre skridt, vi har taget (på miljøområdet, red.), de låser os fast på en bestemt kurs (…) derfor handler det ikke længere om at rulle tilbage, hvad jeg har gjort, men om at rulle noget tilbage, som en masse folk kan se er godt,« sagde Obama til New York Times.

Obamas grønne sejre:

 

Clean power plan

Efter mere end et års politisk og juridisk strid vedtog det amerikanske miljøministerium, EPA, i august 2015 en række nationale standarder for kraftværker.

Målet er at begrænse udledningen af CO2 fra eksisterende kraftværker med 32 procent inden 2030 målt i forhold til 2005-niveau. Reduktionerne indgår som en vigtig del af USA’s forpligtigelser i Paris-aftalen. Kritikere vil dog hævde, at målet ikke er særligt ambitiøst, da det allerede er lykkedes at reducere udledningerne med 21 procent i forhold til 2005.

For at presse lovgivningen igennem benytter Obama og EPA den såkaldte Clear Air Act fra 1990, hvilket kritikere mener er direkte forfatningsstridigt. Obamas tidligere mentor ved Harvard University, professor Laurence Tribe, har sagt, at Obama »brænder forfatningen«.

Stop for Keystone XL

I november 2015 valgte Obama syv års politisk stormvejr til at sætte en stopper for planerne om 2.000 km olie- og gasledning fra Canada til Texas. Begrundelsen lød, at ledningen ikke var afgørende for amerikansk forsyningssikkerhed, og at den ville kompromittere USA’s globale lederskab i forhold til at gøre noget ved klimaudfordringerne, som Obama sagde dengang.

Donald Trump må forventes at udfordre Obamas beslutning. Efter Obamas afgørelse twittede han, at det var en »trist beslutning«.

Paris-aftalen ratificeret

Obama var blandt de første statsledere til at ratificere Paris-aftalen, hvilket tillægges stor betydning for aftalens internationale udbredelse og gennemslagskraft. Ikke mindst Obamas makkerskab med Kinas leder, Xi Jinping, der valgte at ratificere Paris-aftalen samtidig med Obama, regnes af klimafortalere for afgørende.

Donald Trump har tidligere sagt, at han vil trække USA ud af klimaaftalen, men det er dog usikkert, om det kan lykkes.

Stop for olie og gas i Arktis

Sammen med de arktiske samfund og Canadas premierminister, Justin Trudeau, valgte Obama at benytte ’et hul’ i amerikansk lovgivning til for altid at forbyde nye boringer efter olie og gas i størstedelen af de amerikansk-kontrollerede dele af Arktis og Atlanterhavet.

Obamas grønne nederlag:
 

Cap and trade mislykkedes

Obamas forslag til en cap and trade lovgivning var en pendant til det europæiske CO2 kvotesystem, hvor det i teorien skal kunne betale sig økonomisk at skrue ned for udledningen af drivhusgasser. Prisen på CO2 i Europa er dog så lav, at kvotesystemet ikke virker i praksis.

Efter at lovgivningen var stemt igennem i Repræsentanternes Hus lykkedes det imidlertid ikke at få bragt forslaget til afstemning i senatet.

I et forsvar til det fejlslagne forsøg siger Obama, at han igennem frivillige aftaler med eksempelvis transportsektoren har opnået større CO2 reduktioner end dét, der var målet med kvotesystemet.

Sorte investeringer

Den amerikanske Ex-Im Bank har, som det britiske dagblad The Guardian har vist, investeret rekordstore summer i udenlandske kul-, olie- og gasprojekter i lande som Saudi Arabien, Mexico og Sydafrika.

Ifølge Guardians beregninger vil de projekter, som amerikanske skattepenge er brugt på, når de er endeligt opført, udlede næsten samme mængde CO2, som USA sparer i den nationale clean power plan i samme periode.

De første år og nederlag

Selv om Barack Obama i sine to første år som præsident havde flertal med demokraterne i kongressen – og fra start lovede et kursskifte i amerikansk klimapolitik – fejlede han i netop den periode.

Med den globale finanskrise som bagtæppe var hans demokratiske partifæller i især de midtamerikanske industristater mindre optaget af at få USA med på det hold af lande, der aktivt gjorde noget ved de stadigt mere åbenlyse klimaudfordringer. Obama løb allerede i forsommeren 2009 ind i et afgørende nederlag i forsøget på at sætte en ny klimapolitisk kurs.

Obamas såkaldte cap and trade lovgivning, der ved kvotehandel skulle begrænse udledningen af CO2 fra industri, transport og kraftværker, blev stemt igennem Repræsentanternes Hus, men inden lovforslaget nåede til afstemning i Kongressens andet kammer, Senatet, måtte præsident Obama lade forslaget falde.

Opbakningen til en ny og klimaprogressiv lovgivning var hos både republikanere og fra afgørende demokratiske senatorer svundet ind i takt med, at fokus blev rettet mod at sikre økonomien, skabe arbejdspladser og holde ro på Main Street.

Da Obama tabte sit flertal i Kongressen ved midtvejsvalget i 2010, forsvandt miljø og klima stort set fra den politiske dagsorden, og under præsidentvalgkampen imod Mitt Romney i 2012 nævnte Obama knap spørgsmålet om klimaproblemerne.

Som Daniel Kammen, der er grundlægger og leder af Renewable and Appropriate Energy Laboratory ved Berkeley universitet i Californien, siger til webmediet Inside Climate News:

»Den første (embeds-)periode var rent spild. Den anden periode er en helt anden historie.«

Uden om Kongressen

Efter fiaskoen med det faldne cap and trade-lovforslag valgte Obama en ny strategi for at få gennemført politisk upopulære tiltag på miljø- og klimaområdet. Med konstruktive, juridiske konstruktioner og præsidentielle dekreter er det lykkedes Obama at sætte en slutspurt ind, der redder hans eftermæle på det grønne område – og som sætter afgørende aftryk på USA’s klimapolitik.

I august 2015 annoncerede præsident Obama sin Clean Power Plan, der sætter faste mål for de amerikanske kraftværkers reduktioner i udledninger af CO2. Planen, der er den første af sin art i USA, gennemførte Obama som et juridisk tillægsstykke til den eksisterende clean air act under det amerikanske miljøministerium, EPA.

Ledende republikanere har beskyldt Obama for at strække lovgivningen ud over det forfatningsmæssig forsvarlige, og den kommende præsident Trump har allerede annonceret et opgør med EPA’s beføjelser.

På samme måde beskyldtes Obama for at gå ud over sit mandat, da han uden om Kongressen valgte at ratificere klimaaftalen fra Paris, ligesom Obamas beslutning om at stoppe den planlagte konstruktion af Keystone XL olie- og gasledningen fra Canada til Texas, udfordres af republikanerne.

Pletter på eftermælet

En anden spidsfindig juridisk manøvre fra Det Hvide Hus har været at kræve et stop for salg af statslige koncessioner til udvinding af kul ved at nedsætte en kommission, der skal undersøge kulindustriens miljøpåvirkninger og foreslå nye – og højere – satser for de royalties, selskaberne betaler for at hente kul op af jorden.

Kommissionens arbejde, der betyder et foreløbigt stop på tre år for nye koncessioner på statslig jord, bekymrer kulindustrien, der frygter udsigten til statslige krav om højere royalties.

Præsident Obamas forsøg på at begrænse kulindustrien i USA skæmmes dog af, at den statslige Eksport-Import bank, EX-IM Bank, der har til formål at støtte amerikansk eksport og sikre arbejdspladser, i perioden under Barack Obama har investeret mere end tre gange så meget årligt i fossile investeringer end under præsident George W. Bush. Det viser en større journalistisk undersøgelse lavet i samarbejde mellem det britiske dagblad The Guardians amerikanske redaktion og Columbia Universitets Energy & Environmental Reporting Project.

Ifølge undersøgelsen har banken siden 2009 foretaget investeringer i 70 kul-, olie- eller gasprojekter i lande som Saudi Arabien, Mexico og Sydafrika, og de samlede udledninger af CO2, når samtlige projekter er færdiggjort, er på mere end 163 mio. ton hvert år. Det svarer ifølge undersøgelsen til udledningerne af CO2 fra samtlige 95 kulkraftværker i de amerikanske delstater Ohio, Pennsylvania og Oklahoma.

»På et tidspunkt, hvor vi skal omstille os fra fossile brændsler til energieffektive løsninger og vedvarende energi, er det sidste, vi bør gøre, at tilbyde statsstøtte til nogle af planetens største forurenere,« siger senator og tidligere primærvalgskandidat for Demokraterne, Bernie Sanders til The Guardian.

Serie

Arven efter Obama

Han kom til magten i 2009 som den første sorte præsident og i en stemning af eufori, og han har nu regeret USA i otte år. Men hvilken forskel gjorde han egentlig? Information kortlægger præsident Obamas bedrifter, uindfriede løfter og nederlag i en serie op til hans afsked den 20. januar.

Seneste artikler

  • Da Obama sagde nej til endnu en krig

    17. januar 2017
    Måske bliver det vigtigste udenrigspolitiske eftermæle, som præsident Obama efterlader sig, hans beslutning om ikke at intervenere militært i Syrien efter Assad-styrets brug af giftgas mod civile i august 2013
  • Der var håb. Var der andet?

    14. januar 2017
    Han talte til det fineste, det højeste og det bedste i den liberale verden. Men alt det, Obama står for, er ved at bryde sammen
  • »Efter min mening har Obama ikke gjort en skid for os her«

    11. januar 2017
    De fleste sorte amerikanere troede efter valget i 2008, at USA’s første afroamerikanske præsident ville have et særligt øje for det sorte mindretal, der har overlevet flere århundreder med slaveri og raceadskillelse, og som stadig udsættes for racisme. Men det var først i Obamas sidste to år i embedet, han for alvor begyndte at fokusere på forskelsbehandling af afroamerikanere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her