Læsetid: 4 min.

Fransk fredsinitiativ fejler, før det er kommet i gang

Frankrigs stort anlagte forsøg på at kickstarte den israelsk-palæstinensiske fredsproces ser ud til at kuldsejle, endnu inden skibet er kommet fra kaj. Men eksperter mener, det kan få betydning på længere sigt
14. januar 2017

I mere end et år har franske diplomater rejst fra hovedstad til hovedstad for at samle opbakning til et nyt forsøg på at løse den fuldstændig fastkørte israelsk-palæstinensiske konflikt.

Mere end 70 lande har sagt ja til at deltage i den stort anlagte fredskonference i Paris, som skal markere starten på det, der gerne skulle ende med egentlige fredsforhandlinger og en aftale om at afslutte en af verdens længstvarende konflikter.

Men allerede før de første limousiner ankommer til konferencelokalerne, er det franske fredsinitiativ i dyb krise. Den ene af konfliktens absolutte hovedpersoner nægter nemlig pure at deltage.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder konferencen et »svindelnummer under fransk beskyttelse«, og vil hverken deltage i selve konferencen eller i et trepartsmøde med den franske præsident, François Hollande, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, efter konferencen.

Lave forventninger

Den israelske reaktion er langtfra overraskende, siger lektor og Mellemøst-ekspert Jakob Egholm Feldt fra Roskilde Universitets Center, der vurderer, at det franske initiativ næppe har nogen gang på jord.

For det første er timingen helt forkert. Blot en uge før en ny præsident overtager Det Hvide Hus, er USA reelt handlingslammet. For det andet mangler der politisk vilje i USA og EU til at tage de nødvendige midler i brug for at presse Israel til forhandlingsbordet. Og for det tredje er det franske initiativ strikket sammen på en måde, så Israel vil gøre alt for at undgå det. 

’Vores mål er at stoppe besættelsen, og det omfatter en stat uden illegale bosættelser,’ siger Saeb Erekat. Her udvides bosættelsen Har Homa mellem Jerusalem og Betlehem.
Læs også

»Konflikten mellem Israel og palæstinenserne er kørt så langt væk fra forhandlingsbordet, at der skal lægges et meget stort pres for at få forhandlinger i gang. Og det pres er hverken USA eller EU villige til at lægge,« siger han.

Under præsident Obama har Israel fået mere amerikansk støtte end nogensinde før, understreger Feldt. Bl.a. har Israel fået 38 milliarder dollar over ti år, den største hjælpepakke nogensinde i USA’s historie. Og den kurs bliver ikke mindre gavmild under den  stærkt Israel-venlige Trump, vurderer Jakob Egholm Feldt.

»Der er bestemt ikke noget, der tyder på, at det nødvendige pres vil komme fra USA i de kommende år,« siger han. »Og for den sag skyld heller ikke fra EU.«

Diplomatisk gevinst

Der er da heller ingen kommentatorer, der venter, at to dage lange franske fredskonference vil føre til egentlige forhandlinger. Når franskmændene alligevel inisisterer på at gennemføre konferencen, selv uden Israels deltagelse, er det bl.a. i håb om at holde den glemte israelsk-palæstinensiske konflikt på den internationale dagsorden.

Om det vil lykkes, tvivler mange iagttagere dog på. Med borgerkrige i Syrien, Irak og Yemen og en eksplosiv situation i Egypten, er den lavintensive konflikt på Vestbredden og den nu to år lange israelske belejring af Gaza ikke noget, der trækker overskrifter i medierne eller blandt politikere.

På ét punkt kan der imidlertid komme noget ud af Paris-konferencen, mener den danske Mellemøst-ekspert. Konferencen ventes nemlig at vedtage et sæt principper for, hvordan en fredsløsning bør se ud.

Ifølge et udkast til den afsluttende erklæring, som det israelske dagblad Haaretz har fået fat i, opfordrer de 70 deltagere både den israelske og den palæstinensiske regering til at bekræfte, at de bakker op om en tostatsløsning, og vil afstå fra at tage skridt, der kan påvirke udfaldet af forhandlinger om de to staters endelige status, herunder at de ikke vil anerkende nye grænsedragninger mellem Israel og de besatte områder, herunder Jerusalem.

Som gulerod lover deltagerne ifølge udkastet, at Israel og et kommende Palæstina kan få status som særlig priveligeret handelsparter i forhold til EU, ligesom deltagerne lover at give økonomisk støtte til opbygningen af en palæstinensisk stat.

International ret

Ifølge flere medier er det Frankrigs plan at forsøge at få såvel EU som FN’s Sikkerhedsråd til at tilslutte sig erklæringen, der fordømmer Israels bosætteraktiviteter og understreger, at en fredsaftale skal bygge på FN’s mange resolutioner herom og dermed på international lov og ret.

Det sidste er især vigtigt for palæstinenserne. Ifølge en talsmand for præsident Mahmoud Abbas er det franske initiativ enestående, netop fordi det bygger på international ret og international indblanding i fredsprocessen.

Jakob Egholm Feldt er enig i, at det franske initiativ er nyt, både fordi det bygger på international ret, og fordi det ikke overlader det til Israel og palæstinenserne selv at løse problemerne.

»Oslo-aftalerne driblede uden om international ret, kastede alting op i luften og overlod det til Israel og palæstinenserne selv at forhandle. Og det er som bekendt ikke gået særligt godt. I det franske initativ sættes en anden ramme med vægt på international ret, og det er lige præcis derfor, at Israel ikke vil deltage,« siger han.

På længere sigt håber både den palæstinensiske regering og tilhængere af en tostatsløsning, at den franske erklæring vil styrke de bestræbelser på længere sigt.

»Paris-konferencen vil helt klart ikke blive en gamechanger« skriver Nimrod Goren, direktør for den uafhængige udenrigspolitiske tænketank Israel Institute for Regional Foreign Policies f.eks. i Haaretz.  Men den udgør en unik mulighed for »sikre fortsat internationalt engagement i fredsprocessen«, skriver han og opfordrer til, at et kommende fredsinitiativ kommer til at omfatte ikke bare USA og EU, men også Den Arabiske Liga.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Husk også Sikkerhedsrådets resolution fra den 23.12. sidste år, der påbød Israel at standse al yderligere bosættelsesaktivitet. 14 stemte for, 1 undlod (USA). Altså ingen veto.