Nyhed
Læsetid: 4 min.

Frygt for omskæring af piger kan begrænse udvisninger til Somalia

Risikerer en pige at blive omskåret i Somalia, kan det føre til, at hun og hendes familie ikke kan udsendes. Det kan skabe problemer i forhold til udlændingemyndighedernes planer om potentielt at hjemsende 800 somaliere
Udlændingestyrelsen forsøger i øjeblikket at finde ud af, om der er nogen af 800 somaliere med opholdstilladelse i Danmark, som kan sendes tilbage til deres hjemland, da ’de generelle forhold‘ ifølge styrelsen er blevet markant forbedret flere steder i landet. Billedet er fra Mogadishu i Somalia.

Udlændingestyrelsen forsøger i øjeblikket at finde ud af, om der er nogen af 800 somaliere med opholdstilladelse i Danmark, som kan sendes tilbage til deres hjemland, da ’de generelle forhold‘ ifølge styrelsen er blevet markant forbedret flere steder i landet. Billedet er fra Mogadishu i Somalia.

Sven Torfinn

Udland
19. januar 2017

Udlændingestyrelsens plan om at nærstudere 800 somalieres opholdstilladelser med henblik på udsendelse er allerede stødt på problemer, og nu ser den ud til at kunne blive yderligere besværliggjort.

Som tidligere beskrevet i Information vurderede styrelsen i efteråret, at de »generelle forhold« er blevet markant forbedret flere steder i Somalia, og at der derfor er grund til at se på, om herboende flygtninge kan få inddraget deres opholdstilladelse og blive sendt tilbage til Somalia.

Men udover den generelle sikkerhedssituation vil myndighederne også kunne blive nødt til at se på risikoen for, at kvinder og piger vil blive omskåret efter en udsendelse til Somalia. Det fremgår af et ministersvar til Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Her citeres Flygtningenævnet bl.a. for, at det er nævnets praksis at give asyl efter Flygtningekonventionen til både kvinder og piger, hvis nævnet vurderer, at de »risikerer omskæring ved en tilbagevenden til hjemlandet«.

En gennemgang af Flygtningenævnets sager viser, at somaliske børn og deres familier i 2015 og frem til og med november 2016 fik asyl i tre ud af seks sager, hvor asylmotivet var frygten for kvindelig omskæring.

I flere af sagerne skriver myndighederne, at man frygter, forældrene ikke vil kunne modstå »det sociale pres for at lade datteren blive omskåret«, når først familien er i Somalia, samt at man yderligere lægger vægt på, »at mere end 95 pct. af alle piger i Somalia« ifølge nævnet omskæres.

Til gengæld har Flygtningenævnet givet afslag i sager, hvor nævnet har vurderet, at det af forskellige årsager er muligt for familier at undgå omskæring af pigerne.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer peger på, at Flygtningenævnets praksis tidligere har været »en smule uklar« på området.

»Men af folketingssvaret er det blevet mere klart: Hvis den her risiko er der, så skal man have konventionsstatus. Så får hele familien altså ophold,« siger hun.

Svært at modsætte sig

De fleste studier viser, at et sted mellem 95 og 98 pct. af piger i Somalia bliver omskåret. Kvindelig omskæring er en bred betegnelse, der dækker over en række vidt forskellige indgreb, men i Somalia udsættes langt størstedelen af de omskårne kvinder for den mest vidtgående type, der involverer hel eller delvis fjernelse af de ydre kønsorganer, samt at vaginalåbningen bliver delvist syet sammen.

Traditionen for omskæring har baggrund i en række ideer og traditioner for bl.a. ægteskab, religion og renlighed. Ifølge flere studier kan det derfor være svært at modsætte sig, selv om den enkelte familie måtte være imod omskæring, og ofte betones risikoen for, at andre familiemedlemmer vil omskære piger, hvis forældrene er imod.

Oprindelig ville Udlændingestyrelsen undersøge 1.200 somaliske opholdstilladelser. Sagerne berørte ifølge et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) 165 børn i alderen 6-17. Siden har styrelsen måtte opgive at undersøge 400 sager, så præcis hvor mange pigebørn der er blandt de 800 sager, står ikke klart.

Spørger ikke til problemet

Selv om Flygtningenævnet selv beretter, at kvindelig omskæring bl.a. betragtes som i strid med menneskerettighederne af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN, spørger  Udlændingestyrelsen ikke aktivt asylansøgere om omskæring.

»Man spørger helt automatisk, om man har været politisk aktiv, fængslet eller lignende. Men om en familie frygter omskæring er ikke et standardspørgsmål, selv om familien måske har et lille pigebarn og kan sendes tilbage til et sted, hvor omskæring er udbredt. Det ville være relevant for myndighederne at have et større fokus på det her,« siger Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Hun påpeger, at en række europæiske lande som f.eks. Frankrig længe har haft en proaktiv politik om at spørge asylansøgere om emnet, mens Udlændingestyrelsen i Danmark oplyser, at det som udgangspunkt er op til ansøgeren, ansøgerens advokat eller en bisidder at gøre opmærksom på risikoen.

Men ansvaret bør være delt mellem ansøgere og myndigheder, for en ansøger ved ikke nødvendigvis, hvad der lægges vægt på, når man skal vurdere en asylsag i Danmark, mener Eva Singer.

»Så man formoder måske, at ansøgerne har en viden om, hvad myndighederne vægter, som man ikke kan forvente, de har. Set i lyset af, at det er barnet, man skal beskytte, er det vigtigt at få nogle af de her ting frem i lyset,« siger hun.

Asylchefen påpeger desuden, at den hyppigste årsag til at afvise asylsager om omskæring i Flygtningenævnet er, at frygten for omskæring er blevet nævnt for sent. Det ville man undgå, hvis Udlændingestyrelsen fra begyndelsen havde spurgt til emnet.

I en mail til Information bekræfter Udlændingestyrelsen, at det er op til de enkelte somaliske flygtninge at gøre opmærksom på frygten for omskæring.

»Når vores sagsbehandlere skal revurdere opholdsgrundlaget, vil vi bede udlændingen om at redegøre for, hvad de frygter ved at vende tilbage til hjemlandet, i dette tilfælde Somalia. I sager, hvor en udlænding henviser til risikoen for omskæring, vil vi tage dette med i betragtningen, når der træffes en afgørelse,« skriver Louise Ersbøll Leimand, souschef i Udlændingestyrelsen.

Johanne Schmidt-Nielsen har nu stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren om, hvorvidt myndighederne aktivt gør noget for at belyse risikoen for omskæring, hvis pigen er for lille til selv at udtale sig, eller hvis der er risiko for, at forældrene ikke forholder sig til risikoen eller selv ønsker overgrebet udført.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naturligvis. Og i den sammenhæng synes jeg ikke der skal skelnes mellem drenge og piger.

Torben Arendal, Henrik Bjerre, Bjarne Andersen, Jan Kønig og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Er der andre end mig der synes at det her er fuldstændig absurd? At enhver somalisk kvinde med et pigebarn i princippet har RET til asyl i Danmark med den begrundelse at hun frygter at pigebarnet bliver omskåret? Det drejer sig formentlig om millioner af mennesker.

Jeg må indrømme at jeg godt forstår det spirende oprør mod menneskerettighedskonventionen - og jeg synes det ville være synd at lade højrefløjen løbe med den dagsorden på grund af dum vanetænkning på venstrefløjen for konventionen HAR altså nogle konsekvenser som nøgternt set må siges at være absurde.

Bastian Wendel, Kim Houmøller, Henrik Bjerre, Allan Bartroff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

De piger vi taler om er allerede inde i Danmark af andre årsager:
Udlændingestyrelsens plan om at nærstudere 800 somalieres opholdstilladelser med henblik på udsendelse er allerede stødt på problemer

Vi kan ikke forhindre barbariet i Somalia uanset at måske det burde kunne gøres. Men vi kan under alle omstændigheder give de kvinder/piger som er her og endnu ikke er blevet lemlæstet asyl eller opholdstilladelse. Forbud mod omskæring bør være et FN anliggende, men først og fremmest kvinder/piger.

Henrik Bjerre

Min gamle ven i mafiaen sagde altid: "Blodets bånd er aldrig tykkere end elastikken rundt om et bundt 100 dollar sedler!" Kan man ikke love forældrene betaling for at fremvise en hel kvinde ved 25 årsalderen? Det må da være billigere end 800 familier på kontanthjælp?

Helene Kristensen

Det hjælper jo hat at give dem asyl. Pigebørnene sendes jo som tidligere dokumenteret af DR jo bare på "ferie" eller genopdragelse hos familien i Somalia, og hovsa - hun var sørme blevet omskåret på ferien, helt uden familiens vidende, eller noget...

Bjarne Bisgaard Jensen

Dette er et meget seriøst kultursammenstød mellem vesten og en hundredårig uskik i Somalia. Det kan hverken dansk asylpolitik eller menneskerettighedskonventioner løse, desværre. Uanset hvad vi gør vil lemlæstelserne af disse pigebørn fortsætte.