Læsetid: 9 min.

De globale handelsaftalers tid er ovre

TPP er død, TTIP i koma, CETA på vippen, og i USA varmer Donald Trump op til protektionisme og handelskrige. Lige nu er gode råd dyre, mener handelsforsker
Dansk demonstration imod de planlagte frihandelsaftaler TTIP og CETA i det indre København i efteråret. Ikke mindst valget af Trump som USA’s præsident er symptom på, at tiden for de store handelsaftaler er ovre, mener ekspert.

Dansk demonstration imod de planlagte frihandelsaftaler TTIP og CETA i det indre København i efteråret. Ikke mindst valget af Trump som USA’s præsident er symptom på, at tiden for de store handelsaftaler er ovre, mener ekspert.

Ivan Riordan Boll

12. januar 2017

»Tiden er ikke længere til at ekspandere handelspolitikken. Og slet ikke i Europa.«

Det siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i international handelspolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I stedet kan verden være på vej mod tiltagende protektionisme med nye toldmure, handelskrige mellem stormagter og masser af konfliktsager mellem lande ved verdenshandelsorganisationen WTO’s system for tvistbilæggelse.

Jens Ladefoged tror, at valget af Donald Trump i USA, den folkelige modstand i flere lande mod aktuelle aftaleforhandlinger, den bredere globaliseringsskepsis samt uenigheder internt i EU-kredsen tilsammen spænder ben for den udvikling mod store regionale handelsaftaler, der blev set som vejen frem, da ambitionen om global handelsliberalisering via aftaler i WTO-regi krakelerede for et årti siden.

»I den situation vi er i nu, tror jeg, de store globale handelsaftalers tid er forbi,« siger handelsforskeren.

Han henviser til dystre spådomme om, at fejlslagne forsøg på at skabe rammer for øget handel kan forstærke presset på en verdensøkonomi, der i forvejen er præget af alarmsignaler.

»Vi kan få krisen igen,« siger Jens Ladefoged.

Protester mod TTIP-handelsaftalen i Madrid sidste år. Den ikke-vedtagne aftale er upopulær hos Europas befolkninger, men det er heller ikke en god løsning blot at fortstætte, som man har gjort hidtil. Foto: Francisco Seco/AP
Læs også

Den netop offentliggjorte økonomiske statusrapport fra Verdensbanken, Global Economic Prospects, advarer om økonomisk sårbarhed og afmatning allerede inden et eventuelt sammenbrud for de påtænkte store handelsaftaler.

»Væksten i den globale handel viste i 2016 de svageste resultater siden den globale finanskrise,« skriver Verdensbanken og oplyser, at »G20-landene i 2016 har gennemført flere handelsbegrænsende tiltag end handelsfremmende«.

»Appetitten på yderligere handelsliberalisering er skrumpet, især blandt i-lande, og det synes at have bidraget mere til den globale handels afmatning end forhøjelsen af midlertidige barrierer for handel.«

Verdensbanken fastslår, at den økonomiske vækst i i-landene i 2016 faldt til 1,6 pct., mens den globalt faldt til 2,3 pct., »det svageste resultat siden den globale finanskrise«.

»Der hersker betydelig tvivl om fremskrivningerne for den globale vækst,« hedder det.

TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership

  • Hvad: Aftale om handelsliberalisering og fremme af investeringer henover Atlanten, mellem EU og USA. De fleste toldbarrierer skal fjernes, godkendelsessystemer skal strømlines og et fremadrettet reguleringssamarbejde skal sikre koordinering af fremtidige love og regler. Aftalen rummer også et voldgiftstribunal til beskyttelse af investorer, kaldet ISDS af USA og ICS af EU.
  • Hvem: EU-Kommissionen har på vegne af EU-landene forhandlet med USA’s regering.
  • Hvordan: Forhandlingerne indledtes i juli 2013, og der er gennemført 15 forhandlingsrunder, den seneste i oktober 2016. Forhandlingerne føres bag lukkede døre. EU offentliggør sine forhandlingsoplæg, USA gør ikke.
  • Status: Forhandlingerne gik i stå op til det amerikanske præsidentvalg i november 2016. Aftalen har mødt markant modstand i både EU og USA. Det anses for tvivlsomt, om Donald Trump vil holde fast i forhandlingerne.

TTIP er i koma

På handelspolitikkens område handler det konkret og i første omgang om skæbnen for TPP, TTIP og CETA.

TPP, Trans-Pacific Partnership, er den færdigforhandlede handelsaftale mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, som Donald Trump i klare vendinger har erklæret sin modstand imod.

»TPP synes at være helt død. Den har været stærkt kritiseret, og det var en af Trumps hovedpointer, at det er en uretfærdig aftale, der vil få amerikanske job til at forsvinde. Politisk er den faldet helt fra hinanden – ingen forventer den realiseret,« siger Jens Ladefoged.

TPP, Trans-Pacific Partnership

  • Hvad: Aftale om handelsliberalisering i Stillehavsregionen mellem 12 lande. Aftaleparterne står for 40 pct. af det globale BNP. 18.000 toldbarrierer skal fjernes, adgangen til at investere skal lettes, godkendelsessystemer gøres enklere at komme igennem. Aftalen rummer også et voldgiftstribunal til beskyttelse af investorer, ISDS.
  • Hvem: Deltagere i aftalen er USA, Japan, Australien, Canada, Brunei, Chile, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Vietnam og Singapore.
  • Hvordan: Forhandlingerne indledtes i 2008 og er blevet ført bag lukkede døre.
  • Status: Aftalen på 5.600 sider blev færdigforhandlet i oktober 2015 og er offentliggjort. Den skal skal ratificeres af alle lande, men er blevet mødt med stærk modstand i specielt USA. Donald Trump har erklæret sig som modstander, og mange anser aftalen for død.

Det samme kan blive skæbnen for TTIP, Transatlantic Trade & Investment Partnership: Aftalen som USA og EU har forhandlet siden 2013.

»TTIP er i koma, både i Europa og USA. Det er svært at erklære den helt død endnu, men dens realisering virker meget usandsynlig.«

USA’s afgående EU-ambassadør, Anthony Gardner, (siddende t.v.) mener, at EU og USA bør agere langt mere offensivt over for Ruslands propaganda
Læs også

Jens Ladefoged påpeger, at TTIP-forhandlingerne selv før valget af Donald Trump gik meget trægt med en Obama-regering, der ifølge EU-kilder som f.eks. den tyske vicekansler Sigmar Gabriel ikke rykkede sig det mindste. Hvis forhandlingerne skulle blive genoptaget under Trump, kan man vente endnu hårdere krav fra USA.

»Det kunne ligefrem tænkes, at amerikanerne vil sige: ’Nu må I holde op med det der forsigtighedsprincip.’ Og landbrugsinteresser kommer meget stærkt ind i amerikansk politik nu – kravene derfra er uspiselige for europæerne.«

»Nogle siger, at man måske må vente med at se på TTIP, indtil der er kommet en anden regering til i USA – man er altså allerede begyndt at tænke fire år frem.«

Nok så afgørende for TTIP’s skæbne er alt det, der er på vej i Europa: Valg i Frankrig, Holland og Tyskland, hvor handelsspørgsmålet er glohedt.

»Og så hele Brexit-situationen, som skal afklares og bl.a. omfatter forhandling med Storbritannien om en handelsaftale med EU. Det står øverst på dagsordenen og er vigtigere nu, end TTIP nogensinde har været. Det kommer til at fylde Europas dagsorden i noget tid.«

Samtidig forventes det, at Donald Trump, der støttede Brexit, vil gå i forhandling med den britiske regering om en britisk-amerikansk handelsaftale på bekostning af TTIP. En sådan aftale kan det i sig selv tage årevis at forhandle.

CETA, Comprehensive Economic and Trade Agreement

  • Hvad: Aftale mellem EU og Canada om liberalisering af handel og investeringer ved at fjerne 99 pct. af toldbarriererne og harmonisere godkendelsessystemer på en række områder. Aftalen rummer også et voldgiftstribunal til beskyttelse af investorer, ISDS.
  • Hvem: EU-Kommissionen har på vegne af EU-landene forhandlet med Canadas regering.
  • Hvordan: Forhandlinger indledtes i 2009 og er blevet ført bag lukkede døre.
  • Status: Aftalen på godt 1.600 sider færdigforhandlet i august 2014 og underskrevet af Canadas regering og EU den 30. oktober 2016. Aftalen, der er offentliggjort, kan træde foreløbigt og delvist i kraft, hvis EU-Parlamentet godkender den ved en afstemning, forventet 1.-2. februar. Den skal dog efterfølgende ratificeres af 38 nationale og regionale parlamenter i EU.

CETA er kritisk

Også den europæisk-canadiske CETA-aftale, Comprehensive Economic and Trade Agreement, der er færdigforhandlet og blev underskrevet af den canadiske regering og EU-Kommissionen i oktober 2016, er der opstået tvivl om.

»CETA bliver et kritisk punkt for EU’s handelspolitik,« vurderer Jens Ladefoged.

Aftalen med Canada skal, trods indsigelser fra EU-Kommissionen, ses som en såkaldt ’blandet aftale’ med indhold, der både er ren EU-kompetence og kompetenceområder under medlemslandene. Derfor skal den nu gennem en ratifikation i sammenlagt 38 nationale og regionale parlamenter i EU.

Jens Ladefoged gør opmærksom på, at generaladvokat ved EU-Domstolen Eleanor Sharpston netop har afgivet en udtalelse, der siger, at en allerede indgået handelsaftale mellem EU og Singapore er en ’blandet aftale’. Bekræftes dette som ventet af Domstolen, fjerner det enhver diskussion om, hvorvidt CETA – og en mulig EU-handelsaftale med Storbritannien – også er blandet og derfor skal ratificeres bredt i medlemslandene.

»Man kan forestille sig, at der bliver en masse ballade i nogle medlemslande, og det kan let tage et par år,« siger Jens Ladefoged om CETA-processen.

Trumps voodooøkonomi

– Så hvor efterlader alt dette den globale handelspolitik og drømmen om store multilaterale handelsaftaler?

»Trump har tiltaget sig serve-retten, og med hans meldinger er der lagt op til importbarrierer rettet mod lande, der eksporterer til USA,« siger den danske handelsforsker.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, gør på nyhedssitet Finans.dk opmærksom på, at Trumps to centrale handelsrådgivere, kommende chef for det Nationale Handelsråd Peter Navarro og kommende handelspolitisk chefforhandler Robert Lighthizer, i et fælles notat om Trumps økonomiske strategi fortæller, at det amerikanske handelsunderskud på 500 milliarder dollar skal fjernes ved simpelthen at bremse importen og øge eksporten.

’Voodooøkonomi’ har tidligere finansminister Larry Summers kaldt det forsimplede bud på en politik, der også mødes af andre amerikanske økonomer med hovedrysten. For det eneste bud i analysen på midler til at vende situationen er øget importtold rettet mod især Kina samt straftold på amerikanske virksomheder, der vil flytte ud af USA.

At tro, at Kina og andre bare vil nikke, dæmpe eksporten og ikke indføre modsanktioner er naivt, mener fagfolk. Derfor er strategien højrisikabel.

Der er næppe nogen tvivl om, at Donald Trumps sejr betyder et farvel til frihandelsaftalen TTIP, mener flere iagttagere. Spørgsmålet er, om EU kan overleve ’Brexit gange ti’
Læs også

»Vi befinder os i meget farligt farvand,« advarede tidligere verdensbankchef og handelsminister i USA, Robert Zoellick, forleden til Financial Times.

»Hvis Trump gør bare halvdelen af det, han har sagt, må man forvente, at andre reagerer på det. Det kan være, Kina sætter hårdt mod hårdt, og så bliver det handelskrig mellem de to største økonomier i verden,« siger Ladefoged.

»Det kan også være, at Kina trækker USA for WTO. For nok har Trump magt i USA til at gøre disse ting via dekret, men han har ikke ret til det efter WTO-reglerne. Så nogle håber, at man kan holde disse konflikter inden for WTO-systemet, og at der kan ske en genoplivning af WTO.«

– Så glemmer man vel, hvordan det gik med WTO for 10 år siden?

»Ja, forhandlingssystemet i WTO frøs fast, og det var derfor, man i stedet begyndte at gå efter bilaterale aftaler. Nu går det så heller ikke,« siger Jens Ladefoged.

Han nævner, at 23 WTO-medlemmer – heriblandt EU – p.t. forhandler den plurilaterale TISA-aftale om liberalisering af handel med serviceydelser.

»Men hvis den kommer igennem, kan man forvente debat om den også.«

TISA, Trade in Services Agreement

  • Hvad: Aftale under forhandling siden 2013 om ’fremadskridende liberalisering af handel med service’, herunder finansiel service, telekommunikation, e-handel, transport og øget bevægelighed for servicepersonale.
  • Hvem: I alt 23 lande deltager med EU-Kommissionen som repræsentant for de 28 EU-lande. Andre deltagere er USA, Japan, Canada, Australien, New Zealand, Norge, Tyrkiet, Schweiz, Mexico, Sydkorea, Pakistan, Peru m.fl. Tilsammen repræsenterer landene 70 pct. af den globale handel med service.
  • Hvordan: Der er gennemført 21 forhandlingsrunder siden begyndelsen, den seneste i november 2016. Forhandlingerne foregår bag lukkede døre i Geneve, og ingen af de fælles udkast til aftaletekst offentliggøres.
  • Status: Der er ikke sat nogen deadline, men »forhandlingerne skrider godt fremad«, siger EU-Kommissionen.

Et splittet EU

Mareridtsscenariet synes at være, hvis øget protektionisme og afmatning af verdenshandlen fører til fornyet økonomisk krise, samtidig med at verdens store økonomier ligger i handelskrig.

Det bedste man kan håbe på er ifølge Ladefoged, at Trump i virkeligheden viser sig at være pragmatiker, eller – hvis ikke – at konflikterne kan håndteres inden for WTO-systemet.

»Jeg tror, at WTO’s tvistbilæggelsessystem kommer rigtig meget på arbejde.«

Hvad KU-forskeren ikke tror på i øjeblikket, er fremdrift for handelspolitikken. Heller ikke i Europa og heller ikke for den socialt retfærdige og bæredygtige handelspolitik, som bl.a. TTIP-kritikerne har kæmpet for.

»Der er langt fra fodslag blandt europæerne om det her – skillelinjerne bliver tydeligere og tydeligere, og vi må erkende, at der også er europæiske lande, der ikke deler denne dagsorden om bæredygtighed – for dem er vækst vigtigere end nogle af disse krav. Vi står nok der, hvor vi skal have afklaret, om EU har en fælles handelspolitik, og hvor alle spørger, om EU er i stand til at tale med om global handelspolitik.«

Paradokset er, at EU’s satsning på handelsliberalisering via TTIP, CETA og TISA kom som en konsekvens af, at økonomien med finanskrisen var i knæ, samtidig med at netop krisen har skabt det bagtæppe af mistillid og utryghed, der har vakt modstanden mod selvsamme handelsliberalisering.

»Intentionen var god nok. Jeg tror, EU-Kommissionen efter finanskrisen spurgte sig selv, hvad der kunne gøres for at skabe vækst og job i Europa, og de kunne ikke rigtig se andre måder at skabe vækst på end via mere frihandel. Det indre marked var jo tæt på at være realiseret, og eurozonens fælles valuta var etableret. Men handel skaber primært vækst til dem, der er konkurrencedygtige, og for en stor del af den europæiske befolkning blev frihandlen set som en trussel mod deres job.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Philip B. Johnsen
Palle Yndal-Olsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

"Et forsimplede bud på en politik."
Tidligere finansminister Larry Summers

"Vi befinder os i meget farligt farvand."
Den tidligere verdensbankchef og handelsminister i USA, Robert Zoellick.

Verdensmesterskabet i udenomssnak, til sikring af elitens fortsatte jagt på kapitalakkumulation, uden forstyrrelse af verificeret videnskablig fakta om de menneskeskabte klimaforandringer, hjemmemarkeds andel af BNP beskyttes med isolationisme, starter på World Economic Forum i Davos.

TISA, CETA, TTIP og TPP er stendøde kun respiratoren kører.

Sandheden er ilde hørt, men økonomisk forbrugsdrevet vækst og økonomer i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

"Mareridtsscenariet synes at være, hvis øget protektionisme og afmatning af verdenshandlen fører til fornyet økonomisk krise, samtidig med at verdens store økonomier ligger i handelskrig."

Det burde kaldes for:
Historien om drivhuseffekt og global opvarmning.

Den nu afgående FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos om emnet, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl, det skal der rettes op på.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

FN’s generalsekretær António Guterres 04-01-2017
"Krig er aldrig uundgåelig. Det er altid et valg at ekskludere, diskriminere, marginalisere og gribe til vold."
Vil budskabet blive forstået på World Economic Forum i Davos anno 2017?

PS. Hvornår står vandet højt nok?

Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Jakob Trägårdh, Morten Blicharz Nielsen, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Følgende tekst fra Det Kommunistiske Partis Manifest, Marx/Engels, 1948: er en kommentar til artiklen:
”Nødvendigheden af at skaffe stadig øget afsætning af produkterne jager bourgeoisiet ud over hele jordkloden. Det tvinges til at skaffe sig indpas overalt, at slå sig ned overalt, at knytte forbindelser overalt…….. Bourgeoisiet har ved at udnytte verdensmarkedet gjort produktionen og forbruget i alle lande kosmopolitisk. Til de reaktionæres store sorg har de slået den nationale grund bort under fødderne på industrien. De ældgamle nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetgørelsen fortsættes dag for dag. De bliver fortrængt af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede nationer at indføre, af industrier der ikke mere forarbejder indenlandske råstoffer, men råstoffer fra de fjerneste egne, industrier hvis fabrikater forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele. I stedet for de gamle behov, der kunne tilfredsstilles af landets egne frembringelser, kommer der nye, der kræver produkter fra de fjerneste lande og himmelstrøg for at blive tilfredsstillet……De billige varepriser er det svære artelleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at overvinde selv det mest hårdnakkede fremmedhad hos barbarenbe. Det tvinger alle nationer til at tilegne sig bourgeoisiets produktionsmåde, hvis de ikke vil gå til grunde;…… Bourgeoisiet har () skabt produktionskræfter der i deres kolossale omfang overgår, hva alle tidligere generationer tilsammen har frembragt. Undertvingelse af naturkræfterne, maskineri, anvendelse af kemien i industri og landbrug, dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hekle verdensdele, floder gjort sejlbare, hele befolkninger stampet frem af jorden……De borgerlige produktions- og samfærdselsforhold, de borgerlige ejendomsforhold, der har fremtryllet så vældige produktions- og samfærdselsmidler, ligner troldmanden, der ikke længere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem. I årtier har industriens og handelens historie kun været historien om de moderne produktivkræfters (udbud af arbejdskraft) oprør mod de moderne produktionsforhold, mod de ejendomsforhold, som er en livsbetingelse for bourgeoisiet og dets herredømme. Det er tilstrækkeligt at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere rokker ved det borgerlige samfunds eksistens……Hvad vi møder i kriserne er en social epidemi, som ville have forekomme alle tidlige epoker at være rent vanvid – den epidemi der hedder overproduktion…..industrien, handelen synes at være tilintetgjort, og hvorfor? Fordi det har for megen civilisation, for mange levnedsmidler, for megen industri, for megen handel. De produktionskræfter der står til dets rådighed tjener ikke mere til at frembringe den borgerlige civilisation og de borgerlige ejendomsforhold…..De borgerlige forhold er blevet for snævre til at kunne rumme den rigdom, de frembringer. Hvordan overvinder bourgeoisiet kriserne? På den ene side ved den nødtvungne tilintetgørelse af en masse produktivkræfter (arbejdskraft uden arbejde!); på den anden side ved at erobre nye markeder og ved at udnytte de gamle grundigere. Altså hvordan? Ved at forberede endnu mere omfattende og voldsomme kriser og forringe midlerne til at undgå kriserne”.

Henning Mikkelsen, John T. Jensen, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Palle Yndal-Olsen, Ivar Nielsen, Jakob Trägårdh, Mihail Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor disse handelsaftaler absolut skal være så omfattende.

Her er der endelig et sted, hvor man skulle tro, at salami-metoden rent faktisk gav god mening - og så går man alt-eller-intet vejen.

På områder, hvor reglerne måske er lidt forskellige men overordnet set ligger tæt, burde man da kunne komme overens med nogle småændringer (altid til gavn for forbrugerne) af det ene sæt. Når reglerne for et område så er ens, er der vel intet til hinder for at åbne op for mere frihandel på området? Det er da denne ramme for fremtidig handel, man burde sætte op, fremfor at ville lave det hele på en gang. Jovist, der er nok mindre politisk prestige i, at have lavet en lille del af noget større, men så kunne det jo være, at man rent faktisk fik noget lavet.

Hvis fremgangsmåden var sådan, kunne man måske endda se store virksomheder kæmpe for stramninger af lovgivning vedrørende et eller flere af deres produkter, for at komme en handelsaftale nærmere og åbne mere op for andre markeder.

Der skal nok være en stormflod af årsager til, at det ikke er så simpelt, og man bliver nødt til at lave en omfattende handelsaftale, men det er endnu ikke røget ind på lystavlen hos mig... Det kan være jeg bliver klogere.

(og Niels Ishøj Christensen - du mener vist 1848 mht. manifestet)

Klodens tilstand, og i sidste ende menneskehedens fornedrelse, er for vigtig en sag at overlade til økonomiske eksperter.
Negativt : Protektionisme, toldgrænser og handelskrige.
Positivt : Begrænsning og ikke-handels aftaler.

Mihail Larsen

Nye toner fra den kommende udenrigsminister - om bl.a. TTP

http://www.zeit.de/politik/ausland/2017-01/rex-tillerson-kritik-china-us...

Som Marx ovenfor er citeret for:

"De billige varepriser er det svære artelleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at overvinde selv det mest hårdnakkede fremmedhad hos barbarene."

Uden globaliseringen af markederne ville de fleste varer være meget, meget dyrere og den almene velstand meget, meget mindre. Derfor har kapitalismen haft en "civiliserende effekt" (som Marx skriver i 'Grundrisse'). Løsningen på kapitalismens nye modsætninger findes ikke ved at vende tilbage til en mere simpel og lokal produktion, men ved at udvikle politiske instrumenter til regulering og tæmning af kapitalen. I sagens natur må de være overstatslige, da kapitalen selv er overstatslig.

Flemming Berger, Jakob Trägårdh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Gamle dages "model" med grænsebomme , importforbud, toldmure, valutarestriktioner o s v virkede ret dårligt - den gjorde tingene dyrere og satte en solid bremse på stigningen i velfærd, livskvalitet og levestandard.

Ingen lande (specielt ikke små lande som Danmark) producerer 100% alle de mange tusinder varer , som der er behov for i et modrne samfund ( jernbanevogne, lokomotiver, biler, medicin, cykler, fødevarer, tøj, værktøj o s v o s v).

Det bedste er, at varerne produceres der, hvor der er opbygget ekspertise - og så handler man med hinanden over grænserne
- og så er det rimeligt fornuftigt at lave nogle gennemtænkte handelsaftaler til gavn for alle parter og med så stor deltagelse som muligt.

Man må håbe at fornuften sejrer, og at der kommer nogle ordentlige aftaler på bordet, som alle kan have glæde af.

Jens Voldby Crumlin

Hvorfor er der ingen fokus på den handelsaftale som EU forhandler med Japan og som vendtes afsluttet i år?
Hele processen er lukket og industrien glæder sig over den manglende opmærksomhed !

Niels Ishøj Christensen

Mihail Larsen@ ........udvikle politiske instrumenter til regulering og tæmning af den overstatslige kapital! Det projekt kan såvidt jeg ser det kun ske på en måde: ved at de globale pengekapitalers amokløb efter produkter og varer (der kan sælges og ombyttes så de overnationale pengekapitaler bliver endnu større) må bringes under kontrol ved at pengekapitalernes status som universelle, overjordiske byttevarer, hvormed alt kan købes , beslaglægges, erobres - natur, råstoffer, landområder, landbrugsjord, skove, befolkninger mm -- ændres ved fælles politiske beslutninger nationalstaterne imellem. Store områder af den konkrete, virkelige jordkapital som folk lever på og af skal gøres utilgængelig for ud- og ombytning til pengekapital. Hele det økonomiske system med penge som symbolske, overjordiske, universelle, upersonlige magter skal ændres. Det kan kun ske med udgangspunkt i nationalstaterne

Lars Steffensen

@Troels Larsen:

"Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor disse handelsaftaler absolut skal være så omfattende."

At de er a) omfattende og b) vanskelige at forstå kan muligvis skyldes at:

a) En væsentlig del af formålet med disse "handels aftaler" er at give virksomheder mulighed for at undgå at skulle forholde sig til de enkelte landes love for forbrugerbeskyttelse og love for regulering af arbejdsmarkedet. Begge dele er alvorlige hindringer hvis man forsøger at drive den samme forretning i 38 forskellige lande. Og faktisk også ubelejlige, selv hvis man nøjes med at drive forretning i et par stykker. Handelsaftalerne sikrer "fri handel" ved at pålægge de enkelt lande at ratificere aftalen i love, der underminerer den lokale beskyttelse af forbrugere og arbejdstagere. Hvis aftalerne var formuleret af fagbevægelsen og forbrugerorganisationer ville de formentlig se helt anderledes ud.

b) Af samme grund er det vigtigt, at folk som du ikke er specielt godt informeret om indhold og konsekvenser af aftalerne. Man kan selvfølgelig ikke skjule at sydeuropa er i økonomisk depression med tårnhøj arbejdsløshed og at EU-regler hindrer at de driver en national politik, der kan rette op på dette, men man kan gøre det svært at se en klar sammenhæng mellem dette og så de anbefalede "frihandels aftaler". Der er ikke noget der tyder på at pressen har evnen eller viljen til at belyse disse sammenhænge. Derfor vil der nok først komme fokus på disse forhold efterhånden som mini-trumps er instaleret i hvert enkelt europæisk land(a la Podemos, Syrzsa, Le Pen, Ukip, FiveStar etc.).

Handelsaftaler er underforstået fri handel. Frihed for nogen - ufrihed for andre.
Sagesløse forbrugere er målet for handlen, som indebærer råstofudnyttelse, produktion, transport, overforbrug. forurening, klimaforringelse.
Virkningerne heraf er ufrihed for klodens skabninger - også menesker selv.
Set fra den side bør betegnelsen være UFRI HANDEL - SKADELIG HANDEL.

Egentlig findes fri handel slet ikke. Der er anerkendte begrænsninger og betingelser : Arbejdsmiljø, lokalt miljø, undertrykkelse, børnearbejde........engang var der sort slavehandel !
Heldigvis er der stigende forståelse for dette. Det kaldes populisme og oprør mod eliten.

Mihail Larsen

Marlene Wind i Politiken

http://politiken.dk/debat/art5784965/Lad-ikke-globaliseringens-tabere-gi...

Nogle her på tråden synes at glemme, at overstatslig regulering af kapitalen også kan være et gode for den lokale (nationale) produktion og økonomi. Den forhindrer nemlig, at de store uhæmmet får lov til at udmanøvrere de små. Et lille land som Danmark er prisgivet det internationale marked; skal vi sikre 'vores egen' økonomi, gør vi det kun ved at påvirke de normer og regler, der gælder for produktion og handel. En nationalstat af Danmarks størrelse kan ikke stille noget op mod multinationale selskaber og monopoler - eller mod skatte-dumping.

Frie stater kan samarbejde om det, de vil samarbejde om. Det behøver man ikke diktat fra oven for at gøre. Omvendt ikke samarbejde, hvis man finder det overflødig. Et billede af det mislykkede EU.
Det væsentligste område er klimaet. Her bør ingen køre frihjul. Altså FN.

Troels Larsen

@Lars Steffensen

Her kommer lige et 4 dage forsinket svar. Beklager.

Jeg vil pege på, at vi vist har brugt 2 forskellige udgaver af ordet "omfattende".

Jeg er som sådan med på, at de skal være omfattende forsåvidt de skal forene reglerne i mange lande for at gøre det lettere at drive virksomhed. Det kan potentielt godt komme gode ting ud af.

Min brug af omfattende var mere, hvorfor skal de absolut dække så mange forskellige punkter, hvor vi ikke er enige, og hvor parten med de mest forbrugervenlige regler ingenlunde bør give sig.

I forhold til eksempelvis biler. Hvis reglerne er stort set ens i USA og EU, men blot kaldes noget andet og måske lige skal nørkles lidt for at blive ens, så kunne man jo aftale, at systemerne er ækvivalente.
Det jeg så ikke forstår er, hvorfor man ikke kan nøjes med, at lave en handelsaftale, der skal fungere som rammen for fremtidig fri handel. I stedet for skal det hele samles fra første færd i en omfattende aftale. EU er da mestre i salami-metoden, hvorfor ikke bruge den her.

Når så nogle regler kan anses for ækvivalente, så kan de tilføjes til handelsaftalen og åbne for fri handel på gældende markeder.
Så skal der bare lige (overhovedet ikke besværligt i disse dage) indskrives klare beskyttelser for forbrugerne, således at man kun kan skabe ækvivalens ved at løfte forbrugerbeskyttelserne hos den partner, der - så at sige - er bagud.

Der er stadig et problem i forhold til fremtidig udvidelse af forbrugerbeskyttelserne. Hvis man en gang har fået lavet reglerne ækvivalente, bliver det nok svært at få både EU og USA til at rykke fremad, uden et enormt folkeligt krav om dette.
Måske dette kunne løses med en eller anden form for klausul i aftalen. Hvis den ene part indfører forstærkede krav for et område så skal modparten orienteres og have mulighed for at følge trop inden for 2 år, ellers falder dette felt ud af handelsaftalen - så får de store virksomheder potentielt et incitament, for at støtte op om forbrugerbeskyttelse. (Men de bruger nok snarere pengene på at låse beskyttelserne fast, desværre).