Læsetid 3 min.

Hvordan Keystone XL og Dakota Access gik fra grav til genopstandelse

Olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access har mødt massiv modstand fra græsrødder, er stødt på juridiske forhindringer og har vist de stærke interessemodsætninger mellem miljøforkæmpere og energisektoren – og nu vil Trump formentlig genoplive projekterne
Modstanden i Cannon Ball, North Dakota mod Dakota Access blev ført an af demonstranter fra ’Native American’-befolkningsgrupper, som protesterede imod, at en del af rørledningen var planlagt til at løbe igennem hellige stammeterritorier. Desuden var der risiko for, at rørledningen ville forgifte kilder til drikkevand.

Modstanden i Cannon Ball, North Dakota mod Dakota Access blev ført an af demonstranter fra ’Native American’-befolkningsgrupper, som protesterede imod, at en del af rørledningen var planlagt til at løbe igennem hellige stammeterritorier. Desuden var der risiko for, at rørledningen ville forgifte kilder til drikkevand.

David Goldman

26. januar 2017

Tirsdag den 24. januar udstedte USA’s præsident Donald Trump en bekendtgørelse, der genopliver projekterne Keystone XL og Dakota Access-rørledningerne, som ellers blev mødt af modstand fra såvel græsrødder som den fratrådte Obama-administration.

Keystone XL blev afvist på højeste sted i november 2015, efter at udenrigsministeriet havde konstateret, at rørledningen hverken ville have gavnlige effekter for energiforsyningssikkerheden eller for energipriserne.

Dakota Access-rørledningen blev skudt til hjørne for nylig, i december 2016, da den amerikanske hærs ingeniørkorps gjorde det klart, at de ikke ville udstede den nødvendige tilladelse til at føre rørledningen under Missouri-floden på den planlagte placering i North Dakota.

 »Standing Rock Sioux-stammen og hele den indianske nation vil være Obama-administrationen evigt taknemmelige for denne historiske beslutning,« sagde stammeleder Dave Archambault dengang i en udtalelse. En af stammens advokater advarede imidlertid om, at den fremtidige præsident Donald Trump ville kunne omstøde beslutningen fra hærens ingeniørkorps, hvad der nu ser ud til at blive en realitet.

Præsident Trump har underskrevet flere dekreter som sine første præsidentielle handlinger.
Læs også

Begge rørledningsprojekter har også været genstand for adskillige retssalsopgør. Virksomheden bag Keystone-rørledningen, TransCanada Corporation, lagde i januar 2016 to sager an mod Obama for at have overskredet sine beføjelser og forbrudt sig mod North American Free Trade Agreement (NAFTA).

Virksomheden bag Dakota Acces-rørledningen, Energy Transfer Partners, bad i december 2016 en føderal dommer om at give tilladelse til øjeblikkeligt at iværksætte boringer under Missouri-floden på trods af den manglende tilladelse fra ingeniørkorpset.

Massiv aktivisme

Mens begge rørledningsprojekter har givet anledning til højprofilerede sammenstød mellem miljøforkæmpere og energiindustrien, er Keystone-konflikten den, der har stået på længst, nemlig siden Obama første gang skød den til hjørne i 2012. Planerne for Dakota Access, der nu er stort set fuldendt, blev offentliggjort første gang i 2014.

Modstanden mod Keystone XL var ført an af græsrødder fra miljøbevægelsen. Aktivister fra 350.org og andre miljøgrupper brugte sagen til at afprøve, om Obama var klar til at følge sine klimaløfter til dørs, og forvandlede det stort set ukendte infrastrukturprojekt til et nationalt anliggende.

Modstanden mod Dakota Access blev derimod ført an af demonstranter fra Native American befolkningsgrupper, som opsatte protestlejre i april 2016 og advarede om, at en del af rørledningen var planlagt til at løbe igennem hellige stammeterritorier, og at der desuden var risiko for, at rørledningen ville forgifte kilder til drikkevand. Den lokale Standing Rock Sioux-stamme og tusinder af Native American-støtter fra hele Nordamerika opsatte efterhånden lejre rundt omkring i Cannon Ball, North Dakota, i et forsøg på at blokere olieprojektet.

Dakota Access er et projekt til 3,7 milliarder dollar, der kan transportere råolie fra Bakken-oljefeltet i North Dakota til et raffinaderi i Patoka, Illinois, i nærheden af Chicago. Keystone-projektet var en investering på omtrent det dobbelte og rørledningen skulle fragte olie fra tjæresand fra Alberta, Canada, til Golfkysten.

Forsvarere for Keystone XL-projektet hævder, at det ville skabe op mod 50.000 job i byggeindustrien. Udenrigsministeriet vurderede derimod, at det ville skabe 5-6.000 job, mens Det Hvide Hus under Obama satte tallet endnu lavere – omkring 2.000 job under selve byggefasen og derefter blot 50-100 job om året.

Det var den canadiske regering, der lavede lobbyarbejdet på vegne af Keystone XL-projektet. I denne uge skulle Trumps svigersøn Jared Kushner, der er udpeget til toprådgiver for præsidenten, have mødtes med den canadiske premierminister Justin Trudeau, men mødet blev udsat på grund af »logistiske problemer« ifølge Reuters, der citerede en unavngiven kilde i den canadiske regering.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Falstoft

Det kan blive den afgørende styrkeprøve mellem de '2 amerikaer'. Vil det lykkes nog'er og græsrodsbevægelserne at stoppe Trumph eller vil han 'tromle' dem?

Brugerbillede for Sus johnsen

Det er ufatteligt hvordan så mange brud på rørledninger, ikke får myndigheder i USA til at reagere. De multinationale ødelægger store dele af planeten helt uden de folkevalgte magthavere griber ind. Palmeolie, containerskibes luftforurening, olie og meget mere som nemt kunne fixes hvis medierne gad oplyse mere og derved motivere til at presse på for at gøre det eneste rigtige for planeten.