Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Hvorfor er I her? Hvad er det, I tror, I kan forandre?’

Efter ti dage på landet er Berlin-Aleppo-marchen nået til Dresden. Til rockmusik, byliv og udsigt til moddemonstrationer
Efter ti dage på landet er Berlin-Aleppo-marchen nået til Dresden. Til rockmusik, byliv og udsigt til moddemonstrationer

Jon Jørgensen

Udland
6. januar 2017

Moritzburg – Jonas vil hellere sige ’please’ end ’bitte’, mens han serverer suppe i klubben, der er tilknyttet Oberschule Heinrich Zille i Radeburg. Borgmesteren, Michaela Ritter, har samme morgen taget initiativ til, at byen lidt officielt tager imod Berlin-Aleppo-marchen, når den ved middagstid går gennem den lille by 30 km nord for Dresden.

I klublokalet står to store bøtter med kartoffelsuppe – en vegetarisk og en med tern af røget bacon. Den bliver serveret af elever fra en af skolens 6. klasser.

Mens Jonas og en klassekammerat svinger suppeøsen, bliver de øvrige elever bedt om at blande sig med deltagerne og stille spørgsmål. De er lidt generte, der bliver fniset og puffet en del. Men efter et par minutter kommer der gang i snakken på en blanding af engelsk og tysk.

En gruppe piger samler sig om Jan fra Polen. De spørger, hvorfor han er med. Han spørger den anden vej: Hvad har de hørt om Syrien, om krigen, om flygtningene? Er der flygtninge i deres by? I deres klasse? De svarer ham – lytter og korrigerer hinanden. De vil vide, hvor mange kilometer han går om dagen, om bagagen er tung, hvor marchen overnatter …

Borgmesteren, Michaela Ritter, fortæller, at hun læste, at marchen ville komme forbi, og syntes det var vigtigt, at byen lægger mærke til den og giver sit lille bidrag. Her til morgen tog hun kontakt til skolen, og i løbet af en time var klubbens personale i gang, og byens leverandør af skolemad havde besluttet at donere suppe.

Alle føler sig godt modtaget, og stemningen er venlig og imødekommende. Jeg spørger hende, om hun ikke også forventer at møde kritik for modtagelsen. »Utvivlsomt,« siger hun og smiler, »men vi kan ikke taget udgangspunkt i dem, der altid vil se noget negativt i alting.«

Forsoning i rundkredsen

Aftenen før er det Sebastian Fischer, der tager al opmærksomheden. Iført stor lang frakke og stor pelshuse med øreklapper står han pludselig midt på gulvet i sportshallen og præsenterer sig. Han er medlem af den sachsiske landdag for Angela Merkels CDU. Han har hørt om marchen og vil gerne drøfte sine uenigheder med deltagerne.

Vi er i Schönfeld, hvor borgmester Hans-Joachim Weigel sammen med byens evangeliske kirke tidligere har taget imod marchen i hallen med pølser, brød, te kaffe og varm saft.  

Nu først på aftenen er deltagerne så småt på vej til at takke af efter 20 km i hårdt vejr. Men hurtigt samler de sig i en rundkreds, mens CDU-politikeren, der tilhører sit partis højrefløj, gør klart, at Tyskland ikke kan tage flere flygtninge. Folk i denne del af landet er i mod flygtninge, siger han. »Hvorfor er I her? Hvad er det, I tror, I kan forandre,« spørger han.

Melika fra Frankrig skriver på en novelle om kvinde, der på en strand i Grækenland giver sin kjole til en strandet flygtning, men senere må rejse efter flygtningestrømmen til Calais, fordi hun har glemt noget vigtigt i kjolelommen. Hun siger til CDU-politikeren, at det for hende ikke handler om flere eller færre flygtninge, men om menneskerettigheder. Kan han ikke se det?

Helga fra Tyskland fortæller, at det er vigtigt ikke at blive paralyseret af de forfærdelige ting, der sker i verden, men at blive i stand til at finde sig selv i det og handle.

En ung kvinde fra Armenien fortæller om sin tidligste barndom som flygtning i 1990’ernes konflikter efter Sovjets sammenbrud. Om hvordan børn i krig kan føle sig glemt og tro, at ingen ved, de findes; at deres mor ikke kommer tilbage til dem. Hun ønsker ikke, at syriske børn skal have de samme oplevelser.

Sebastian Fischer lytter, kommenterer og diskuterer den næste time. Grundlæggende er han enig med deltagerne i, at mennesker skal prøve at påvirke verden, og at et lille upåagtet initiativ fra få kan have stor virkning.

Jeg spørger ham bagefter, hvad han synes om modtagelsen. Han er overrasket og havde troet, at den ville have været meget kølig. Og så er han overraskende enig med mange af deltagerne. Han havde ventet en flok af de sædvanlige venstreorienterede, som han siger. Men han er ikke sikker på, at marchen kan forstås i et højre-venstre-skema.

Inden han går, lover den kokkeuddannede politiker at komme igen aftenen efter, når marchen lander i Moritzburg. Så vil han gerne stå for aftensmaden. Et løfte, han holder.

På vej til Dresden

Forventningerne er i top. Efter ti efterhånden noget ensformige dage – op, morgenmad, vandre godt 20 kilometer gennem bondeland og småbyer – skal Berlin-Aleppo-marchen endelig ramme Dresden. Den største af byerne mellem Berlin og Prag og med et døgns pause i marchen.

Planerne bliver vendt aftenen inden på den evangeliske højskole i Moritzburg. Antione fra Frankrig vil gerne se mindesmærket for de allieredes ødelæggelse af byen i 1945; Veit Kühner, der står for en del af programmet i Dresden, trækker fulde huse til tilbuddet om at organisere kurbad og sauna; andre glæder sig til bare at være en del af bybilledet, gå på cafe, finde wi-fi til smartphonen og slappe af, få vasket tøj, være normale et døgns tid.

Der er nu 20 deltagere tilbage, som har gået marchen hele vejen fra Berlin. Resten – under 50 – har taget stafetten fra folk, der er stået af for at skulle tilbage på arbejde, passe skole eller studier. Sebastian Olényi fra marchens ledelse forventer, at Dresden bliver et af de stop, hvor der slutter sig flere til, end der siger farvel.

Han fortæller at der også er lidt spænding om Dresden. Om aftenen er der arrangeret demonstration på Neumarkt i byens centrum med taler og rockmusik, det første større planlagte udadvendte arrangement siden starten fra Berlin anden juledag.

Men byen er også hjemby for højrefløjsbevægelsen Pegida, som sidste år samlede flere tusinde til demonstration i byen mod ’islamisering af hjemlandet’. Pegida har anmeldt en moddemonstration samtidig med Aleppo-marchens ankomst.

Egentlige konfrontationer er der ingen, der venter. Dampen er vist gået af Pegida, siger Veit Kühner, og politiet har god erfaring med at undgå, at den slags giver problemer, siger han.

Civil March for Aleppo ankom til Dresden torsdag. Demonstration og koncert fandt sted efter redaktionens slutning.

Følg med i fredmarchens rute på kortet og klik dig ind på flere artikler fra turen:

 

Serie

Fredsmarch til Aleppo

Anden juledag startede en fredsmarch fra Berlin med kurs mod Aleppo. Mod strømmen ad den rute, flygtningene fra den syriske borgerkrig har rejst gennem de seneste år: Fra Tyskland, ned gennem Centraleuropa, Balkan, Grækenland og Tyrkiet til Syrien.

’Vi er dem, bomberne skulle skræmme væk,’ siger arrangørerne, der tæller folk fra bl.a. Tyskland, Polen, Finland, Belgien.

Informations Jon Jørgensen gik med den første måned fra Berlin til syd for Prag. Marchen dækkes herefter lejlighedsvis. Følg med i avisen og her på information.dk.

Læs mere om marchen på civilmarch.org.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her