Læsetid: 4 min.

Italiener vinder kampvalg om formandsposten i Europa-Parlamentet

Italieneren Antonio Tajani er blevet valgt til ny formand for Europa-Parlamentet. Formandsvalget, som plejer at være en formssag, har sået splid mellem de to store grupper, der i de seneste år har regeret i fællesskab i europæisk politik
Antonio Tajani blev tirsdag aften valgt til ny formand for Europa-Parlamentet med 351 stemmer (ud af i alt 751) i fjerde valgrunde, efter atEU-modstanderne i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister, der bl.a. omfatter Dansk Folkeparti, i sidste ende valgte at støtte ham fremfor modkandidaten Gianni Pitella.

Antonio Tajani blev tirsdag aften valgt til ny formand for Europa-Parlamentet med 351 stemmer (ud af i alt 751) i fjerde valgrunde, efter atEU-modstanderne i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister, der bl.a. omfatter Dansk Folkeparti, i sidste ende valgte at støtte ham fremfor modkandidaten Gianni Pitella.

Udland
19. januar 2017

Valget til posten som Europa-Parlamentets formand plejer at være en fredelig overdragelsesforretning baseret på en aftale mellem de to største grupper: Det Europæiske Folkeparti (EPP), der samler kontinentets konservative, kristendemokratiske centrumhøjrepartier, og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D), der forener de socialistiske, socialdemokratiske centrum-venstrepartier.

Under eurokrisen har disse to politiske familier stået sammen, på såvel nationalt som på europæisk plan. Men valget af den tyske socialdemokrat Martin Schulz’ efterfølger udviklede sig til en diskussion om konsekvenserne af de seneste års sparepolitik:

»Europa bærer stadig sparepolitikkens brutale følger,« udtalte Schulz’ partifælle, Udo Bullman, i et udfald mod EPP’s formandskandidat, italieneren Antonio Tajani: »Politikere fra l’ancien regime som ham har forsvaret og gennemført en asocial økonomisk politik, der har kastet EU ud i den værste økonomiske og sociale krise nogensinde.«

Diskussionen afspejler måske især SPD’s behov for inden efterårets valg til Forbundsdagen i Tyskland at komme til at ligne et oppositionsparti efter i en årrække at have regeret sammen med kristendemokraterne i CDU.

S&D valgte at se bort fra en aftale med EPP om at lade formandskabet gå på skift efter en halv valgperiode, da EPP havde sat sig på såvel kommissionsformandsposten med Luxembourgs tidligere premierminister, Jean-Claude Juncker, som på formandsposten i Det Europæiske Råd med den tidligere polske regeringsleder, Donald Tusk.

Således blev ansvaret for at lede og repræsentere EU’s parlamentariske forsamling placeret efter et kampvalg i Strasbourg mellem Tajani og S&D’s kandidat, Gianni Pittella fra det italienske regeringsparti PD. Føderalisterne i Alliancen af Liberale Demokrater for Europa havde på forhånd meddelt deres støtte til Tajani og får til gengæld en række udvalgsposter med betydning i forhold til Brexit-forhandlingerne. Tajani blev valgt med 351 stemmer (ud af i alt 751) i fjerde valgrunde, efter at EU-modstanderne i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister, der bl.a. omfatter Dansk Folkeparti, i sidste ende valgte at støtte ham fremfor Pittella.

EU som trøstpræmie

Med valget af Tajani får Europa-Parlamentet en mere diskret formand end Schulz. Siden 2012 har Schulz forsøgt at give parlamentet en mere synlig rolle, men er også blevet kritiseret for at blande sig i nationale anliggender, navnlig i forbindelse med den græske krise.

Schulz, der startede sin politiske karriere som borgmester i en lille by i grænselandet nær Holland og Belgien, kritiserede i 2003 Silvio Berlusconis interessekonflikter under den daværende italienske ministerpræsidents besøg i Europa-Parlamentet. Berlusconi besvarede kritiken ved at tilbyde Schulz en rolle som kommandant i en kz-lejr i en af sine tv-produktioner og gjorde ham dermed til et navn i europæisk politik.

Tajanis politiske løbebane skyldes i mere direkte forstand Berlusconi, som siden sammenstødet med Schulz er blevet frataget retten til at beklæde offentlige embeder efter en dom for groft skattesvig, mens flere af hans nærmeste politiske samarbejdsarbejdspartnere er endt bag tremmer.

I sin ungdom indtog den nu 63-årige Tajani en marginal position som monarkist, hvilket førte ham videre til det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano. Siden blev han leder for Rom-redaktionen på Berlusconi-familiens avis, Il Giornale.

Da Berlusconi i 1994 dannede partiet Forza Italia, var Tajani hans talsmand under den første valgkamp. Han skulle have været belønnet med en plads i parlamentet i Rom, men netop i hans valgkreds blev Forza Italia udelukket som følge af fejl i formaliteterne. Som et plaster på såret blev Tajani opstillet til Europa-Parlamentet og siden har hans karriere udspillet sig i Bruxelles.

Uinformeret kommissær

I 1999 blev Forza Italia optaget i EPP. Det gjorde EPP til den største gruppe i Europa-Parlamentet og var medvirkende til at legitimere Berlusconis parti i de italienske vælgeres øjne.

Først umiddelbart inden parlamentsvalget i Italien i 2001 begyndte Berlusconis forbindelser til den sicilianske mafia – via hans nære medarbejder, den tidligere senator Marcello Dell’Utri, der nu afsoner en dom på seks års fængsel for ekstern medvirken til mafiakriminalitet – at blive offentligt belyst.

Berlusconi blev med sine mange retssager en større og større belastning for EPP, indtil han under eurokrisen i 2011 blev tvunget til at vige pladsen for den tidligere EU-kommissær Mario Monti.

Efterfølgende blev der flere gange taget tilløb til at ekskludere Forza Italia fra EPP. Men på det tidspunkt havde Tajani – takket være opbakningen i EPP – allerede taget springet fra Europa-Parlamentet til EU-Kommissionen. Med tiden er Tajani blevet det nok vigtigste forbindelsesled mellem højrefløjen i Italien og CDU i Tyskland. Fra 2008 til 2010 var han transportkommissær, og fra 2010 til 2014 industrikommissær.

Tajani er under anklage for som kommissær at have fortiet sin viden om snyd med testresultaterne for Volkswagens dieselbiler, som de amerikanske forbrugermyndigheder afslørede i 2015. Selv om undersøgelser fra EU-Kommissionens Joint Research Center havde vist, at udledningen af kvælstofoxid var væsentlig højere under almindelig kørsel end under de laboratorieforsøg, hævder Tajani, at han ikke vidste det.

For Europa-Parlamentet kan Tajanis påståede uvidenhed blive en belastning i miljøspørgsmål, ligesom Junckers fortid i Luxembourg er det for kommissionen i spørgsmål om skatteretfærdighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Ja, så må Pernille Skipper og EL være fuldstændig klar til at sætte sig på skødet.
Nu kan EL endelig påvirke EU ved at dikke dikke de kristent konservative under hagen, som Bonde foreslår,

Bernd Åke Henriksen

Det f...... vrimler med stærkt højreorienterede snart sagt alle steder!

Kaj Julin, Liliane Murray, Jette M. Abildgaard, Torben Skov, Jens Thaarup Nyberg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Er manden mon blevet ’clearet’.
En berlusconist som formand for EU-parlamentet – tillykke, han besøger nok præsident Trump allerede næste uge …

Bernd Åke Henriksen, ja - og der er en sært proportionel vækstfaktor mellem højrepopulisme/-radikalisme og EU's overtagelse af medlemsstaternes suverænitet. Men hér er medicinen imidlertid klar fra kommission og parlament; mere EU. Tanken er angiveligt at kvæle populismen i sit eget ophav.

Mihail Larsen

Det er virkelig sørgeligt nyt.

Dels at Parlamentet ikke kan hoste op med en mere progressiv formand, der er i stand til at forstå EU's legitimitetsproblemer, der i særlig grad ligger på det sociale område.

Dels at de konservative - når det skal være - ikke har en mere uplettet og substantiel person at stille med. Det ligner et selvmål (hvis ikke ligefrem forstadiet til et selvmord) at vælge en formand på EU-modstandernes stemmer. Deres instinkt for at gå til højre skal vi åbenbart vænne os til.

Hannibal Knudsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Bernd Åke Henriksen

"Bendt Bendtsen er medlem af EU-Parlamentet for de Konservative og dermed partifælle til Tajani i EPP-gruppen. Han er glad for valgsejren, men beklager en uskøn valgdebat op til formandsvalget, hvor samarbejdet mellem fløjene er brudt sammen." skriver JP og citerer Bendt Bendtsen:
"- Jeg håber, at det tabende parti nu tager en tudekiks og kommer i arbejdstøjet, når den her giftige debat er overstået, for vi har et behov for at skabe resultater, siger han."

Jeg er målløs og på det nærmeste rystet over kvaliteten i udtalelsen fra det pågældende danske medlem af europaparlamentet.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Ogier le Danois
Nu må der straks gøres alvor af, at sende Holger K. til Bruxelles ’for at reformere EU indefra’ inden hele den latinske snapskonstruktionen ender helt i højre grøft … ;-)

Michael Kongstad Nielsen, Flemming S. Andersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Endnu et søm i EUs ligkiste. Et fascistisk søm endda!

Er EU virkelig værd at redde? Hvorfor?
Lad den rådne op og lad os starte med et økologisk og socialt bæredygtigt alternativ til EU som tager rent faktisk fat i de virkelige udfordringer.

Mihail Larsen

Ja, det lyder sørme godt. Et økologisk og socialt bæredygtigt alternativ til EU. Lad os høre lidt mere om det.

Italienske forhold.
Det må være tilladt at blive mere end bekymret over, at en politikertype som denne mand med en sådan politisk biografi kan finde en karrierevej til toppen af EU – et system nogle med en ikke uafhængig pekuniær dagsorden bruger påfaldende megen tid på at prøve at sælge til oplyste demokrater – patetisk …