Læsetid: 6 min.

Kan træer og ålegræs bremse klodens temperaturstigning?

Det kan blive nødvendigt at suge CO2 ud af atmosfæren igen, hvis kloden temperaturstigning skal begrænses til mellem 1,5 og to grader celsius, som Paris-aftalen forpligter klodens politikere til
globale klimaforandringer CO2-udledning global opvarmning grøn omstilling

Ålegræs er specielt effektivt til at optage kulstof fra CO2. Undersøgelser viser, at ålegræsset ved Nordfyn optager op mod tre gange så meget CO2 som andre typer ålegræs, og at planten er særlig god i forhold til at sikre, at det optagede CO2 ender i havbunden og ikke frigives igen. Desværre er ålegræsset ved Fyn – ligesom stort set alle andre steder på kloden – i tilbagegang.

18. januar 2017

Sidste år var klodens temperatur 1,3 grad varmere end før den industrielle revolution, og selv om vejrfænomenet El Niño gjorde klimaet ekstra hedt i 2016, er det bemærkelsesværdigt tæt på målsætningen om at holde klodens temperaturstigning på mellem 1,5 og to grader, som klodens politikere har besluttet i klimaaftalen fra Paris.

Den store udfordring er derfor, at selv om de fleste af verdens ledere har ratificeret Paris-aftalen, og selv om alle lande lever op til de forpligtigelser, de har påtaget sig i aftalen, vil kloden fortsat blive omkring tre grader varmere ved udgangen af dette århundrede.

Det viser beregner fra blandt andre de to klimaforskere, Bill Hare fra det tyske Postdam Institut og Niklas Höhne fra Wageningen universitet i Holland.

Læs også

I artiklen ’Sådan kan vi begrænse den globale opvarmning’ til 1,5 grader, publiceret forud for dette års økonomiske forum i Davos i Schweiz, advarer de to forskere om, at mens politikerne ofte taler om, hvad der skal opnås inden år 2050 eller år 2100, »er dét, der virkelig betyder noget, de næste ti år.«

»Hvis ikke det lykkes at vende kurven over udledninger (af CO2, red.) fra omkring år 2020, mister vi ret sikkert chancen for at afbøde de værste klimaskader,« skriver de.

Naturen kan selv

  • Flere initiativer til at støtte genrejsning af skov ser dagens lys. I Danmark har senest en række ingeniører med tilknytning til vindmølleindustrien etableret organisationen Grow for it, der ser skov­rejsning som en løs­nings­mo­del, »som kan købe men­ne­ske­he­den lidt mere tid« i forhold til at gennemføre den nødvendige grønne omstilling. Ideen er, at »tilbyde mennesker en mulighed for at balan­ce­re deres CO2-udled­ning gen­nem skov­rejsning. Én hektar skov opsu­ger årligt 7-10 tons CO2. Det sva­rer til en dan­skers årli­ge udled­ning af CO2.
     
  • Ålegræsset i Thurøbund i Odense Fjord er et andet eksempel. Det danske ålegræs optager ca. 27.000 g kulstof pr. kvadratmeter. Til sammenligning er tallet typisk 10.000-11.000 g kulstof andre steder i verden. Derfor satses der nu på ålegræs flere steder i Danmark, og det har en værdi, når man internationalt opgør et lands klimaindsats. Værdien i Danmark er 1.809 euro pr. hektar (ca. 13.500 kr.), mens den eksempelvis i Finland, hvor græsset optager mindre kulstof, er 281 euro eller ca. 2.100 kr.
     
  • Der eksisterer talrige andre forsøg med at få naturen til at optage mere af de overskydende mængder CO2 og andre drivhusgasser. Eksempelvis ved at sprede knust sten ud over marker, så de forvitrer hurtigere og dermed samtidig optager mere CO2.
     
  • Andre forsøg handler om at bruge biomasse til konstruktion, så CO2 indlejres, eller forsøg med at dyrke afgrøder, der optager særligt meget kulstof, som derefter afbrændes i varmeproduktion, hvor kulstoffet samtidig udskilles som et fast materiale. Mange af disse løsninger falder ofte på, at de kræver for meget energi at gennemføre, hvorfor det i sidste ende er svært at få et negativt CO2-regnskab.

Meget mere natur

Hare og Höhne peger på, at det stadig kan lade sig gøre, at nedbringe udslippet af drivhusgasser, så klodens temperaturstigninger holdes nede på mellem 1,5 og to grader.

Det kræver imidlertid, at udbygningen af vedvarende energikilder fortsætter med mindst samme tempo som i dag, at den sidste bil med forbrændingsmotor sælges i 2035, at der ikke opføres nye kulkraftværker, at alle bygninger opført efter 2020 er CO2 neutrale, at afskovningen stoppes øjeblikkeligt, at det lykkes at nedbringe CO2 fra skibs- og luftfart, og at der findes løsninger til markant at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra landbruget og resten af fødevareindustrien.

Men selv med optimistiske briller på kan det være svært at se for sig, at alt det kan lykkes tids nok til at kunne holde temperaturstigningen til under to grader.

global opvarmning CO2-udledning drivhusgasser klima og miljø
Læs også

»Det er vigtigt at forstå, at selv om vi skulle kunne realisere målet om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser til nul ti år før de mest avancerede modeller indikerer (omkring 2035), er vi stadigt nødt til at benytte os af teknologier, der kan give negative emissioner (altså suge CO2 ud af atmosfæren, red.),« skriver Bill Hare og Niklas Höhne.

Forskere har derfor længe set på muligheden for at suge CO2 ud af atmosfæren – enten ved fysisk at indfange CO2 for at gøre det til et solidt materiale, der kan laves om til noget brugbart som plastik. Eller ved at lade naturen selv opfange mere CO2 eksempelvis ved at plante flere træer.

Træer og planter optager CO2 og fungerer som en levende CO2-beholder. Lidt firkantet fortalt betyder det, at jo flere træer og planter, der er på jorden og i havene, des mere CO2 optages. Når træer og planter fældes, frigives CO2 igen. I de fleste tilfælde tilbage til atmosfæren.

Derfor er det afgørende, hvor stort et området af jord og havbund der er dækket af planter. Og derfor forskes der i at finde planter, som har særligt gode egenskaber i forhold til at optage CO2.

Effektivt ålegræs

En sådan plantevækst med særlige egenskaber i forhold til at optage kulstof fra CO2 er tilsyneladende netop den type ålegræs, der vokser i Odense Fjord ved Nordfyn.

I hvert fald viser danske forskeres undersøgelser, at ålegræsset ved Nordfyn optager op mod tre gange så meget CO2 som andre typer ålegræs, og at planten er særlig god i forhold til at sikre, at det optagede CO2 ender i havbunden og ikke frigives igen.

Desværre er ålegræsset ved Fyn – ligesom stort set alle andre steder på kloden – i tilbagegang. Siden 1930’erne er 80-90 procent af ålegræsset forsvundet i Danmark, og på globalt plan er det omkring 30 procent af al den type vegetation, der er forsvundet siden den industrielle revolution. Særligt udledning af kvælstof regnes som synder, da kvælstof forårsager iltsvind.

For 120 mio. kroner træ

Ligeledes går det den forkerte vej med klodens skovdække, der bliver fortsat mindre, og det skønnes, at omkring 12 procent af de samlede globale udledninger af CO2 stammer fra rydning af skov og anden vegetation.

Derfor bør der tænkes i nye metoder til ikke blot at sikre det eksisterende skov- og plantedække, men også at tilskynde til at klodens vegetation får lov at brede sig. Det mener Jakob Kronik, der er international chef for miljø- og udviklingsorganisationen Verdens Skove.

Han peger på, at skovplantning rundt om på kloden kan være en både billig og effektiv måde at kompensere for Danmarks egne udledninger, der målt per indbygger fortsat er blandt verdens højeste.

global opvarmning Antarktis Arktis isen smelter
Læs også

»Vi har dokumenteret, at man kan bevare skovene på en omkostningseffektiv måde ved at lade skovområder overgå til oprindelige folk og iværksætte bæredygtige, økonomiske alternativer til skovrydning til ikke mindst den fattige del af befolkningen,« forklarer Jakob Kronik og fortsætter:

»Det er derfor et oplagt og billigt redskab at tage i brug, når Danmark skal bidrage til at implementere klimaaftalen fra Paris og de nye verdensmål for bæredygtig, grøn udvikling.«

At Danmark kompenserer for egne udledninger ved eventuelt at plante skov andre steder på kloden, må dog ikke tage fokus fra også at nedbringe udledningerne af drivhusgasser herhjemme.

»Sådan et scenarie skal ikke ses som aflad, så Danmark lader stå til herhjemme. Det skal ses som en mulighed for at gøre noget i syd, samtidig med at man også herhjemme fortsætter med den grønne omstilling, der er til gavn for klimaet, økonomien og vores fælles fremtid. Alle sektorer må bidrage med CO2-reduktioner,« siger Jakob Kronik.

Organisationen Verdens Skove har regnet ud, at det blot vil koste 118,5 mio. kroner – eller hvad der svarer til 21 kroner om året for hver dansker – at sikre skovrejsning, der kompenserer for Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

–Men hvordan kan man garantere, at skoven ikke bliver fældet?

»For det første er det vigtigt at understrege, at hvis man ikke gør noget, så fældes skoven med de afskovningsrater, vi kender,« siger Jakob Kronik fra Verdens Skove.

»Og vores erfaringer med satellitbaseret dokumentation viser, at aftaler om skovbevaring igennem fælles eje ved at sikre oprindelige folks rettigheder og ved at støtte op om disse igennem blandt andet ekstern kontrol og dialog med myndigheder og virksomheder er den mest effektive måde at sikre, at skoven bliver stående.«

»Men der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det lykkes i mindre grad, og det må der tages højde for igennem løbende overvågning af skovens dække,« siger Jakob Kronik, international chef for Verdens Skove.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

Man ville kunne binde enorme mængder af CO2, ved simpelt hen bare at plante 2-3 træer ekstra per menneske på Jorden. Det ville jo selvfølgelig være et 'tis i bukserne' tiltag, og derfor ikke 'nok'. Men er det ikke der vi er lige nu ?

// Jesper

Torben K L Jensen

At svaret er nej er ikke noget godt argument for ikke at gøre det - alle bække små gør en stor Å.

Selvfølgelig skal vi bruge naturens egne muligheder for at reducere atmosfærens indhold af CO2. Og træer kan efterfølgende bruges til at bygge huse med og dermed erstatte andre meget mere CO2 belastende materialer. Med de prognoser vi har for befolkningstilvækst og behovet for at bygge nye boliger så er her en glimrende mulighed. Men at tro, at klimaet så er reddet og vi bare kan brænde kul og olie af som før vil være en kæmpe fejl. Det er ikke enten-eller men både-og, der er brug for.