Læsetid: 6 min.

Kina bygger verdens største solcellepark

Som led i planerne om at forvandle Kina fra klimaslyngel til grøn supermagt er landet i færd med at anlægge gigantiske solcelleparker
Kina investerer massivt i solenergi og er i gang med at bygge verdens største solcellepark. Denne solcellepark er opført i regionen Songxi i den sydøstlige Fujian provins.

Kina investerer massivt i solenergi og er i gang med at bygge verdens største solcellepark. Denne solcellepark er opført i regionen Songxi i den sydøstlige Fujian provins.

Chinatopix/AP/Polfoto

25. januar 2017

GONGHE, QINGHAI-PROVINSEN – Højt oppe på det tibetanske plateau hænger en stor plakat med Kinas præsident Xi Jinping og vogter indgangen til et af de hidtil største projekter i Beijings forsøg på at gøre landet til en grøn energi-sværvægter.

Til højre for Xi’s portræt fører vejen ind til, hvad der angiveligt er verdens største solcellepark. Hvor der tidligere lå en vindblæst kvægranch, strækker sig nu et hav bestående af knap fire millioner blå paneler mod en spektakulær horisont af sneklædte bjerge.

»Det er stort! Helt sikkert! Stort!« siger Gu Bin, en af de ingeniører, der er ansvarlige for byggeriet af Longyangxia Dam Solar Park i Kinas vestlige provins Qinghai.

Den afsidesliggende 27 kvadratkilometer solcellepark er det seneste skud på stammen i Kinas ambition om at forvandle sig fra klimaskurk til grøn supermagt. Projektet har kostet mere end seks milliarder kroner og har været under konstant udbygning siden begyndelsen i 2013. I dag har Longyangxia en produktionskapacitet på 850MW, hvilket er tilstrækkeligt til at forsyne 200.000 husholdninger.

»Udviklingen af ren energi er afgørende for os, hvis vi skal holde de løfter, vi gav i forbindelse med Paris-aftalen,« siger Xie Xiaoping, formand for Huanghe Hydropower Development, den statsejede virksomhed, der står bag solcelleparken, i et interview i hovedkvarteret, der ligger i provinshovedstaden Xining.

Modsat klimaskeptikeren Donald Trump er Xie, der er embedsmand og partimedlem, overbevist om, at global opvarmning udgør en reel og omfattende trussel, der skal handles på.

»Da jeg var barn, frøs floderne som regel til is i løbet af vinteren, der kom altid masser af sne, så vi kunne stå på ski, og ingen havde køleskabe dengang, men maden kunne opbevares udenfor,« husker han. Sådan er det ikke længere.

Aktivister sætter lid til Kina

Anders Hove, energiekspert fra Paulson Institute i Beijing fortæller, at så sent som i 2012 var der ingen, som satsede på solenergi til Kinas hjemmemarked, fordi det blev anset for at være for dyrt.

Siden er omkostningerne styrtdykket, og i 2020 satser Kina – der allerede nu er verdens største investor i ren energi – på at kunne have opbygget en kapacitet på 110 GW solenergi og 210 GW vindenergi. Landet satser på at øge andelen af energi fra andet end fossile brændstoffer til 20 procent af det samlede forbrug.

Tidligere på måneden har Kinas energiagentur lovet at bruge mere end 360 milliarder dollar på fornybare energikilder for at reducere smogbelastningen, udledningen af kulstoffer og samtidig skabe 13 millioner nye job.

Amit Ronen, leder af George Washington Universitys GW Solar Institute, siger, at han følger udviklingen i Kina med ’ærefrygt’. Efter valget af Trump til USA’s præsidentpost sætter klimaaktivister da også i stigende grad deres lid til Kina.

Kina har lagt sig i selen for at nedbringe CO2-udledningen. Men problemer med overkapacitet i den kinesiske elforsyning, politisk styrede elpriser samt uhensigtsmæssige fordele for kulkraftværker kaster skygger over Kinas klimamål
Læs også

»I takt med at hr. Trump formøbler arven efter Obama, kan hr. Xi gå hen og skabe en ny æra,« sagde Greenpeace-kampagneansvarlig Li Shuo til The Guardian i sidste uge.

Dette er en udvikling, som ville have været utænkelig for blot et par år siden. Mens Kina fortsat er den mest forurenende nation takket være afhængigheden af kul, er landet også blevet en overraskende frontfigur i kampen mod klimaforandringer.

I september øjnede klimaaktivister morgenluft, da Kina og USA begge bekendtgjorde, at de formelt ville ratificere Paris-aftalen.

»Hvordan vi forholder os til klimaforandringerne, kommer til at være afgørende for vort folks fremtid og hele menneskehedens velfærd,« sagde Xi og lovede at »stå fast i indsatsen for bæredygtig udvikling«.

Ronen siger: »For et årti siden var Kinas holdning: ’I andre har fyret kul ud i atmosfæren, mens I vækstede jeres økonomier, og nu vil vi have lov at gøre det samme’. Og se nu, hvor langt vi alligevel er nået.«

Dramatisk kovending

Sam Geall, der er direktør for China Dialogue, en tosproget hjemmeside om miljø, mener, at Beijing har vurderet, at en klimabenægtende præsident i USA udgør en sjælden mulighed for, at Kina kan fremstille sig selv som verdens førende nation i kampen mod klimaforandringer.

»De ser det som en anledning til at udvise lederskab,« siger Geall. »Det har jeg hørt fra folk, der har arbejdet inden for miljøembedsværket i Kina.«

Ronen mener, at Kinas energirevolution er et led i en dramatisk politisk kovending, der kulminerede med tilslutningen til Paris-aftalen sidste år. En del af forklaringen skal ifølge Ronen findes i luftforureningen, der har overbevist Beijing om, at handling er nødvendig for at forhindre udbredt vrede blandt bybefolkningerne, og en anden forklaring er erfaringerne med klimaforandringer.

»De er hårdt ramt af de forandrede vejrmønstre: Der er tørke i de nordlige provinser, og flere steder er man sårbar over for oversvømmelser,« siger Ronen.

Hove fra Paulson Institute mener imidlertid, at den primære motivation er økonomisk.

»De fleste ting, Kina gør for miljøet, er ret beset ting, som Kina har brug for at gøre for økonomien også,« siger han og peger på Beijings planer om at dreje økonomien væk fra afhængigheden af fremstillingsindustri og i stedet gøre Kina til en hovedaktør i udviklingen af morgendagens industri, herunder ved at sikre egen energiuafhængighed.

Trumps nøleri på klimaområdet er ikke alene en trussel mod klimaet. Det giver også Kinas præsident Xi Jinping en unik mulighed for at sætte Kina i scene som den ansvarlige stormagt, som landet stræber efter at blive
Læs også

Hove peger også på, at Beijing har øjnet »massive investeringsmuligheder« i at eksportere energiteknologi til udviklingslande i Afrika, det sydlige Asien og Latinamerika.

For nylig viste en rapport fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA), at Kina allerede har investeret milliarder i fornybar energi i blandt andet Brasilien, Egypten, Indonesien, Pakistan og Vietnam.

Hunaghe-formanden Xie siger, at hans virksomhed også er ved at se på mulige projekter inden for sol- og vandenergi i Etiopien.

»Vi har en aktiv strategi om at blive globale,« siger han og advarer om, at udviklingslandene ikke kan følge Vestens beskidte eksempel uden at »trække verden med sig i faldet«.

Geall mener, at Kinas villighed til at investere i ren energi uden for landets grænser vil være en indikation på, hvor dybt klimaengagementet stikker.

Ikke alle er overbevist om, at Kina reelt er klar, eller villig, til faktisk at indtage en ledende rolle i klimakampen.

Flere solparker på vej

Zhang Junjie, en miljøekspert fra Duke Kunshan University, tror, at Kina vil overholde sine Paris-forpligtelser alene på grund af egne interesser.

»Jeg anser det ikke for sandsynligt, at Kina er villig til at forpligte sig ud over egne umiddelbare interesser,« siger Zhang. »Med lederskab følger jo ikke kun magt, men også ansvar.«

Efterhånden som Kinas økonomi er ved at miste pusten, risikerer de strammere reguleringer af kulstofudledning også at skabe ’store problemer’ for landets fremstillingsindustri, påpeger Zhang. Kinas rene industrier er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet til at skaffe job til alle dem, der vil blive arbejdsløse i den proces. »Sæt ikke alle pengene på Kina,« siger Zhang. »Kina har sine egne problemer at slås med.«

Hove siger, at på trods af væksten i den fornybare energi udgjorde vind f.eks. stadig kun knap fire procent af Kinas energiforbrug sidste år, og sol udgjorde mindre end én procent. Statsstøtten til sektoren har også betydet, at mange af de største sol- og vindparker er blevet bygget på mindre optimale steder langt væk fra de sydlige og østlige provinser, hvor energibehovet er størst.

De, der står bag verdens største solcellepark, erkender, at der er udfordringer såsom energispild, der skal løses, men siger, at Kina uden tvivl er på vej mod en meget mindre forurenende fremtid.

»Ren energi er helt klart fremtiden … det er vanskeligt at spå om fremtiden, men jeg tror, at solenergi vil udgøre 50 procent af det samlede forbrug om 50 år,« siger ingeniøren Gu.

Xie siger, at myndighederne i Qinghai tror så meget på en grøn fremtid, at de planlægger to nye solcelleparker på det tibetanske plateau med yderligere kapacitet på 4GW.

Præsident Xi var også for nylig på besøg i virksomheden og opfordrede personalet til at »gøre alt for at udvikle industrien«.

Xie, der var vært for den kinesiske præsident, siger om dagsordenen fra hans amerikanske modpart:

»Selv hvis præsident Trump ikke bekymrer sig om klimaet, så er det bare USA’s synspunkt; den kinesiske regering vil fortsat følge og opfylde sine internationale forpligtelser, sådan som vi altid har gjort, og som vi også gør nu for at håndtere klimaforandringerne. Jeg er ligeglad, hvad hr. Trump siger – og jeg forstår det heller ikke. Jeg synes, at han vrøvler.«

Wang Zhen har også bidraget til artiklen. © The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • Carsten Munk
  • Niels Erik Nielsen
  • Peter Jensen
  • David Zennaro
  • Bill Atkins
Jan Svenson, Carsten Munk, Niels Erik Nielsen, Peter Jensen, David Zennaro og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor "grøn" denne teknologi egentlig er. Selvfølgelig bidrager den ikke til den globale opvarmning ved at udsende CO2 eller andre drivhusgasser (når først solcellerne er produceret), men til gengæld tilbageholder den sollys i de mørke overflader, hvilket betyder en opvarmning. Det er den proces, man ser i stor skala i Arktis, hvor sne og is forsvinder, og overfladen derfor bliver mørkere og mere lysabsorberende. En solcelle hist og her gør selvfølgelig ikke den store forskel, men hvad betyder det, den dag arealer, der er store nok til, at det virkelig batter, er dækket af solceller? Det må vel med i det samlede regnskab?
Nå, det er der sikkert kloge folk, der har regnet på.

Morten Balling

@Christian

"Nå, det er der sikkert kloge folk, der har regnet på."

Det skal du ikke være sikker på der er.

Til gengæld kommer, i praksis, al den energi vi har her Jorden fra Solen. Det lyder måske underligt, men f.eks. vindenergi skyldes Solens uensartede opvarmning af atmosfæren, kombineret med at Jorden drejer rundt. De fossile brændstoffer indeholder kemisk energi, men den kom i sin tid fra Solen, før den blev bundet i gas og olie.

Ved Ækvator leverer Solen ca. en kW/m2. Det aftager ud mod polerne, og afhænger også af, hvor klar himlen er, men der er pænt smæk på den stjerne, og den er tæt på. Jordens energibehov er forsvindende lille ift. den mængde energi Solen altid og hele tiden leverer til Jorden. Problemet er at højste energien, og det går det lidt tungt med, formentlig fordi dem som sidder på Verdens største deløkonomi (energi), også ejer en del kilder til fossilt brændstof. Så længe der er penge i at grave det op...

Christian De Thurah

Morten

Jeg er med på, at energien kommer fra solen, min pointe er blot, at der må være forskel på at udnytte den energi, der kommer under alle omstændigheder (vind- og bølgeenergi) og så at tilbageholde noget, der ellers for en stor dels vedkommende ville være blevet reflekteret tilbage i rummet. Det er det sidste, man gør med solceller og solfangere, og det må alt andet lige give et "plus" på kontoen.