Læsetid: 8 min.

I Kina kan forældre, der bortfører deres børn, blive belønnet med forældremyndigheden

Historier om skilsmisser, der går galt og ender med bortførelse af barnet, er ikke et ukendt fænomen i Kina. Selv om kidnapning er ulovligt, slipper forældre for straf og kan i stedet ende med retten til barnet
Kidnapning er ulovligt i Kina, men alligevel slipper forældre, der kidnapper deres eget barn for straf og kan ende med at blive tildelt retten til barnet. Canadiske Dai Xiaolei har mistet forældremyndigheden over sin søn, selv om hun har været udsat for partnervold fra sin kinesiske eksmand.

Kidnapning er ulovligt i Kina, men alligevel slipper forældre, der kidnapper deres eget barn for straf og kan ende med at blive tildelt retten til barnet. Canadiske Dai Xiaolei har mistet forældremyndigheden over sin søn, selv om hun har været udsat for partnervold fra sin kinesiske eksmand.

Gilles Sabrie

5. januar 2017

Hou Tianqiao finder sin telefon frem og viser et billede af sin søn. Han er lige fyldt seks år, men på billedet er han stadig fem. Det er et år siden, hun så ham, og det her er det nyeste billede, hun har.

Hun viser ingen åbenlyse tegn på savn, og i et øjeblik er hun bare en mor, der viser billeder af sin søn.

Hou Tianqiao ved, at han lever, og hun ved, at han bor i Beijing, men hun kan ikke besøge ham eller ringe og sige godnat.

For at holde savnet ud begraver hun sig i sit arbejde som revisor og i sin nye hobby, triatlon. Kolleger og bekendte i omgangskredsen, der ikke kender hendes historie, ser hende som en viljestærk erhvervskvinde med ironmanpotentiale, men indeni kæmper hun for at finde mening med livet:

»Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at være stærk. Jeg skal være klar til at være en god mor, hvis min søn en dag kommer hjem,« siger hun.

»Der er nogle i min omgangskreds, der undrer sig over, at jeg ikke poster flere billeder af min søn. De ved jo ikke, at jeg ikke har nogen nye billeder af ham at vise frem.«

Hendes stemme knækker. Hun sidder i tavshed, indtil hun er klar til at tale igen.

Hou Tianqiao har ikke set sin søn Youyou i over et år. Nu har hun kun gamle billeder tilbage. Privatfoto

Det er et år siden, hendes eksmand sendte en gruppe gangstere til Chengdu, hvor hun var på efterårsferie med sin søn og sine forældre.

Da hun trådte ud på gaden foran det lejlighedskompleks, hvor de boede, stod fire mænd klar. De rev sønnen ud af armene på hende og kørte væk med ham i en rød bil.

Hun lå tilbage på jorden med hans ene sko i hånden.

Først troede hun, det var en almindelig kidnapning, og forsøgte at melde det til politiet. Men da de fik åbnet den telefon, som en af mændene havde tabt, blev det klart, at det var hendes eksmand, der stod bag.

Retten til barnet

Denne form for kamp om retten til barnet er ikke usædvanlig, lyder det fra advokat Qi Lianfeng, der er stifter af advokatfirmaet Beijing Minghang og har specialiseret sig i komplicerede skilsmissesager.

Qi Lianfeng har været forsvarer for både mænd og kvinder og har oplevet sager, hvor forældre på skift har bortført barnet fra den anden part.

Selv i tilfælde, hvor bortføreren har været voldelig over for sin ægtefælde, kan det ende med, at vedkommende alligevel får den fulde forældremyndighed.

I april afgjorde domstolen i Beijing i en af Qi Lianfengs sager, at manden fik forældremyndigheden, fordi kvinden ikke havde boet sammen med sønnen siden februar 2014 — uagtet at hun var blevet forhindret i at se ham.

Det skyldes, at dommeren af hensyn til barnet ønsker at undgå, at barnet skal ændre omgivelser endnu en gang, forklarer Qi Lianfeng.

Det har den alvorlige ulempe, at domstolen utilsigtet kommer til at tilskynde til, at forældre i strid om barnet gør, hvad de kan, for at holde barnet væk fra den anden forælder:

»Denne form for domsafgørelse tager ikke hensyn til, hvordan den ene part er kommet til at bo sammen med barnet. Det er med til at legitimere bortførelse af børn, selv om bortførelse egentlig er ulovligt,« siger Qi Lianfeng.

Skilsmissen

Hou Tianqiao beskriver sit ægteskab som godt og kærligt.

»Vi var sammen i ti år. Vi havde et kærligt ægteskab, og jeg stolede på ham.«

Han var pilot, og en dag opdagede hun, at han havde været hende utro med en stewardesse.

De blev skilt i august 2013. Det var en fredelig skilsmisse, og hun havde ingen skrubler ved at lade manden få forældremyndigheden. Det var bare formalia, tænkte hun, da det reelt ville være hende, der tog sig af deres søn i hverdagene.

De aftalte en ordning, hvor sønnen blev boende i deres gamle lejlighed, mens hun selv flyttede ind og ud, når hendes eksmand kom hjem fra sine lange ture.

»Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med min eksmand, men jeg var nødt til at indordne mig, for jeg måtte jo bare være sammen med mit barn.«

’Jeg børster ikke tænder, mor’

Den ordning fungerede indtil maj 2015, hvor hendes eksmand – uden først at diskutere det med hende – flyttede med sønnen fra Tianjin til Beijing, der ligger omkring 100 kilometer derfra. Han var blevet overflyttet til et andet kontor og flyttede med sin far, sin søn og en barnepige til en lejlighed i hovedstaden.

»Han ringede bare og sagde, at han ville flytte til Beijing. Jeg kunne slet ikke holde det ud. I to og en halv måned så jeg kun min søn, når han kom til tandlæge i Tianjin.«

Grafik: iBureauet

Til at begynde med ringede hun flere gange i håb om at finde en løsning.

»Jeg bad ham fortælle, hvor de boede, så jeg kunne komme og se min søn. Men han holdt sig bare skjult og stoppede med at tage telefonen.«

En dag i juli sidste år ringede hendes søn. Han kunne huske sin mors nummer og havde overtalt sin barnepige til at ringe:

»Han fortalte, hvor han boede, og hvor han gik i børnehave. Han bad mig komme og hente ham.«

»Han sagde: ’Mor, jeg børster ikke tænder om aftenen, for hvis mine tænder er sunde, så kan jeg ikke komme og se dig’.«

Da han den 18. juli sidste år kom til tandlægen i Tianjin, hentede hun ham og tog ham med hjem. To dage efter ansøgte hun om at få forældremyndigheden.

»Jeg ringede til hans far og sagde, at jeg syntes, det var bedst, at han blev hos mig lidt i sommerferien. Han forhindrede mig jo i at se mit barn.«

Men godt to uger senere, den 1. august, blev hun opsøgt af sin svigerinde og svoger samt to af mandens venner. De var kommet for at hente sønnen hjem til faderen. Mødet udviklede sig voldeligt, og de blev politianmeldt.

Kvindegruppe

Hou Tianqiao har fundet sammen med en gruppe af kvinder, der lige som hun ufrivilligt har mistet kontakten til deres børn.

De mødes under navnet ’Lillabånd — moderkærlighed’. Det er hverken en forening eller ngo, men i stedet et uformelt fællesskab for kvinder i samme situation.

Kvindegruppen blev tidligere i år dannet af den canadiske kvinde Dai Xiaolei, der voksede op i Canada med kinesiske forældre og er gift med en kinesisk mand. Siden februar 2014 har hendes mand og hans familie nægtet hende adgang til hendes søn.

»Det kan virke meningsløst at kæmpe for forældremyndigheden, fordi vores ret til at være sammen med vores børn ikke bliver beskyttet af politiet,« siger Dai Xiaolei.

I de seneste 12 år har hun arbejdet som artdirector i filmbranchen i Kina, og det var der, hun mødte sin mand, der er stuntinstruktør.

De havde været sammen i seks år, da han første gang var voldelig over for hende i 2011. Hun besluttede sig for, at hun ville skilles, skiftede låsen og flyttede hans ting. Men så fortrød hun alligevel, og året efter fødte hun deres søn i Canada.

Da hun fik tilbudt job som artdirector på filmen Transformers 4, rejste hun til Kina med sin dengang ni måneder gamle søn for at arbejde i en periode.

Hendes svigerforældre modsatte sig, at hun hyrede en barnepige, så hun så sig nødsaget til at lade dem passe sønnen, mens hun arbejdede. Hun besøgte ham i weekenden i deres landsby godt tre og en halv time fra Beijing.

Hun var ked af situationen, men lagde ellers ikke mere i det. I Kina er et barn i høj grad et slægtsanliggende, og det er almindeligt, at bedsteforældre deltager aktivt i familien og ofte har en primær rolle i pasningen af børnebørn i deres første leveår.

Mindre værd end hunden

Næste gang de rejste til Kina for at deltage i kinesisk nytår, ventede hendes svigermor og svigerinde i lejligheden i Beijing.

Det viste sig, at de havde planlagt at tage sønnen med tilbage til landsbyen næste morgen. Hun forsøgte at modsætte sig, men hendes mand satte hende på plads.

»Jeg er opdraget til, at kvinder ikke bare er mødre, men også kan arbejde og bruge deres evner. Men de så mig bare som en, der servicerede min mand og hans familie.«

»Jeg var mindre værd end hunden.«

Hun har ikke set sin søn, siden hun besøgte sine svigerforældre til kinesisk nytår i februar 2014 i landsbyen. 

En ny lov fra marts i år, der skulle beskytte kvinder mod vold i hjemmet, har ikke været til megen hjælp. Selv om Dai Xiaolei netop har levet med en voldelig ægtemand, har hun to gange fået afslag på at få forældremyndigheden:

»Jeg var overbevist om, at jeg ville vinde retssagen. Hvordan kunne der ikke blive dømt til min fordel? Min mand havde tæsket mig, og min søn var kun to år dengang. Men sagen har trukket ud, og nu er han allerede fyldt fire år.«

Den 30. november — samme dag som Dai Xiaolei fik afslag på forældremyndigheden ved Folkets 3. Domstol i Beijing — udsendte Kinas højesteret et mødereferat fra de kinesiske domstoles ottende arbejdsmøde om civile retssager.

I referatet står der bl.a., at »af hensyn til det ikke myndige barns interesser vil forældremyndigheden normalt ikke tilkendes den forælder, der har udøvet vold i hjemmet«.

Dai Xiaolei har besluttet sig for at anke sin sag til højesteret, men selv hvis hun opnår forældremyndigheden, er kampen ikke slut:

»Kvinder som mig må også leve med frygten for vold, eller for at vores børn igen bliver taget fra os. Det har ingen konsekvens, hvis manden stjæler vores barn. Heller ikke når det sker anden gang.«

Had

Qi Lianfeng vurderer, at det især er mænd, der tager ekstreme midler i brug og går under jorden med deres børn. Der findes dog ingen kinesisk statistik, der kan underbygge hans skøn.

Med sit kendskab til denne type sager mener advokaten, at det ofte handler om manglen på tillid:

»Stor kærlighed er blevet til stort had. De hader nu deres tidligere partner og ønsker på ingen måde, at deres barn skal være under indflydelse af en, de hader. De frygter også, at modparten skal komme dem i forkøbet og gå i skjul med barnet.«

Hou Tianqiao har ved domstolen fået afslag på at få tilkendt forældremyndigheden. Selv om eksmanden i mere end et år har forhindret hende i samvær, kan politiet intet stille op. Hun håber fortsat på at få rettens ord for, at hun har ret til samvær med sin søn.

»Han forsøger at skære båndet mellem mig og min søn over.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Danmark kan mödre der rette falske anklager mod faderen om incest blive belønnet med forældremyndigheden.
Slemme, slemme kinesere!

Eigil Thomassen

Netop. Eller falske anklager om voldelige mænd. Og i Danmark kan mødre der bortfører deres børn til f.eks. hemmelig adresse eller udlandet blive belønnet med forældremyndigheden.