’Landbrugets samfundsnytte – ikke hektarerne – skal belønnes af EU’

Nu starter den store debat om fremtidens landbrug i EU og Danmark.

I løbet af 2017 skal EU-Kommissionen udarbejde en køreplan for reform af EU’s kostbare, komplicerede og kontroversielle landbrugspolitik. Og som optakt hertil åbner Kommissionen i morgen en 12 uger lang offentlig høringsproces om CAP’en, Common Agricultural Policy, for tiden efter 2020.

Med et årligt budget på næsten 440 milliarder kroner – næsten 40 pct. af hele EU’s budget – er det en ordning med afgørende betydning for 11 millioner landbrugsbedrifter i EU og dermed for mange arbejdspladser og en række følgeerhverv.

Det er derfor også en ordning, hvor rigtig mange interesser er i spil, og hvor der med sikkerhed bliver strid om, hvem der i fremtiden skal have glæde af støtten, på hvilke betingelser, og til hvilke formål den skal ydes.

Ifølge EU-Kommissionen er det overordnede mål med reformen at ’modernisere og forenkle’ CAP’en, men landbrugskommissær Phil Hogan antydede lidt mere om retningen i en tale i Berlin i januar.

»Det er indlysende, at landmænd skal være i frontlinjen for vor indsats for at bremse den globale opvarmning og fremme bæredygtighed,« sagde Hogan.

»For det første må landmænd påtage sig ansvar for at sikre omstillingen. For det andet – og lige så vigtigt – må borgere og beslutningstagere acceptere, at fortsat høje standarder for fødevarekvalitet og -sikkerhed ikke kan kombineres med, at landmænd gør mere for miljøet, med mindre vi målrettet giver landmændene incitament til at udføre dette arbejde.«

»Hvem er bedre end landmænd til at bane vej for en bedre beskyttelse af vand og jord? Hvem er bedre end landmænd til at bane vej for skabelsen af et i sandhed bæredygtigt fødevareproduktionssystem? Hvem er bedre end landmænd til at bane vej for at dække det øgede globale fødevarebehov,« spurgte landbrugskommissæren.

Phil Hogan har i anden sammenhæng sagt, at »den nye CAP er nødt til at omfatte højere ambitioner for miljøet«, samt at landbrugsstøtten skal gøre det lettere at sikre det generationsskifte i landbruget, som i dag vanskeliggøres af meget store bedrifter til høje priser.

Dette er et fingerpeg om, hvad Kommissionen ønsker med reformforslaget. I sidste ende afgøres landbrugspolitikkens indhold af EU-landenes armlægning, under pres og påvirkning af de interesseorganisationer fra erhvervet og fra forbruger- og miljøside, som alle vil gøre, hvad de kan, for at præge resultatet.

’Fasthold hektarstøtten’

De første signaler fra det europæiske landbrugs to store, samarbejdende lobbyorganisationer, Copa og Cogeca, er ikke til at tage fejl af.

Det er afgørende »at sikre en stabil, holdbar CAP, som bevarer både Søjle I og II og direkte betaling til landmændene efter 2020«, skrev generalsekretær for alliancen Copa & Cogeca, Pekka Pesonen, i december i et debatindlæg på landbrugsplatformen ARC2020.

Formanden for Copa, Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild, antydede det samme i et interview med EurActiv.com i oktober:

»Som hidtil må den næste CAP naturligvis understøtte landmændenes indkomster og – allervigtigst – stabilisere dem. Jeg finder det meget vigtigt, at den næste CAP sikrer, at europæiske landmænd kan konkurrere på globalt niveau.«

De to store organisationer er bekymrede for, at EU gradvist vil nedtrappe støtten, herunder især den direkte indkomststøtte til landmanden under den såkaldte Søjle I, der hovedsagelig gives efter, hvor mange hektar landmanden ejer, dvs. uanset hvad og hvordan han producerer. Den direkte støtte lægger beslag på omkring 70 pct. af pengene under CAP’en, men blev ved den seneste reform i 2013 justeret, så nogle af midlerne gives mere målrettet til fremme af grøn landbrugspraksis og landdistriktsudvikling.

Kritikere af den direkte støtte peger på, at den favoriserer landmænd med mange hektar og store bedrifter, selv om det ofte er mindre landmænd, der er mest pressede på økonomien. Samt at en del af den direkte støtte kapitaliseres, dvs. fører til højere jordpriser og højere priser på de rå- og hjælpestoffer, landmanden skal indkøbe.

»For landmændene øger (den direkte støtte) konkurrencen om jord, presser priserne på leje og køb af jord op, bremser strukturelle ændringer, gør det sværere for unge landmænd at komme ind i erhvervet og skaber et nedadgående pres på priserne på produkterne,« skriver Alan Matthews, professor i EU’s landbrugspolitik ved det irske Trinity College, på hjemmesiden CAP Reform.eu.

Samfundsnytten skal honoreres

Nu har så den europæiske sammenslutning af økologiske landmænd, IFOAM EU, spillet ud med sit forslag til en vidtgående reform og en meget anderledes landbrugspolitik. I et åbent brev til kommissær Hogan, afsendt 19. januar, argumenterer IFOAM EU for, at CAP’en trods små forbedringer gennem mange år og reformrunder ikke har fået bragt bæredygtigheden af landbruget i centrum.

»CAP’en leverer utilstrækkelige løsninger til et system, der er brudt sammen,« mener økologernes sammenslutning.

Den siger, at systemet med direkte indkomststøtte ikke har kunnet hindre, at hvert fjerde EU-landbrug forsvandt i perioden 2003-13, men tværtimod har fremmet stadig større og mere specialiserede bedrifter. Samtidig går mindre end 30 pct. af den samlede landbrugsstøtte til aktiviteter til miljø- og klimatiltag, mens sølle 1,5 pct. går til egentlige investeringer i bæredygtige landbrugssystemer.

»Der er brug for en fundamental ny tilgang til CAP’en for at skabe den nye pagt mellem bønder og borgere, der kan styrke den miljømæssige og socioøkonomiske præstation i landbrugs- og fødevaresektoren,« hedder det.

Grundtanken er, at EU-støtten skal honorere landbruget for at levere »fælles goder« til samfundet. Altså ikke en indkomststøtte bestemt af jordarealet og ikke en støtte, der har øget konkurrenceevne og eksport i centrum.

Landbrugets værdi for samfundet skal ikke blot ses i mængden af fødevarer, der kan produceres, men også opgøres i form af bidraget til at beskytte drikkevand og biologisk mangfoldighed, til berigelse af jordens frugtbarhed, til øget dyrevelfærd, til udvikling og liv i landdistrikterne, til mindre afhængighed af importerede hjælpestoffer m.m.

»Frem for at fordele pengene efter hektar eller individuelle handlinger må betalingerne til landbrug være helhedsorienterede. Ud over den produktion, der værdisættes af markedet, må de prioritere de ofte skjulte miljømæssige og socioøkonomiske ydelser, som landmændene producerer og leverer til samfundet som del af den samlede virksomhed på bedriften,« skriver IFOAM EU.

Forslaget

Sammenslutningen påpeger, at der i Europa er en klart voksende forbrugerinteresse for at betale for fødevarer af høj kvalitet, som understøtter bæredygtigheden. Men landmænd, der dyrker økologisk o.l., udgør stadig en ganske lille minoritet i EU, og derfor er der ifølge IFOAM EU brug for at fremme udviklingen via den offentlige støtte og i takt hermed nedtrappe støtten til produktion af lavprisfødevarer til globale markeder.

Dagens landdistriktsprogram under Søjle II kan – inden for sit begrænsede budget – tilgodese visse af de nævnte hensyn, men under dagens CAP fortrækker EU-lande ifølge IFOAM EU typisk at fastholde de fleste af pengene i den direkte hektarstøtte under Søjle I, fordi projekter under søjle II kræver medfinansiering af de enkelte EU-lande.

Økologernes sammenslutning foreslår derfor, at CAP reformeres, så der i fremtiden kun bliver én søjle helt baseret på EU-penge, og at støtten her altså ydes efter de enkelte landbrugs evne til at levere ’fælles goder’ til samfundet.

Man lægger op til en trinvis omlægning af CAP’en, så halvdelen af dagens budget under Søjle I og ti pct. af budgettet under Søjle II fra 2021 placeres i ét nyt støttebudget, og at denne overflytning til det ny system er fuldt gennemført i 2034. På det tidspunkt skal 80 pct. af EU’s landbrugsstøtte uddeles efter landmændenes bidrag til de ’fælles goder’, mens 20 pct. reserveres til ’understøttende tiltag’ i form af f.eks. rådgivning, innovation, udvikling af værdikæder m.m.

I Danmark har Økologisk Landsforening for nylig offentliggjort en 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, som følger IFOAM EU’s tanker hvad angår CAP’en.

Den offentlige høring om EU’s fremtidige landbrugspolitik og -støtte, som åbner i morgen, løber frem til udgangen af april.