Læsetid: 6 min.

Hvor langt rækker præsidentens magt?

Præsident Donald Trump har haft travlt med at skrive dekreter, siden han blev indsat den 20. januar. Men hvor meget magt har han egentlig, hvad har han ikke magt til, og hvem vil kunne stoppe ham? Få nogle af svarene her
Præsident Donald Trump har haft travlt med at skrive dekreter, siden han blev indsat den 20. januar. Men hvor meget magt har han egentlig, hvad har han ikke magt til, og hvem vil kunne stoppe ham? Få nogle af svarene her
1. februar 2017

Vi har fået at vide, at der i USA's politiske institutioner – som i ethvert demokratisk system – findes gensidige kontrolinstanser mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, ’checks and balances’, med henblik på at hindre magtmisbrug.

Så hvordan kan det hænge sammen med, at præsidenten uden videre kan hindre borgere fra syv overvejende muslimske lande med samlet 200 mio. indbyggere i at rejse ind i USA?

At Trump kan beordre opførelsen af en mur mellem USA og Mexico uden at have midlerne til rådighed?

At han kan genoplive olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access Pipeline?

Donald Trump underskriver et af en lang række dekreter i sin første tid som USA’s præsident.
Læs også

Information gennemgår her magten og systemet i USA og har spurgt Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet, hvordan han vurderer systemets indbyggede kontrol og effektivitet.

Den udøvende magt: Det Hvide Hus 

  • Ledes af præsidenten
  • Magtbeføjelser: Udøver og håndhæver lovene vedtaget af Kongressen. Er ansvarlig for at opretholde ro og orden, lede de væbnede styrker samt for at opretholde transnationale relationer; herunder udpegelsen af repræsentanter og diplomater samt højtstående medlemmer af administrationen og regeringen.
  • Kan underskrive traktater. Indbygget kontrol: Senatet skal godkende traktater med 2/3 af stemmerne.
  • Kan nedlægge veto mod love vedtaget i Kongressen. Kontrol: Kongressen kan underkende vetoet med 2/3 flertal.
  • Kan udnævne forbundsdommere og medlemmer af Højesteret. Kontrol: Skal godkendes af Senatet.
  • Kan udnævne ministre og viceministre. Kontrol: Skal godkendes Senatet.
  • Kan udstede dekreter (executive orders). Dette er et officielt dokument underskrevet af præsidenten, der gennemfører regeringens politik. Dekretet er en instruktion til regeringens underordnede organisationer og afdelinger om, hvordan de skal handle på et givent område. Et dekret er juridisk bindende. Kontrol: Et dekret kan ikke stride imod forfatningen eller underkende en lov vedtaget i Kongressen og kan ikke være lige så omfattende som lovgivning. Kongressen kan vedtage en lov, der omstøder et dekret. En præsident kan underkende forrige præsidenters dekreter.

– Hvor effektiv er præsidentens beføjelse til at udstede dekreter?

Niels Bjerre-Poulsen, Center for Amerikanske Studier, SDU: »Dekreter er et vigtigt magtmiddel, fordi det har næsten samme status som lovgivning, så længe de ikke er i strid med eksisterende lovgivning. Svagheden ved dekreter er, at de kan omstødes af en ny præsident. Kongressen kan lave lovgivning, der omstøder dekreter, og domstolene kan afvise dekreter, der er forfatningsstridige eller strider imod eksisterende love.«

Den lovgivende magt: Kongressen 

  • Består af to kamre: Repræsentanternes Hus med 435 medlemmer (mellem 1 og 53 pr. stat) og Senatet med 100 medlemmer (to pr. stat).
  • Magtbeføjelser: Vedtager lovgivning, regulerer handelsaftaler med andre lande, kan erklære krig, har magten til at opkræve skatter og bevilge penge, vedtager finansloven.
  • Kan desuden føre rigsretssager mod præsidenten, dommerstanden og føderale embedsmænd.
  • Kan godkende eller afvise præsidentens udnævnelser.
  • Kan holde høringer, starte undersøgelser og afkræve vidnesbyrd eller beviser.

– Men hvor effektiv er kontrollen?

Niels Bjerre-Poulsen: »Kongressen kan lave lovgivning, der omstøder dekreter. En præsident vil sandsynligvis nedlægge veto mod en sådan lov, hvorefter der kræves 2/3 flertal for at gennemføre loven. I øjeblikket er der republikansk flertal i begge kongressens kamre, så man kunne forstille sig at nogle republikanere vil gå langt, før de modsætter sig Trump, fordi de gerne vil have egne tiltag gennemført. Det er måske for tidligt at konkludere endnu, men på den anden side har Trump allerede taget så drastiske skridt, og de republikanske ledere har vist, at de er parate til at gå rigtig langt.«

Den dømmende magt: Domstolene

  • Kan fortolke love eller erklære dem i modstrid med forfatningen. Indbygget kontrol: Kongressen kan anlægge rigsretssag imod en dommer. Præsidenten kan udnævne dommere, når stillinger bliver ledige.

– Hvor effektivt er kontrollen?

Niels Bjerre-Poulsen: »Kontrollen fungerer godt ved domstolene. Vi har allerede set, at de føderale domstole har bremset nogle af immigrationssagerne, og man har tidligere set sager anlagt på vegne af f.eks. Guantánamo-fanger. Der er mange muligheder for at lægge sag an. Nogen skal tage initiativet, men lige nu ser vi f.eks., at der møder masser af jurister op i lufthavenene. Statsadvokater i delstaterne Massachusetts og Washington har også anlagt sag imod indrejseforbuddet.«

Kilder: voanews.com, Newsweek, conservativereview.com, CNN, Wikipedia.

Obama-care 

Trump lovede under valgkampen at fjerne Obama-care, men ændrede senere løftet til, at han ville bevare nogle af de gode ting ved systemet. Hans dekret på området er ifølge Bjerre-Poulsen et pålæg om, at myndighederne ikke skal håndhæve, at folk skal købe forsikring. 

»Han forsøger på den måde at undergrave økonomien i systemet, men han kan ikke ophæve lovgivningen gennem dekretet,« forklarer han.

Det kan dog nu ske gennem lovgivning i Kongressen, men Trumps løfter om bevare de gode ting, samtidig med at han undergraver økonomien i systemet, gør det endnu sværere at levere det, han har lovet vælgerne, påpeger Bjerre-Poulsen.

Klimaindsatsen 

Præsident Obama nåede at sætte et markant aftryk på USA’s klimapolitik, men de fleste beslutninger blev gennemtvunget via præsidentielle dekreter og altså uden om Kongressen. Det gælder både bygningen af de omdiskuterede olieledninger Dakota Access Pipeline og Keystone XL fra Canada til Texas, som Obama afviste at godkende i 2015 samt klimaaftalen fra Paris, og som han underskrev udenom Kongressen i april 2016 med det argument, at den var en opdatering og videreførelse af Rio-traktaten fra 1991.

Præsident Trump lovede allerede i valgkampen, at de fleste af Obamas grønne tiltag ville blive tilbagerullet, og det tog da også blot fire dage for Trump som præsident at omgøre Obamas stop for Keystone XL og Dakota Access olieledningerne. Men gennemførelsen af begge beslutninger er stadig behæftet med usikkerhed.

Trump vil også gøre op med de krav til faldende CO2-udledninger fra kulkraftværker og biler, som Obama har fået indført igennem det nationale miljøagentur, EPA. Det kan Trump gøre, da de fastsatte standarder ikke er lovgivning godkendt af Kongressen. Trump kan derimod ikke gøre noget ved de klimapolitiske initiativer, der er taget på delstatsniveau. Det gælder eksempelvis delstaters planer om udbygning af vedvarende energi, nedbringelse af CO2 og fremme af CO2-fri transport.

Immigrations-forbuddet 

Det dekret, der har skabt størst røre både i USA og internationalt, er indrejseforbuddet for personer fra syv muslimske lande og forbuddet imod adgang til USA for syriske flygtninge. Selv om domstolene allerede har mildnet dekretet ved at lade dem, der var ankommet med lovlige papirer, komme ind, er det stadig for tidligt at sige, hvor meget de vil kunne moderere dekretet, mener Niels Bjerre-Poulsen.

»I forhold til indrejseforbuddet er der stater, der har lagt sag an, og de mener, at de har en god sag. Den fyrede justitsminister, Sally Yates, har også udtrykt tvivl om, hvorvidt det er lovligt, men vi må vente på, at der falder dom,« siger han, men mener generelt, at immigrationsområdet er det område, hvor Trump kan gøre mest, bl.a. ved at ophæve nogle af de dekreter, Obama udstedte på området.

»Men det kræver også, at delstaterne er villige til at samarbejde, og de er i virkeligheden også en form for kontrolinstans i forhold til præsidentens magt. Delstaterne kan f.eks. sige, at de ikke har mandskab til at finde dokumentløse immigranter,« påpeger han.

Muren mod Mexico 

Den 25. januar underskrev præsident Trump et dekret, der godkendte bygningen af en 3.000 km lang mur på grænsen mellem USA og Mexico som lovet under sin valgkampagne. Opførelsen vil koste mellem 10 og 20 mia. dollar, og selv om Trump også lovede sine vælgere, at det ville blive Mexico, der kom til at betale for muren, har han erkendt, at det i første omgang vil være USA selv, der må finansiere byggeriet.

Det er svagheden i hans dekret, mener Niels Bjerre-Poulsen: »Finansieringen af muren skal gennem Kongressen. Han lovede godt nok, at Mexico ville komme til at betale gennem straftold på varer importeret fra landet, men da det viste sig, at det blot ville betyde, at varerne blev dyrere for de amerikanske forbrugere, trak han hurtigt det forslag igen. Derfor kræver det, at republikanerne i Kongressen vedkender sig, at muren vil sprænge et kæmpe hul i budgettet.«

Det gør Trumps dekret til »en hensigtserklæring« snarere end politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Det hænger formentlig sammen på den måde, at 'Checks and Balances' er ved at være en saga blot.
Demokratierne allevegne er blevet underløbet af en Mafia af finans-og business interesser - og i USA, tilmed knyttet til de mørkeste og mest diabolske ekstremistiske ideologier.

Tiden er reelt løbet fra de demokratiske instiuttioner og mekanismer. De eksisterer kun på papiret. Fusionen af politik og mafia er nu fuldkommen. Og det er forretnings- og finansverdenen, der binder det hele sammen.

/O