Læsetid: 4 min.

»I det mindste var der et lig at begrave...«

Både den irakiske regering og det internationale samfund svigter Iraks befriede områder. Størstedelen af Fallujah og Ramadi ligger stadig i ruiner halve og hele år efter befrielsen
Ifølge Norwegian Refugee Council er blot 47.000 indbyggere vendt tilbage til Ramadi, 43.000 til Fallujah og 22.000 til det østlige Mosul efter Islamisk Stat er blevet nedkæmpet. Her set et foto fra Fallujah januar 2016.

Ifølge Norwegian Refugee Council er blot 47.000 indbyggere vendt tilbage til Ramadi, 43.000 til Fallujah og 22.000 til det østlige Mosul efter Islamisk Stat er blevet nedkæmpet. Her set et foto fra Fallujah januar 2016.

AP/Polfoto

31. januar 2017

Efter mere end et år som intern flygtning regnede Osama Ismail med, at det var sikkert at vende hjem til Ramadi med sin familie. Byen var jo blevet befriet fra Islamisk Stat, så det var på tide at vende hjem og se, hvad der var tilbage af familiens hus.

Og der var faktisk et hus endnu. Ismail og hans kone var flygtet over hals og hoved med deres fire børn og havde efterladt tøj og indbo. Forsigtig gik han ind i det rum, der havde været deres soveværelse.

Og så lød der en kæmpe eksplosion, som kastede den 42-årige folkeskolelærer ind mod muren. Han var død på stedet, fortæller flere familiemedlemmer til den amerikanske avis Los Angeles Times.

Familien Ismails hus var som titusindvis af andre bygninger i Ramadi blevet mineret af Islamisk Stat, før de forlod byen på flugt fra den fremrykkende irakiske hær.

»Men i det mindste var der et lig at begrave,« som en af familien Ismails fjernere slægtninge, sheik Qahtaan Rashid siger til Los Angeles Times.

Livsfarligt

Selv om det nu er mere end et år siden, Ramadi blev befriet fra Islamisk Stats grusomme styre, ligger store dele af byen stadig i ruiner. Kun tyve procent af bygningerne er beboelige og brugbare, fortæller Becky Bakr Abdulla fra hjælpeorganisationen Norwegian Refugee Council, NRC. Og samme billede tegner sig i storbyen Fallujah, som blev befriet for mere end seks måneder siden.

Her er kun ti procent af byen beboelig, både på grund af minefaren, og fordi hverken den irakiske regering eller det internationale samfund prioriterer rydningen og genopbygningen af de befriede områder.

»Vi ser det samme billede i alle de befriede byer,« siger Becky Bakr Abdulla og forudser, at det kommer til at vare rigtig mange år, før de områder, der har været under Islamisk Stats kontrol, kommer på fode igen.

Ifølge NRC er blot 47.000 indbyggere vendt tilbage til Ramadi, 43.000 til Fallujah og 22.000 til det østlige Mosul.

»Det er stadig forbundet med absolut livsfare at vende tilbage til store dele af Fallujah, Ramadi og Mosul,« siger Becky Bakr Abdalla og fortæller, at minerydningen går uhyre langsomt. Arbejdet med at fjerne de mange tusinde lureminer samt efterladte sprængstoffer og ammunition går meget langsomt, selv om arbejdet ifølge Los Angeles Times sker i et samarbejde mellem den irakiske regering og flere internationale organisationer, herunder FN.

I Ramadi og Fallujah vidner bannere med ordene »ingen adgang« mange steder om, at huse og gader ikke er ryddet endnu. Og andre dele af byerne er reduceret til ruiner. De skal ryddes fuldstændigt og bygges op igen, hvilket kræver både tid og ressourcer.

Kostbar krig

Og det er netop et af problemerne, siger NRC og flere eksperter.

Med oliepriser på den forkerte side af 50 dollars og en meget dyr krig mod Islamisk Stat har den irakiske regering store problemer med at finansiere genopbygningen.

Premierminister Haider al-A Abadis regering »mangler både fokus og ressourcer til at gennemføre den genopbygning, som der er brug for,« siger Irak-analytiker Omar Lamrani fra det private efterretningsfirma Stratfor til det franske nyhedsbureau AFP. »Bagdads økonomiske situation er presset på grund af olieprisen, krigens store omkostning samt korruption og nepotisme i regeringsadministrationen.«

Mohammed Haimour, talsmand for guvernøren i Anbar-provinsen, hvor både Ramadi og Fallujah ligger, bekræfter, at regeringen mangler ressourcer til at sætte turbo på genopbygningen.

»Regeringen i Bagdad gør, hvad den kan, for at hjælpe, men der er kun penge til at stabilisere sikkerhedssituationen og sørge for basale fornødenheder,« siger han til Los Angeles Times og håber, at det internationale samfund vil træde til med økonomisk støtte.

I Fallujah og Ramadi mangler der imidlertid stadig vand, varme og strøm i store dele af byerne. Og skolesystemet er kun så småt ved at komme i gang igen. For nylig genåbnede dele af Fallujahs Universitet, men der er lang vej, før uddannelsessystemet er reetableret.

Farlig cocktail

På længere sigt kan den langsomme genopbygning i den oprørske sunni-trekant vest for Bagdad blive et stort problem for stabiliteten i Irak.

Mistilliden til den irakiske regering har ifølge de fleste eksperter været en stærkt medvirkende årsag til, at det var relativt let for Islamisk Stat at erobre de sunni-dominerede områder af landet i 2014. Og den manglende indsats for at bringe de hovedsageligt sunnimuslimske storbyer på fode igen, kan få situationen til at eksplodere igen.

Mange iagttagere mener, at der skal et egentligt magtskifte til i Bagdad til, hvis forholdet til Iraks marginaliserede sunni-befolkning virkelig skal ændres. Men efter tre års krig mod Islamisk Stat og en tilsvarende periode med total politisk lammelse i Bagdad, har de svært ved at se, hvordan Irak igen kan blive stabilt.

»Konflikten i Irak handler ikke kun om, hvorvidt sunnierne skal have mere indflydelse, selvstyre og økonomisk udvikling,« siger den irakiske jurist og demokratiforkæmper Zaid Al-Ali, der for nylig udgav bogen The Struggle for Iraqs Future.  

»Det handler først og fremmest om at få genindført lov og orden i Irak og om at få reformeret det politiske system,« siger han. »Men så længe der sidder en bande kriminelle og korrupte politikere i regeringen og i det irakiske parlament, er der ingen, der kan have tillid til hverken regeringen eller systemet,« siger han.  

For Norwegian Refugee Council er det vigtigste imidlertid, at flygtningene fra Ramadi, Fallujah og Mosul ikke bliver tvunget til at vende tilbage, før sikkerheden og de mest basale forhold er i orden.

I alt er 3,3 millioner irakere fordrevet fra deres hjem på grund af Islamisk Stats invasion og den efterfølgende krig for at standse deres selvbestaltede kalifat. Og presset på lejrene øges, efterhånden som de civile i Mosul slipper ud af den belejrede by.

Ifølge Becky Bakr Abdulla er 180.000 civile sluppet ud, men omkring 750.000 befinder sig stadig i krydsilden imellem islamisk Stat, koalitionens bomber og de irakiske sikkerhedsstyrker.

»Der er et voksende pres på de oprindeligt fordrevne for at forlade lejrene og vende hjem, simpelt hen for at få plads til de nye familier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det gør Gaza også. De lever oveni, i et lukket kontrolleret fængselslignende område, som en bevist militær strategi. Har det overhovedet nogens interesse?????