Læsetid: 6 min.

Når de hører en som Trump tale grimt om kvinder, tænker de: ’Vi er stadig på toppen’

Populister stiller altid de rigtige spørgsmål, men de leverer de forkerte svar, siger den bulgarske tænker Ivan Krastev. Derfor er det vigtigste ved Trump ikke, hvad han kommer til at gøre, men hvad han allerede har betydet for vores forståelse af verden
Ivan Krastev er leder af tænketanken Liberal Strategies i Bulgarien, hvor han beskæftiger sig med demokratiets udvikling. Han er i Danmark i denne uge for at tale til Tænketanken EUROPA’s årskonference om den aktuelle disruption af de europæiske demokratier, og hvordan man kan redde det liberale demokratis værdier.

Ivan Krastev er leder af tænketanken Liberal Strategies i Bulgarien, hvor han beskæftiger sig med demokratiets udvikling. Han er i Danmark i denne uge for at tale til Tænketanken EUROPA’s årskonference om den aktuelle disruption af de europæiske demokratier, og hvordan man kan redde det liberale demokratis værdier.

Sigrid Nygaard

28. januar 2017

Forestil dig, at du har to butikker i nogenlunde samme afstand fra dit hjem. De har de samme varer, og den ene er marginalt billigere end den anden. Men i den butik med de højere priser er personen bag disken af samme etnicitet som dig. Hvilken butik ville du vælge?

Ivan Krastev stopper et øjeblik i sin anekdote, som om spørgsmålet kræver overvejelse. Men vi kender allerede svaret. Klassisk økonomisk visdom ville sige, at du vælger butikken med de laveste priser.

»Men da man udførte dette som et eksperiment i USA, viste det sig, at folk går til den butik med personen fra deres egen etniske gruppe, så de kan tale deres bulgarske sprog eller deres danske sprog,« fortæller Ivan Krastev.

»Vi har en idé om det økonomisk rationalle individ, men det er ikke sådan, det hænger sammen. Nogle af de store økonomiske problemer behøver man heller ikke italesætte på den måde, som økonomer ville gøre det, og det er det, som Trump har forstået.«

Ivan Krastev er leder af tænketanken Liberal Strategies i Bulgarien, hvor han beskæftiger sig med demokratiets udvikling. Han er i Danmark i denne uge for at tale til Tænketanken EUROPA’s årskonference om den aktuelle disruption af de europæiske demokratier, og hvordan man kan redde det liberale demokratis værdier.

Hans venstre øjenlåg dækker skråt ned over øjet, mens han skæve smil trækker op mod højre. Det giver et indtryk af ham som en permanent skeptisk iagttager af verden, og Ivan Krastev har da også for vane at indlede offentlige optrædener med den ansvarsfraskrivelse, at han er fra Bulgarien.

Og at bulgarere er kendt for at være verdens måske mest pessimistiske folk. Så er forventningerne ligesom afstemt til de få håbefulde budskaber, han trods alt leverer.

Kvindehadet

For Ivan Krastev at se, er det en fejl at tro, at vi kan forstå demokratiets krise ud fra økonomiske betragtninger om øget ulighed. Dermed er svaret på krisen heller ikke blot at sikre en mere fair fordeling af de økonomiske goder, hvilket ellers dominerede dagsordenen på det netop afholdte World Economic Forum i Davos.

I stedet handler det om, at den politiske elite har mistet forståelsen for, hvordan livet opleves for almindelige mennesker, og derfor har folk mistet tilliden til politikerne.

»Erfaringer eller oplevelser er noget, vi stoler meget på. Og du kan ikke forstå min oplevelse bedre end mig, for du ved ikke, hvordan det føles.« 

»Derfor er det vigtigt at se demokrati som repræsentation ikke bare af forskellige gruppers interesser, men af forskellige gruppers erfaringer. Vi må prøve at forstå, hvordan vi kan gøre hinanden klogere ikke bare på, hvad folk vil have, men også hvorfor de vil have det,« siger Ivan Krastev.

Lederen af det østrigske Frihedsparti, Norbert Hofer, under valgkampen. Partiets anti-immigrant og anti-EU dagsorden fik stor, men ikke afgørende tilslutning ved det netop afholdte valg i Østrig
Læs også

Fra en hvid amerikansk arbejders synspunkt er årsagen til hans problemer måske billige importerede varer fra Kina. Så når Trump lægger sig ud med Kina, er det noget, han kan forstå.

»Det føles bestyrkende, når folk oplever, at der er nogen, der taler det samme sprog som dem, og siger, hvad de tænker: America first,« siger Ivan Krastev.

Det er ud fra samme forklaringsmodel, man skal forstå Trumps kvindehadske retorik, mener han. Et af de store problemer for unge amerikanske mænd i servicesektoren er, at der for første gang nogensinde er flere kvinder end mænd på universitetet.

»Du ved som blue collar-arbejder, at du ikke er i toppen af hierarkiet. Men du er hvid, og du er mand, så du føler dig forbundet til magten. Men så har du pludselig en sort præsident, og du har de her kvinder fra din egen generation, som klarer sig bedre end dig. Det har skabt den vrede. Og når de hører en som Trump tale grimt om kvinder, tænker de: ’vi er stadig på toppen, vi kan tillade os at gøre sådan’. Sådan en oplevelse kan ikke adskilles fra den økonomiske interesse, men du kan ikke regne dig frem til den baseret på folks indkomstniveau.«

Truslen

Paradoksalt nok var det venstrefløjen, der først begyndte at fokusere på identitetspolitik, påpeger Ivan Krastev.

I gamle dage centrerede den politiske kamp sig om økonomisk politik, mens eksempelvis udenrigspolitikken blev holdt udenfor. Forholdet til fremmede magter blev opfattet som for vigtig til at blive overladt til vælgerne.

Men i dag i EU især bliver mange af de makroøkonomiske beslutninger truffet uden for den reelle politik. Finanspagten lægger loft på budgetunderskuddet i eurolandene og Danmark på samme måde, som udenrigspolitikken før lå fast.

I stedet har identitetspolitik erstattet den økonomiske politik som partiernes kampplads.

Venstrefløjen begyndte at tale for de etniske mindretals rettigheder og for frigørelsen af de seksuelle mindretal. Men modreaktionen har været, at flertallet er begyndt at spille samme spil.

»Flertallet er begyndt at føle sig som et truet mindretal. Det er en demografisk frygt baseret på indvandring og fremkomsten af robotter, der kan overtage deres job. Så derfor vil de have verden, som den var før.«

Problemet med populisterne er, at de, som forskeren Jan Werner-Müller påpeger, mener at tale på vegne af det ’sande folk’. Derfor er populister aldrig imod valg, men de er imod alle former for begrænsninger af flertallets magt, siger Ivan Krastev.

»Fjenden er uafhængige instanser som centralbanker eller de frie medier. De mener, at flertallet har ret til at beslutte alt. Dette er en type autokrati, som er meget farlig, for du vil ikke været mindretal i sådan et system.«

Den liberale tese er, at populismen vil være selvudslettende på grund af deres fejlagtige økonomiske politik, men det tvivler Ivan Krastev på. Victor Orban klarer sig fint i Ungarn, og Donald Trump kommer til at klare sig fint i USA, i hvert fald de første år.

»Populister er gode til at omdefinere spørgsmålet. Dilemmaet for nye regeringer er altid, om de vil skære i skatterne eller hæve de offentlige udgifter. Trump sagde, at han ville gøre begge dele.«

Systemskiftet

Ivan Krastev taler afdæmpet og uden store armbevægelser, men i en konstant strøm af ord, der går et hak op i hastighed og en grad ned i volume, når han pludselig indskyder en sætning i sit eget ræsonnement og springer fra identitspolitik over de sociale mediers ekkokamre til erfaringerne fra kommunismen, så man skal spidse ører for at følge med, når Krastev med sin bulgarske accent pludselig lufter tanken om, at valget af Trump er et systemskifte, der kan sammenlignes med Berlinmurens fald.

»Det vigtigste ved Trump er ikke, hvad han kommer til at gøre. Det vigtigste er, at selve hans sejr har ændret på den måde, folk opfatter verden

Det, som vi i går tog for noget positivt, er i dag blevet negativt. Pludselig er modstanden mod frihandel blevet mainstream. De åbne grænser, som vi drømte om i går, frygter vi i dag.

»Ikke alene er din opfattelse af verden blevet ændret, men du har ikke et sprog for det. Hvis du begynder at sige, at åbne grænser er godt, stopper folk med at lytte efter. For det er ikke deres oplevelse. Og hvis du siger, at åbne grænser er noget skidt, hvad så med Den Europæiske Union?«

På sin vis har Trump også rystet opfattelsen af, at demokrati altid er den bedste styreform, mener Ivan Krastev. Under Den Kolde Krig var det normalt at tale om demokrati som en skrøbelig størrelse, der kunne bryde sammen. Men den kritiske distance forsvandt med Berlinmurens fald, indtil Trump viste, at demokrati også kan føre til ustabilitet.

Her ser Ivan Krastev en væsentlig forskel mellem Vest- og Østeuropa, hvor mange selv har oplevet et system kollapse i deres egen levetid.

»For de fleste af os virkede det så stabilt som naturens orden,« siger Ivan Krastev og udleder to lektioner af kommunismens fald:

»For det første kan det ske meget hurtigt. Alle politiske systemer er stabile, så længe de opleves stabile i folks hoveder. For det andet: Når de begynder at kollapse, vil noget som i går var utænkeligt, begynde at blive set som noget uundgåeligt. En del af legitimiteten ved et hvilket som helst projekt er, at vi ikke kan forestille os, hvordan det skal slutte. Vi prøver at se den verden, vi lever i, som naturlig. Men det er i øjeblikket ved at kollapse.«

Det mest optimistiske, Ivan Krastev kan sige, er, at alle nu forventer det værste ved de europæiske valg i Holland, Frankrig og Tyskland i år, så det faktisk vil opleves positivt, hvis EU alligevel består:

»Evnen til at overleve er en ressource i sig selv,« siger Ivan Krastev og smiler sit skæve smil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Aagaard
Benno Hansen, lars søgaard-jensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant spørgsmål.

Man kan også forestille sig, at varerne i den dyre fødevarebutik er dyrket i Mexico, og er blevet 25% dyrere fordi de er pålagt med en grænse-mur-told på 20% samt told af disse 20% = 25%.

Vil du så handle i denne butik, hvor ejeren hedder Donald J. Trump, og har samme holdninger som dig?

Og hvad nu hvis disse nødvendige varer findes i alle butikker til denne forhøjet pris. Fordi dit land ikke selv er i stand til at dyrke dem, men må importere dem fra Mexico, som den præsiden du har valgt, har pålagt denne strafafgift.
- Vil du så fortsat stemme på denne Donald J. Trump, som har påført dig og alle andre fattige disse ekstra omkostninger, men også har samme holdninger som dig?

Interessant betragtning om den racistiske og sexistiske mentale 'overbygning' på den økonomiske ulighed som forklaring på Trump og hans højreradikale fæller i EU - og kan man tilføje deres falden på halen for Putin, Erdogan og slige typer.

»Du ved (...) , at du ikke er i toppen af hierarkiet. Men du er hvid, og du er mand, så du føler dig forbundet til magten. Men så har du pludselig en sort præsident, og du har de her kvinder fra din egen generation, som klarer sig bedre end dig. Det har skabt den vrede. Og når de hører en som Trump tale grimt om kvinder, tænker de: ’vi er stadig på toppen, vi kan tillade os at gøre sådan’. Sådan en oplevelse kan ikke adskilles fra den økonomiske interesse, men du kan ikke regne dig frem til den baseret på folks indkomstniveau.«

Kun gælder det, så langt fra kun "blue-collar arbejdere", som Ivan Krastev anfører og syntes at tro (?). Historisk snarere tværtimod i hver fald for den organiserede arbejderklasse, men derimod for alle 'mentale småborgere', der hævder deres undermåler ego'er ved at sparke nedad og krybe opad i velkendt fascistoid stil. Dvs. småborgeren og flipproletaren som det hed i gamle dage, den især uorganiserede arbejder samt forsmåede genier og mange andre fra borgerskab, intellektuelle og småborgerskab mv. udgør vel idag som tidligere, den sociale rygrad i det diktatoriske "folket".

Hertil kommer (stor)borgerskabet, der i kynisk egeninteresse, som i 30'ernes fascistiske og nazistiske Europa, troede og åbenbart stadig tror (?), de kunne/kan ride på ryggen af tigeren og bruge den mod arbejderklassen generelt, kun for at opdage, som præsident Kennedy senere anførte, at de endte og stadig ender inden i den!

OG hvis man tror, vi kan snakke Trump & hans europæiske Co.med følge af mentale undermålere m/k fra det, så læs lige her:
https://www.information.dk/moti/2017/01/trumps-brug-begrebet-folket-varsel

Philip B. Johnsen

Eksponentiel vækst er selvskadende/-ødelæggende adfærd.

Der er massere af muligheder tilbage for kapitalisme, til den dag der ikke er flere tilbage.

De menneske skabte klimaforandringer burde vække stof til eftertanke.

Her er et konkret eksempel på udfordringen, når konstant publiceret politisk og journalistisk løgn, om den såkalte ’frihandels’ og økonomisk væksts lyksaligheder, er blevet mainstream, så er en ny Donald Trump's løgn, udlagt som også værende en mainstream sandhed vanskelig at udfordre, når man ikke er en pind bedre selv.

Estimeret 42.000 midlertidige jobs i US i kølvandet og en store fordel, for ’kortsigtede økonomisk vækst’ for Canada, til skade for alle mennesker i verden, forstærket med den nye skadelige EU CETA såkalte ’frihandel aftale’ mellem EU og Canada.

EU’s ansvarsfralæggele er nu igen et globalt problem, hjulpet på vej, ved fortielse af kendt fakta, af hjemlige politiske og jounalistiske medløbere.

"Two orders reviving the Keystone XL pipeline and Dakota Access piplines.

He also signed three other related orders that would:
Expedite the environmental permitting process for infrastructure projects related to the pipelines; direct the Commerce Department to streamline the manufacturing permitting process; and give the Commerce Department 180 days to maximize the use of U.S. steel in the pipeline."