Læsetid: 7 min.

Hun opgav livet som migrantarbejder og rejste hjem for at gifte sig med ham, hun mødte i nattoget

Hvert år rejser millioner af unge fra Kinas landområder for at knokle sig til et bedre liv i byerne. Den unge kvinde Wang Baoxia er nu rejst den anden vej. Hun har opgivet livet som migrantarbejder og er flyttet tilbage til provinsen for at blive gift med den mand, hun mødte på sin vej ud for at finde lykken
Migrantarbejdere i en kinesisk storby: millioner af kinsere har taget turen fra den fattige provins til storbyerne for at arbejde, men livet kan også være hårdt og mulighederne begrænsede der. Foto: Greg Baker/AP

Migrantarbejdere i en kinesisk storby: millioner af kinsere har taget turen fra den fattige provins til storbyerne for at arbejde, men livet kan også være hårdt og mulighederne begrænsede der. Foto: Greg Baker/AP

9. januar 2017

MAIJISHAN— Første gang Wang Baoxia forlod den mellemstore by Longnan i Gansu-provinsen for at finde arbejde 2.000 kilometer mod sydøst i Zhuhai ved kysten i Guangdong-provinsen, mødte hun sin kommende mand, Lille Cai, på nattoget.

Sommerferien var slut, og toget var fyldt med studerende og migrantarbejdere, der ligesom dem selv søgte væk fra arbejdsløshed og fattigdom i Gansu. Den nordvestlige provins er et af Kinas mest tilbagestående områder, hvor godt en fjerdedel af befolkningen på 26 millioner lever i fattigdom.

De nye venner skiltes, da han skiftede tog for at rejse videre til sit universitet i Jiangxi, 16 timer med tog fra hendes endestation. I de næste fire år bevarede de kontakten, mens de hver for sig forsøgte at finde en vej til et bedre liv.

Nu er de gift og er flyttet hjem til Gansu-provinsen, hvor de bor sammen med hans forældre i deres landsby ved Maijishan, der er kendt for sine omkring 1600 år gamle buddhistiske udgravninger. Sammen har de opbygget et lille gæstested for folk, der skal besøge den historiske turistattraktion.

Migrantarbejdere som Wang Baoxia har i tre årtier båret den kinesiske vækst fremad, men de seneste års lavere økonomiske vækst, risiko for arbejdsløshed og stigende leveomkostninger har fået flere migrantarbejdere til at opgive drømmen om byen.

Antallet af migrantarbejdere, der flytter fra land til by, er faldet siden 2010, viser tal fra Kinas Nationale Statistikbureau. Omkring to millioner migrantarbejdere er lige som Wang Baoxia og hendes mand rejst hjem for at starte en lille virksomhed, skriver det kinesiske nyhedsburau Xinhua.

Landsbylivet

Jeg taler med Wang Baoxia en morgen, mens hun står uden for sit hus og renser sin tre-årige datters sko fri for mudder. Da hun er færdig, fejer hun gården. Alt skal være præsentabelt, hvis et par turister skulle finde på at trodse vinterkulden og komme forbi til en overnatning.

Indbyggerne i de små landsbyer ved Maijishan må ikke længere dyrke jorden i den fredede park. I stedet lever de fleste af at tilbyde overnatning, transport eller souvenirs til turister.

I vintermånederne har de ikke travlt, og Wang Baoxia står op, når det passer hende. I dag blev det for sent til at kunne nå at følge datteren hen til børnehavens bus. Bussen kører ikke helt op til landsbyen, så de skal selv køre hende de første knap 15 kilometer ned af bjerget til landsbyen Ganquan. Det er også her, de køber grøntsager og andre fornødenheder, når der er torvedag hver tredje dag:

»Når man bor her, skal alting planlægges i god tid. Det er ikke ligesom inde i byen, hvor man bare kan gå hen i supermarkedet.«

Det er kun et par måneder siden, datteren begyndte i børnehave. Indtil da fulgte hun bare med rundt, når Wang Baoxia eller hendes svigermor vaskede tøj, gjorde rent eller lavede mad. Decideret børnepasning har de ikke brug for her, hvor der altid er en voksen til at holde øje. Jævnaldrende børn er der til gengæld ingen af, så Wang Baoxia syntes, det var bedst, at datteren kom i børnehave.

Wang Baoxia er den yngste kvinde i landsbyen, men det generer hende ikke. Om sommeren er der masser af liv og snakkende gæster, men vintermånederne kan føles lange. Her er hverken biograf, shoppingcenter eller andre forlystelsesmuligheder, som dengang hun boede i byen. Det savner hun af og til, men til gengæld har hun langt færre bekymringer om arbejde og økonomi, fortæller hun

Kompromiset

Det er knap fem år siden, Wang Baoxia kom til landsbyen første gang. Hendes vej hertil har krævet vedholdenhed og kompromiser.

Hun droppede ud af gymnasiet, da hendes mor døde, og begyndte at arbejde som sekretær ved den lokale statsejede mine. Egentlig havde hun håbet på at få en uddannelse, men hendes beskedne økonomiske bidrag til familien var vigtigere end bøgerne.

Efter tre år blev den lokale mine privatiseret, og de fleste ansatte blev afskediget.

Det var der, Wang Baoxia besluttede sig for at rejse sydpå til Zhuhai sammen med sin lillesøster for at finde bedre jobmuligheder.

I alt boede der sidste år 277,5 millioner migrantarbejdere i de kinesiske byer, der er flyttet fra landet for at finde arbejde, viser en opgørelse fra Kinas Nationale Statistikbureau. Det svarer til mere end den samlede befolkning for Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Tilsammen udgør de 36 procent af Kinas arbejdsstyrke på 770 millioner mennesker.

I nattoget på vej mod et nyt liv fik Wang Baoxia et blandet indtryk af den mand, hun senere blev gift med.

Først hjalp han med at jage nogle mænd væk, der havde taget hendes plads, og senere på natten fulgte han hende på toilettet gennem den mørke overfyldte togvogn, hvor passagerer uden siddeplads lå og sov på gangen.

Han var galant nok, syntes hun, men hun kunne ikke udstå hans smasken.

»Jeg tænkte, at han med de manerer helt sikkert var fra landet langt inde i bjergene.«

Med den baggrund var han langt fra hendes idealer for en potentiel ægtemand. Alligevel gik hun med til at udveksle telefonnumre, så de kunne holde kontakt.

Han ringede tit og talte længe. For hende var han en blandt flere bejlere, men for ham var hun den eneste ene.

Wang Baoxia griner og læner sig tilbage i sofaen. Vi er rykket indenfor for at få varmen ved ovnen i den lille spisestue. Udover soveværelserne er spisestuen det eneste sted i huset, hvor man ikke behøver at have overtøj på for at holde varmen.   

Wang Baoxia og hendes datter.

Laura Dombenowsky

 

Modgang

I et stykke tid havde de travlt med hvert deres og mistede kontaktet. Men da Wang Baoxia et års tid senere ringede til Lille Cai viste det sig, at hele hans verden var forandret.

Hans far var kørt galt på motorcykel, og pludselig stod familien med regninger til hospitalet og krav om erstatning fra den mand, han havde påkørt. Lille Cai måtte droppe sine studier og begynde at arbejde i stedet.

Til Wang Baoxias overraskelse opgav han ikke sin drøm om at blive ingeniør. I stedet sparede han selv sammen til sine studier. Med et var Lille Cai i hendes øjne blevet en mand, der kunne tage ansvar og kæmpe for noget:

»Jeg vidste ikke, at han kunne klare så megen modgang.«

Selv var Wang Baoxia i mellemtiden flyttet 1.300 kilometer mod nordøst for at finde et job i Wenzhou i Zhejiang-provinsen. Der boede hun sammen med tre andre piger og arbejdede som tøjsælger. Hun knoklede, men kom aldrig til at tjene lige så godt som i Zhuhai. Hendes situation var ikke optimal, og hun tænkte på at flytte igen for at finde et nyt job.

Ægteskab

Men familien derhjemme begyndte at lægge et nyt pres på Wang Baoxia. Hun var blevet 22 år, og hendes familie ønskede, at hun skulle komme hjem og finde en mand fremfor at tjene penge.

I den tid ringede Lille Cai til hende hver aften, når hun fik fri klokken 23, og de talte sammen i et par timer.

De talte om alting, men aldrig om følelser.

Efter et lille års tid inviterede han hende til at besøge ham, så de kunne følges hjem til det kinesiske nytår.

Wang Baoxia var nervøs, da hun rejste afsted. Der var gået mere end fire år siden, de havde set hinanden den ene gang på toget.

Da han tog imod hende på perronen, så han anderledes ud, end hun huskede. Han førte hende hjem til et hotel, hvor han til hendes overraskelse kun havde booket ét værelse. Det hele var lidt akavet, og hun sov med alt tøjet på. Men i løbet af det næste døgn besluttede de sig for at gifte sig.

Familiens accept

Da hun kom hjem til sin far og sine brødre fortalte hun om Lille Cai. Hun fortalte, at han var flittig og kunne klare modgang.

»Jeg vidste, at min familie havde mange fordomme imod folk fra Tianshui, hvor han kommer fra, så jeg valgte at lægge vægt på det, de ville kunne lide: at han kunne arbejde hårdt og klare det bitre.«

Den dag, han skulle komme på besøg, faldt sneen tykt. Det gjorde den i forvejen dårlige busforbindelse endnu værre. Men til alles overraskelse dukkede Lille Cai op klokken 10 om morgenen med favnen fuld af gaver til hendes familie.

Næste dag rejste hun med Lille Cai hjem for at besøge sin kommende svigerfamilie.

Derfra gik alting hurtigt. Hun flyttede tilbage til Longnan, og et halvt år senere sagde Lille Cai sit job op og flyttede efter.

Der nåede de kun at bo få måneder, før hun opdagede, at hun var gravid, og de blev gift. Hurtigt blev deres forhold meget praktisk og var langt fra Wang Baoxias romantiske forestillinger.

»Engang troede jeg, at et forhold skulle være romantisk, og at manden skulle give gaver og chokolade. Jeg har set alt for mange tv-serier, tror jeg. Efter at jeg er blevet mor, har jeg fundet ud af, at det er noget helt andet, der er vigtigt.«

Wang Baoxia griner. Egentlig er livet meget enkelt, synes hun, men nogle gange skal man rejse langt for at erkende det. Hun fandt aldrig velstand i byen langt væk fra sin hjemstavn. I stedet fandt hun ro i en landsby med en mand, hun mødte på et nattog.

Om et par år skal alle landsbyerne ved Maijishan rives ned og indbyggere flyttes ud af den fredede historiske park, men Wang Baoxia er sikker på, at hendes mand har planer for, hvad der så skal ske. Det føles trygt.

Serie

I Kinas bagland

Engang bragte handelsrejsende velstand til Kinas vestlige bagland langs den gamle Silkevej. Handelsruten skabte mulighed for kulturelle møder mellem øst og vest. Men i dag er Kinas vestlige provinser plaget af fattigdom, menneskeskabte naturkatastrofer og ulmende minoritetskonflikter.

Seneste artikler

  • Sikkerhedsstyrker værner om det nationale sammenhold i Xinjiang

    6. februar 2017
    Gentagne angreb på civile i den selvstyrende region Xinjiangs hovedstad Urumqi har ført til en opdeling mellem han-kinesere og uighurer. Men midt imellem sikkerhedstjek og patruljevogne forsøger unge uighurer at finde økonomisk velstand uden at miste deres kultur
  • I Lanzhou lever Kinas Huimuslimer efter egne regler

    17. januar 2017
    Frygten for islamisering har fået tag i Kina. Det rammer også Kinas huimuslimer, som ellers regnes for gode, velintegrerede muslimer, der taler det kinesiske sprog. Information har besøgt det muslimske kvarter i Gansu-provinsens hovedstad Lanzhou midt i Kinas koranbælte. Her lever muslimer efter egne normer og regler
  • Fjolset, der plantede træer

    11. januar 2017
    I den vestlige Gansu-provins bor en mand, som har plantet træer hele sit liv for at gøre Kinas golde bjerge grønne. Engang stred det imod det store socialistiske projekt, hvor bønder skulle indvinde landbrugsjord. De kaldte ham et fjols. I dag bliver han hyldet som en helt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Bill Atkins
  • Morten Pedersen
  • Martin Åberg
Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Morten Pedersen og Martin Åberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu