Læsetid: 3 min.

Et opråb til de privilegerede

Jeg ønsker ikke at male et ensidigt dystopisk billede, da der foregår utrolige og utallige bæredygtige omstillinger, og vi har brug for positive fortællinger og rollemodeller for at forandre os. Men helt ærlig har vi også brug for et spark bagi
18. januar 2017

Aldrig før har den globale temperatur været så høj. Aldrig før har der været så store koncentrationer af CO2 i atmosfæren. Aldrig før er isen på Arktis og Antarktis smeltet på samme årstid. Aldrig før har så mange videnskabsfolk tilskyndet til opråb.

Og næppe aldrig før har så mange mennesker lyttet og fornemmet, at noget er rivende galt. Mennesker, der ikke før har talt om klimaforandringer, gør det nu, virksomheder, der indtil nu har været passive, øger fokus på en grøn omstilling, og medier, som ikke tidligere har taget sagen alvorligt, vier nu spalteplads eller sendetid.

globale klimaforandringer CO2-udledning global opvarmning grøn omstilling
Læs også

Det, vi kalder ’klimabevidsthed’, vokser utvivlsomt i mange lande. Men den hastighed og intensitet, som klodens klima forandres med, levner ikke tid til mere snak. Den kræver handling.

Der sker ting i min omgangskreds. De fleste køber økologisk, reducerer deres kødforbrug og vælger cyklen. Men det er helt ærlig heller ikke kostbare forandringer.

Som veluddannede mennesker har vi om nogen råd til økologisk mad, vi ser sundhedsmæssige fordele ved vegetarisk kost, og cyklen er et bekvemt og nemt valg i København.

Men jeg kender ingen, som f.eks. stiller forslag/krav om solceller i deres andelsforening, og meget få som reducerer deres flyrejser eller tøjforbrug.

Det er, som om at hvis vi har råd, har vi ret, hvis vi arbejder meget, fortjener vi det. Selv om vi om nogen har mulighed for at kende konsekvenserne af vores private forbrug.

Arrogant

Skyldes den nølende adfærd manglende forståelse? Som polarforsker og professor Sebastian Mernild forleden sagde her i avisen: »Hvis man forstår fysikken bag, ser det ikke særligt opløftende ud.«

Men hvad betyder det at forstå? Jeg har ikke begreb om, hvad mængden af CO2 målt i parts pr. million, ppm, faktisk betyder, ej heller hvordan jetvinde påvirker Golfstrømmen og vores europæiske klima.

Men det er også fuldstændig irrelevant. Hvis jeg ikke kan have tillid til de 98 pct. af klimaforskere og eksperter, der råber vagt i gevær, er jeg ikke kun arrogant, men også dybt ufornuftig.

global opvarmning Antarktis Arktis isen smelter
Læs også

Ægte tillid er ikke blind. Den er forankret i et sundt samspil mellem respekt for andres faglighed og kritisk selvrefleksion (derfor er det også indsigtsløst at plædere for vigtigheden af klimaskeptiske synspunkter i debatten).

Men meget sigende blev ’postfaktuelt’ en af 2016’s mest populære diagnoser på vores vestlige samfund. Et samfund, hvor ideologi vejer tungere end faglighed og ekspertise, og hvor alle meninger er lige gode og derfor ligegyldige. En fanatisk relativisme! Og ikke mindst en trist cocktail, fordi få tør være pionerer.

Positive fortællinger

Den udbredte løsning blandt vennerne er international/statslig regulering. Det er jeg fuldstændig enig i, men når de fleste politikere lever af deres meninger, mener de næppe noget, med mindre der allerede er beviselig folkelig opbakning.

En måde at påvirke politikken på er derfor gennem beviselig ændret adfærd. Men den venter vi bekvemt på, at politikerne skaber rammerne for. 

Jeg ønsker ikke at male et ensidigt dystopisk billede, da der foregår utrolige og utallige bæredygtige omstillinger, og vi har brug for positive fortællinger og rollemodeller for at forandre os.

Men helt ærlig har vi også brug for et spark bagi! Brug for måske ikke at forstå, men i det mindste at have tillid til alvoren af klimaforandringerne og nødvendigheden af, at det om nogen er de privilegeredes ansvar. Og langt de fleste danskere tilhører de globalt privilegerede, blot fordi vi bor i dette smørhul.

De, som styrer landet, mener ikke, at vi bør gå forrest. Jeg mener, at man altid bør gå forrest, når man kan. Og når det gælder en bæredygtig omstilling, er vi nogle af dem, som bedst kan.

Men det kræver, at vi tør spejle og udfordre hinanden på vores handlinger, og ikke kun på vores meninger, som vi er så gode til. Alt for mange har indsigter, der er i grel kontrast til deres handlinger.  

Liv la Cour Belling er medlem af netværket Omstilling Nu. Efter knap tre år som fast klummeskribent om bæredygtig omstilling holder hun nu en pause fra skriverierne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Liliane Murray
  • Peter Knap
  • Niels Duus Nielsen
Anne-Marie Krogsbøll, Liliane Murray, Peter Knap og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Nielsen. "Et spark bag i", er ikke nødvendigvis en nysproglig kærlig handling af en bedrevidende. Det kan også være en "nu tar jeg mig altså sammen og gør lidt mere".
Flemming S Andersen. Du er ikke dømt ude. Ingen er dømt ude. Vi er alle med og har alle indflydelse hvad enten det er gennem handling eller mangel på handling.

Benta Victoria Gunnlögsson og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg aner vitterligt ikke, hvor jeg kan skære mere ned, medmindre jeg skal opgive at have strøm i min lejlighed.
Jeg bruger ikke flyrejser, konventionelt kød, ejer en bil eller modetøj, og jeg tvivler på at min udlejer vil sætte solfangere op på taget af ejendommen fra år 1900.

Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Lise Lotte Rahbek,

Det samme gælder her, men det betyder ikke at jeg ikke er i stand til at se, at der er mange i vores samfund, som stadig lever i en forbrugsfest, men indkøb af billigt bras produceret i udviklingslandene, og mon ikke det er dem der tænkes på.

Man behøver jo ikke føle sig ramt, hvis man allerede gør det bedste man kan.

Lise Lotte Rahbek

Liliane Murray
Det kan du have ret i.
Måske skal du se min kommentar som et billede på den ulighed som gør, at den priviligere klasses 'spark til egen røv'-læserbreve ikke rigtig batter noget.

curt jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Versågo og spark:

"Ansvaret for de emissioner, der truer verdens klimabalance, kan snævres ind til en forholdsvis lille gruppe store virksomheder. Blandt de 90 selskaber, der har udledt størstedelen af drivhusgasserne, finder man olieselskaber som Chevron, ExxonMobil, BP og Shell".

"Ikke så overraskende viser det sig, at langt størstedelen af dem er beskæftiget med producere olie, gas eller kul. Det fremgår af analysen, som i sin helhed publiceres i et kommende nummer af tidsskriftet Climatic Change".

"Halvdelen af de anslåede emissioner er netop produceret inden for de seneste 25 år, dvs. efter at den erkendelse blev accepteret, at stigende udledning af drivhusgasser fra afbrænding af kul og olie kan forårsage farlige klimaændringer".

"Men ser vi på toppen af de vigtigste beslutningstagere – de administrerende direktører og diverse ministre for kul og olie – er der ikke flere personer involveret, end at de alle kan sidde i en Greyhound-bus eller to".

90 store selskaber har udledt to tredjedele af verdens drivhusgasser. https://www.information.dk/udland/2013/11/90-store-selskaber-udledt-to-t...

Anne Mette Jørgensen

AK, ja vi har lige været på dykkerrejse og se koraller. Vi kan få et måltid mad for 30 kr. på et godt spisested.
Jeg kan udleje min lejlighed for 400 kr. i døgnet og på den måde får jeg råd til min ferie, og lidt til. .Faktisk sparer det mig for endnu mere, da jeg oveni modtager boligydelse.
Til vinter tager vi på skirejse med hele familien, og i dag kører vi i skoven for at løbe.
Det er så dejligt at løbe i naturen.
Jeg køber kun økomad uanset, hvor i verden det er produceret og min mor har skiftet sin gamle bil ud med en ny.
Min far kæører med uber, for så kan han køre ekstra gange for de samme penge.
Jeg er da ligeglad om man skal betale skat af det. Det kan de naive da bare gøre.
Det kommer jo ikke mig ved. bare jeg har det godt, så op i røven med de andre.
Vi er næsten alle glade, for vi tilhører verdens lykkeligste folk.
De der klager kan jo bare gøre ligesom jeg gør.

Ditlev Nissen

Med eller uden spark bag i, er vi alle sammen en del af problemet - og løsningen. I 2016 forsøgte vi at løbe 'Borgerdag - 3. onsdag i måneden igang'. En dag hvor vi vekslede forbrug til tid, som vi brugte til at skabe livskvalitets omstilling på det private og lokale niveau. Drømmen var, at det skulle udvikle sig til en global aktionsdag for alle os, der gerne vil være mere løsning og mindre problem. Den første målgruppe er dig og dit netværk, Liv. Måske skal initiativet genoplives? http://www.borgerdag.dk