Læsetid: 7 min.

’Mange af os er på kanten af et nervøst sammenbrud’

En ting er at føre valgkamp som populist, noget andet at bruge de samme virkemidler som amerikansk præsident. Nogle mener, at Kongressen, regeringsbureaukratiet og medierne hurtigt vil moderere Donald Trump; andre tror, at han kan ’vælte borde og stole’ i Washington, mens mange frygter, hvad han faktisk er i stand til
’Succes afhænger af, hvorvidt Trump og hans rådgivere har modet til at nedkæmpe den modstand, som det politiske establishment, det venstreorientede regeringsbureaukrati og medierne med sikkerhed vil yde,’ forudsiger den republikanske hofideolog Newt Gingrich, der selv stillede op til præsidentposten i 2012.

’Succes afhænger af, hvorvidt Trump og hans rådgivere har modet til at nedkæmpe den modstand, som det politiske establishment, det venstreorientede regeringsbureaukrati og medierne med sikkerhed vil yde,’ forudsiger den republikanske hofideolog Newt Gingrich, der selv stillede op til præsidentposten i 2012.

Damon Winter

20. januar 2017

Republikanernes uofficielle hofideolog Newt Gingrich – den tidligere formand for Repræsentanternes Hus – har svært ved at styre sin begejstring over magtskiftet i Det Hvide Hus, der finder sted kl. 12 middag i dag under en ceremoni på plænen foran Kapitol-bygningen i Washington, D.C.

»Forestil jer blot, hvordan det ville have været at overvære indsættelsen af Hillary Clinton som præsident. Forskellen mellem hende og Donald Trump er gigantisk,« siger den garvede politiker, der stillede op til præsidentposten i 2012.

Det er tirsdag formiddag, og Gingrich holder foredrag i den konservative tænketank Heritage Foundation. Publikum består af omtrent 75 unge og ældre. Herrerne er klædt i grå eller blå habitter og damerne i stærkt røde eller blå kjoledragter. Alle de tilstedeværende i salen er hvide, bortset fra to afroamerikanske dørvogtere.

Gingrich holder den tredje af fire taler, han har planlagt om ’Trumpismens principper’. For 20 år siden var han det republikanske partis dominerende skikkelse. Det var ham, der stod i spidsen for partiets oprør mod præsident Bill Clinton under midtvejsvalget i 1994, hvor hans ’Kontrakt med Amerika’ overbeviste et flertal af vælgerne om at stemme republikansk og give partiet et flertal i Repræsentanternes Hus.

Gingrich, der blev valgt til formand for Repræsentanternes Hus, gik straks i kødet på Clinton og overfortolkede hurtigt sit folkelige mandat. Den republikanske leder troede, han havde fået carte blanche til at indskrænke velfærdsstaten drastisk og gjorde under budgetforhandlinger alvor af sin trussel om at lukke forbundsstaten ned i flere uger.

I konflikten trak Clinton det lange strå, mens den republikanske partileders omdømme led ubodelig skade. Han kom sig aldrig over denne episode, men synes ikke at have lært lektien, at vælgerne afskyr ideologiske ekstremister.

Donald Trump sammen med sin vicepræsident, den nationalkonservative Mike Pence.
Læs også

Med Trumps overraskende valgsejr i november aner Gingrich en ny chance for »at vælte borde og stole« i Washington, som han siger i sin forelæsning. Han taler ikke overraskende om den enestående chance, den nye præsident og det republikanske flertal i Kongressen har for at skabe ligevægt i forbundsstatens budget ved at skære i bevillinger til social bistand og pension.

Den gamle, iltre og radikale Gingrich, der var en af Trumps mest indflydelsesrige rådgivere under valgkampen, er stadig i live. Af og til kigger han op fra manuskriptet og lader en strøtanke falde.

»At få Trump fremfor Hillary som præsident er så stort,« siger Gingrich på et tidspunkt, »at jeg er villig til at lukke øjnene hver gang, Trump begår en kæmpe brøler og tænke på, hvor smukt det er, at Clinton ikke sidder i Det Hvide Hus. Gud ske tak og lov«.

Men den forhenværende republikanske partileder er ikke villig til at lukke øjnene for evigt.

»Jeg lover kun at afstå fra at kritisere Trump i de første to år,« bedyrer han.

En ny rolle

Donald Trumps aflæggelse af eden i dag kl. 18 dansk tid vil måske af fremtidens historikere blive anset for at være indledningen til en ny æra, hvor en præsident bryder med alle konventioner og omdefinerer sin rolle.

»Hvis Trump bliver en succesrig præsident, og det vil vi først vide om nogle år, så repræsenterer præsidentvalget i 2016 et vendepunkt i historien, der kan sammenlignes med populisten Andrew Jacksons valgsejr i 1828, Franklin Roosevelts i 1932 og Ronald Reagans i 1980,« mener Gingrich.

Men partiideologen betoner samtidig:

»Succes afhænger af, hvorvidt Trump og hans rådgivere har modet til at nedkæmpe den modstand, som det politiske establishment, det venstreorientede regeringsbureaukrati og medierne med sikkerhed vil yde,« forudsiger Newt Gingrich.

Når den gamle republikanske leder taler om »trumpismens principper«, virker det mest som et spørgsmål om valg af politisk strategi. Trump skal rive det liberale samfund ned og bygge et konservativt samfund op, hvor det frie initiativ og individet ikke længere er begrænset af statslig regulering. Kun det kan genskabe en høj økonomisk vækst.

»Det værste Trump kan gøre, er at lytte til bureaukraterne, eksperterne og medierne, der tror, de har monopol på sandheden. De er åh-så-veluddannede og åh-så-intelligente. Men de er i virkeligheden nogle intellektuelle idioter. De aner ikke, hvordan man lapper et bildæk. De er den største trussel mod Trump. De skal ryddes af vejen,« siger Gingrich.

Men indtil videre går det ikke særligt godt for populisten Trump. Amerikanske aviser har i denne uge offentliggjort meningsmålinger, hvori et stort flertal af vælgerne giver Trump et overraskende dårligt skudsmål for hans håndtering af de sidste to måneders forberedelse af magtovertagelsen. I moderne tid har ingen præsident været så upopulær som Trump i overgangsperioden.

Som så ofte før har Trump affejet opinionsmålingerne som misvisende og utroværdige.

I weekenden blev ’We Shall Not Be Moved’-marchen afholdt i Washington. Marchen var både en hyldest til borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King og en optakt til den kommende politiske kamp mod præsident Trump
Læs også

I modstæning til tidligere præsidenter ser det ikke ud til, at Trump vil få flere måneders hvedebrødsdage. Et klart flertal af de udspurgte amerikanere tager afstand fra hans provokerende tweets og udvælgelsen af flere ministre, der under høringer i Senatet har virket usikre og nogle gange ude af stand til at svare på faktuelle spørgsmål.

Trumps fejde med efterretningstjenesterne i sagen om Ruslands hacking af det demokratiske partis landsudvalg har også tæret på hans popularitet. Mange vælgere bifalder dog, at han på uortodoks vis har blandet sig i præsident Barack Obamas politik i overgangsperioden.

Usædvanlig magtovertagelse

Den venstreorienterede journalist og forfatter John Judis er forbavset over Trumps evne til at øve indflydelse på USA’s politik siden valgsejren den 8. november.

»Jeg har aldrig oplevet, at en kommende præsident i overgangsperioden med en enkel sætning kunne få dollaren til at falde brat (det skete i denne uge, red.), eller at han med en telefonopringning og tweets kunne overtale flere koncerner til at investere i USA frem for i udlandet,« siger Judis, hvis bog The Populist Explosion udkom i efteråret og blev anmeldt her i avisen.

»Trump har ovenikøbet gjort op med USA’s Kina-politik og flirtet med vores hovedmodstander Vladimir Putin. Det er som om, han har overtaget magten, inden han bliver taget i ed.«

Den nye præsidents tilbøjelighed til at bryde med alle konventioner og gøre en dyd af sin uforudsigelighed – hvilket har tjent ham som forretningsmand, præsidentkandidat og reality tv-stjerne – kan imidlertid forvolde ham store problemer.

»Nyligt tiltrådte præsidenter bliver altid overraskede, når de sætter sig i stolen i Det Ovale Kontor og bliver bombarderet med alle de beslutninger, de skal tage. Det kan blive en kæmpe udfordring for Trump, fordi han ved så lidt og aldrig før har beklædt et politisk embede,« siger Stephen Sestanovich, der har rådgivet republikanske og demokratiske regeringer i national sikkerhed.

Trump er uhyggelig, men det amerikanske civilsamfund er stærkt, det har mobiliseret borgerrettighedsbevægelser, ungdomsoprør og frigørelsesbevægelser. Og Trump vil blive overvåget af amerikanske borgere og draget til ansvar i en offensiv offentlighed
Læs også

Ifølge Sestanovich sker der normalt det, at den uerfarne præsident bliver nødt til at læne sig op ad ekspertise fra regeringsbureaukrater.

»Bureaukraternes indflydelse på præsidenten bliver især vigtig i krisesituationer, hvor der hersker institutionelt kaos. En eller anden ekspert tilbyder sin hjælp: ’Hr. præsident! Jeg tror, jeg ved, hvad De skal gøre for at løse dette her problem.’ I politisk teori er den situation kendt som ’bureaukratisk kapring’,« fortæller Sestanovich, hvis seneste bog hedder Maximalist – America in the World from Truman to Obama (2014).

Det er præcis scenariet, Newt Gingrich frygter mest af alt.

»Mit mareridt er, at Trump begynder at bruge ordene ’rimeligt’ og ’senere’. Han må ikke udskyde beslutningerne. Han må aldrig tale om at være rimelig. Det er ensbetydende med kompromis, og at regeringsbureaukratiet har overtaget dagsordenen,« siger Gingrich i sin forelæsing på Heritage Foundation.

’Det skal nok gå’

Det uafklarede spørgsmål denne fredag, hvor Trump får overrakt magtens scepter i en ceremoni, der går tilbage til George Washington i det 18. århundrede, er, hvorvidt de politiske institutioner og Trump selv vil være i stand til at kontrollere hans instinkter og temperament.

I sin pressekonference onsdag virkede Barack Obama nogenlunde sober.

»Jeg tror nok, det skal gå,« sagde den afgående præsident i en formulering, der ikke ligefrem vækker tiltro til fremtiden.

Sestanovich er også i tvivl.

»Vi ved ikke, hvad der vil ske. Måske bliver det umuligt at kontrollere Trump. Mange af os er på kanten af et nervøst sammenbrud,« siger han.

I disse dage i Washington tænker intellektuelle tilbage på den afdøde amerikanske politiske teoretiker, Richard Neustadt.

Neustadts hovedargument var, at præsidentens institutionelle magt er stærkt begrænset af Kongressen. Det er derfor op til præsidenten at benytte sine overtalelsesevner, sit omdømme blandt lovgiverne og popularitet i befolkningen til at få sit program gennemført.

»Ifølge Neustadts teori vil Trump blive nødt til at overtale Kongressen, hans ministre og hele regeringsbureaukratiet til at følge ham, herunder medierne. Han kan ikke bare give ordrer og fyre folk, som han plejede at gøre i sin koncern og på sit tv-program. Hans indflydelse afhænger af de andre institutioners velvilje,« siger Stephen Sestanovich.

Men måske Trump bliver undtagelsen, der modbeviser Neustadts teori. Måske han kan sætte sin vilje igennem ved hjælp af utraditionelle virkemidler som f.eks. at kommunikere uden om pressen og direkte med sine tilhængere og måske begunstige medier, der støtter ham, med en eksklusiv adgang til Det Hvide Hus.

Trumps fortsatte benyttelse af Twitter til at docere og angribe sine fjender kan endvidere blive et våben, der splitter fremfor forener amerikanerne.

»Det åbne spørgsmål er, om en præsident kan regere ved at sætte sine tilhængere op imod hans fjender. Det kan ende med en dybere polarisering og splittelse af det amerikanske samfund. Ja, med kampe på gaderne,« frygter journalist og forfatter James Traub.

Journalisten John Judis, 75, er derimod ikke videre nervøs.

»Jeg synes, vi demokrater skal give Trump en chance. Han er legitimt valgt til præsident. Det er upatriotisk for demokratiske lovgivere at boykotte indsættelsesceremonien. Jeg går ikke ud og demonstrerer. Jeg venter og ser, hvad han gør,« siger Judis.

For Judis bliver det afgørende ikke Trumps ukonventionelle lederstil, men hans politik.

»Hvis han forliger sig med de konservative republikanere, ødelægger Obamas sundhedsreform og privatiserer sygesikringen for de ældre, er jeg ude på gaden. Men hvis han står fast ved sin populisme og forsvarer velfærdsstaten og går efter koncernerne, er det noget andet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • jørgen djørup
  • David Zennaro
  • Ruth Gjesing
  • Jørgen Wassmann
Jan Svenson, jørgen djørup, David Zennaro, Ruth Gjesing og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når Gingrich anser regeringsbureaukratiet for at være venstreorienteret, så viser det hvor langt til høje Gingrich og Trump befinder sig.

Når Gingrich taler om, at rydde Trumps modstandere af vejen, så placere han sig længere til højre for fascisterne, for de vil "kun" lukke munden på deres modstandere, ikke udrydde dem - trods alt. Men det skridt er Gingrich villig till at tage. Han vil hertil nok sige, at de skal kun fjernes fra deres stillinger og indflydelse i bureaukratiet. Men kan vi nu også være sikker på, at han ikke vil gå længere?
Det spændende bliver, hvilken effekt Trumps magtovertagelse vil få på dansk politik. Foreløbig har det vist sig som et krav om kraftigt stigende militærudgifter. Andet og mere følger snart efter, for danske politikere har altid orienteret sig - og adlydt - den stærkeste magt. Anders Fogh har allerede sadlet om, snart vil andre følge efter.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Hans Larsen, Liliane Murray og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Holger Overgaard Andersen

" Det værste Trump kan gøre, er at lytte til bureaukraterne, eksperterne og medierne, der tror, de har monopol på sandheden. De er åh-så-veluddannede og åh-så-intelligente. Men de er i virkeligheden nogle intellektuelle idioter. De aner ikke, hvordan man lapper et bildæk. De er den største trussel mod Trump. De skal ryddes af vejen,« siger Gingrich." Ha ha
Der er meget politiker slang i disse udtalelser som ikke kan oversættes ordret ,derfor ovenstående gentaget

Holger Overgaard Andersen

Side 2 i Børsen Torsdag 19 December 2017
“ First we take Manhattan, than we take Berlin” sang nu desværre nylig bortgået Leonard Cohen. Trump er i gang fra Manhattan at skræmme hele medicinal industrien med sin no-bullshit kontante forhandlings teknik. Man skal være naiv for at tro, at det er tomme tønder der buldrer. Faren ligger ikke kun her for et kursdyk. I Europa huserer Margrethe Vestager med stor effekt som den grå eminence. Hun har bevist sit værd og vægt i guld. Hun lurepasser sikkert nu, men slår så til på samme industri om føje tid. Nogen gange kan man undre sig over, hvad de aktive aktieanalytikere sidder og laver. Sænker slagskibe?

Holger Overgaard Andersen
Egtoftevej 6b
2950 Vedbæk
29995600

Kim Houmøller

Når renten på boliglån bliver 5% er det naturligvis Trump der er skurken. Når boligboblen punkterer om et års tid, er det også hans skyld. Altid godt når det er de andres skyld!

Vibeke Rasmussen

»Det værste Trump kan gøre, er at lytte til bureaukraterne, eksperterne og medierne, der tror, de har monopol på sandheden. De er åh-så-veluddannede og åh-så-intelligente. Men de er i virkeligheden nogle intellektuelle idioter. De aner ikke, hvordan man lapper et bildæk. De er den største trussel mod Trump. De skal ryddes af vejen,« siger Gingrich.

Newt Gingrich, som ironisk nok ikke indser, at han jo faktisk selv tilhører dén magtfulde, talende klasse med uhindret adgang til medierne, som han udtrykker foragt for, mener nok i virkeligheden, at dem, der udgør en trussel, og som derfor bør ryddes af vejen(!), er: Demokraterne, demokrati og, ikke mindst, medierne. De medier som republikanerne, uanset hvor meget medvind, rygklapning udglattende 'oversættelser' de modtager fra den kant, altid anklagende, med hvad republikanere opfatter som et skældsord, vil kalde 'liberal'. Og altså dermed ikke er til at stole på.

"Måske [Trump] kan sætte sin vilje igennem ved hjælp af utraditionelle virkemidler som f.eks. at kommunikere uden om pressen og direkte med sine tilhængere og måske begunstige medier, der støtter ham, med en eksklusiv adgang til Det Hvide Hus."

Hmmm, hvad er det nu, man kalder regimer, der ikke tolererer en fri presse …?

Noget man har hørt forbavsende lidt om gennem valgkampen er, hvor stor indflydelse Steve Bannon, tidligere leder af Breitbart, har på Donald Trump og dennes beslutninger. Tilbage i august 2016, senere opdateret, advarede en tidligere ansat hos Breitbart mod Steve Bannon og hans indflydelse i I Know Trump's New Campaign Chairman, Steve Bannon. Here's What You Need To Know. Han afslutter:

"Many former employees of Breitbart News are afraid of Steve Bannon. He is a vindictive, nasty figure, infamous for verbally abusing supposed friends and threatening enemies. Bannon is a smarter version of Trump: he’s an aggressive self-promoter who name-drops to heighten his profile and woo bigger names, and then uses those bigger names as stepping stools to his next destination. Trump may be his final destination. Or it may not. He will attempt to ruin anyone who impedes his unending ambition, and he will use anyone bigger than he is – for example, Donald Trump – to get where he wants to go. Bannon knows that in the game of thrones, you win or die. And he certainly doesn’t intend to die. He’ll kill everyone else before he goes."

Holger Overgaard Andersen - Havde fornylig et indlæg i Politiken, hvori han påstod, at vistnok 80 pct. af de danske journalister var venstreorienterede. .

Holger Overgaard Andersen

Arne Lund Slå det op . Kun dovne socialister og individer spørger. Det er velkendt at journalisthøjskolen er godt til venstre for midten . Beklager hvis jeg støder de få, der er videnskabeligt orienteret og bygger deres holdninger på ikke mindst sund fornuft. Michael Kongstad Nielsen Læs det med mulighed for at blive klogere. Kræver dog at man forstår indholdet