Læsetid: 7 min.

På Nordpolen har det lige været 20 grader varmere end normalt – og det er kun begyndelsen

Hundredårsstorme, vandstandsstigninger, lange perioder med enten tørke eller voldsom nedbør og dramatiske vejrskift. Kloden er på vej ind i en ny, farlig og uforudsigelig klimaperiode
global opvarmning CO2-udledning drivhusgasser klima og miljø

En fisker sejler forbi smeltende isbjerge. Vejret har på begge poler været ekstremt den seneste tid, men det er kun begyndelsen, hvis vi er på vej ud af den historisk stabile periode, som forskere frygter, vi kan være på vej til.

ANDREW TESTA

13. januar 2017

I løbet af de seneste måneder er der kommet stadigt mere alarmerende meldinger fra flere af verdens førende klimaforskere, der advarer om, at kloden sandsynligvis er på vej ud af den stabile periode, som har givet mennesket gunstige livsbetingelser de seneste 12.000 år.

En hændelse, der får forskerne til at råbe alarm, finder sted i atmosfærens nedre lag, hvor de såkaldte jetvinde er begyndt at miste pusten. Jetvinde blæser fra vest mod øst, og sørger for udveksling af varm og kold luft mellem ækvator og polerne.

Når de svækkes og presses mod syd, påvirker det Golfstrømmen, der fungerer som klodens termostat ved at sende varme havstrømme nordpå og koldt vand mod syd, men som siden 1970’erne har mistet stadig mere kraft på grund af afsmeltning fra især den grønlandske indlandsis.

Vi har det varmere

Fra den industrielle revolutions begyndelse omkring år 1850 er kloden på grund af udledning af drivhusgasser – især CO2 – blevet varmere. 2016 blev målt til at være 1,3 grad varmere end den præindustrielle tid.

Samtidig ophobes varm luft omkring Nordpolen, der i løbet af efteråret var mere end 20 grader varmere end normalt, hvilket accelererer afsmeltningen af den arktiske havis, der har nået et rekordtyndt dække. Alt sammen skyldes udledningen af drivhusgasser, der gør kloden varmere og atmosfæren mere energiholdig, og som klimaforskere har advaret om i årevis.

»Der er ingen tvivl om, at der er noget i gære. Vi er nu inde og påvirke nogle meget store elementer som eksempelvis havisen. I 2016 har vi nærmest sprængt skalaen for afsmeltning af havis, så det går meget hurtigere end tidligere,« siger klima- og polarforsker, professor Sebastian Mernild, daglig leder af Nansen Environmental and Remote Sensing Center i Bergen, Norge.

Læs også

Sebastian Mernild er dog ikke overrasket over udviklingen, der tilsyneladende accelererer i øjeblikket. Det handler om, at de små ting først sættes i bevægelse, men større og større forhold i naturen langsomt påvirkes. Og så længe udledningerne af drivhusgasser ikke nedbringes markant, vil accelerationen i det voldsomme klima fortsætte.

»Ét er, at klimaet ændrer sig – men det ændrer sig ekstremt hurtigt. Vi er på vej ud i ukendt terræn – til et sted, hvor kloden ikke har været i 10.000 år eller længere.«

Farvel til den stabile periode

Det er i løbet af de seneste 11.700 år med stabilt klima – også kaldet den holocæne periode, at menneskeheden har haft optimale levevilkår og har kunnet udvikle sig. Før den tid var kloden præget af ustabilt og meget omskifteligt klima, der gjorde livet svært for de første mennesker.

Derfor ses stadigt hyppigere og længerevarende tørkeperioder, som hver sommer hærger blandt andet Sydeuropa, større mængder nedbør og skybrud og langt flere storme som dem, der de seneste år har ramt Danmark.

Og selv om den enkelte begivenhed i sig selv ikke kan tilskrives klimaforandringerne, står det klart, at antallet af hændelser og styrken af disse øges i takt med, at kloden bliver varmere. Det forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han mener, at »vi er på vej ud af den type stabilt klima, som vi har kendt«, og at »meget tyder på, at vi kommer ind i en fase, hvor tingene ikke naturligt retter sig ud igen.«

–Er vi på vej ind i en ny klimaperiode?

»Ja, det er vi. Men det er ikke overraskende. I løbet af de kommende måske ti år vil vi komme til at opleve udsving i klimaet, som vi ikke har oplevet under de seneste 12.000 år med stabilt klima,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er sikker på, at det fremtidige voldsomme klima med storme, lange tørkeperioder, massive regnskyl og voldsomme vandstandsstigninger vil overraske de fleste:

»Vi kommer til at se de her voldsomme begivenheder stige i hyppighed igennem dette århundrede. Risikoen øges markant, og det vil forskrække mange, især når det rammer i områder, vi ikke er vant til,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der ikke ser alt for optimistisk på udviklingen i klimaet – heller ikke set i lyset af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år.

Havisen svinder ind

Havisen omkring Arktis og Antarktis nåede i november 2016 et historisk lavt niveau målt i forhold til udbredelsen på samme tidspunkt andre år. Klimaforskere mener, det pludselige fald viser, at afsmeltningen er blevet selvforstærkende.

Læs også, hvordan ovenstående graf fik klimaforskere til at råbe alarm mod slutningen af 2016 her: Udviklingen ved polerne får det til at løbe koldt ned ad ryggen på klimaforskere

Jens Hesselbjerg Christensen anser det nemlig ikke for særligt sandsynligt, at det skulle lykkes at holde klodens temperaturstigninger under de anbefalede to grader og så tæt på 1,5 grad som muligt.

»Man kan nok finde løsninger, men det vil blive en meget, meget stor opgave at holde målet om 1,5 grad stigning. Og de to grader: Jeg vil ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre, men det er en målsætning, der er stærkt udfordret. Der skal ske et dramatisk kursskifte inden 2030, hvis det skal lykkes,« siger han.

Selvforstærkende opvarmning

Under overskriften ’Kloden ved afgrundens kant – Et rekordsættende 2016 kom tæt på 1,5 grads opvarmning’ gør EU’s program for overvågning af klimaets tilstand, Copernicus, opmærksom på, at kloden allerede har været 1,5 grad varmere end før den industrielle revolution. Det skete i februar 2016, da klodens gennemsnitstemperatur blev målt til over 1,5 grad.

Målt over alle tolv måneder blev 2016 1,3 grad varmere – hele 0,2 grad højere end den tidligere rekord fra 2015.

I en artikel i tidsskriftet Scientific American, som har titlen »The Arctic is getting crazy«, forklarer Jennifer Francis, der er klimaforsker ved Rutgers University i New Jersey, hvorfor der tilsyneladende sker en acceleration i udviklingen af klimaet i øjeblikket.

Ud over effekten fra vejrfænomenet El Niño, der gjorde klimaet mere dramatisk i 2016, peger hun på, at der er god grund til at tro, at flere af de processer, som er sat i gang med opvarmning af kloden, er blevet selvforstærkende.

Det skyldes de såkaldte feed back-mekanismer, hvor eksempelvis stadigt mindre havis giver varmere klima, fordi færre af solens stråler sendes tilbage i universet, når der er mindre sne og is på jordens overflade til at reflektere lyset. Solens stråler absorberes derfor i stedet, hvorfor kloden bliver varmere, og mere is og sne vil smelte og blive til mørkt hav, der optager stadigt større mængder sollys, der bliver til varme. Processen bliver dermed selvforstærkende.

»Mere afsmeltning af havisen, giver mere fordampning (i atmosfæren), som derfor indkapsler mere varme, som igen får mere is til at smelte – det bliver en ond spiral,« forklarer Jennifer Francis til Scientific American.

Der er noget i luften

Andelen af CO2 i luften, der måles i parts pr. million, ppm, er steget voldsomt siden begyndelsen af forrige århundrede – og er fortsat stigende.

Det er ikke kun klodens klimasystem, der er på vej ind i ukendt terræn. De løsninger, der skal sikre, at kloden ikke når alt for langt over de to grader celsius, som FN’s klimapanel har sat som øvre grænse, er næsten ligeså ukendt terræn.

Udfordringen er, at den globale udledning af drivhusgasser allerede er på vej mod et så højt niveau, at det bliver nødvendigt at suge CO2 og andre drivhusgasser ud af atmosfæren igen.

Og den slags teknologier er verden slet ikke klar med endnu. Tværtimod er det et af de steder, hvor forskningen næsten er gået i stå.

»Vi taler om teknologi, der ikke engang er opfundet endnu. Men vi er nødt til at satse på, at det kan lykkes. Vi er nødt til at gøre noget her og nu,« siger Sebastian Mernild, der mener, at der fra politisk side skal tilføres langt flere midler til at forske i teknologisk udvikling.

globale klimaforandringer CO2-udledning global opvarmning grøn omstilling
Læs også

Størstedelen af de drivhusgasser, der udledes i dag, bliver i atmosfæren i lang tid, og derfor er det ikke nok kun at stoppe udledningerne, forklarer han.

»Udledningerne i dag har konsekvenser langt ud over vores egen levetid,« siger Sebastian Mernild og fortsætter:

»Mere end 50 procent af drivhusgasserne har en levetid i atmosfæren på 100 år, og omkring 20 procent har en levetid på mere end 1.000 år. Så vi skaber problemer langt ud i fremtiden,« siger han.

»Når man forstår fysikken bag, ser det ikke særligt opløftende ud. Man må sige, at der tegner sig et noget dystert billede,« vurderer Sebastian Mernild.

Kloden varmes op

Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser har siden den industrielle revolution i midten af det 19. århundrede betydet, at klodens overfladetemperatur i gennemsnit er blevet 1,3 grad varmere.

Drivhusgasser og mere vanddamp i atmosfæren bevirker, at udstrålingen fra jorden begrænses, hvorfor der konstant kommer mere energi ind i klodens klimasystem. Det giver blandt andet større fordampning og derfor mere vand i atmosfæren, hvilket betyder voldsommere vejr med større mængder nedbør.

Klimaforskere har længe frygtet, at ophobningen af drivhusgasser kan skabe så store forandringer, at klimaet destabiliseres permanent. Eksempelvis ved at de vigtige jetvinde eller Golfstrømmen, der for begges vedkommende transporterer energi rundt på kloden og holder klimaet stabilt med regulære, skiftende årstider – langsomt sættes i stå.

Forskernes mareridt ser ud til at blive virkelighed. Jetvindene er begyndt at blive irregulære, som det ses denne vinter med stærk kulde på de mellemste breddegrader og for meget varme i nord. Det samme gælder Golfstrømmen, der siden 1970’erne har mistet styrke, og som frygtes i fremtiden at gå helt i stå, hvis klimaet fortsat varmes op.

Når der i øjeblikket konstateres en acceleration i udviklingen i klimaet, skyldes det, at kloden reagerer som et system, hvor forskellige processer påvirker hinanden gensidigt og bliver selvforstærkende.

Eksempelvis betyder afsmeltning af is ved polerne, at færre af solens stråler bliver reflekteret tilbage i rummet, hvorfor kloden bliver stadig varmere og med mindre is og sne, der igen betyder endnu mindre refleksion af solens stråler. Det er en såkaldtfeed back-proces.

En række jokere i forhold til klimaet kan i løbet af kort tid forværre udviklingen yderligere. Når permafrosten tør op, som det blandt andet ses på Svalbard, frigiver jorden store mængder metan, der er en kraftig drivhusgas. Det samme gælder havene, der i øjeblikket optager en stor del af den varme og CO2, der udledes, men som på et tidspunkt vil have nået et mætningspunkt.

Klimaforandringerne ændrer også radikalt på forholdene for dyre- og planteliv. Opvarmning og optag af CO2 i verdens have betyder eksempelvis, at 99 procent af alle koralrev vil være døde eller døende ved udgangen af dette århundrede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Flemming Berger
  • Benno Hansen
  • Jesper Eskelund
  • Carsten Munk
  • Ann Thomsen
  • Dina Hald
  • Torben Skov
  • jørgen djørup
  • John Fredsted
Pia Qu, Flemming Berger, Benno Hansen, Jesper Eskelund, Carsten Munk, Ann Thomsen, Dina Hald, Torben Skov, jørgen djørup og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor ville det være rart, hvis bare et af de lansdækkende ville gå ind for en journalistik med forankring i klimaproblematikken. Hvad kommer der ud af den i den ene artikel at skrive om klimakatastrofer og i den næste at glæde sig over vækst i økonomien?

Henrik Leffers, Sune Olsen, Mads Kjærgård, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Morten Blicharz Nielsen, peter fonnesbech, Jakob Trägårdh, Dina Hald, Jan Kønig, Nils Frier, curt jensen, Liliane Murray, Torben Skov, Søren Roepstorff og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Fortsat. Først en gang klimakatastrofer. Så skal Danmark's tilstand vurderes. Til det formål glemmes al viden om klimaet og der fokuseres udelukkende på økonomiske forhold. Helst stigning i handel, produktion, huspriser og alt det, der er med til at øge vores i forvejen alt for store misbrug af kloden.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, peter fonnesbech, Liliane Murray, Torben Skov, jørgen djørup, Søren Roepstorff og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

Varmen i Arktis i år var ganske skrämmende, men figuren med titlen farväl til det stabile klima er misvissende. Den stabile periode er den kortere interglaciäre periode som er varm. Den ustabile er den lange kolde glaciere periode. Jorden har de senaste 2.3 millioner år haft disse cykliske istider först med 40.000 års interval og senere med cirka 100.000 års interval. Problemet er at vi ikke ved vilken framtid vi går i möde. En ny glaciär istid burde jo kommer indenfor de näste 5000 år. Inden menneskets CO2 udledning var der en tendens at de kolde perioder som Wolf, maunder og Dalton minimum blev mere frekvente. Det har generelt väret varmere fra 2000bc til år 0 end det har väret fra år 0 till år 2000 AD. Men med et CO2 niveau på snart 500ppm så kan mennesket måske ha forsinket den näste istid til näste cykel 100.000 år fra nu.

Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Det mest deprimerende er, at der ikke kommer til at blive gjort noget som helst imod disse voldsomme ændringer.
Det etablerede samfund kommer til at køre ud over klippen med speederen i bund.
Længe leve vækst !

Thomas Petersen, peter fonnesbech, Lars Bo Jensen, Liliane Murray, Torben Skov, jørgen djørup, Peter Knap og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Ro på nu, det hele er kun en overgang.
Energien - on the rocks - fiser langsomt ud af universet – entropiens uafvendelige vokseværk bliver garanteret vores endeligt, siger førende fysikere med speciale i termodynamik … ;-)

Peter Bækgaard

Det passer jo ikke når der siges at der ikke bliver gjort noget. spørgsmålet er om der bliver gjort NOK.
De lande som forurener mest har længe ikke taget et tilstrækkeligt ansvar. Så længe den politiske vilje ikke er tilstrækkelig, så længe sker der for lidt.
Desuden er der en jævn strøm af den ene rapport efter den anden. Så får vi at vide at den er rivende gal, og lidt senere at nu begynder tegnene at vise sig på at indsatsen mod global opvarmning virker.
Så ændrer golfstrømmen sig pga. det kolde vand fra polerne, og det vil muligvis bevirke at isen vil reetablere sig om 100 år, og bagefter er temperaturen steget mere end 20 grader. Der pisser ned i californien, og Kina vil reducere Co2 udledningen. USA kører på frihjul, og vi reetablerer skove der fældes i vesten ( U-landene er skide lige glade).
sult, varme, kulde, regn, tørke, ozonhuller, smog, kul og olie, vind og solenergi...

man bliver træt af alt det P I S, og til sidst lukker man af. Mine børn kommer også til at bøvle med global opvarmning...

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Philip B J. Tak for linet. Nu har jeg fået set det. En kompetent foredragsholder og et skræmmende budskab.

Philip B. Johnsen,
endnu en obskur seance på youtube fra en af de utallige klimaloger, som kun skræmmer skolelærere og små børn – der frembringes, som sædvanligt, ingen ny viden om emnet, så alvorligt det hele end siges at være iflg. dem selv – en hel industri er etableret på folks uvidenhed og frygt for – ja, hvad? …

Philip B. Johnsen

Samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, fattigdom, ulighed og politisk løjn.

OECD er en forkortelse for Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). OECD er en international organisation, grundlagt efter 2. verdenskrig og arbejder for at stimulere økonomisk fremgang (...) vækst og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande.

Céline Thévenot, analytiker i OECD mener, at det »kan knække den nuværende onde cirkel af økonomisk og politisk bekymring (Populisme)«, hvis politikerne sikrer, at alle i samfundet har samme muligheder i livet samt ved at højne den overordnede vækst."

"Dette er imidlertid dårligt nyt for Europa, eftersom 'den lave vækst' ifølge Hans Timmer cheføkonom i Verdensbanken, nu er "den nye normaltilstand".

"Hvis vi ser på uligheden i rigdom, som er langt større end indkomstuligheden, og ophobningen af rigdom i en lille del af samfundets hænder, så kan det føre til ulighed i forhold til mulighederne for den næste generation"' dette påpeger Hans Timmer cheføkonom i Verdensbanken, med henvisning til, at nogle unge vil arve rigdom, mens mange andre ikke vil.

Det overordnede problem addresseres overhoved 'ikke' af hverken OECD eller Verdensbanken.

Problemet er ellers indlysende, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Samtidig med den politiske løgn, tillades planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Personlig har jeg det med forbrugerisme, som med planlagt forældelse, forbrugerisme har talte dage, med de menneskeskabte klimaforandringer, men tro kan flytte bjerge eller, som milliardæren Donald Trump siger det, der er en glimerende, nej framragende fremtid foran os alle, med afbrænding af fossil brændsel, som ikke leder til de menneskeskabte klimaforandringer, men kan OECD, Donald Trump og Verdensbanken skaffe investorer til deres verden?

Eller er det populisme?

'Lyt altid til den, til en hver tid bedste samlede konsensus fra verificerede videnskab og 'kun til' politisk diskutioner mellem partier ud fra denne fortiden bedste viden.'

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://www.klimatilpasning.dk/media/868690/analyse_af_ipcc_delrapport_2_...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Fakta om energi forbruget klimaminister Lars Christian Lilleholt og regeringen løgne om Danmark som CO2 udledning forgangsland.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.
Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Skibstransport og flytrafik medregnes ikke i Danmark's CO2 udledning.

Mads Kjærgård, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Vi lever i stadig stigende grad i en post-faktuel kultur, i hvilken det ikke er objektiv viden, der tæller, men derimod subjektive meninger, der tæller. Det er en aldeles absurd situation, for på intet andet tidspunkt i vores arts historie har vi været omgivet af, og betjent, så meget teknologi, som nu - teknologi, hvis eksistens alene er mulig grundet de objektive, eksakte videnskaber: fysik og matematik. Det moderne mennesker skræver, tilsyneladende adræt og stolt, over denne absurditetens kløft. Man mæsker sig i frugterne af videnskaben, alt imens man fluks benægter den, hvis den fremkommer med ubehagelige eller ubekvemme forudsigelser. Det burde føles flovt, det burde være pinligt, men disse 'atleter' undgår, ubevidst formodes, konflikten ved i hjernekasserne at operere med så tilpas meget kognitiv dissonans, at de tror, de kan 'kvadrere cirklen'.

Jørn Vilvig, Christian Nymark, Torben Bruhn Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Kære John Fredsted,
da du åbenbart ikke endnu har opdaget, at dét at betragte visse klimaforskeres uenigheder med en sund naturvidenskabelig skepsis ikke er det samme som at fornægte klimaproblemerne, gøres hermed opmærksom på, at det må være en fuldstændig legitim dialektik …

PS: Hvad mener du for resten om forløbet af ’den røde kurve’ i linket fra Zack? (se ovenfor).

Se også:
https://www.information.dk/udland/2016/12/udviklingen-ved-polerne-faar-l...

Ib Christensen

Bare til orientering.
At jorden er kugle er stadig kun en teori, aldrig bevist.
Samme gælder tyngdekraften. Den er stadig aldrig bevist.
Vi er selv mere fanatisk troende end vi tror :)

Nu forholder det sig således, at fysik er en empirisk-induktive metode til at aflure naturen dens 'hemmeligheder' - rækker som bevis ...

Torben Madsen

Klimaproblemet er udelukkende et økonomisk problem. Der skal flyttes en masse mennesker og der skal dyrkes mad andre steder end i dag. Man kunne starte herhjemme med at forbyde boligbyggeri i en zone på 500 m fra vandet. Det har vel aldrig været en menneskeret at bo i vandkanten? Men mennesker bryder sig ikke om at indordne sig under naturen, det skal helst være omvendt, og når der så kommer oversvømmelser er det nærmest udtryk for verdens undergang.

I øvrigt er der vel ingen der kan sige hvad en optimal temperatur for planeten er? Er det koldere eller varmere end nu? Faktum er at temperaturen historisk har være varierende. Klimafordringer passer bare så dårligt ind, når man lige har købt en lejlighed i et nyt kompleks bygget nærmest helt ude i vandet. Eller man vi lige have staten til at betale for kystsikring, så den naturlige variation i kystens udseende over tid bremses så sommerhuset i 1. klitrække kan sælges for 5 mio. kr.

Ib Chr.,

at Jorden er en kugle er accepteret viden siden de præ-kristne Grækere. Det mest endegyldige fysiske bevis kom med rumfarten. Alle billeder fra alle vinkler viser en skive. Det eneste geometriske legeme der gør dette er en kugle.

Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg angriber ikke teorierne. Jeg kan ikke komme med nogen bedrer selv.
Holder mig bare klar på forskellen mellem hvad jeg ved, og hvad jeg tror på.
2+2 er nem nok at tjekke, men der er mange andre ting et enkelt menneske ikke magter at tjekke.

Morten Balling

@Jan og Ib (og John)

Jeg går ud fra at i forsøger jer med lidt galgenhumor, mht. den ikke-runde Jord eller entropien. Jorden er så tæt på kugleformet som noget kugleformet bliver, og ja det er bevist så meget som noget nu engang kan bevises.

Entropien er der dybest set ikke nogen som helt fatter, men det er ikke ensbetydende med at vi ikke forstår dens effekter. Man skal være forsigtig med at joke med at det hele bare er en overgang. Universets termodynamiske "død" ligger langt ude i "fremtiden", hvorimod menneskehedens fremtid kan have ret korte udsigter, hvis vi ikke snart begynder at forstå alvoren i alle de ting vi har gang i.

Johns kommentar om at det i den sammenhæng er godt at være barnløs, er måske forståelig, men også et udtryk for empati rækkende til egen næsetip. Hvad med alle de andres unger?

Filosofisk kan man med en vis tyngde påstå, og argumentere for, at det hele er deterministisk styret, måske tilsat lidt uforudsigelig tilfældighed, forstærket af en ordentlig omgang kaosteori, men hvis man køber den afskriver man også enhver form for fri vilje, og accepterer at livet bare er sådan en slags 4D film som udspiller sig foran vores sanser, og at vi ingen mulighed har for at ændre på dens handling.

Man kan også være naiv og håbe på at vi vitterligt har en form for fri vilje, men så følger der også ansvar med.

Anne Eriksen, Liliane Murray, Peter Knap og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Jordens radius er 6,378.1 km målt ved ækvator, og 6,356.8 km målt ved polerne. Forskellen er altså 0,3%. Hvis nogen af jer kan se fladtrykthed på 0,3% tager jeg hatten af.

Den største forskel på bjergtop og havbund er ca. 20 km. Hvis man skalerede Jorden ned til en kugle med en diameter på 30 cm, ville de største ujævnheder på kuglen være 0,5 mm høje.

Jorden er kuglerund.

Liliane Murray

I det udtørrede indlandshav i Australien, kan man faktisk stå og se jordklodens runding, og så er det bare på med geometrivanten, at udregne at vi er en sphere.

Morten Balling

@Peter

Jep, og jeg er sikkert lidt nærtagnede i disse dage med KORA, og alt muligt andet pis, som sætter videnskaben i et dårligt lys.

Flat Eartherne er selvfølgelig meget sjove, og jeg har selv engang overvejet at blive præst i The Church Of The Flying Spaghetti Monster, men jo mere det går op for mig at vi nærmer os det postfaktuelle samfund, jo mere vil jeg argumentere for at nogle udsagn simpelthen bare er godt gammeldags dumme og stupide, selvom i sikkert bare synes det er trolle-drilleri.

Wake up and smell the coffee... De her emner er alt for alvorlige til at lave sjov med dem. Der er masser af ting/begreber/mennesker/kultur man kan lave fis med, og man skal ikke kimse af galgenhumor, men den kan vi tage frem den dag menneskeheden har et par timer tilbage. Indtil da, drejer det sig om at få fingeren ud af tarmkanalen.

Liliane Murray

@ Morten Balling,

Jeg ser ingen trolleri, bare noget sund snusfornuft, og megen humor. Kudos og tak for et godt grin, godt at se at der er nogen der abbonerer på kumbels gruk;

Den der kun ta'r spøg for spøg,
og alvor kun alvorligt,
han og hun har faktisk fatte,
begge dele dårligt.
(Piet Hein)

John Fredsted

@Morten Balling: "Johns kommentar om at det i den sammenhæng er godt at være barnløs, er måske forståelig, men også et udtryk for empati rækkende til egen næsetip."

Mit udsagn "Heldigvis er jeg barnløs" af i går kan, medgivet, misforstås som værende udtryk for selvoptagethed. Jeg aner ikke, om det ændrer din dom, hvis jeg gør opmærksom på, at det, jeg mente og stadig mener, er at "jeg er lykkelig for at være barnløs".

Hvis ikke, så vil jeg gerne høre, hvorfor ikke. Er det udtryk for "empati rækkende til egen næsetip" at mene, at det først og fremmest må være denne verdens forældre, der skal passe på denne verdens børn? For hvis ikke, hvad pokker mener forældrene så, når de siger, eller i hvert fald påstår, at de elsker deres børn?

John Fredsted

Rettelse: Erstat venligst sidste sætning med: Hvis det skulle være tilfældet, så ved jeg ikke, hvad forældre mener, når de siger, eller påstår, at de elsker deres børn.

John Fredsted

@Morten Balling [tilføjelse]: Som modvægt, og kun derfor, til din dom "empati rækkende til egen næsetip" vil jeg gerne nævne følgende: Jeg har mine penge stående i Merkur Andelskasse (en etisk, grøn bank); jeg har ingen privat aktieportefølje eller lignende; jeg flytter ikke mine penge hen, hvor de giver størst afkast; jeg har ingen bil; jeg rejser ikke, og slet ikke med fly; mit privatforbrug er yderst beskedent; jeg har skrevet flere læsebreve/kronikker om klimatruslen; jeg har snakket om klimatruslen med mine venner.

Er det udtryk for manglende empati med denne verdens børn?

Jeg ved faktisk ikke mere, hvad jeg kan gøre for at medvirke til at ændre sindelaget omkring mig. Den eneste mulighed, jeg efterhånden kan komme i tanke om, er at henvende mig direkte til mine forældres børn med beskeden om, at deres forældre forråder dem i netop disse år. Jeg forestiller mig, at jeg meget, meget hurtigt vil blive en meget, meget ensom mand, hvis jeg forfølger den strategi.

Anne Eriksen, Liliane Murray, Morten Balling og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Jan Weis. Nu har du skrevet så mange efter min mening besynderlige indlæg i denne tråd. Først lige to erklæringer fra internationalt højt estimerede forskere:
Jens Hesselbjerg Christensen anser det nemlig ikke for særligt sandsynligt, at det skulle lykkes at holde klodens temperaturstigninger under de anbefalede to grader og så tæt på 1,5 grad som muligt.
»Når man forstår fysikken bag, ser det ikke særligt opløftende ud. Man må sige, at der tegner sig et noget dystert billede,« vurderer Sebastian Mernild. (om gasser i atmosfæren)
Så to af dine indlæg, nr 2 nok som et svar til Philip B. Johnsen link til Youtube.
1. Ro på nu, det hele er kun en overgang. Energien - on the rocks - fiser langsomt ud af universet – entropiens uafvendelige vokseværk bliver garanteret vores endeligt, siger førende fysikere med speciale i termodynamik … ;-)
2. endnu en obskur seance på youtube fra en af de utallige klimaloger, som kun skræmmer skolelærere og små børn
Det er svært at fremstå seriøs, hvis forskere som Stephen Hawkins og Brian Cox skal bagatelliseres og fremstå som betydningsløse. Man fristes til at spørge: Hvilke fysikere henviser du til?
Det er heller ikke nemt, når foredrag fra Kevin Anderson
( Wiki: Kevin Anderson is the Deputy Director of the Tyndall Centre for Climate Change Research;[1] holds a joint chair in Energy and Climate Change at the School of Mechanical, Aerospace and Civil Engineering at the University of Manchester and School of Environmental Sciences at the University of East Anglia; and is an honorary lecturer in Environmental Management at the Manchester Business School.[2][3] He is an adviser to the British Government (as of 2009) on climate change.[2])
skal forklares som en obskur séance.
Men du arbejder hårdt på det, det skal du have.

John Fredsted

@Philip B. Johnsen: "Men det er nødvendigt, denialism har frygtelige omkostninger.": Et ubetinget ja til sidstnævnte; et vævende måske til førstnævnte.

PS: Lad mig lige benytte lejligheden til følgende rettelse i mit indlæg: "Den eneste mulighed, jeg efterhånden kan komme i tanke om, er at henvende mig direkte til mine venners børn med beskeden om, at deres forældre forråder dem i netop disse år."

John Fredsted

@Peter Knap: Min dybe respekt for, at du (stadig) orker at tage til orde overfor klimabenægtere og klimaskeptikere. Jeg besluttede for at par år siden, at jeg ganske enkelt vil ignorere dem. Det er nytteløs at argumentere mod dem, for de synes at abonnere på det post-faktuelle samfund, støttet af internettet, hvor de kan finde lige præcis de udsagn, der måtte understøtte deres påstande. Den videnskabelige proces baseret på princippet om konsensus må vige i deres univers.

Personligt ville jeg føle mig flov over at fremture, som de gør. For det svarer sådan cirka til at møde op på en tandlægekonference og påstå, at tandlægernes konsensus om, hvad et hul i en tand er, er forkert, eller i det mindste noget, de endnu ikke helt har forstået. Bevares, klimaet er naturligvis en meget mere kompleks størrelse, end et hul i en tand er, men de grundlæggende mekanismer har klimaforskerne naturligvis styr på. Det er det, vi har eksperter til.

Morten Balling

@John

Som nævnt kan jeg godt forstå det du skriver. Jeg mener ikke det gør dig til noget usympatisk menneske. Og jeg beklager min "lidt" tørre konstatering af, hvad jeg mener det betyder ift. begrebet empati.

Det du skriver minder mig lidt om en af de filosofiske pointer i TV serien True Detective, hvor en af hovedpersonerne mener at det måske er det mest rigtige, hvis vi mennesker bare holder op med at føde børn, i et forsøg på at give den store fuckfinger til vores skæbne. Den tanke fandt jeg på en eller anden måde også ret sympatisk.

Jeg synes det ser skidt ud for "sandheden" i disse tider, og samtidig kan jeg til dels også godt forstå hvad en af mine venner mener, når jeg pointerer et eller andet over for ham, og han nikker og smiler, og så siger: "Men de har ikke lyst til at få det at vide". Fair nok, virkeligheden er relativt barsk, hvis man prøver at trække vaselinesløret væk fra den og kigger nøgternt på den.

Et eksempel er etik. Som Mikka Tecza så "smukt" skriver andetsteds her på siden, er hun opdraget til at "opfør dig ordentligt og hold, hvad du lover". Det er jo dejligt enkelt, indtil vi graver lidt dybere, og stiller os selv spørgsmålet hvad det egentlig vil sige at opføre sig ordentligt. Selv Etisk Råd er nødt til at svare "Blah..." til det spørgsmål, men pointerer samtidig at det at man ikke fortager en stillingtagen er en form for at tage stilling.

Så ja, jeg synes det er utroligt menneskeligt, at vi ikke vil forholde os til virkeligheden, men problemet er at det forsvinder virkeligheden desværre ikke af, og noget siger mig (delvist af erfaring), at det med ikke at ville forholde sig til virkeligheden, giver bagslag i længden.

Liliane Murray, Mikael Velschow-Rasmussen, John Fredsted og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Den eneste personlige interesse i denne sammenhæng er ’den røde graf’ og dens usædvanlige forløb, først nævnt som kilden til den første artikel i Information (s.d.), Zachary Michael Labe, der pr. e-mail meddeler overtegnede, at han heller ikke har nogen videnskabelig forklaring endnu på disse måleresultaters tilsyneladende afvigelser fra alle andre - en aberration, der vil noget og må interessere enhver, der prøver at finde ud af, hvad årsagen kan være, men især bekymrer sig om alle de fejlagtige informationer, som bygger på denne ’enigmatiske’ graf og dens åbenbart fortsatte ikke forklarlige forløb til i dag – men måske er det noget for de seriøse deltagere i dette forum at give et bud på, nu da John åbenbart melder pas, selvom han nok burde være i stand til at ’læse kurver’, som en naturvidenskabeligt skolet kommentator i denne flok – Zack har endda meddelt den nyeste online opdatering, som desværre helt er undgået artikelforfatterens opmærksomhed …

Entropihistorien er én af de seneste nyheder fra Stephen Hawkings kolleger og ’den mørke energi’ i universet, som ser ud til at ’forsvinde ud i den blå luft’ og måske kan forklare, at termodynamikkens naturlove ser ud som de gør (se Ingeniøren) – den allersidste rest er bare galgenhumor, hvis man kan tåle at læse mere i dag …;-)

Mogens Lykketoft talte engang om de ’hysteriske kællinger på Børsen’ – ønsker ikke her at gentage hans rigtige observation i andre af samtidens postfaktuelle sammenhænge med alt for mange ’fake klimanews’ – så lad nu videnskaben arbejde i fred, mens andre stadig viser, de ikke har fattet en bønne og fabler om ’klimabenægtere og klimaskeptikere’ - dem om det …

Morten Balling

@Jan

Hvilken "røde graf"? De er allesammen ret røde?

Overskriften på denne artikel er iøvrigt også en form for "fake news". Der er forskel på temperaturen her og nu, og på klimaet. 20 gr.? I think not! Samtidig er det Tankevækkende at mange sikkert læser overskriften og tænker: "20 grader! Vi er fucked! Er der flere småkager?"

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Der er kun en virkelighed lige for tiden, for alle de hjemløse i Europa ude i kulden i -12 grader, hvor man må gå sig varm for, at overleve natten, der ude i kulden ønsker ingen, at andre skal ende.

Det er bare trist, at alle skal ud i kulden, før der er enighed om, at gøre noget effektivt ved problemet.

Liliane Murray

Hvad enten man vælger at få børn, eller lade være, så kan det tolkes som et egoistisk valg.

Selvom, i dag kunne man måske sige, at valget om, at få børn, er noget man vælger for sin egen skyld, hvorimod valget om at afstå fra, at få børn, er noget man gør for børnenes skyld. Jeg er glad for jeg ikke fik nogen, for børnenes skyld.

Morten Balling

@Liliane

Kan du huske, da vi var meget unge, og der var voksne som havde opgivet fremtiden, fordi det var så forbandet indviklet det hele? Dengang havde jeg en vred følelse af at de voksne lod os børn og unge i stikken, selvom det var dem som havde været skyld i det hele. I dag er det selvfølgeligt meget nemmere at forstå, hvad de voksne mente dengang, eller er det?

Liliane Murray

@ Morten Balling,

For at blive gammel og vís, må man have været ung og naív.

Mon ikke det har været sådan ved hvert generationsskift, jeg husker tydelig da jeg blev 18, nu var jeg endelig voksen, på lige fod med de ældre voksne. Da jeg blev 25 var der ikke skyggen af tvivl tilbage, livserfaringerne hobede sig op, jeg ville aldrig kunne blive klogere. Da jeg blev 40 startede en lille nagende tvivl, som halvtreds-årig, var der ingen tvivl, jeg havde ikke været så smart, som jeg havde troet jeg var, dengang. I dag ved jeg, at det jeg ved, er så uendeligt lidt, i forhold til menneskehedens samlede viden.

For mig var 70erne, det bedste årti nogensinde, det baserer jeg på, at vi netop var naive, at de problemer der krydsede den enkeltes verden, var luksusproblemer i forhold til det der venter os. Vi var fulde af håb, ingen havde endnu hørt ordet yuppie, og der var stadig nogle få år til at AIDS bølgen ramte verden, vi havde en tro på og et håb til fremtiden, en bedre fremtid, først i 80erne begyndte det at vende.

Og det er nok den største forskel, vi har mistet håbet, og troen på at fremtiden vil blive bedre, så ja, selvom det sker i hver eneste generation, at den ældre generation længes tilbage, så er det her og nu, nok med god grund.

John Fredsted, Philip B. Johnsen, Flemming S. Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Liliane Murray

Jeg forstår fuldt ud hvad du mener.
Jeg tror ikke jeg har været klogere end da jeg var 18 år.
I dag gør erfaringen at jeg langt oftere er i tvivl og langt mindre tilbøjelig til at dømme andre og vide jeg har ret.

Når det er sagt, så kom energikrisen i 1974 og bibragte os alle en forsmag på virkeligheden og rykkede os i troen på uendelig vækst og fremgang

Philip B. Johnsen

Liliane Murray

I dag er det nemmeste i verden for mig, at stikke Hus Forbi manden m/K en tyver for et blad, han får en tier, men når jeg ligger i min varme seng og skal sove og det fryser udenfor, tænker jeg på da jeg var 16 sulten og boede på gaden og frøs på gulvet på et handicaptoilet med -12 grader udenfor, med et stearinlys, en wc-rulle og en lighter i lommen, der nu var taget i brug for natten, da lyset slukkede på handicaptoiletet efter hvert 2 1/2 minut.

Du skriver.
"Det er nok den største forskel, vi har mistet håbet, og troen på at fremtiden vil blive bedre, så ja, selvom det sker i hver eneste generation, at den ældre generation længes tilbage, så er det her og nu, nok med god grund."

Da jeg var 18 fik jeg mit eget sted, med med den pige jeg er sammen med idag mange år senere og jeg tror ikke jeg kan give op, så ville jeg have gjort det, som mange af de mennesker jeg kendte, da jeg var 15-16 eller 17 år, men som sagt, der er kun en virkelighed lige for tiden, for alle de hjemløse i Europa ude i kulden i -12 grader, hvor man må gå sig varm for, at overleve natten og tænk på, at der ude i kulden, der ønsker ingen, at andre skal ende.

Så sig mig, hvodan skulle jeg kunne give op og mindste håbet og troen på fremtiden, uanset hvor kort den end måtte blive, hver minut tæller Liliane Murray, jeg drømmer mig ikke tilbage med god grund, men ønsker der skal være plads til håb for en bedre fremtid, så jeg kæmper videre.

Liliane Murray

@ Phillip,

Jeg kæmper også Phillip, og jeg har som du også været hjemløs, for blot 2 år siden, i vinteren 14/15, jeg var dog så heldig, at jeg havde en campingvogn at opholde mig i, som gode venner i Tyskland stillede til rådighed for mig. Men selv en campingvogn er hundekold i 10, 15 og 20 graders frost. Jeg stikker også den hjemløse en 20 for hjem forbi, men beder ham/hende beholde bladet, for så kan han/hun sælge det en gang til.

Mens jeg boede i Hamborg, havde jeg aldrig et par portioner hundefoder i tasken, til de hjemløses hunde. Selvom jeg godt ved at de får penge af staten til at fodre hundene me (op til 4 hunde per person). Det lyder måske grotesk, men i Tyskland har man erkendt at hunde redder liv. Det giver den hjemløse selskab, noget at kæmpe for, og ikke mindst giver det varme, i de lange kolde nætter.

Jeg tror vi alle der sidder her jævnligt, har et håb om, at vi måske kan være med til at vende skuden, tænke, sige, skrive den ting der får andre til at åbne øjnene og se hvad det er der sker. Ellers ville det hele jo være nytteløst.

Håb kan dog være mange ting, håbet for en bedre verden, håbet at menneskehedens øjne endelig åbnes, håbet for planeten og livets fremtid, men det kan også være et håb om en personlig bedre fremtid (ikke materiel). Disse håb har jeg savnet de seneste år. Alt syntes håbløst. Og jeg har så at sige, blot talt dagene til mit livs ende. Så jeg har forsøgt at leve i nuet, at tvinge mine tanker i andre retninger, men det er sjældent lykkedes.

Heldigvis kan jeg sige, at der i de seneste par måneder, er kommet et lys i mit liv (nej ikke religiøst) og, at denne fakkel giver mig håb, omend kun på et personligt plan. Men jo, jeg håber da også, at det på et eller andet tidspunkt går op for befolkningerne i almindelighed, at vi selv er den største del af problemet og, at vi ikke har brug for lovændringer for at kunne ændre os selv. Vi har magten til at ændre tingene. Det der er så nedslående er, at det synes, at de færreste har viljen, men i stedet stikker hovedet i sandet, jeg vil intet vide, jeg vil intet se, jeg vil intet høre. Men problemerne forsvinder ikke, fordi de ignoreres.

Liliane Murray

Jeg vrøvler da vist en del her til morgen, lol

Første afsnit skulle der stå 'hus forbi'
Andet afsnit, første linje: 'altid' og ikke 'aldrig'

Da det normalt anses som redelig debatstil, at svare på alle stillede spørgsmål, selv de mere spøjse, ses nu, at der desværre mangler et svar på g.d. 16:09, hvilket der herved skal rodes bod på - det var vedr. termodynamik: Hvilke fysikere henviser du til? Svar: Alle de samme, der anerkender tyngdeloven … ;-)

I øvrigt en meget interessant drejning en ’debat’ om temperaturer på Nordpolen kan ende med på denne platform … ;-)

John Fredsted

@Philip og Liliane: Et varmt tak for jeres personlige indlæg fra i dag 00:04 og 7:13, henholdsvis. At være åben om egen modgang og såkaldt svaghed, uden at hensynke i lammende selvmedlidenhed, er for mig altid et udtryk for styrke - jeg vil vove at sige den selvsamme styrke, der gør én i stand til at være beskeden og ydmyg, netop det, som vores art så udbredt akut mangler.

Sider