Læsetid: 3 min.

Politidrab for Duterte er en god forretning

Amnesty International dokumenterer i ny rapport filippinsk politis indblanding i de mange drab i krigen mod narko. Dødstallet er nu nået op over 7.000 mennesker, og politiet tjener tilsyneladende på det
1. februar 2017

På trods af omfattende kritik fra både udlandet og fra kræfter internt i landet fortsætter den filippinske præsident Rodrigo Duterte sin strategi om at bekæmpe narko ved at lade politiet skyde folk ned i gaderne.

I en ny rapport dokumenterer Amnesty International politiets indblanding i drab blandt andet i hovedstadsområdet, hvor det går særligt hårdt for sig i de fattigste kvarterer i Caloocan City, Quezon City, Marikina, Manila, Mandaluyong City, Pasig City og Pasay City.

Gennemsnitligt bliver der hver eneste dag slået 34 personer ihjel i »narkorelaterede drab«, og det samlede dødstal er ifølge Philippine National Polices egne statistikker nået op på over 7.000, heraf godt en tredjedel udført i forbindelse med formelle politioperationer.

Fra juli 2016 til slutningen af januar 2017 harsammenstød mellem fillipinsk politi og narkokriminelle angiveligt kostet 2.500 mistænkte livet, mens35 politibetjente er blevet dræbt.
Læs også

Amnesty International har i løbet af primært november og december 2016 interviewet 110 personer, heriblandt vidner til de udenomretslige drab, folk, der har mistet slægtninge, stofbrugere, lokale myndigheder, borgeraktivister og ikke mindst politifolk, der fortæller om betalte likvideringer.

Af de 33 hændelser – med i alt 59 dræbte – som menneskeretsorganisationen har undersøgt, var de 20 formelle politioperationer, mens 13 aktioner var udført af ikkeidentificerede væbnede personer. Amnesty Internationals undersøgelser peger dog på, at langt størstedelen af drabene blev udført enten på direkte ordrer fra myndighederne eller med myndighedernes viden eller medvirken.

Dertil kommer, at politirapporterne i narkodrabssagerne er »forbløffende enslydende«.

»Politiets nærmest universelle påstand er, at den mistænkte har trukket våben og skudt mod dem, hvilket ifølge politiet har tvunget dem til at skyde tilbage,« fremgår det af Amnesty-rapporten.

Der findes sjældent beviser på, at der er affyret skud mod politiet, men det begrundes i adskillige politirapporter med, at den mistænktes våben viste sig at være »i stykker«.

Fra juli 2016 til slutningen af januar 2017 har disse angivelige sammenstød mellem politiet og narkokriminelle kostet 2.500 mistænkte livet, mens 35 politibetjente er blevet dræbt.

Baseret på de to måneders feltarbejde mener Amnesty International, at det mest almindelige scenarie er, at politibetjente sparker døren ind til private hjem om natten og skyder ubevæbnede personer, der er under mistanke for at handle eller tage stoffer.

I flere af de sager, organisationen har undersøgt, har vidner fortalt, at de mistænkte råbte, at de ville overgive sig, nogle har stået på knæ eller holdt hænderne over hovedet, og alligevel blev de skudt. Ofte planter politiet angiveligt derpå bevismateriale på gerningsstedet.

Økonomisk incitament

I rapporten konstaterer Amnesty, at nogle betjente tilsyneladende har økonomisk incitament til at slå folk ihjel. 

En politibetjent med mere end ti års erfaring, som arbejder i en enhed til bekæmpelse af ulovlige stoffer i Metro Manila, fortæller til Amnesty, at der er betragtelige summer under bordet for ’sammenstød’, der fører til drab på narkomistænkte. Angiveligt foregår der også en handel mellem dele af politiet og nogle begravelsesforretninger for hvert lig, politiet leverer.

Nogle betjente udfører ifølge Amnestys kilder drab ved siden af tjenesten for omkring 10.000 filippinske pesos (knap 1.400 kr.). Denne praksis er ikke ny, men hvor en betjent tidligere typisk havde to sådanne »opgaver« om måneden, har de, efter at Duterte tiltrådte som præsident, fået tre-fire om ugen.

I Dutertes første halve år ved magten er der blevet begået omkring 6.000 såkaldt udenomretslige drab. Omkring 2.300 af dem har politiet taget ansvar for under overskriften ’krig mod narko’. De resterende er ’under efterforskning’.
Læs også

Amnestys rapport kommer i forlængelse af lignende dokumentation fra adskillige andre organisationer, heriblandt Philippine Center for Investigative Journalism.

Kritikken er efterhånden blevet så omfattende internt i landet, at Duterte har været nødt til at handle på den. I en spektakulær sag i januar blev en koreansk forretningsmand, Jee Ick Joo, likvideret af politibetjente og sendt til kremering under falsk filippinsk navn.

Duterte har kaldt sagen »pinlig«. En ny enhed inden for militæret skal derfor bistå politiet og »rydde ud« blandt »korrupte betjente«. Præsidenten har samtidig gjort det klart, at krigen mod narko fortsætter ufortrødent i samme spor.

»Amnesty International er dybt foruroligede over de overlagte og omfattende drab på narkomistænkte,« skriver de i rapporten og tilføjer, at drabene, der »ser ud til at være systematiske, planlagte og organiserede af myndigheder, muligvis kan betragtes som forbrydelser mod menneskeheden«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu