Læsetid: 3 min.

Realister og utopister på konfrontationskurs i fransk politik

Søndag står valget om præsidentkandidatposten på den franske venstrefløj mellem Manuel Valls og Benoît Hamon og dermed de to former for socialisme, der i fem år har skilt vandene i det franske parlament. Men de store principdiskussioner på venstrefløjen blev overskygget af anklager mod højrefløjens præsidentkandidat, François Fillon
Benoît Hamon (t.v.) og Manuel Valls kæmper om at blive venstrefløjens præsidentkandidat i Frankrig. De to mødtes i denne uge til en afgørende tv-debat, som dog kom til at stå i skyggen af en afsløring om en anden kandidat.

Benoît Hamon (t.v.) og Manuel Valls kæmper om at blive venstrefløjens præsidentkandidat i Frankrig. De to mødtes i denne uge til en afgørende tv-debat, som dog kom til at stå i skyggen af en afsløring om en anden kandidat.

Pool / Abaca

28. januar 2017

Den forløbne uge skulle have været de store principdiskussioners uge på den franske venstrefløj. Onsdag var den tidligere premierminister Manuel Valls klar til at konfrontere den fremstormende frondeur Benoît Hamon i en tv-debat, der kunne være med til at afgøre, hvem af de to der søndag vil stå tilbage som venstrefløjens præsidentkandidat.

Men de to kandidaters programmer og debatten fik ikke helt den forventede opmærksomhed, da onsdagens sendeflade blev domineret af en skandale.

En skandale, der omhandler den store vinder af den franske højrefløjs primærvalg, den konservative François Fillon. For har han, selve hæderlighedens kandidat, haft sin kone ansat i et fiktivt job?

Det satiriske blad Le Canard Enchaîné, afslørede på dagen, at Penelope Fillon, mor til parrets fem børn, der altid har ført sig frem som hjemmegående husmor, på papiret har været ansat hos sin mand i årevis. Den tidligere premierministers kone oppebar til tider en månedsløn, der nærmede sig 70.000 kroner.

’En stinkbombe’

Netop et solidt og pletfrit familieliv har været Fillons varemærke i modsætning til den tidligere præsident Nicolas Sarkozy, men også præsident Hollande. Efter onsdagens afsløring har  statsrevisionen iværksat en undersøgelse af, om lønnen til hustruen er givet for et reelt stykke arbejde. Fillon har kaldt Le Canard Enchainé ’kvindehadsk’: »Bare fordi det er min kone, så har hun ikke lov til at arbejde?«

På tv lovede han at trække sig som præsidentkandidat, hvis det viser sig, at der er hold i anklagerne, og kaldte hele sagen for »en stinkbombe«.

Manuel Valls er en af favoritterne til at blive de franske socialisters præsidentkandidat, men venstrefløjen er så splittet, at den ikke forventes at have en chance, når valget skal afgøres i april og maj.
Læs også

Det blev derfor i skyggen af Fillon-sagen, at der blev diskuteret på venstrefløjen i det, der mest af alt ligner både et generationsskifte og en holdningsændring for partiet. For kampen om præsidentkandidatposten på venstrefløjen er med Valls og Hamon blevet et internt socialistisk anliggende, der ligner et partiopgør.

Den nyligt afgåede premierminister, Manuel Valls, kom knebent med i anden runde af primærvalget, foran Arnaud Montebourg. Men den store overraskelse har til gengæld været Benoît Hamon.

Grønne forslag

Hamon har det tilfælles med François Fillon, at de er gået fra at være i outsiderposition til at præsentere deres fløj, og det er ikke spor usandsynligt, at Benoît Hamon i morgen vil stå som venstrefløjens kandidat. Med sin nyvundne status som vinder af første omgang lovede Hamon da også straks i denne uge, at han som præsident vil forbyde parlamentarikere at ansætte familiemedlemmer.

Hamon står for den partilinje, der kaldes frondeurs. En front af vrede parlamentarikere, der adskillige gange i de forløbne år har sat sig op imod Valls-regeringens nedskæringer, og som ønsker at genforhandle stabilitetskontrakten med Bruxelles.

Det var også disse frondeurs, der med deres uforsonlige linje nægtede at stemme en ny arbejdsmarkedslov igennem, så den måtte gennemføres pr. dekret. Arnaud Montebourg er ligeledes frondeur og bakker nu Hamon op.

Emmanuel Macron, Frankrigs tidligere økonomiminister, er feltets sorte hest i kampen om at blive Socialisternes præsidentkandidat, Han kører sin helt egen kampagne på en reformistisk platform uden egentligt partiapparat i ryggen, men med opbud af ungdommelig charme – han er kun 38 år.
Læs også

Benoît Hamon har sat en række grønne forslag i sit program, ikke mindst nedtoningen af atomkraft og offentlige investeringer i grøn energi. Et langt mere kontroversielt punkt er hans forslag om borgerløn, der er blevet angrebet fra alle sider. Anden omgang af primærvalget står i den forstand mellem utopister og realister, med Valls i rollen som selvudnævnt realist.

»Jeg er lønsedlens kandidat,« slår Valls fast mod Hamons forslag, der ifølge Valls er total urealistisk og vil medføre skattestigninger.

For Hamon er det til gengæld Valls-regeringens håndsrækninger til erhvervslivet, der har været utopiske. Det var Emmanuel Macron, der, allerede inden han blev økonomiminister, stod bag nedsættelser af beskatning på virksomheder. Modsvaret skulle have været skabelse af arbejdspladser, men resultatet udeblev.

Underkaster sig ikke

Det eneste, der måske kommer ud af valget søndag, er, at socialisternes linje bliver redefineret. Lige meget hvem der vinder, ser det højst ud til at kunne blive en femteplads i det samlede kandidatfelt for den, der udpeges. Førstepladserne besættes af Marine le Pen og François Fillon. På de næste pladser er det løsgængere, der trænger sig på.

På Valls højreflanke står den karismatiske Emmanuel Macron, hvis program endnu ikke er pudset af, men som ikke desto mindre rider på en popularitetsbølge lige nu. Bliver det Hamon, der søndag vælges på venstrefløjen, vil en række af Valls støtter uden tvivl stemme Macron.

Men også Hamon har en flanke, til venstre. Her står den ligeledes karismatiske Jean-Luc Mélenchon og hans bevægelse La France Insoumise– Et ikke underkastet Frankrig. Mélenchon har ikke tænkt sig at underkaste sig socialisterne. I Journal de Dimanche i denne uge foreslår Mélenchon det modsatte, nemlig at Hamon slutter sig til ham.

»Så vil det for alvor gøre ondt på højrefløjen,« forudser Mélenchon, som glæder sig over, at primærvalget i det mindste tvinger socialisterne ud af en situation, »hvor de talte så meget med to tunger, at det slog partiet ihjel«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer