Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sinn Fein bryder borgfreden i Nordirland

Viceførsteministeren fra Sinn Fein trådte i denne uge tilbage og afbrød dermed et årtis magtdeling med modparten, det Demokratiske Unionist Parti. Forholdet har været under stadig forværring de seneste år
Udland
14. januar 2017

Nordirland er kastet ud i den værste politiske krise i et årti, efter at Sinn Feins viceførsteminister, Martin McGuinness, tidligere på ugen trådte tilbage i protest over det, han betegner som den unionistiske førsteminister Arlene Fosters »arrogance«.

Beskyldningen bunder i Fosters afvisning af at træde midlertidigt tilbage som førsteminister, mens en undersøgelseskomité efterforsker, hvorvidt der er sket uregelmæssigheder i forbindelse med et vedvarende energiinitiativ – det såkaldte Renewable Heat Incentive (RHI) introduceret i 2012 af Foster – der potentielt kan komme til at koste skatteyderne 490 mio. pund over 20 år.

»Arlene Fosters afvisning af at anerkende offentlighedens vrede eller at udvise nogen form for ydmyghed i forhold til RHI-skandalen er indikativ for en dybtliggende arrogance, som påfører den udøvende myndighed og politik generelt enorm skade,« skrev McGuinness i sit aftrædelsesbrev.

»Vi har nu brug for et valg, der vil tillade folk at træffe deres egne konklusioner,« tilføjede viceførsteministeren, der dog er blevet beskyldt for i virkeligheden at træde tilbage af personlige årsager, idet han er syg.

Hvad end årsagen er synes et nyvalg nu svært at undgå, eftersom McGuinness ved at træde tilbage også fremtvinger Fosters afgang. Magtdelingsaftalen i Nordirland betyder nemlig – ifølge Langfredagsfredsaftalen – at de to poster er forbundne. Medmindre Sinn Fein nominerer en ny viceførsteminister inden mandag, vil den britiske minister for Nordirland, James Brokenshire, derfor være tvunget til at udskrive nyvalg.

Valg næppe løsningen

Situationen bliver af iagttagere beskrevet som yderst kritisk – og den største krise for selvstyreordningen i 10 år – idet et nyvalg næppe vil løse problemerne og genoprette tilliden mellem de to partier.

Forholdet mellem dem er blevet gradvist forværret de seneste år – bl.a. på grund af EU-afstemningen, hvor DUP, der ønsker at forblive en del af Storbritannien, støttede Brexit, mens Sinn Fein, der ønsker et forenet Irland, støttede Remain. Brexit-resultatet sætter nu spørgsmålstegn ved, om grænsen mellem Nordirland og Irland vil kunne forblive åben.

På trods af, at valget i teorien kunne komme til at handle om RHI-skandalen eller politikernes tvivlsomme succes med at gennemføre forbedringer på sundheds- og uddannelsesområdet, mener Nordirland-kendere, at det mest sandsynlige er, at befolkningen som før vil stemme ud fra sekteriske hensyn.

Det vil betyde, at DUP igen vil blive det største parti og Sinn Fein det næststørste. En frisk meningsmåling viser, at DUP står til at få 33 mandater og Sinn Fein 24 i det nordirske Stormont-parlament.

»I den kontekst står det klart, at et valg alene ikke vil kunne løse problemerne. Efter valget synes en intens forhandlingsperiode uundgåelig, men den nuværende giftige atmosfære med beskyldninger om korruption og sekteriskhed fra begge sider er næppe befordrende for forhandlinger, der vil kræve en god portion kompromisvillighed,« skriver professor Deirdre Heeman fra University of Ulster i en kommentar i The Times og tilføjer, at en manglende aftale vil betyde afslutningen på magtdelingen og »en tilbagevenden til direkte styre fra London«.

Både den britiske minister for Nordirland, James Brokenshire, og Irlands udenrigsminister, Charlie Flanagan, gør i disse dage forsøg på at forhandle en aftale på plads mellem parterne, der kan forhindre et nyvalg, som risikerer at skabe yderligere splittelse i landet. Brokenshire erkender dog, at der er »stor sandsynlighed« for et nyvalg i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.

De efterfølgende forhandlinger om en ny magtdelingsaftale risikerer derfor at løbe ind i Storbritanniens planlagte aktivering af Artikel 50, hvilket betyder, at Nordirland kan risikere at stå uden en ledelse, der kan varetage dets interesser, når London påbegynder forhandlingerne med EU om Brexit.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@mette Rodgers

Din illustration til artiklen ligner en afbildning af Europa som geografisk begreb.

Men hvad har du gjort af de 3 kaukasiske republikker??

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Nordirland er en rar gang Scheisse, som bliver bragt til kogepunktet af Brexit.

Det er helt sikkert, at de nordirske vælgere stemmer ud fra sekteriske hensyn, som du så følsomt formulerer det.

Der er ialt 108 pladser i Stormont, så Democratic Unionist Party ville nok kunne skabe en alliance på 55 medlemmer uden om Sinn Féin; men det ville så være i modstrid med The Good Friday Agreement.

Hvis man tør vove et lille pip fra denne side Nordsøen, så er det altså unaturligt, men nødvendigt at tvinge Sinn Féin & DUP ind i samme regering. Ét af partierne burde være centrum i The Official Opposition; men det ville så hver gang blive Sinn Féin, der havnede på oppositionsbænkene - og det ville jo aldrig kunne gå.

Vi kan vist kun bede vore tavse bønner for en fredelig udgang på sagen - samtidig med, at vi gør vores for at få EU til at vise storsind i spørgsmålet om grænsen mellem Irland & Nordirland.
Vore forhandlere skal forstå, at de i dette spørgsmål skal håndtere ren dynamit.