Læsetid 7 min.

’Vi står over for et totalitært diktatur’

En ny generation af unge Kina-kritiske politikere har gjort deres indtog i Hong Kongs parlament og flyttet paraplyrevolution væk fra gaderne. Information har mødt den 25-årige aktivist Yau Wai-Ching, der blev smidt ud af parlamentet på sin første dag
’Jeg tror fortsat på, at arbejdet uden for systemet er det vigtigste. Hvis ikke vi kommer ind i parlamentet igen, må vi gå tilbage på gaden’, siger aktivisten og politikeren Yau Wai-Ching, som blev valgt ind i Hong Kongs parlament, men smidt ud igen, da hun afviste at sværge Kina troskab.

’Jeg tror fortsat på, at arbejdet uden for systemet er det vigtigste. Hvis ikke vi kommer ind i parlamentet igen, må vi gå tilbage på gaden’, siger aktivisten og politikeren Yau Wai-Ching, som blev valgt ind i Hong Kongs parlament, men smidt ud igen, da hun afviste at sværge Kina troskab.

10. januar 2017
Delt 108 gange

Yau Wai-Ching er muligvis den mest omdiskuterede politiker i Hong Kong i disse dage. Nogle kalder hende for en kræftcelle, spion og Hong Kongs farligste kvinde. Andre mener, hun er en gudinde.

Hun er 25 år, Hong Kongs yngste kvindelige parlamentariker nogensinde, og så kæmper hun for ægte demokrati. Selv om hun erkender, at løsrivelse fra Kina ikke ligger lige om hjørnet, er der for hende ingen anden vej.

»Vi bliver nødt til at være bevidste om, at vi står over for et totalitært diktatur. Et diktatur som langsomt er ved at opsluge os. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er realistisk eller ej, det er et spørgsmål om at beskytte os selv.«

Det er denne rebelske tilgang, der har skabt tvist om hendes person, allerede inden hun formelt er indtrådt i parlamentet. Under indtrædelsesceremonien i oktober nægtede hun sammen med sin kollega, Sixtus Leung, at sværge trosskab til Kina og blev smidt ud under voldsom protest. Yau Wai-Ching svor i stedet troskab til det, hun kaldte for ’People’s Re-fucking of Cheena’. 

Smidt ud for dårlig opførsel

Yau Wai-Ching fremstår dog langtfra farlig, da jeg møder hende på en café i Hong Kong. Tværtimod virker hun mild og charmerende, mens hun hjemmevant smider sin lange frakke over stolen og bestiller en cappuccino.

For to år siden stod hun på gaden sammen med tusindvis af andre demonstranter for at vise sin utilfredshed med den kinesiske indblanding i Hong Kongs lokalpolitiske styre. Dengang kæmpede hun med paraply for at beskytte sig mod politiets peberspray. Nu kæmper hun med pen og papir for at appellere sin eksklusion fra parlamentet.

»Hvis ikke vi får vores sag igennem, kan Beijing fremover frit smide de politikere ud af Hong Kongs parlament, som de er uenige med. Det vil betyde, at hele systemet mister sin legitimitet. Hvis de uden videre kan diskvalificere mig for ’dårlig opførsel’, så giver det ikke længere mening at have et system, hvor man kan stemme folk ind.«

Siden Hong Kong blev en del af Kina i 1997, har byen bevaret sit selvstyre i alle interne anliggender gennem den såkaldte ’et land, to systemer-aftale’. Det er denne aftale, som Yau Wai-Ching mener, er blevet overtrådt ved, at den kinesiske regering har smidt hende ud af parlamentet. 

»Den her sag vil blive brugt som reference for alle andre sager fremover. Det betyder, at ingen Kina-kritiske politikere længere er sikret i parlamentet.«

Paraplyrevolutionen

I 2014 gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden i Hong Kong i protest mod den kinesiske regering. Regeringen havde foreslået, at befolkningen i Hong Kong kunne vælge deres eget politiske overhoved, men kun hvis kandidaterne på forhånd var godkendt af Beijing. De unge demonstranter krævede demokrati, og optøjerne blev navngivet efter de paraplyer, som de brugte til at skærme sig mod politiets peberspray.

Hong Kong har været en del af Kina siden 1997 under sloganet ’Et land – to systemer’. Byen, der er en tidligere britisk koloni, har bevaret lokalt selvstyre i interne anliggender. Men siden 1997 har den kinesiske regering indført en række love, der indskrænker grundlaget for de demokratiske institutioner i Hong Kong.

Den fejlslagne revolution

Hong Kongs politiske system er et levn fra den britiske kolonitid, og selv om der bliver afholdt valg hvert fjerde år, er det langt fra demokratisk. Eksempelvis bliver Hong Kongs politiske overhoved, den såkaldte Chief Executive, udpeget af en valgkomité på 1.200 medlemmer, hvoraf kun halvdelen er valgt ind gennem åben afstemning.

I 2014 foreslog den kinesiske regering at reformere valgsystemet, således at befolkningen i Hong Kong selv kunne vælge deres Chief Executive gennem direkte valg. Den eneste hage ved forslaget var, at Beijing på forhånd ville udpege de kandidater, som folk kunne stemme på.

Forslaget blev af mange opfattet som en falsk forestilling om demokrati, og det udløste omfattende protester. Hundredtusinder af unge belejrede den indre del af byen. Demonstrationerne gik først under navnet Occupy Central (Hong Kongs finansielle centrum). Senere blev bevægelsen omdøbt til Paraplyrevolutionen, da demonstranterne måtte bruge paraplyer til at beskytte sig mod politiets peberspray.

Men bevægelsen manglede en fælles struktur og nogle klare mål. Udover en generel utilfredshed med Kina og et ønske om ægte demokrati for Hong Kong havde de ingen entydige krav. Derfor kom der reelt ingen politiske ændringer ud af den flere måneder lange kamp.

Og så alligevel. Det lykkedes at mobilisere den unge generation i Hong Kong og vække deres interesse for politik, og ved sidste års valg var der rekordmange, der stemte.

Det betyder, at næsten en fjerdel af både parlament og valgkomité nu udgøres af prodemokratiske politikere, der kæmper for øget uafhængighed af Kina og en højere grad af selvstyre. En af dem, der rykkede ind i parlamentet, var Yau Wai-Ching.

Men hvorfor overhovedet indgå i et system, som man mener er grundlæggende udemokratisk? 

»Efter vores nederlag med Paraplyrevolutionen søgte vi efter nye muligheder for at fortsætte vores kamp. Ved at være en del af parlamentet kan vi skabe øget fokus på alle de tilfælde, hvor den kinesiske regering misbruger vores skattekroner eller udnytter Hong Kongs ressourcer. Men jeg tror fortsat på, at arbejdet uden for systemet er det vigtigste. Hvis ikke vi kommer ind i parlamentet igen, må vi gå tilbage på gaden.«

Selvbestemmelse fremfor alt

Det er især den yngre generation i Hong Kong, der har præget protesterne mod det kinesiske styre. Set udefra kan det ligne et generationsopgør. Men det forkaster Ching.

»Det er ikke kun unge mennesker, der føler en utilfredshed mod den kinesiske regering. Modstanden har eksisteret i mange år, og den går på tværs af generationer.«

Bevægelsen for et uafhængigt Hong Kong er blevet kritiseret for dens mangel på konkrete mål. For Yau Wai-Ching handler det ikke så meget om, hvordan Hong Kong skal se ud, men derimod om at give befolkningen mulighed for selv at bestemme, hvordan byen skal formes.

»Vores mål er først og fremmest at få skabt et demokrati med åbne og frie valg. Det kan vi kun opnå med uafhængighed fra Kina. Derudover mener jeg, at både vores politiske system og vores retssystem skal omstruktureres. Men vores opgave er på nuværende tidspunkt at kæmpe for selvbestemmelse. Så må det være op til befolkningen på et senere tidspunkt at bestemme, hvordan Hong Kong skal se ud.«

De fortabte unge

Ching har skabt meget opmærksomhed omkring sig selv ved sin direkte sprogbrug og kontroversielle udtalelser. Når hun f.eks. kritiserer manglen på boliger i Hong Kong, siger hun, at unge mennesker mangler steder at »knalde«.  En udtalelse, der fik det konservative Hong Kong op af stolen og skabte debat om, hvad man som politiker kan tillade sig at sige. For Ching ændrer det ikke ved problemet. Hun mener generelt, at unge mennesker i Hong Kong har det svært.

»Vi har et stort problem med manglen på lejligheder, der kan betales af almindelige mennesker. De færreste unge har et privatliv, hvilket burde være et basalt krav for alle. Men generelt set er det utrolig hårdt at være ung i Hong Kong. Mange føler sig fortabt. Du skal tjene virkelig mange penge for at kunne klare dig, og du oplever benhård konkurrence lige fra barnsben. Studietiden er især meget stressende.«

Selv har hun studeret kinesisk litteratur, og så brugte hun det meste af sin studietid på at spille computer og skrive små noveller. Nu går al hendes tid med politik.

Som ung og forholdsvis uerfaren politiker står hun ofte i skudlinjen – både fra de ældre etablerede parlamentarikere og fra befolkningen. Pro-kinesiske demonstranter har sat fotos af hendes ansigt på lolitadukker, og direktøren for forbindelseskontoret mellem Hong Kong og Kina har kaldt hende en kræftcelle, der vil brede sig til resten af kroppen, hvis ikke der blev taget hårdt fat om ’problemet’. Ching tager dog kritikken med sindsro.

»Jeg forsøger at være åben og lytte til konstruktiv kritik. Jeg er jo helt ny i politik og har meget at lære. Men jeg har også oplevet personlige og seksuelt krænkende angreb. Den slags prøver jeg at ignorere. Jeg ønsker, at skabe opmærksomhed om vores politik og ikke om mig som person. Det er desværre ikke altid, det lykkes.«

Udover kritik fra de pro-kinesiske støtter i parlamentet har Yau Wai-Ching og resten af de unge politikere, der kæmper for uafhængighed, også mødt kritik fra den pro-demokratiske bevægelse, der mener, at de underminerer arbejdet for en konstruktiv dialog med Kina og dermed blokerer for en langsom demokratisk omstilling. Men ifølge Ching er der slet ikke tale om en demokratisk omstilling.

»Dialog med Kina fører ingen vegne. Den såkaldte ’demokratiske’ omstilling er en falsk forestilling, der kun har til formål at få befolkningen til at droppe deres ønske om demokrati.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Friis
Michael Friis

Endnu et oprør mod systemet. Jeg er bosat i et demokrati og ja det er let at have sympati for Yau Wai-ching. Ligesom journalisten har. Jeg tror ikke, at det er sundt at have en situation hvor mange unge er utilfredse. Interessant at Yay bringer basale problemstillinger som "manglen på lejligheder" op. Mon denne udfordring vil blive fixet med uafhængighed fra Kina? Jeg tror det ikke. Det er jo et storbysproblem. I KBH nu men det var endnu værre i 1950erne.
Vi leder jo i overraskelserne tid men det er kun omkring 20 pct af Hong Kongs befolkning der støtter selvstændighed. Er demokrati en menneskeret? SKAL befolkninger/regeringer følge regeringsbeslutninger/folkeafstemninger eller er det flertalstyrani? Hvad er forskellen på en terrorist og er frihedkæmper?

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Såre simpelt. Hvis et demokrati ikke kan levere varen (ses for tiden) - må der nødvendigvis alternativer til. - Feks. en større opbakning til det mindst dårlige af alle dårlige systemer - socialisme.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Hvilket alternativ har du til demokrati? Et lade som om diktatur eller bare et diktatur / etparti system for en kortere periode indtil modstandere er udryddet?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Storbritannien havde ikke den mindste form for demokrati i Hongkong i alle deres koloni år.

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg forstår både ungdommelig optimisme og statens pligt. Men selve presset er grundlag for en nødvendig dialog. Det er en form for demokrati i min optik. Balancen må ikke forstyres ved fremmed indblanding.

Brugerbillede for Dan Jensen

Tja Kina ønsker at bestemme hvilke kandidater man kan stemme på til et frit valg.
Og i Danmark er det partimedlemmerne som bestemmer det samme !
Blot til alm. oplysning !

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

@ Dan Jensen,

At Kina er mindre demokratisk end Danmark, er ikke ensbetydende med, at Danmark er demokratisk, vores såkaldte demokrati, som i min optik, ikke er andet end en illusion, eksisterer ikke for de fleste af os.

Desværre er det vi kalder demokrati, nok den mindst ringe løsning, indtil mennesket har foretaget endnu et kvantespring i sin udvikling, hvis vi da overlever så længe!

Dan Jensen, Flemming S. Andersen, Torben Skov og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Migrantarbejderne rejser fordi de gerne vil. De rejser med glæde tusindvis af kilometer til kystbyerne for at arbejde nederst i samfundet. De er glade for de forringede rettigheder og glæder sig hvert år til kinesisk nytår. De bor i fine lejligheder mens de på jobbet sørger for at holde hjulene i gang.

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

@ Peter Bækgaard,

Ja, i Kina er alt fryd og gammen, eller hvordan er det lige det er? Må jeg vælge at tro at det du skriver, er dybt ironisk ment?

Brugerbillede for Lars  Riber

Sørgelig aggressive og verdensfjerne holdninger der konsekvent luftes hvis en og anden (uideologisk..) påpeger der er andre evt positive, aspekter ved vor tids eksplosive udvikling af et tidligere tredje verdens land som Kina..

En sej dame, spørgsmålet er hendes berettigede kamp inspirerer medieoptagede jævnaldrende.
Ligesom Russerne er der en lang tradition for accept af andre levevilkår end vestens fokus på individuelle rettigheder..

-Mon Trump kommer med andet end provokationer når Kina om nødvendigt strammer grebet om dollaren?

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Liliane Murray, migrantarbejdere fratages rettigheder som andre kinesere har, de er at finde på den absolutte bund. Nogen ser ikke deres familier og børn i flere år.
Ja jeg er ironisk, og jeg har en holdning til Kina som ikke er positiv. Migrantarbejderne er Kinas "moderne" slaver.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Bækgaard, nu bor langt de fleste med lidt bedrelønnede job jo inde i millionbyerne, og det er dér nybyggeriet og forbruget sker og derfor er serviceopgaverne også der. Beijing, Tianjin er et næsten sammenvokset byområde med ca. 130 mio fastboende indbyggere og godt halvt så stort som Danmark. Hvordan skal systemet indrette sig, synes du?

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Nu har jeg været i begge omtalte byer Bill, og jeg har set bagsiden af medaljen flere gange under alle besøg.
jeg har da ved gud ingen løsning på jobsituationen - måske skulle man indføre kvoter i stedet for at uddanne millioner af ingeniører til jobs der ikke er der - lidt som i DK.
Man kunne vel også undlade at fravriste migrantarbejdere basale rettigheder. De stilles langt ringere end de der bor i byerne fast.
Kina forsøger jo at udvikle de fjernereliggende egne, men der er lang vej igen, men det undskylder stadig ikke måden hvorpå man behandler disse mennesker - men det har du vel aldrig set på dine rejser og ophold i Kina?
Synes du det er i orden den måde de behandles på? De udgør jo ikke en uanseelig del af arbejdsstyrken - det ses tydeligt omkring slutningen af januar hvor en by som Tianjin og den gamle bydel nærmest affolkes omkring gadekøkkener som lever at migrantarbejdere, og som sikkert også beskæftiger migranter.
Køreturen fra Beijing til Tinajin, bør heller ikke foregå med lukkede øjne. Den viser en meget lidt flatterende side af Kina og den brutale kapitalisme der føres i landet. Men tager du toget?

Brugerbillede for Bill Atkins

Ingeniører vi tale om migrantarbejdere?
Hvordan stilles migrantarbejdere ringere? Jeg ved de ikke har krav på bolig. Jeg ved at deres børn skal gå i skole fra de 9. skoleår i hjemkommunen. Jeg ved at pension udbetales i hjemkommunen. Det er ikke mit indtryk at migrantarbejderne er ringere stillede end eksempelvis migrantarbejdere i USA der konstant må gemme sig for myndighederne.

Hvad mener du med men det undskylder stadig ikke måden hvorpå man behandler disse mennesker Du må beskrive det for mig før jeg kan vide om jeg har set det. Stadigvæk er Kina jo et u-land - så bedømmelsen bør gå på om der er optisme at spore og der har undersøgelser vist at 90% af kineserne regner med at 2017 bliver bedere end 2016.

Køreturen fra Beijing til Tinajin, bør heller ikke foregå med lukkede øjne. Den viser en meget lidt flatterende side af Kina og den brutale kapitalisme der føres i landet. ....Forklar, forklar.

Jeg har kørt med tog, højhastighedstog, bus, taxa og privatbil i områderne Beijing (cykel) , Tianjin, Daton, XI'an m.fl.

Brugerbillede for Bill Atkins

Ps måske kan jeg genkende det du skriver om ingeniører, idet hele 31% af en årgang kommer på universitet - som man oven i købet selv skal betale for - og det er højt - meget højt. At mange af dem bliver ingeniører er måske meget forståeligt da Kina, bygger boliger og infrastruktur svarende til 100 mio. mennesker om året.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Bill Atkins, naturligvis taler vi ikke om migrantarbejderne - de har ikke penge til den slags uddannelser og det ved du godt. Men faktum er at der uddannes flere ingeniører i Kina end der er jobs til - det tænker jeg også at du godt er klar over. Det kinesiske uddannelsessystem har ikke formået at regulere i tilstrækkelig grad således der ikke uddannes for mange ingeniører. De bruger godt nok mange men ikke flere millioner nye ingeniører hvert år. Så stærkt går det heller ikke i Kina.
Hvis man åbner øjnene og ser på omgivelserne på Turen fra Beijing til Tianjin så så man ( nu er det hele nok bebygget da det er ca. 4-5 år siden jeg var der sidst), fabrikker og sporadisk lidt marker. De fabrikker jeg så var nedslidte og langt fra den moderne produktionsdel som Kina også har. Disse fabrikker er for en stor dels vedkommende befolket af migranatbejdere. Hvis du kommer rigtigt rundt og ser de fabrikker som ikke ligger i de zoner som lever af vestlig produktion, så ser du folkudføre jobs som vi selv i 40´erne ville være rystede over. Arbejdsforholdene er så enormt ringe at de skræmmer en.
På papiret har alle de samme rettigheder mht. arbejde og fritid - det har migrantarbejderne bare reelt ikke. De udnyttes på groveste vis. Desuden har de ikke lige adgang til social velfærd og ydelser som de der er bosatte i byerne. Kina har lovet at de vil gøre det bedre, men der er ikke sket noget endnu. Systemet Hoku eller Hoko definerer hvilke rettigheder du har som migrantarbejder og hvilke services du har ret til fra staten. De har ikke lige mulighed for uddannelser og bolig.
Det er selvfølgelig et problematisk område i stil med børnearbejder i mange lande. Den indtægt disse mennesker sikrer er vigtig for deres familier inde i landet, men det ændrer ikke på at de er moderne slaver.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Bækgaard, du skriver: Migrantarbejderne... De har ikke lige mulighed for uddannelser og bolig.

Hvor bor de så de mange mange millioner servicearbejdere der myldre rundt i Beijing?

Jeg har været i rigtig mange afkroge i Beijing på min cykel, også rundt i hutonerne. Små meget tætliggende enfamiliehuse på ca 30-40 kvm ofte med fælles badestue og toilethuse. Man skal skynde sig hvis man vil opleve hutonerne. De bliver revet ned i rasende fart. Enorme områder i sær i det sydlige Beijing ligge hen med murbrokker fra nedrevne hutoner. Der er ingen tvivl om at der som i København i 60'erne også findes mange kælderlejligheder, men de er ikke nemme at spotte. Jeg har ikke set hjemløse og kun ganske få tiggere. Der er jo iskoldt i Nordkina om vinteren.

Den familie jeg bor hos ude i Kina, når jeg er på besøg, har en hushjælp, en ayi, hun får 4.000 kuai pr. måned for et halvdagsjob, 1 kuai = 1 kr. Hun har også et rengøringsjob om morgenen og hendes mand er postarbejder. Jeg ved ikke hvad han tjener. De bor i en lejlighed i Beijing, men er fra en lille by 1200 km nordpå. Deres 15 årige søn er lige startet på en 3 årig kostskoleuddannelse i hjemkommunen.
Et 10 timers job 5 dg./u giver 15.000 kuai mdl. så jeg på et opslag på en mur. Jeg har et foto af opslaget.

Det der nok er gået hen over dit hoved Peter Bæksgaard er at mad og tøjpriserne er ca. 1/10 for kineserene, der ikke køber i middelklassens indkøbscentre. Jeg har set ekspedienterne i disse middelklassecentre med McDonalds og kinesiske restauranter, får bragt maden af "elknallertbude", en utrolig udbredt transportservice, da alt købes over nettet gennem Wechat og Alibaba.

"Nedslidte fabrikker og nyt og gammelt mellem hinanden" - du skulle have boet i København i 60'erne, da der blev udflyttet 250.000 mennesker til Københavns amt og Vesterbros og Nørrebros baghuse med baggårdsvirksomheder blev revet ned.

Peter Bækgaard, jeg fornemmer at du blot snakker ud fra fordomme og ikke ser udviklingen, eller læser det jeg skriver. Kina er et u-land i rivende udvikling. Og ingeniører kan man beskæftige rigtig mange steder i samfundet.

Overuddannelsen har jeg bekræftet, og den er en del af den offentlige debat. Det er bedre at give de unge en uddanelse end de hænger på gadehjørnerne. Og arbejdskraft er der jo nok af i Kina.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Bill Atkins, så ser vi sandelig forskelligt på behandlingen af Migranterne. Ifølge dig så virker det jo nærmest som om det er lutter lagkage.
Du tager desværre grueligt fejl, og din begrænsede viden om forholdene for migrantarbejdere er beklagelig. De er letkøbte slaver i Kina.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Du burde sætte dig ind i Hoko eller hvad den hedder. Der er tale om en grim form for statslig diskriminering som du ikke har bemærket. Det har jeg, men måske kommer vi ikke de samme steder. Jeg har ikke tid til at lege cykeltourist når jeg er derude, men jeg har alle gange set inde bag facaderne hvor migrantarbejderne er gemt væk på fabrikkerne - de har det forfærdeligt. Deres uddannelsesniveau giver dem heller ikke ligefrem ret mange muligheder og det udnyttes på groveste vis.
Skal du have en dygtig medarbejder i Kina kan du godt regne med at i de produktionscentre der er, så koster de tæt ved det samme som i Europa - hvis de skal være dygtige. Det er forståeligt nok, men der er en grå masse af slaver i Kina og de har meget få og meget indskrænkede rettigheder.

Mange bor illegalt i byerne da de naturligvis er henvist til bestemte zoner de skal bo i. Eller på fabrikkerne i sovesale.Dem har du sikkert heller ikke set.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Bækgaard, Lønslaver kendes overalt i den kapitalistiske verden. Og jeg siger ikke det er en dans på roser noget sted i verden. Heller ikke på Vesterbro i 60'erne. Forskellen på migrantarbejdere i Kina og i USA er at i Kina er der en statslig styret økonomi der "sikre" job i bunden af samfundet altså en vis stabilitet, i modsætning til USA hvor det er udbud og efterspørgsel der afgør jobskabelsen og eksv. titusindvis af arbejdere i frugtindustrien må rakke fra fra nord til syd for at følge høsten. Heller ikke i Sydafrika hvor arbejderne bor store lejre med sovesale som vi kender det fra arbejdslejre overalt i verden. Jeg har også været på byggepladser med tusindvis af arbejdere og set dem køre hjem i ladvogne om aftenen. Jeg antager at de som polakker og litauer her i Danmark bor en seks syv stykker i en lejlighed. Tomme lejlighedskomplekser er der rigtig rigtig mange af i Beijing. Jeg har også set de dokumentarer i TV du beskriver

Men du har ret. Kapitalistiske røvhuller findes overalt i verden og bestikkelse også.

Forskellen er om der er nogen der giver disse røvhuller et spark, og som sagt så er udviklingen fra gang til gang jeg er derude til at få øje på. Hvilket kineserens optimisme og uddannelsefokusering på deres børns vegne er et bevis på.

Og partiet ved at den optimisme hænger over deres hoveder som et damoklessværd. Al magt til prækariatet.

Brugerbillede for Bill Atkins

I øvrigt er antallet af strejker stærkt stigende i Kina. 4.000 betydende strejker i 2015 og mere end 800 i de første to måneder af 2016 skriver norsk finanstidende.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Bækgaard, Hukou-systemet er at sammenligne med det modsatte af EU's "arbejdskraftens fri bevægelighed", som nu er ved at rive EU fra hinanden.
Kina har fra gammel tid tradition for at styre folkevandringerne, da man i det store land har erfaring med at folkevandringer kan føre til social dumping, og dermed social uro. Hukou-systemet afgør hvilke sociale rettigheder du må tage med hvis du migrere, og den ayi jeg taler om, havde fået ret til bolig i 99 år, og 10 års gratis skolegang for sin søn. Hukou-systemet betyder, at man ikke ser den ring af slumkvarterer omkring storbyerne, som ellers er helvede på jorden i den fattige del af verden. Så hellere gøre som Wang Baoxia, hun opgav livet som migrantarbejder og rejste hjem for at gifte sig med ham, hun mødte i nattoget:
https://www.information.dk/udland/2017/01/opgav-livet-migrantarbejder-re...