Læsetid: 6 min.

Storbritannien til EU: Giv os en aftale eller vi dumper skatterne

Storbritannien melder sig ud af EU’s indre marked og toldunion, men kræver så godt som fuld adgang til begge, meddelte Theresa May i går. Hendes krav blev efterfulgt af en trussel, der bygger på en – delvis – misforstået analyse af hvor gode kort, Storbritannien har på hånden
Storbritanniens premierminister, Theresa May (tv.), spiller højt spil og truer EU med at forvandle Storbritannien til et skattely, hvis ikke EU er parat til at give briterne adgang til det indre marked.

Storbritanniens premierminister, Theresa May (tv.), spiller højt spil og truer EU med at forvandle Storbritannien til et skattely, hvis ikke EU er parat til at give briterne adgang til det indre marked.

Kirsty Wigglesworth

18. januar 2017

Den britiske premierminister, Theresa May, har givet EU et tilbud, som reelt er en trussel: Giv os, hvad vi vil have, eller vi forvandler os til et europæisk ’Singapore-on-Thames’.

I sin tale om Storbritanniens Brexit-strategi gav hun EU valget mellem følgende scenarier: Indgå en frihandelsaftale med os, som giver os noget nær fuld adgang til det indre marked, frihed til at forhandle frihandelsaftaler med andre lande, toldfrihed i EU og ret til at begrænse adgangen for EU-borgere.

Eller: Accepter, at vi ændrer økonomisk model med »konkurrencedygtige skatterater« og politikker, der »vil tiltrække verdens bedste virksomheder og største investorer til Storbritannien«.

»Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale,« slog Theresa May fast, da hun tirsdag talte direkte til ambassadører og medier fra hele verden i Lancaster House i London.

Theresa Mays tilbud tvinger EU-landene til at tage stilling til, om de – hvis aftalen indgås som en frihandelsaftale – vil gøre op med princippet om, at fri bevægelighed af kapital og arbejdskraftens fri bevægelighed hænger uløseligt sammen.

Talen skaber længe ventet klarhed over den britiske regerings overordnede mål for Brexit, og det står nu klart, at Theresa Mays regering går efter en såkaldt ’hård Brexit’ – en ren udmeldelse af EU, inklusive det indre marked og toldunionen – efterfulgt af en nyforhandlet handelsaftale.

Dette er – og har i årevis været – de konservative Brexit-fortaleres store drøm: Et ultraliberalt Storbritannien, fri af alle begrænsninger, som kan omfavne frihandel kloden rundt.

Læs også

Det er næppe det, hovedparten af Leave-vælgerne stemte for, men Theresa May har vurderet, at hun ved at acceptere ultraliberalisternes Brexit-vision kan tilfredsstille flest muligt, idet denne vision gør det muligt at begrænse den fri bevægelighed. Dermed er både hendes eget bagland og hovedparten af vælgerne tilfredse.

Beskeden til de 42 procent, som stemte for at blive i EU – og det øvrige EU – var omvendt klar: »Taberne har et ansvar for at respektere resultatets legitimitet«.

Guleroden

Spørgsmålet er, om EU vil bide på og acceptere Theresa Mays tilbud?

I løbet af talen gav hun selv en række grunde til, hvorfor det vil være bedst for de øvrige EU-lande at takke ja.

For det første rakte hun en hånd frem og sagde, at Storbritannien ikke ønsker at skade EU eller det indre marked, og at det ønsker et godt naboskab.

Hun fremhævede, at Storbritannien – sammen med Frankrig – er Europas stærkeste militære stormagt og en atommagt. Landet er desuden medlem af FN’s Sikkerhedsråd, har Europas mest avancerede efterretningsvæsen og har – måske særligt efter præsidentskiftet i USA – den bedste kontakt til den amerikanske administration.

Alt dette er Storbritannien – sagde May – parat til at stille til rådighed for at sikre hele Europas sikkerhed.

Premierminister Theresa May vil tirsdag i en tale uddybe sine tanker om Brexit. ’Politisk set vil det være selvmord for hende ikke at fortsætte med en robust Brexit,’ lyder det fra en af hendes partifæller.
Læs også

Den anden grund til, at EU bør takke ja til Mays tilbud er – sagde hun – at det giver økonomisk mening set fra EU’s side. Ja, EU vil sågar påføre sig selv »katastrofal selvbeskadigelse«, hvis ikke det giver Storbritannien så godt som fuld adgang til det indre marked.

Det vil nemlig være ensbetydende med, at EU opfører »nye handelsbarrierer mod en af verdens største økonomier« og dermed sætter sin eksport til Storbritannien, der anløber 290 mia. pund om året, over styr.

Dertil vil det naturligvis skade EU voldsomt, hvis Storbritannien vælger at blive et skattely med lave selskabsskatter og lempelig regulering.

»Jeg tror ikke, at EU’s ledere seriøst vil fortælle tyske eksportører, franske landmænd, spanske fiskere, de unge arbejdsløse i eurozonen og millioner af andre, at de ønsker at gøre dem fattigere bare for at straffe Storbritannien og score politiske point,« sagde premierministeren.

Politik, politik

Så Theresa May har overbevist sig selv – spørgsmålet er, om hun i går også fik overbevist EU-parterne?

Næppe. Gårsdagens tale var tæt på at være en kopi af de taler, Brexit-minister David Davis og minister for international handel Liam Fox har holdt i årevis – og som kritikere har affejet i årevis.

Naturligvis har de nogle pointer – først og fremmest at ’Storbritannien ikke er Norge’, forstået på den måde, at Storbritannien har nogle kort på hånden, som styrker landets forhandlingsstatus. Herunder bl.a. landets militære magtposition og det britiske markeds størrelse. Men de undlader at nævne, at nok er Storbritannien stor og stærk, men ikke stor og stærk nok til at kunne stå alene.

Der var gode grunde til, at ledende medarbejdere inden for efterretningstjenesterne og mange højtstående militær- og politifolk ønskede at Storbritannien forblev medlem af EU. Ganske enkelt fordi Storbritannien også på disse områder får noget igen ved at samarbejde med de øvrige EU-lande.

I forhold til handlen med EU lyder argumentet, at EU eksporterer mere til Storbritannien end omvendt, og at det derfor vil skade EU mest, hvis parterne ikke bliver enige om en god aftale.

Men tal kan som bekendt vendes og drejes på mange måder. Mens det – ifølge det velrenommerede faktasite Full Fact – er rigtigt, at EU i 2015 eksporterede for 290 mia. pund til Storbritannien, mens Storbritannien ’kun’ eksporterede for 220 mia. pund til EU, hører det med til historien, at det øvrige EU jo er 27 lande, der deles om et eventuelt tab.

Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Læs også

Samhandlen kan også betragtes i lyset af, at EU’s eksport til Storbritannien kun udgør 8-17 procent af EU’s samlede eksport, mens Storbritanniens handel med EU udgør 44 procent af landets samlede eksport af varer og serviceydelser.

Det vil utvivlsomt koste både EU og Storbritannien dyrt, hvis ikke de kan blive enige om en aftale, men det er ikke rigtigt, når Theresa May fremstiller det, som om EU har mest at tabe.

Samtidig advarer hun de europæiske politikere om ikke at lade politik overtrumfe økonomiske hensyn – som det skete i Storbritannien, da et flertal stemte for Brexit imod økonomernes råd. Men EU-landene har god grund til at afstå fra at imødekomme Storbritanniens krav. Får Storbritannien en gunstig aftale, vil det kunne friste andre EU-lande til at følge Storbritanniens eksempel og forlade samarbejdet.

Truslen

Måske af den grund tilføjede Theresa May truslen om et ’Singapore-on-Thames’ på grænsen til Europa. Det vil naturligvis ikke være ønskeligt at have et skattely på grænsen til EU, der kan accelerere det allerede igangværende ’ræs mod bunden’, hvad angår skatter og regulering.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk for Storbritannien at blive et nyt Singapore eller Hong Kong?

Internationale virksomheder kigger sjældent alene på et lands skatteprocent, men også på adgangen til højtuddannet arbejdskraft og adgang til kunder.

Uden fri bevægelighed af arbejdskraften – som May klart afviste – vil Storbritannien ikke kunne levere den krævede ekspertise. Og uden fuld adgang til det indre marked har virksomhederne ikke direkte adgang til markedets nuværende 500 mio. europæiske forbrugere.

Endeligt er det uklart, hvor hurtigt Storbritannien kan få forhandlet tilstrækkeligt mange frihandelsaftaler med lande verden rundt til at opveje tabet af fri adgang til det europæiske marked – ikke mindst i lyset af Storbritanniens enorme mangel på kvalificerede forhandlere.

Som Theresa May sagde i går: »Præsident-elect Trump har sagt, at Storbritannien ikke er ’bagest i køen’ for en handelsaftale med USA, verdens største økonomi, men forrest i køen«.

Det er sandt og er måske årsag til, at May og hendes regering er optimistiske i forhold til deres Global Britain-vision.

Der er dog næppe alle i landet – særligt erhvervslivet og finanssektoren i The City – der vil være trygge ved, at landets fremtidsplan afhænger af et godt forhold til Trump – og af om EU-landene takker ja til Mays tvivlsomme tilbud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Robert Kroll
Henrik Brøndum og Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen
Uligheden er dels steget i de enkelte lande de rige bliver rigere og de fattige fattigere, men uligheden er også steget regionerne imellem Øst- og Sydeuropa halter stadig efter og samtidig stiger de enkelte landes gæld - og det selv om der i følge finanspagten skal være balance på statsregnskabet. Men bankerne de får jo også 600 mio. kr. hver måned i understøttelse fra EBC.

Ulighed og fattigdom stiger i Europa
Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet
http://notat.dk/artikler/2016/ulighed-og-fattigdom-stiger-i-europa

Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra tidligere:
@Mihail Larsen 18. januar, 2017 - 10:20
Det er mennesker Brexit handler om, jeg håber du forstået alvoren, men jeg tvivler.
Hvad med de virkelige udfordringer, er Brexit ikke en overspringshandling?

Du svare:
"Philip
Jeg forstår ikke spørgsmålet."

@Mihail Larsen
'Overspringshandling'
"Inden for etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt."
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Overspringshandling

Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Skulle de ærede debattører være interesseret i en smule baggrundsviden om handel, handelspolitik, forskellige former for ”frihandel” og deres reguleringer (ren frihandel eksisterer vist ikke), samt ikke mindst amerikanske, britiske og europæiske tilgange til disse spørgsmål, kan jeg anbefale Nick Deardens ” If you thought Brussels was tough, wait until corporate America writes the rules” i dagens udgave af The Guardian:

https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/jan/19/brussels-tough-wai...

Sider