Læsetid: 5 min.

’Storbritannien har historisk set altid ført an’

Den britiske premierminister vil i dag løfte sløret for flere detaljer i regeringens Brexit-strategi. Forventningen i hendes konservative parti er, at hun vil gå efter ’et klart brud’ med EU, fortæller Brexit-tilhænger
Premierminister Theresa May vil tirsdag i en tale uddybe sine tanker om Brexit. ’Politisk set vil det være selvmord for hende ikke at fortsætte med en robust Brexit,’ lyder det fra en af hendes partifæller.

Premierminister Theresa May vil tirsdag i en tale uddybe sine tanker om Brexit. ’Politisk set vil det være selvmord for hende ikke at fortsætte med en robust Brexit,’ lyder det fra en af hendes partifæller.

Polaris/Polfoto

17. januar 2017

LONDON - Når den britiske premierminister, Theresa May, i en tale i dag langt om længe uddyber sine tanker om Brexit, vil hun lægge op til et »klart brud« med EU, spår en af hendes partifæller, Brexit-tilhængeren Andrew Rosindell. Alt andet vil nemlig »føre til borgerkrig inden for partiet«, siger parlamentarikeren i et interview med Information og en gruppe internationale medier.

»Politisk set vil det være selvmord for Theresa May ikke at fortsætte med en robust Brexit. Jeg kan ikke se, hvordan vi vil kunne forblive i det indre marked og toldunionen – det ville være at gå imod alt, hvad vi har sagt siden folkeafstemningen,« siger Rosindell.

Ifølge medierapporter i weekenden har han ret. The Sunday Times rapporterede, at May vil gå efter en »ren og hård Brexit« og trække Storbritannien ud af både EU’s indre marked og toldunion for igen at få fuld kontrol over immigration og ikke længere være underlagt EU-Domstolen.

Ifølge Rosindell giver det mening, fordi »en blok af lande, der handler sammen i et indre marked« – ifølge ham – er et »forældet« system.

»Vi har et globalt marked i dag. EU lever i fortiden, og vi (Storbritannien, red.) vil tage et skridt fremad og skabe et forspring. Det er trist for os at se EU holde fast i dette rigide system,« tilføjer han.

Tidligere premierminister Cameron med EU-ambassadør Ivan Rogers, der nu har valgt at forlade sin post midt i Brexit-processen.
Læs også

Af samme grund tvivler den konservative parlamentariker på, at EU vil fortsætte med at eksistere, hvorimod han ser en »spændende fremtid« for Storbritannien.

»Jeg tror, at det er for sent for en reform af EU. Der er behov for at opbygge noget helt nyt, der mere ligner EFTA (mellemstatslig frihandelsorganisation, red.). Hvis vi kigger på det historisk set, så har Storbritannien altid ført an. Vi har været mere udadskuende, og det britiske folk er ukueligt og udviser en bulldog-ånd, når der er behov for det. Vi fik at vide, at det var La La Land at forlade EU – nu forlader vi EU. Lad os se, hvor EU er om 10 år,« siger han.

EU’s skyld

Andrew Rosindell – der repræsenterer byen Romford, hvor 70 procent stemte for Brexit – mener ikke, at der er nogen grund til, at skilsmissen med EU skulle blive problematisk, om end han erkender, at Brexit-afstemningen har skabt en vis bitterhed hos EU-kollegerne.

»Det vil kun blive grimt, hvis Bruxelles ønsker at gøre det besværligt for at afskrække andre fra at forlade unionen. Vi ønsker at fortsætte på en gentleman-agtig måde. Hvis det går galt, vil det være EU’s skyld. EU-samarbejdet handler ikke om at skabe velstand; det er en politisk dagsorden, som handler om at skabe en stat,« mener han og finder det trist, at »et land som Storbritannien, som har gjort så stor en indsats for at skabe fred i Europa, i 2017 nærmest bliver mobbet, fordi det ønsker at forlade EU«.

»Vi hører, at de vil gøre det svært for os, at de vil sørge for, at vores befolkning bliver fattigere. Jeg tror, at det er den retorik, som var årsagen til, at briterne stemte for at forlade EU,« siger Rosindell.

Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Læs også

Han mener, at EU-landenes insisteren på, at Storbritannien skal opfylde unionens regler for at få adgang til det indre marked, er ulogisk, idet samhandel er i begge parters interesse.

»Hvis du har en butik, og du ønsker at sælge dine produkter, så inviterer du kunderne inden for og behandler dem godt. Du siger ikke til dem, at de kun kan handle i din butik, hvis de følger dine regler,« siger parlamentarikeren.

Han mener især, at det er forkert af EU at stå fast på, at Storbritannien ikke kan få adgang til det indre marked, hvis ikke det accepterer fri bevægelighed.

»Hvad har handel og immigration med hinanden at gøre? Det er et politisk arrangement. Vi har ikke fri bevægelighed med Canada, men vi vil snart have fri handel. Så de ting bør adskilles,« siger han og efterlyser et immigrationssystem, hvor både europæere og folk fra andre dele af verden kan søge om arbejdstilladelse i Storbritannien og vil være velkomne, så længe de kommer for at arbejde i landet.

»Jeg tror, at det vil betyde, at antallet af migranter vil falde, for vi vil være langt mere restriktive. Kun folk, der har et reelt job eller er reelle studerende, vil komme ind. I dag kan f.eks. en bulgarer bare vælge at tage hertil, men det bør være et privilegium at komme og bo her. Man skal fortjene det,« siger han og mener, at den tidligere UKIP-formand, Nigel Farage, er blevet misforstået på immigrationsspørgsmålet.

»Jeg mener, at Nigel Farage er et aktiv for landet. Han er patriot, og han har aldrig sagt: ’ingen immigration’,« mener Rosindell, som godt kan følge tankegangen bag den kontroversielle kampagneplakat, der viste en strøm af flygtninge på vej gennem Europa, og som antydede, at de kunne komme til Storbritannien.

»Hvis vi var blevet i EU, ville vi i sidste ende være blevet tvunget til at blive en del af alt, inklusive kvotesystemet,« mener han.

Ingen splittelse over EU

Sådan bliver det imidlertid ikke, for Rosindell er overbevist om, at Theresa May vil følge folkets og partiets vilje og gennemføre Brexit på to år; ideelt set uden en overgangsordning. Selv om en stor del af det konservative parti stemte for Remain, mener han, at partiet nu efter årtiers splittelse over Europa har sluttet fred og accepterer Brexit.

»Mange af dem, der stemte Remain, gjorde det ud af loyalitet for David Cameron eller af karrieremæssige årsager. Det er kun 10-15 procent af parlamentarikerne, som er det, jeg kalder for ’remoaners’,« siger han om årsagen til, at han tror på, at Theresa May vil gennemføre en ’robust Brexit’.

Han er på ingen måde i tvivl om, at Storbritannien kan klare sig uden for det europæiske samarbejde.

»Vi behøver ikke det europæiske kontinent til at fortælle os, hvordan man handler. Vi har altid – gennem historien – klaret os selv rundt om i verden,« siger han og kan ikke se, hvorfor Brexit skulle skade den britiske økonomi.

»Vi fik at vide, at det ville være en økonomisk katastrofe at forlade EU, men der er endnu intet sket. Hvis vores økonomi går ned, vil det være af andre grunde end Brexit,« siger Rosindell.

»Når Brexit er overstået, tror jeg, at folk vil sige: ’Hvad handlede al den snak om? Det var ikke andet end et røgslør.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Kurt Nielsen
Michael Friis og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Denne snigende nationalisme som har vundet venstrefløjen fatter jeg ikke. Den virkelige venstrefløj er internationalistisk og global og den frygter naturligvis ikke globalisering - globalisering er en tværtimod forudsætning for at man kan sejre over kapitalismen. Man skal beskytte de svagest stillede i sit samfund - ja - men man opnår intet ved at lukke sig inde i en nationalstats fort-danmark

Robert, dét vi ser at at venstrefløjen i stigende grad flirter med Fort Europa-filosofien; idéen om at et stærkt og mægtigt Europa, samlet i en besluttet og konkurrencedygtig enhed, kan skabe mere vækst, mere velstand til Europa - et Europa med egen hær og global, militær magt. Og at et sådant Europa vil være folkeligt og demokratisk, således at det kan udstikke sigtelinjer for en socialstat.

Og så ser vi at dele af venstrefløjen holder fat i en historisk betinget modstand, en ideologisk loyal modstand mod denne udvikling - som naturligvis tager udgangspunkt i de små fællesskabers overlevelse ... og vender sig mod kunstige diskurser om megafællesskaber af folkelig art, som i realiteterne dækker over fælles europæiske magt- og forretningsinteresser. Disse dele af venstrefløjen, som meget højlydt taler for mellemstatslige samarbejder og international solidaritet udenfor en union, beskyldes nu for at være nationalromantiske, hvis ikke decideret nationalistiske på den etnocentriske facon. Det kunne næsten ikke være mere tragikomisk.

Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen; 19. januar, 2017 - 23:31
Såvidt jeg erindrer har partierne i EL altid været imod EUs form, men ikke mod internationalt samarbejde, under hensyn til landenes forskellighed. Dét ligger vist ikke i den populistisk drevne politisering.

Robert Ørsted-Jensen

Nej det venstrefløjen - der kun venstrefløjen i de velbjergede lande - flirter med at et fort nationalstat - og den vej kender vi - den hedder Villers og Le Pen

Måske skulle EU-apologeterne tage EU's udfordring op og diskuter de struktureller problemer i EU. Dem er der en del af. Hvis jeg skal pege på et kæmpeproblem, så er det desværre sådan at tysk og fransk lederskab i europæisk økonomi meget proprietær. Produktionsvirksomheder og industri trækkes indenbords i moderlandene, mens afsætningsvirksomheder placeres i de tysk/franske randstater (resten af EU). Det giver en meget skæv udvikling i EU.

Man kan tale om tysk/fransk "økonomisk nationalisme" af værste skuffe.

Jens Thaarup Nyberg

Robert Ørsted-Jensen; 20. januar, 2017 - 09:19
Nej, jeg har min egen flåde, som ganske vist ikke lever op til maersk´s; men det er resultatet af den danske organisering.

Robert Ørsted-Jensen

Nationalister er ikke venstreorientering - det har intet at gøre med vesnstreorirntering og langt mere at gøre med national egoisme

Nationalismen er et ungt og underordnet fænomen, opstået under den industrielle revolution
Før da hindrede standsforskelle enhver følelse af folkeligt fællesskab
Først den nye økonomi, produktion og mobilitet tvang herskere og beherskede ind i et sådant sammenhold.
Sproglige, folkelige og ethniske grænser blev først ”naturlige” ved, at nationalister producerede dem.
Nationalismen skærpes, hvor den undertrykkes jfr. Østeuropa, men mildnes i frihed jfr. Vesteuropa.
Nationalismens udviklingsproces synes således på mange måder sammenlignelig med religionens.
Begge gennemgår en fraktions- og konfrontationsfase, hvor begge deres roller agtes for altafgørende.
Ydes deres tilhængere lige anerkendelse, viger deres thymotiske selvhævdelse for gensidig tolerance.
I Vesten har liberalismen besejret religionen og forvist den fra den politiske til den private sfære.
Kan verdenskrigene jævnføres med religionskrigene, kan samme skæbne tænkes at overgå nationalismen.
Som religionen kan Vestens nationalisme ( modsat Østeuropa ) ikke opildne til at sætte livet på spil.
Hverken religion eller nationalisme er forsvundet, og undertrykkes de, udløser de spændinger og konflikter
De vil dog næppe i samme grad som tidligere kunne true den internationale fred.

Robert Ørsted-Jensen

Folkeligt fællesskab - er nu vigtigere end det klassefælleskab Marx advokerede og gjorde sig til talsmand for med påstanden om at "arbejderklassen har intet fædreland" (manifestet)

Nu er fællesskabet med de nationale kapitalister trods alt vigtigere end solidaritet med de svage de medvirker til at udbytte i andre lande - for de er jo ikke lige er vore er de? National-socialismen har i graven besejret Marx. Vi er os selv nok og hytter vort eget skind medens kapitalismen nu først for alvor er blevet global og ikke længere kærer sug EB skud for den hjemlige arbejderklasse. Det er kun det sidste nogle danskere der påstår sig selv venstreorienterede finder problematisk. Det går fandeme godt!

Sider