Læsetid: 4 min.

Fra to døde terroristbrødre til hemmelige henrettelser af franske terrorister

Med brødrene Kouachis blodige angreb på Charlie Hebdo ramte den fanatiske jihadisme menneskerettighedernes Frankrig i hjertekulen. To år og en række nye attentater senere, befinder landet sig i en svær balance mellem kravet om sikkerhed, kritik af undtagelsestilstanden og polemik om den franske efterretningstjenestes personrettede missioner
Med brødrene Kouachis blodige angreb på Charlie Hebdo ramte den fanatiske jihadisme menneskerettighedernes Frankrig i hjertekulen. To år og en række nye attentater senere, befinder landet sig i en svær balance mellem kravet om sikkerhed, kritik af undtagelsestilstanden og polemik om den franske efterretningstjenestes personrettede missioner

Eliot Blondet

7. januar 2017

Det var i al diskretion, at en lille flok mennesker allerede den 4. januar lagde blomster ved satirebladet Charlie Hebdos tidligere redaktionslokaler og ved supermarkedet Hyper Cacher for at markere toårsdagen for terrorangrebene.

Blandt deltagerne var Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, redaktionsmedlemmer fra Charlie Hebdo, slægtninge til de dræbte, medlemmer af regeringen og flere repæsentanter fra det jødiske trossamfund.

Frankrig er nemlig stadig i højeste terroralarmberedskab, og de diskrete ceremonier fandt sted et par dage før toårsdagen for attentaterne. Sandsynligvis for at undgå menneskemængder.

Der er sket meget i Frankrig siden angrebet på Charlie Hebdo, hvor folk stimlede sammen på Place de la Republique og gjorde fælles front mod terrorismen.

Bevæbnede brødre

Det var den 7. januar 2015, det lykkedes de stærkt bevæbnede Kouachi brødre at trænge ind i Charlie Hebdos redaktionslokale, dræbe 11 og under flugten slå en politibetjent ihjel. Morgenen efter, mens hashtagget ’JesuisCharlie’ bredte sig, dræbte en anden terrorist, Amedy Coulibaly, en politibetjent ved en identitetskontrol syd for Paris og flygtede.

Følgende morgen tog Coulibaly, der skulle vise sig at være i ledtog med Kouachi-brødrene, gidsler i det jødiske supermarked Hyper Cacher ved Port de Vincennes og dræbte fire. I skumringen samme dag stormede politiet supermarkedet og angreb samtidig brødrene Kouachis skjulested uden for Paris. Alle terrorister blev dræbt.

Jihadismen havde allerede vist sit ansigt i Frankrig, da den fransk algierske Mouhammed Merad i 2012 dræbte seks, heraf af tre jødiske børn i Toulouse.

I dagene efter angrebet på Bataclan i Paris passerede tusinder af parisere forbi og blev stående en tid i frygt og sorg. I dag et år efter er hverdagen vendt tilbage, men folks indre beredskab er øget.
Læs også

Benævnelsen »krig mod terrorisme« blev brugt af præsident Hollande i forbindelse med den franske intervention i Mali, i FN-regi mod især salafistiske oprørere.

Men det var med Charlie Hebdo og Hyper Cacher, at den nye trussel for alvor tog form. Frankrig blev sat i højeste alarmberedskab med terrorplanen Vigipirate, der blev skabt efter rækken af islamiske attentater i Paris i 1995. Vigipirate er stadier af mobilisering af politi og militær omkring følsomme punkter som skoler, banegårde og lufthavne.

Ved attentaterne januar 2015 lykkedes det præsident Hollande at bevare et nationalt sammenhold. Den stille march i Paris den 11. Januar 2015 var en folkelig begivenhed, men også en både national og international sympatidemontration.

Undtagelsestilstand i 20 måneder

Med angrebet på musikstedet Bataclan, Stade de France og cafeer i Paris den 13. november samme år, med 130 døde og over 400 kvæstede, gik kampen mod terrorisme ind i en ny fase. Islamisk Stat, i Frankrig systematisk kaldet Daesch, tog ansvaret for det, Hollande kaldte »en krigshandling«.

François Hollande erklærede undtagelsestilstand samme aften. Den har ikke været erklæret på nationalt plan siden krigen i Algeriet i 1954. Den skal bekræftes af parlamentet, hvilket Hollande ønskede ændret i konstitutionen, men ikke fik gennemført. Også et forsøg på at fratage terrorister med dobbeltnationalitet fransk nationalitet måtte opgives efter fire måneders debat.

Det franske parlament har til gengæld forlænget undtagelsestilstanden adskillige gange ikke mindst på grund af store officielle begivenheder som EM i fodbold. Med den seneste forlængelse indtil 15. juli 2017 beskyttes det franske præsidentvalg og dannelsen af en ny regering i et tidsrum, der af terrorspecialister, som undersøgelsesdommerne Jean-Louis Bruguière og Marc Trévedic, vurderes som ekstremt følsomt.

Dermed vil undtagelsestilstanden komme op på 20 måneder og være den længste nogensinde i Frankrig.

Mens den franske regering understreger de mange husundersøgelser, arrestationer, våbenbeslaglæggelser og husarrester, som undtagelsestilstanden har muliggjrot, vokser kritikken over indgrebene i basale retsprincipper. De første måneders undtagelsestilstand bragte resultater, men siden er kurven over både våbenbeslaglæggelser og arrestationer fladet ud.

Især en række juridiske eksperter er kritiske, men også det franske statsråd har advaret mod at fortsætte undtagelsestilstanden. Til dagbladet le Figaro udtaler advokaten i Statrådets menneskerettighedsudvalg, Patrice Spinosi, at undtagelsestilstanden er blevet en politisk fælde. Ingen tør ophæve den af frygt for nye attentater.

Henrettelser uden kontrol

Hollande lovede ellers en ophævelse ved sin tale den 14. juli. Samme aften lukkede attentatet i Nice enhver diskussion. 89 mennesker mistede livet, og over 400 blev såret, da en islamisk terrorist af tunesisk oprindelse med en lastbil kørte ind i en menneskemængde.

Undtagelsestilstanden blev da også i december forlænget med stort flertal i parlamentet, kun de grønne og kommunisterne stemte imod.

Præsident Hollande synes imidlertid at stå med andre moralske dilemmaer i det som kaldes »krigen mod terror«. Dilemmaer, der endnu en gang viser en fransk præsidents helt særlige beføjelser.

Frankrig har siden 2013 stået bag henrettelsen af 40 jihadister – heraf otte franske statsborgere – ved aktioner i udlandet.

Det påviser journalisten Vincent Nouzille i sin bog Erreurs Fatale – Skæbnesvangre fejl, som le Monde bragte uddrag af samme dag, som der stilfærdigt blev lagt bomster ved Charlie Hebdo.

Mens det længe har været officielt, at USA i kampen mod terror retter angreb mod enkeltpersoner, foregår det i Frankrig i al hemmelighed og helt uden parlamentarisk kontrol.

Præsident Hollande løftede selv sløret for det i den meget omtalte interviewbog af de to Le Monde-journalister Fabrice Lhomme og Gérad Davet. ’Un président ne devrait pas dire ça’ – det burde en præsident ikke sige.

Det bekæftes nu af Nouzilles efterforskning.

Problemet er, at disse ultrahemmelige militære operationer ofte kolliderer med det franske retsvæsen, der har sager kørende mod formodede franske terrorister og ønsker at stille dem for retten.

Her risikerer de blot ti års fængsel for deltagelse i ulovlige organisationer, mens de militære operationer, der kaldes homo (homoside) kan give deciderede dødsdomme.

To år efter Charlie Hebdo, er Frankrig på ingen måde færdig med at vurdere terrorismens indvirkning på Frankrig som retsstat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu