Læsetid 10 min.

Topsociolog om Brexit: ’En sten er blevet løftet, og alle mulige ubehagelige væsener er kravlet frem’

Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Reinhard Krause
4. januar 2017

Sidste års britiske Brexit-afstemning har rippet op i en xenofobi, der »altid har været der hos en del af arbejdervælgerne«, og det har som resultat øget afstanden mellem det britiske Labour-partis to vælgergrupper – arbejderklassen i provinsen og kosmopolitterne i storbyerne, siger den britiske sociolog og forfatter Colin Crouch i et interview med Information.

»Aldrig før er Labours proeuropæiske standpunkt kommet op imod de xenofobiske tendenser i befolkningen. Selv om der aldrig har været nogen entusiasme for Europa, og der har været problemer med immigration, så har de xenofobiske bevægelser i Storbritannien tiet stille, indtil Brexit slap xenofobien løs som en legitim form for diskurs. Hvis nogen politikere inden Brexit havde forsøgt det, ville de være blevet ekskluderet af hele den politiske klasse,« siger Crouch og påpeger, at »angreb på udlændinge og racistisk sprogbrug er vokset siden Brexit«.

»Det er, som om en sten er blevet løftet, og alle mulige ubehagelige væsener er kravlet frem. Da min kone og jeg kom solbrændte hjem fra Italien i sommer, sagde nogle bekendte til os: ’I ligner et par ’pakier’ (groft racistisk udtryk brugt om pakistanere og andre af asiatisk udseende, red.). Folk har ikke brugt det ord i årevis, og en af dem sagde til min kone: ’Mal en rød plet i panden, så får du en offentlig bolig’,« fortæller Crouch, der er internationalt kendt for blandt andet sin teori om, at de vestlige stater er trådt ind i en postdemokratisk tilstand.

Tidligere premierminister Cameron med EU-ambassadør Ivan Rogers, der nu har valgt at forlade sin post midt i Brexit-processen.
Læs også

Han mener, at xenofobien dækker over en »bredere misfornøjelse med dele af den moderne verden, som dels handler om multikulturen, globaliseringen, nye holdninger over for seksuel forskellighed, kvinders rettigheder«.

Labours kosmopolitiske vælgerbase ser imidlertid den samme udvikling som positiv, og det har efter Brexit-afstemningen skabt en debat internt i partiet om, hvordan partiet skal forholde sig til EU’s fri bevægelighed, som arbejdervælgerne opfatter som en trussel, men som den urbane vælgerbase anser for et gode, der åbner nye muligheder.

Colin Crouch mener ikke, at løsningen for partiet er at vende sig imod fri bevægelighed i et forsøg på at vise, at det tager folks bekymringer alvorligt.

»Der er ikke noget, man kan gøre omkring europæisk immigration, der kan få briter til at stoppe med at føle, at de kan begynde at hade folk fra Pakistan igen,« argumenterer Crouch.

»Der er en kamp mellem forskellige dele af modernitet, og det inkluderer neoliberalismen, som er den måde, venstrefløjen gerne vil se det. Men det inkluderer også liberalismen mere generelt,« siger han.

»Det er interessant at se, hvordan ’liberal’ er blevet et skældsord i dette land, som selv premierministeren bruger.«

Hadangreb

Antallet af rapporterede hadangreb steg med 58 pct. i ugen, der fulgte den britiske EU-afstemning sammenlignet med samme tidspunkt i 2015.

I slutningen af juli var antallet 49 pct. højere end i juli 2015.

I august var antallet af angreb 14 pct. højere end 2015.

I hele 2015/2016 blev der rapporteret 19 pct. flere hadangreb end i 2014/2015.

FN’s Racediskriminationskomité udtrykte i august »seriøs bekymring« over britiske politikeres retorik under valgkampen og efterfølgende deres »mangel på fordømmelse« af verbale racistiske angreb.

Kilder: National Police Chiefs’ Council, Indenrigsministeriet, BBC, Independent m.fl.

Problemerne var der før

Labour havde unægtelig store problemer inden Brexit-afstemningen sidste sommer. Det havde tabt de seneste to parlamentsvalg, og ved det seneste i 2015 tabte partiet hele Skotland, hvor det blev reduceret fra 41 til kun et mandat. Men begivenhederne op til og efter den 23. juni har tilføjet endnu et lag til partiets udfordringer, siger Colin Crouch.

»Labour er ikke så dybt splittet over Europa som De Konservative, men der er en splittelse, og det gør det næsten umuligt at finde ud af, hvad det skal stille op i øjeblikket,« siger han med henvisning til resultatet af folkeafstemningen, hvor omkring 40 procent af Labours kernevælgere stemte for Leave imod partiledelsens anbefaling, og hvor mange af de 60 procent Remain-vælgere er dybt utilfredse med partiets kampagneindsats.

»Partiet havde allerede rigelig med problemer på grund af uoverensstemmelserne mellem dets højre- og venstrefløj, men dette har nu nærmest givet dem mundkurv på, så de stort set ikke kan sige noget. Det er den måde, Brexit har påvirket dem,« tilføjer han.

»Det er ret underholdende at se, hvordan processen, der var designet til at berolige parterne, nu får folk til at sige: ’Hjælp, vi er under tidspres’,« siger Lord Kerr om debatten om Artikel 50-forhandlingerne om udmeldelse af EU.
Læs også

Hvad der gør splittelsen mellem partiets to vælgergrupper særlig alvorlig for partiet er, at politik i Storbritannien siden den 23. juni stort set ikke handler om andet end Brexit.

Og både meningsmålingerne og en række suppleringsvalg har vist en øget polarisering blandt vælgerne med voksende opbakning til UKIP og Liberaldemokraterne, der står for yderpositionerne i forhold til Brexit. Leave og Remain ser ud til at være blevet vælgernes nye ledestjerne.

Det er, som om der med Brexit er blevet løftet en sten, og alle mulige ubehagelige væsener er kravlet frem, siger den anerkendte britiske sociolog Colin Crouch.

Mike Kemp
»Det har drevet en kile ned gennem landet som overtrumfer partitilhørsforhold. Jeg føler dette personligt. Jeg har været medlem af Labour, siden jeg blev voksen, i over 50 år, og jeg føler nu en stærkere loyalitet i forhold til at forblive i Europa end til Labour,« indrømmer Crouch, der er professor Emeritus ved University of Warwick.

Han mener, at det på nuværende tidspunkt »er svært at vurdere, hvilke implikationer det vil få for fremtidige parlamentsvalg«.

»Delvist fordi vi ikke kan forudse, præcis hvordan Brexit vil komme til at se ud – fra ideens totale sammenbrud til en ekstrem hård Brexit eller noget midt imellem. Vi ved det ikke, men resultatet vil få indvirkning på partiernes stabilitet og de emner, vi kommer til at diskutere – det vil få enorm indflydelse på partierne,« vurderer han.

Colin Crouch

  • 1944: Født i Isleworth, London.
     
  • 1969: Starter sin karriere i sociologi på London School of Economics.
     
  • 1985-2011: Underviser ved University of Bath og Oxford University og sidenhen professor ved European Univerity Institute i Firenze og Warwick Business School.
     
  • 2005: Bliver tilknyttet British Academy, hvor han er vicepræsident for Social Sciences fra 2012-16.
     
  • 2010- : Professor Emeritus ved University of Warwick.
     
  • Speciale: Økonomisk sociologi i Europa, inklusive Central- og Østeuropa med særlig fokus på arbejdsmarkedet, industrielle relationer, socialpolitik samt problemerne ved neoliberalisme og kapitalisme.
     
  • Hans publikationer tæller: Society and Social Change in 21st Century Europe (2016), Making Capitalism Fit for Society (2013), The Strange Non-Death of Neoliberalism (2011) og Post-Democracy (2004).
     
  • Blev internationalt anerkendt i 2000 med sin teori om postdemokratiet og arbejder stadig på de problematiske relationer mellem demokrati og økonomisk ulighed i postmoderne samfund.

Kilder: British Academy, wikipedia

Labours chance?

Måske fordi britisk politik – og landets position i verden generelt – i øjeblikket er så usikker, er der dem, der ser muligheder for Labour. Partiets finansordfører, John McDonnell, der befinder sig på partiets yderste venstrefløj, sagde for nylig i en debat, at Brexit er en »enorm mulighed for at omforme vores land«.

Colin Crouch er ikke uenig, men mener også, at der er risici for det internt splittede parti, når det skal beslutte, hvordan dette skal foregå.

»John McDonnell brugte næsten de samme ord som Liam Fox (den konservative minister for international handel, red.) om, at Brexit er en stor mulighed. Dette betyder naturligvis det stik modsatte for Liam Fox og John McDonnell. For Fox betyder det at udsætte den britiske økonomi for fuld globalisering. For McDonnell betyder det en tilbagevenden til en tidligere dagsorden med en protektionistisk økonomi, hvor du opsætter tariffer og opfordrer til britisk egenproduktion. Dette er tættere på Trumps og Le Pens tankegang,« siger han og påpeger, at denne politik vil møde stor modstand i store dele af Labour-partiet.

»Labour har aldrig været protektionistisk. Der har eksisteret en protektionistisk venstrefløj inden for partiet, men denne har aldrig før haft mulighed for at dominere. Hvis Storbritannien ender med at forlade EU fuldstændigt, så kan vi få denne konflikt mellem enten fuld globalisering, hvor vi prøver at lave handelsaftaler med dele af det gamle imperium, og et protektionistisk Labour. Og i så fald vil jeg skyde på, at partiet vil gå midt over.«

Opsplitning?

Talen om en splittelse af Labour har været konstant siden veteranen Jeremy Corbyn blev valgt som formand. Når det endnu ikke er sket, hænger det dels sammen med partimedlemmernes loyalitet overfor det, Crouch kalder for »Labour-stammen«, dels hænger det sammen med, at det er næsten umuligt for små partier at blive valgt til parlamentet under det britiske valgsystem.

Hvis fremtidige uoverensstemmelser ender med en opsplitning, forventer han derfor i stedet en »gentagelse af de tidligere 1980’ere, hvor en gruppe Labourfolk slog sig sammen med de liberale«.

Imidlertid er det ikke kun den liberale del af Labour, der er blevet presset ud på en sidelinje; det samme er tilfældet i de andre partier.

»På en måde er hele den liberale del – på tværs af de politiske partier i England – meget svag i øjeblikket. Labour er splittet, det konservative parti er blevet meget anti-liberal, og det liberale parti er svagt,« siger han.

»Men vi taler om omkring 48 pct. af befolkningen, og det er svært at se, hvordan så stor en andel af befolkningen kan forblive urepræsenterede i særlig lang tid.«

Progressiv alliance

Liberaldemokraterne, der i øjeblikket kun har ni mandater i det 650 mand store Westminster, gør i øjeblikket alt for at blive det foretrukne valg for de 48 pct. og har modsat Labour sagt, at partiet vil stemme imod aktiveringen af Artikel 50 – der aktiverer udmeldelsesforhandlingerne med EU – medmindre regeringen lover en ny folkeafstemning om den endelige aftale med EU.

Den klare proeuropæiske holdning har vist sig populær, men kan næppe kopieres af Labour, fordi så stor en del af partiets arbejderklassevælgere stemte for Brexit.

Koblet sammen med partiets øvrige problemer – et splittet parlamentarisk parti og tabet af Skotland – står partiet derfor lige nu i en position, hvor partiet – ifølge meningsmålingerne – vil tabe stort, hvis et valg bliver udskrevet i nærmeste fremtid.

»Det største håb for den britiske centrum-venstre-fløj er faktisk en genrejsning af det liberale parti. Enten som noget, socialdemokrater kan slutte sig til, eller som en koalitionspartner,« mener Colin Crouch.

»Det, der stadig eksisterer, er den såkaldte ’progressive alliance’ af Labour, Liberaldemokrater og De Grønne, som vi så i suppleringsvalget i Richmond,« tilføjer han med henvisning til, at De Grønne ikke opstillede og i stedet opfordrede deres vælgere til at stemme på den liberale kandidat imod den konservative kandidat.

Labour opstillede en kandidat, men mange Labourvælgere valgte at stemme på den liberale kandidat, som derved vandt.

På trods af en tendens i hele Europa til at folk søger mod de politiske yderligheder, tror Colin Crouch nemlig ikke på, at et flertal af briterne på samme måde vil søge mod et mere yderligtgående venstreorienteret Labour.

Sociolog og medlem af Overhuset Anthony Giddens mener ikke, at Labours finansordfører John McDonnell har ret, når han siger, at Brexit er en ’enorm mulighed’ for Labour. Han mener, at partiet er for marginaliseret på grund af intern splittelse, og fordi mange af dets traditionelle vælgere nu hælder til UKIP snarere end mod venstrefløjen.
Læs også

»Corbyn er associeret med den yderste venstrefløj, og det er meget let for medierne at gøre ham ekstrem upopulær ved at forbinde ham med Sovjetunionen osv. Denne fløj i Labour – og Corbyn er et godt eksempel – har desuden store vanskeligheder med at tale til den brede befolkning. Den yderste vestrefløj taler hovedsageligt til sig selv. Det er en social bevægelse mere end et parti, som faktisk afviser ideen om at nå ud til hele landet som forræderi,« siger Crouch, der dog anerkender, at Brexit kan udvikle sig så problematisk for landet, at vælgerne fravælger De Konservative.

»Hvad vil der ske, hvis Storbritannien forlader EU uden nogen handelsaftaler med resten af verden? Det er muligt, at landet vil opleve en meget, meget svær tid, hvor den normale politiske logik fungerer, og hvor en regering, der sidder ved roret i svære økonomiske tider, taber valg.«

Dertil er der én ting, han mener, at Labour kan gøre for at blive talerøret for de 48 pct., hvis bedste håb lige nu er et af landets mindste partier uden skyggen af magt.

»Labour bør arbejde meget tættere sammen med deres socialistiske søsterpartier i Europa. Hvis der eksisterer et problem, har briterne aldrig været villige til at sige: ’Vi kan løse dette sammen med resten af Europa’. Det ville du aldrig høre en politiker sige i Storbritannien. Generelt er EU blevet ignoreret eller simpelthen angrebet. EU bliver aldrig opfattet som et sted, hvor vi kan gøre noget sammen med andre,« pointerer Crouch.

»Det kan Labour ændre. Partiet kan ændre retorik,« tilføjer han med henvisning til, at Brexit- afstemningen trods alt også for første gang har produceret åbenmundede, proeuropæiske grupper i landet.

Hvad angår xenofobien, som mange af de liberale Remain-vælgere er dybt bekymrede over, kan Labour også gøre en indsats ved at »argumentere og generobre den moralske overhånd«.

»Siden Hitlers fald har folk, der modsatte sig xenofobi, haft det moralske fortrin. Xenofober har altid skullet være flove over deres holdninger. Problemet med Brexit-afstemningen er, at det har legitimeret diskursen, ligesom Trump har legitimeret den i USA og Le Pen i Frankrig. Vi bliver simpelthen nødt til at generobre den moralske overhånd,« siger han og mener, at der er meget Labour og andre grupper kan gøre på »værdi- og debatniveauet«.

»Det betyder, at du ikke giver det mindste efter. For hver eneste centimeter du giver, vil de tage en mere. Når Angela Merkel siger: ’Måske skal vi forbyde burkaen’, så legitimerer hun ideen om, at der er noget mærkeligt ved muslimer. Så man må ikke gå på kompromis. På det punkt er jeg ekstremist,« siger Crouch.

Labour og Europa

Det politiske landskab i Storbritannien efter Brexit-afstemningen i juni er splittet mellem Remain og Leave. Hvilke udfordringer stiller det Labour over for?

Er der ‘enorme muligheder’ for partiet i Brexit, som partiets finansordfører har sagt? Og hvilket EU bør partiet stræbe efter, hvis det igen skal tiltrække de britiske vælgere?

Information har talt med tre af partiets veteraner om, hvor Labour står ved indgangen til 2017: ‘Den Tredje Vej’-sociologen Anthony Giddens, ‘post-demokrati’-sociologen Colin Crouch og den tidligere Labourformand og EU-Kommissær Neil Kinnock.

Seneste artikler

  • Labours forspildte chance

    11. januar 2017
    Labour misser chancen for at overbevise vælgerne om, at Brexit kan skabe momentum for partiet igen. Frem for at udfordre de konservatives påstand om, at landet kan blæse og have mel i munden, har partiet valgt at anlægge samme linje – blot mere mudret formuleret
  • Neil Kinnock: ’Vi skal være partiet for de 100 procent’

    6. januar 2017
    Selv om Storbritannien efter sommerens Brexit-afstemning synes opdelt i en Leave- og en Remain-lejr skal Labour fortsat forsøge at være partiet for de 100 procent. Hverken de 52 eller de 48 procent stemte for at blive fattigere eller for større usikkerhed, og det forener dem, påpeger den tidligere Labour-formand Neil Kinnock
  • Anthony Giddens: Labour må forny sig omkring de nye kulturelle og økonomiske skel

    23. december 2016
    Hvis det britiske Labour-parti skal genvinde sin relevans, må det igennem endnu en fundamental fornyelsesproces i stil med den, partiet gennemgik for 20 år siden, siger sociologen bag ’Den Tredje Vej’, Anthony Giddens
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
Niels Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Xenofobi er en fobi, dvs. en psykologisk tilstand, der giver sig til udtryk i en sygelig angst for fremmede eller udlændinge. (Wiki)

Liberalisterne Colin Crouch siger: »Siden Hitlers fald har folk, der modsatte sig xenofobi, haft det moralske fortrin. Xenofober har altid skullet være flove over deres holdninger. Problemet med Brexit-afstemningen er, at det har legitimeret diskursen, ligesom Trump har legitimeret den i USA og Le Pen i Frankrig. Vi bliver simpelthen nødt til at generobre den moralske overhånd,«

Dæmoniseringen af Labour-tilhængere, der mener der skal være grænser for arbejdsgivernes udnyttelse af underbetalt udenlandsk arbejdskraft, er hidset op til noget nær beskyldninger om nazisme. Overdrivelsen afslører liberalisterne som kapitalistlakajer.

Flemming Berger, Henrik Klausen, Mette Poulsen, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Bruger 248372, Jens Falkenberg, John Christensen, Bruger 196134, Morten Jespersen, Else Marie Arevad, Jesper Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Mens udbytningen fortsætter, austerity-politikkerne råder og uligheden indenfor de vestlige lande stiger og stiger, skal vi diskutere xenofobi. Og med til den historiske lære om xenofobi hører bl.a. den tyske kapitals og borgerskabs alliance med Hitler, hvor xenofobien var en nyttig idiot i kampen mod udviklingen af en socialstat - hvormed vi fik Anden Verdenskrig og dennes konsekvenser. I en lidt anden skala ser vi at xenofobiske kræfter i Danmark kunne tjene til at VK-regeringen i nullerne fik sat fart og streg under neoliberaliseringen af det danske samfund og markedsgørelse af den danske stat.

Xenofobi og liberalisme er ikke hinanden så ubekendte og fjendtlige, når det bliver nødvendigt for bevarelse af de bestående magtforhold. Men den mere eller mindre kunstige, indbyrdes antagonisme trækkes gerne frem ved nødvendige lejligheder, som vikarierende diskurs. Sløring og salgsvare til de sagtmodige.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Mads Berg, John Christensen, Bruger 196134, Jesper Nielsen, Bill Atkins, Ebbe Overbye og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders  Hede

Det er lidt som hvis man ønsker stop for indvandring, så er man racist. Det er simpelthen ikke tilladt at have en holdning om at indvandring ikke længere skal finde sted og at man skal tilbage til pre 1983 eller lignende uden at man er racist. Altså vel at mærke blandt nogle debattører, som også får givet det at ville forlade EU et lignende stempel. Jeg er egentlig overvejende Pro-EU, men netop den arrogante holdning til dem, der skulle mene noget andet, som vi også ser med Trump, tricket virkelig mig og kan skubbe mig væk fra EU, for hvis dem der repræsentere EU og tankegangen bag har så lidt forståelse for andre holdninger, så er det ikke et selskab jeg bryder mig om

Henrik Klausen, Michael Friis, Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Thøgersen og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Fremmedhadet i Storbritanien er skabt gennem generationer af undertrykkelse af de nu flygtende.

Det er foregået på nøjagtigt samme måde i alle de gamle demokratier, vores egen hjemlige Statsministers løgn om forbrugsdrevet vækst er godt for befolkningen, er løgnen der er blevet fortalt, af så godt som alle politikere i de gamle demokratier, uden empati med fremtidige generationer.

Sandheden er ilde hørt, men økonomisk vækst og økonom i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

De menneskeskabte klimaforandringer er katalysator til social uro, Det Arabiske Forår, en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer, var og er, en helt forudsigelig konsekvens og den udvikling vil tiltage i takt med eksistensgrundlaget forsvinder.

Diktatorer i regionen holdes stadigvæk ved magten, primært ved de gamle demokratiers køb af olie og salg af våben og overvågningsteknologi til gengæld, til regionens illegitime ledere, der ikke varetager befolkningens interesser.

Det nye er de faldende priser, på den nu uønskede olie der tilspidser problematikken og samtidig er de gamle demokratier blevet selvforsynende med skidtet.

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. Danmark, har 99% af ansvaret for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen i regionen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne til opretholdelse af livet.

Det er problemet for regionen og den populistiske demokratiske verden (de gamle demokratier), der stadigvæk ikke handler på udfordringerne, samtidigt med hele den etablerede forskningsverden ryster på hovederne.

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Herhjemme udgør det knap halvdelen, men her er lidt tiltrængt information, fra en af mændene bag den videnskablige evidens under COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Peter Knap, Christian Nymark, Jesper Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Måske skulle liberalisterne istedet for at dæmonisere underklassen, sætte sig ind i hvordan deres egne multinationale kapitalisters imperialistiske processer fungerer: korruption, våbensalg, krige, regimeudskiftning, prisdumping, underbetaling, kapitalflugt, skatteunddragelse osv... alt sammen med til at fastholde et undertrykkende diktatorisk regime, der gør at folk flygter væk fra iøvrigt råstofrige lande med store arbejdskraftressourcer.

John Christensen, Flemming Berger, Martin Madsen, Christel Gruner-Olesen, John S. Hansen, Vivi Rindom, Espen Bøgh og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad
Else Marie Arevad

A propos Colin Crouch's lille historie om solbrændthed viste jeg engang et sommerbillede af min mand til en kvindelig bekendt, som bemærkede: Han ligner en fremmedarbejder! Var det så også et eksempel på xenofobi?

Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Briterne har ALDRIG hørt til i EU. De har en klassisk ø-mentalitet. Lad dem forblive der hvor de ikke kan gøre skade i EUs maskinrum. I hvert fald ikke så meget som tidligere. De har siden Anden Verdenskrig følt at kontinentet skylder dem noget (eller alt) og de er aldrig kommet over tabet af deres emperium og den nye virkelighed som Little Britain. Vi har en god klasse med 28 elever hvoraf de 27 arbejder nogenlunde godt sammen. I hjørnet sidder én elev med armene over kors og surmuler. Gæt hvem.

Brugerbillede for Mads Berg

@Anders Hede

Det er ikke den oplevelse, jeg har. Jeg er personligt af den opfattelse, at den fortsatte indvandring af flygtninge er problematisk.

Til dato er jeg aldrig blevet kaldt racist, hvilket formentlig har en del at gøre med, at jeg altid argumenterer for min opfattelse, og at jeg ikke opfatter mennesker som værende mindre værd eller på anden vis inferiøre, alene fordi de har en anden etnisk og kulturel baggrund end jeg selv.

Til gengæld har jeg set en del, der omtalte andre mennesker omtale flygtninge i netop sådanne vendinger, blive kaldt racist. Det er således min opfattelse, at det store flertal fint er i stand til at skelne.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Vi fik kort efter Brexit et brev om at jeg skam var velkommen her i Scotland trods den seneste tids xenophobiske debat. Min kinesiske kone var ikke nævnt med et eneste ord, til trods for at vi begge er indskrevet på den liste de fandt min adresse på. :)

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det yderste højre og det yderste venstre har hele tiden hadet EU. Sådan er det i Danmark også. DF og EL hånd i hånd. Hvorfor ?. Det giver stemmer.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Når hadet vinder og volden bliver politisk legitim.

Det aktuelle eksempel på den politiske strukturelvold i storbritanien, bygger på den generelle politiske løgnen i de gamle demokratiet, om den forbrugsdrevet økonomiske vækst på kul, olie og gas, er god og til fordel for befolkningen, at den skaber velstand og en fremtid for vores børn.

Det en løgn, der er blevet en integreret del af den politiske retorik og det politiske lovgivnings handlingsmønster, som så samtidig har udviklet sig til en langt mere grundlæggende politisk kultur, et forandret menneskesyn, hvor det enkelte menneskes liv, har fået væsentlig mindre betydning for den politiske lovgivning i de gamle demokratiske lande.

Udviklingen er afledet af den manglende empati, en politiske kultur i de gamle demokratiske lande, hvor rige hvide mennesker i arbejdes status er højest og nederst i hierakiet er mennesker, hvis efternavnet er arabisk og er man samtidig arbejdsløs, hvor det er legitimt politisk, at forfølge de farvede og specielt muslimer i EU.

Apartheid i de gamle demokratier er adskillelse af dem og os, hvor vi (os) de hvide, er de stærke, for hvem magtsystemet virker med retsstat og (dem) de farvede, hvor retsstat og anden offentligvelfærd, ved lovgivning ikke har ligestilling.

I demokratier som USA, Israel og Australien er der der åbenlys systematisk apartheid undertrykkelse af mindretal, de farvede i USA, palæstinenserne i de besatte områder af Israel og Aboriginerne i Australien og nu melder flere Europæiske lande sig parate til lignende apartheid baseret nationalisme.

Apartheid tilhængere, er ikke onde, de er opdraget til had på en politisk løgn.

De menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på vores politikeres mangeårig løgn om det positiv ved vækst på afbrænding af kul, olie og gas og den tilhørende fremmedfjendske strukturelle vold, udfordre nu vores demokratier og den manglende retsstat.

Lad os derfor hylde globaliseringen.

Den globaliserede verden er en åben og en gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle, hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til Kbh., kan gennemskue fakta, det har ændret spillereglerne og verdensbilledet fundamentalt.

Sat på spidsen er det nu tydelig, at forskellen på f.eks. politikeren Donald Trump og vores egen Statsminister, mafia og vory v zakone, er i bund og grund kun deres malkekvæg og det er med klimaforandringerne en fremgangsmåde med en udløbsdato.

Der savnes nye måder, at beskue vores liv og sameksistens på jorden på og det er blevet tydeligt nu så derfor:

Tak for globaliseringen.

Brugerbillede for Henrik Scheel
Henrik Scheel

Der var igen der sagde det blev nemt at komme ud af EU, men måske bliver det nemmere end medierne og den politiske klasse giver indtryk af.

Brugerbillede for Flemming Berger
Flemming Berger

Colin Crouchs tilknytning til arbejdslivet - som vist i boxen ovenfor - viser igen,at de,der har en fordel af EU,taler for en forbliven,mens de,der betaler prisen i form af arbejdsløshed og generel utryghed,taler for ophør.
C.C. har hele sit liv siddet sammen med andre boglærde.Hvad kender han overhovedet til et almindeligt liv!