Note
Læsetid: 2 min.

Trump kritiserer Putin for hacking

På en stormomsust pressekonference i går opfordrede USA’s næste præsident sin russiske modpart til at ophøre med at hacke de politiske partier i USA og benægtede hårdnakket beskyldninger fremsat i et privat memo om hans ’russiske forbindelser’
Donald Trump bekræftede på sin første pressekonference efter præsidentvalget i november, at han nu er overbevist om, at Ruslands præsident Vladimir Putin beordrede efterretningsagenturer til at hacke de to amerikanske partiers landsudvalg under valgkampen 2015-16.

Donald Trump bekræftede på sin første pressekonference efter præsidentvalget i november, at han nu er overbevist om, at Ruslands præsident Vladimir Putin beordrede efterretningsagenturer til at hacke de to amerikanske partiers landsudvalg under valgkampen 2015-16.

Evan Vucci

Udland
12. januar 2017

Donald Trump bekræftede på sin første pressekonference efter præsidentvalget i november, at han nu er overbevist om, at Ruslands præsident Vladimir Putin beordrede efterretningsagenturer til at hacke de to amerikanske partiers landsudvalg under valgkampen 2015-16.

»Det skulle han ikke have gjort, og jeg håber, han ikke gør det igen. Jeg tror, vi vil få et godt forhold til Rusland. Hvis det ikke lader sig gøre, er det også okay … I kan være forvisset om en ting. Jeg vil være skrappere over for Putin end Hillary Clinton,« sagde Trump.

Pressekonferencen fandt sted i Trump Tower i New York og blev transmitteret direkte på alle store tv-kanaler i USA. Den varede i 1 time og 15 minutter, hvoraf en del var viet til en mulig løsning af konflikten mellem Trump som kommende præsident og hans ejerskab af en mellemstor koncern med interesser i udlandet.

Men den største interesse samlede sig omkring den bombe, nyhedssitet Buzzfeed og CNN i går nat lagde foran Trump blot ni dage inden hans indsættelse som USA’s præsident. Det drejer sig om et 35 sider langt dokument, der blev udarbejdet af en tidligere britiske efterretningsagent på vegne af republikanske og demokratiske præsidentkandidater sidste år.

Heri hævder anonyme kilder, at der har eksisteret en varm linje mellem Trump Tower og Kreml, og at den russiske efterretningstjeneste FSB skal være i besiddelse af kompromitterende fotos fra et sexorgie, som Trump skulle have deltaget i i Moskva i 2013.

For år siden blev Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi udsat for samme type beskyldninger. Der har i årevis været ubekræftede rygter om, at Putin skal have deltaget i sexfester i Italien.

I går benægtede Trump hårdnakket beskyldningerne og kaldte dem »falske nyheder« uden at nævne, at han selv og hans kampagne bidrog med falske nyheder om hans opponenter under sidste års valgkampagne.

I typisk Trump-stil roste han den del af amerikansk presse, der havde valgt at undlade at gengive indholdet af det følsomme memo og gik direkte til angreb på Buzzfeed, som han kaldte en »bunke affald« og CNN, hvis reporter ikke fik lov af Trump til at stille spørgsmål.

Opsigtsvækkende antydede Trump, at en af USA’s efterretningsagenturer må have lækket historien – ikke memoet – til pressen. Men det har ingen hold i virkeligheden. Memoet har været i både demokratiske og republikanske politikeres samt mange mediers besiddelse i over et halvt år. Ingen har hidtil kunnet bekræfte beskyldningerne.

Det er også kendt, at FBI har haft en undersøgelse i gang siden valgkampen, som endnu ikke er afsluttet. Det var på den baggrund, at efterretningsagenturerne besluttede at lægge to sider om memoet ind i en klassificeret briefing, som blevet givet i sidste uge til Trump. Og det var rygtet om disse to sider, der slap ud og som ifølge CNN og Buzzfeed tjener som legitimt motiv til at offentliggøre det følsomme memo.

Trump virkede stjernetosset over affæren, men han mistede aldrig kontrollen med sig selv under pressekonferencen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Hvem holder pressen ansvarlig, når pressen svigter sin pligt til at holde magthaverne ansvarlige?

Gabriel Sherman, (der sammen med bl.a. Kurt Eichenwald og David A. Fahrenthold udgør en lille håndfuld målrettede, utrætteligt og seriøst arbejdende graverjournalister), kendt fra bl.a. afsløringen af sexchikane hos Fox, som førte til Roger Ailes' afgang (hvorefter Ailes blev rådgiver for Donald Trump!), beskriver pressemødet: At his first News Conference As President-elect, Trump Owns the Press:

"Trump being Trump, he didn’t show any interest in directly answering questions. He opened with a rambling monologue that included the pronouncement: “I will be the greatest jobs producer that God ever created.” When asked by a reporter if Russia aided his win, Trump said, “Well, if Putin likes Donald Trump, I consider that an asset.” Questioned whether the American people wanted him to finally release his tax returns, he replied, “No, I don’t think they care at all.” Challenged on the potential conflicts of interest for his cabinet appointees, Trump explained that Rex Tillerson and Jeff Sessions were “brilliant.”

"… observed as spectacle, Trump came away with a resounding victory. That’s because Trump won even before he stepped before the microphone, by making the media the story."

Gabriel Sherman afslutter:

"Trump thrives in a world where facts are fungible. As the journalist Masha Gessen, who’s covered Putin’s Russia for years, tweeted: “We are now fully immersed in the anonymous, the unverified, and the unverifiable. And he hasn’t even taken office. Trumpism sure is fast.”"

Stormomsust cybervejr østfra med spredte hackingbyger.
Risikoen ved at leve er øjensynligt blevet forhøjet – Putins seneste masseødelæggelsesvåben – WMD -
https://ing.dk/artikel/baggrund-solstorme-virkelig-trussel-samfundet-191...

Michael Kongstad Nielsen

Aner man en ny McCarthyisme? Dengang var der kommunister overalt. Nu er det Putinister, uhh...
Dengang (1952 - 53) blev tusinder af fremtrædende amerikanere indkaldt til udvalget for uamerikanske aktiviteter og afhørt om deres forhold til kommunismen. Særligt hårdt ramt blev filmindustrien og universiteterne. Charlie Chaplin blev nægtet indrejse på mistanke.

Dagmar Christiandottir og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar