Læsetid: 3 min.

Trumps magt som præsident er primært begrænset af hans moralske integritet. Det er der mange, der ikke er helt trygge ved

Den nye præsidents aggressive fremfærd i de to første uger i embedet – udstedelse af en vifte af dekreter – har givet næring til en frygt for, at Kongressen og domstolene ikke vil give et stærkt nok modspil til Trump og det republikanske flertal. Nogle iagttagere mener, der er behov for en fast hånd i et lammet politisk system. Andre ser en autoritær udvikling
Donald Trump underskriver et af en lang række dekreter i sin første tid som USA’s præsident.

Donald Trump underskriver et af en lang række dekreter i sin første tid som USA’s præsident.

Pablo Martinez Monsivais

1. februar 2017

I sin afskedstale i begyndelsen af januar sagde præsident Barack Obama én ting, der har givet mange demokratiske vælgere anledning til eftertanke i præsident Donald Trumps første to uger i Det Hvide Hus.

»Vores forfatning er en bemærkelsesværdig og smuk gave. Men det er virkelig kun et stykke papir. I det er ikke indbygget magt. Det er os, folket, der giver det magt, og det afhænger af vores deltagelse og af de beslutninger vi tager sammen,« indprentede Obama.

Efter Trumps indsættelse og den vifte af dekreter, beslutninger og udtalelser han på kort tid har rullet fremstår hans forgængers betragtninger som en påtrængende advarsel.

Mange amerikanere frygter nu, at den nye præsident ikke nærer respekt for adskillelsen mellem den udøvende magt (præsidentembedet), den lovgivende magt (Kongressen) og den dømmende magt (domstolene) og de instanser, som er indbygget i forfatningen, med henblik på at sikre en gensidig kontrol mellem de tre statsmagter i amerikansk demokrati.

Præsident Donald Trump har haft travlt med at skrive dekreter, siden han blev indsat den 20. januar. Men hvor meget magt har han egentlig, hvad har han ikke magt til, og hvem vil kunne stoppe ham? Få nogle af svarene her
Læs også

Den fjerde statsmagt – en fri presse – er beskyttet af ytringsfriheden indskrevet i forfatningen. Men i amerikanske medier hersker udbredt frygt for, at Trumps personlige angreb på journalister, aviser og mediehuse vil undergrave den demokratiske offentligheds tillid til pressens uafhængighed.

En præsident og hans regering har vide muligheder for at intimidere og sagsøge pressen for injurier og for at viderekolportere lækket klassificeret materiale. I sidste instans er det op til domstolene at træffe en afgørelse, men Trumps Justitsministerium og dets statsadvokater kan intimidere pressen ved at gå mere aggressivt efter medierne. 

Skræmme journalister

Som ejendomsmagnat og reality tv-stjerne benyttede Trump f.eks. sagsanlæg til at skræmme kritiske journalister med rimelig stor succes.

Der er blandt journalister, politiske kommentatorer og jurister delte opfattelser af, hvor modstandsdygtig de amerikanske politiske institutioner er overfor Trumps mulige anslag – altså en større koncentration af den politiske magt i Det Ovale Kontor.

Den politiske filosof Francis Fukuyama mener eksempelvis, at de indbyggede kontrolinstanser i systemet og især republikanske lovgiveres interesse i ikke at blive straffet af vælgerne ved midtvejsvalget til Kongressen i 2018 vil stække Trumps mulige forsøg på at tilegne sig mere magt end tidligere præsidenter.

Fukuyama vender spørgsmålet om Trumps tilbøjelighed til at regere ved hjælp af dekreter og intimidere modstandere med sine talrige tweets om ved at spørge, hvad der er værst: Et dysfunktionelt og lammet politisk system eller en nyindsat præsident, der håndfast prøver at få sine valgløfter ført ud i livet?

»Fortsat dødvande og lammelse vil kun overbevise folk om, at systemet er brudt så fundamentalt sammen, at det kun kan reddes af en leder, der bryder alle regler,« skriver Fukuyama i webmagasinet politico.com.

Skindemokrati

Men den politiske filosof opfordrer til stor årvågenhed fra civilsamfundets og pressens side.

»Det øjeblik, hvor spillereglerne forvanskes i en sådan grad, at det bliver umuligt at drage politiske magthavere til ansvar, er øjeblikket, hvor systemet overgår fra et reelt liberalt demokrati til at blive et autoritært skindemokrati.«

Men risikerer Fukuyamas tese ikke at føre til en glidebane, hvor modmagten i det amerikanske samfund – et oprør inde og udefra institutionerne – kommer for sent?

I den seneste udgave af månedsmagasinet The Atlantic Monthly konstaterer den politiske kommentator og Demokrat, David Frum, at »amerikansk demokrati er rigtig nok robust, men ingen ordning opfundet af mennesker er 100 pct. modstandsdygtig mod at blive tromlet ned og mindst af alt et forfatningsdemokrati«.

Ifølge Frum er det amerikanske system »gennemhullet af sårbarheder«, og den måske vigtigste af dem er »afhængigheden af en leders personlige kvaliteter – en præsident, der forvalter frygtindgydende magtbeføjelser«.

»En britisk premierminister kan miste sin magt i løbet af nogle få minutter ved at tabe en tillidsafstemning i parlamentet. En amerikansk præsidents magt er primært begrænset af hans moralske integritet og vilje til at tjene de offentlige interesser. Hvad sker der, hvis en person der mangler disse personlige kvaliteter bliver valgt til dette høje embede?« spørger Frum.

I sine første to uger i Det Ovale Kontor har præsident Trump med dekreter udfordret både Kongressen og domstolene. Indtil videre har begge disse statsmagter taget til genmæle og pressen har gjort sit for at verificere præsidentens udtalelser. Titusinder af amerikanere er gået på gaden for at demonstrere deres modstand.

Men vil det vare? Det vil tiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Vibeke Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
  • jørgen djørup
lars søgaard-jensen, Vibeke Rasmussen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overskriften kunne have være "SKAL det amerikanske system styre Donald Trump?"
Trump er en reaktion på et lammet politisk system, og et folk der kræver handling. Det leverer Trump - måske.
Vesten står over for en masse udfordringer.
MHT "skræmme kritiske journalister" der tænker jeg på hvorledes danske journalister desværre for ofte går efter manden ikke bolden. F.eks. Kristian Sloth interviewet af Bertel Haarder i 2010. Hvorfor valget DR at vise det?
Jeg er ikke enige med Donald Trump, Bernie Sander eller Jeremy Corbyn - men de har det til fælles at de virker ærlige. Det er nok det skræmmende. Tænkt hvis de blev valg.. Nu er Trump valgt.

Dagmar Christiandottir, erik justesen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Donald J. Trump er tilsyneladende psykisk syg, i hvert fald iflg. psykologer og tidligere samarbejdspartnere, og diagnosen forklare næsten perfekt, den politik han fører, skriver The Independent.
www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/donald-trump-mental...

Indtil ganske nyligt var det forbudt at bedømme offentlige personer. Men nu taler flere og flere eksperter om Donald J. Trumps psykiske sygdom. Og professor John D. Gartner forsøger med sin diagnose at advare offentligheden, skriver US News.
www.usnews.com/news/the-report/articles/2017-01-27/does-donald-trumps-pe....

Professor John D. Gartner, der er psykolog ved det højt ansete Johns Hopkins University School of Medicine, hævder at Donald J. Trump er ”farligt psykiskt syg, og hans temperament gør det umuligt for ham at være præsident.

Han mener også, at Donald J. Trump viser tegn på "malignant narcissism", der er en ikke-helbredelig psykisk sygdom, der er en blandning af narcissism, antisocial personlighedsforstyrrelse, aggression og sadism.

"Narcissismen skader hans evne til at se virkeligheden, så man ikke kan anvende logik til at overbevise ham om noget”, siger psykologen Dr. Julie Futrell til New Daily News.
www.nydailynews.com/news/politics/shrinks-break-silence-president-trump-...

Kriterierne i den amerikanske diagnosemanual DSM-IV-TR for Narcissism er følgende:
1. Har en storslået selvopfattelse (f.eks. overdriver egne evner og talenter, forventer sig at blive anset som overlegen alt andet uden at have tilstrækkelige evner).
2. Er besat af fantasier om ubegrænset fremgang, magt, brillians, skønhed, eller perfekt kærlighed.
3. Tror sig at være ”speciel" og unik og kun kan blive forstået af, eller kun burde omgås med andre specielle eller/og højstatuspersoner (eller -institutioner).
4. Kræver stor beundring.
5. Har urealistiske forventninger på specielle evner, eller umiddelbar respons på egne forventninger.
6. Er manipulativ, det vil sige udnytter andre for at opnå sine egne mål.
7. Har mangel på empati; er uvillig til at fornemme eller identificere sig med andres følelser og behov.
8. Er ofte misundelig på andre, eller tror sig være formål for misundelse fra andres side.
9. Opviser arrogance, truende adfærd eller truende attityder.

I december skrev tre ledende professorer indenfor psykiatri et åbent brev til Barack Obama, hvor de udtrykte deres uro over Donald J. Trumps mentale helbred.

”Han fremviser almen symptom på psykisk instabilitet – alt fra grandiositet, impulsivitet, overfølsomhed mod kritik, og en helt åbenbar manglende evne til at adskille fantasi og virklighed. Det leder os til at stille spørgsmål ved hans hans lemplighed til dette enorma ansvar”, skrev professorerne fra Harvard Medical School and University.

Så det er en ualmindelig farlig person, man har fået til at vogte over a-tom-knappen. Og trykker han, han har jo tidligere sagt, at våbenet er til for at blive brugt, vil det gå ud over hele verden. Og på denne baggrund forstår man, at EU-landenes regeringsledere er meget urolige.

Christian Lucas

De kan prøve. Bannon vil ikke have respekt for andre "branches of government", da han opfører sig om decideret fascist. Men der er jo altid militæret...Seven Days in May, anyone?

@Michael Friis: Hvis du tror Trump er ærlig, bør du studere hans personlige og forretningsmæssige historie.

@Gert Romme. Bolden ikke manden. Nogle mener at The Independent er talerrør for russerne. Passer ikke så godt her.

@Christian Lucas. Jeg synes Trumps handlinger som politiker viser at han gør hvad han siger. (Jeg siger ikke jeg er enig med Trump) Min pointe er, at jeg tror, befolkninger er trætte af politiker, der siger et i opposition og det modsatte i regering. F.eks. vores egen Helle Thorning-Smith, der gennemførte meget af Venstres program.

@ Michael Friis,

I dette tilfælde er det The Independent, der fremfører oplysningen. Men det er faktisk seriøse eksperter, som The Independent citerer.

Vibeke Rasmussen

Francis Fukuyama i den linkede artikel:

"What the new generation of populist-nationalists like Putin, Chávez in Venezuela, Erdogan in Turkey, and Orbán in Hungary have done is to tilt the playing field to make sure they can never be removed from power in the future. That process has already been underway for some time in America, through Republican gerrymandering of congressional districts and the use of voter ID laws to disenfranchise potential Democratic voters. The moment that the field is so tilted that accountability becomes impossible is when the system shifts from being a real liberal democracy to being an electoral authoritarian one."

Måske kan dette: Republican redistricting is taking a beating in the courts, right now, give Demokraterne et lille håb om, at dén udvikling kan stoppes i USA … men:

"Wisconsin Democrats, who are in the minority in the legislature, were hoping the court would redraw the maps itself, but having a second shot at these maps is better than nothing."

Hm, 'bedre end ingenting'? Er det nok til at stoppe republikanernes ofte race-relaterede gerrymandering? Som 'reality tv-stjernen' der pt okkuperer Det Hvide Hus og dets Ovale Værelse, nok ville sige: "Stay tuned".

Hvis du har Netfllix er der en glimrende dokumentar, hvor den amerikanske aktivist og filosof Noam Chomsky fremsætter sin teori om, at størstedelen af USA’s rigdom og magt nu er i hænderne på de få. Eliten kontrollerer regeringer og undergraver demokratiet. Eliten betaler sig til valgsejre, gennem støtte til udvalgte politikkere, som ’kommer i lommen’ på eliten. Politikerne betaler tilbage gennem at vedtage den lovgivning virksomhedernes lobbyister skriver, og planen var denne gang, at Clinton skulle vælges. Der skete overraskende det, at Trump fik genoplivet demokratiet og vandt trods meget lavere budget, og Trump er netop nu i gang med at ’drain the swamp’ dvs. mindske virksomhedernes indflydelse i Washington. Toldmuren er også en streg i regningen for elitens projekt om at lade arbejdere konkurrere med andre arbejdere på tværs af landegrænser for at holde omkostningerne nede.

Chomsky anfører, at eliten forsøger at fastholde befolkningen i stadig større fattigdom, og Alan Greenspan citeres for, at det er lykkedes over en lang periode, at holde Labour cost nede gennem øget jobusikkerhed. Den succes tilskrives afviklingen af velfærdssamfundet i USA og vi ser det samme herhjemme. hvor eliten i EU gennem sit massive indtag af flygtninge accelererer afviklingen af velfærdsstaten hvor villigheden til at bidrage forsvinder hvis befolkningen opfatter at velfærden ikke fordeles retfærdigt. Og det er netop den manglende solidaritet, der tjener elitens interesse idet den medfører en villighed til at ’gå ned i løn’.

Trump er udenfor nummer i forhold til den køreplan eliten havde var lagt, og som sådan skal han opfattes som en redning. Bemærk at han ’lovgiver’ meget pt. via dekret, fordi muligheden for at det etablerede stopper ham er større hvis det skal igennem kongressen.

I større perspektiv er Brexit,den samme bevægelse hvor demokratiet slår igen, og hvis vi er heldige vil Le Pen blive valgt i Frankrig. Der er stadig håb for demokratiet, selvom der er mange kræfter der modarbejder det.

Det undrer mig egentlig meget at pressen er så ukritisk i forhold til elitens projekt og udelukkende fremmer den dagsorden eliten sætter. Husk på der er kun 4 år til næste valg i USA.

erling jensen, Hans Aagaard, Inger Nilsson og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Morten Balling

They'll never learn...

Først var der absolut ingen tvivl om at Trump ikke ville få et ben til Jorden, og så vandt han primærvalget.

Dernæst var det ikke skyggen af tvivl om at han ville tabe selve præsidentvalget...

Senest så jeg en overskrift som måbende påpegede, at Trump nu gør alt det han havde snakket om under valgkampen?!? WTF?!? Surprise-surpise!

Måske skulle vi bare sætte os ned og tie stille ind til han VIRKELIGT fucker op. Ingen tvivl om at det kun er et spørgsmål om tid, men de små spæde ahem'er fra den frie presse, tilvender os bare i passende portioner. Små dryp gør ingen skade, men de kan udhule en klippe. Hvis Trump følger sin plan (og sådan en har han), og vi får serveret uhyrlighederne drypvis kan det ændre hele vores kultur. Som ung troede jeg kultur var noget klippestabilt, men jo gamlere man bliver...

Kasper Andreasen

Korrektion:
David Frum - tidligere taleskriver for George W. Bush - er ikke demokrat. I så fald er han en omvendt demokrat (i lyset/mørket af Donald Trump). Men det er i sig selv en længere historie.