Læsetid: 4 min.

Årligt tilbagevendende klimakatastrofer fordriver millioner

Ny forskning konkluderer, at de historiske tørker i det østlige og sydlige Afrika er delvist menneskeskabte. Klimakatastroferne fordriver stadig flere mennesker, og FN rådgiver nu de afrikanske regeringer til at forvente, at katastroferne vender tilbage hvert år
I kølvandet på hvad FN kalder den værste tørke i 35 år i det sydlige Afrika, får 13,8 millioner mennesker brug for humanitær hjælp i løbet af de næste tre måneder. Det viser den seneste rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender. Blandt de værst ramte lande i det sydlige Afrika er øen Madagaskar, hvor 330.000 mennesker ifølge FN er på grænsen til hungersnød.

I kølvandet på hvad FN kalder den værste tørke i 35 år i det sydlige Afrika, får 13,8 millioner mennesker brug for humanitær hjælp i løbet af de næste tre måneder. Det viser den seneste rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender. Blandt de værst ramte lande i det sydlige Afrika er øen Madagaskar, hvor 330.000 mennesker ifølge FN er på grænsen til hungersnød.

Sven Torfinn

2. februar 2017

CAPE TOWN - Menneskabte klimaforandringer bærer en væsentlig del af ansvaret for de ekstreme tørker i det østlige og sydlige Afrika, der har drevet millioner på flugt, og som lige nu truer hundredtusinder med hungersnød.

Det konkluderer ny forskning, foretaget af blandt andre Chris Funk, professor ved University of Santa Barbara.

»Vores forskning viser, at menneskabte klimaforandringer har indflydelse på både El Niño og La Niña, og at det gør klimaforandringerne større, hvilket er, hvad vi har set i Afrika de sidste 18 måneder,« siger Chris Funk til Information.

Forskningen er udgivet af det anerkendte Amerikanske Meteorologiske Institut, og beskriver hvordan menneskabte klimaforandringer har øget temperaturerne i Stillehavet og lufttemperaturerne i Afrika med cirka 0,9 grader.

En dreng bjærger kalkuner i sikkerhed for vandmasserne. På få år er den lille strimmel land, der skiller landsbyen Fuvemeh fra standkanten, reduceret fra flere kilometer til få hundrede meter.
Læs også

Forskerne har fundet en usædvanlig stigning i havtemperaturer på cirka 2,4 grader, og tilskriver menneskeskabte klimaforandringer næsten en hel grad af den stigning.

»Det er meget, og det er hovedpointen i studiet. Menneskeskabte klimaforandringer har ikke skabt tørken alene, men de har helt klart gjort den meget værre,« siger Chris Funk.

Forskningen er endnu ikke blevet revideret af det internationale panel for klimaforandring, IPCC, men Richard Washington, der er klimavidenskabsprofessor på Oxford University, mener, at forskningen er valid.

»Den overordnede konklusion er rimelig, baseret på de metoder, der er brugt,« siger han.

Han mener dog, at forskningen er en anelse forenklet, men er ikke overrasket over konklusionen. Richard Washington mener også, at menneskeskabte klimaforandringer har haft indflydelse på tørkerne i Afrika.

Historisk tørke

Tørkerne i det østlige og sydlige Afrika har påvirket millioner af mennesker. De seneste tal fra FN’s organisation for fødevaresikkerhed og ernæring, FAO, viser, at 29 millioner mennesker i det østlige Afrika lige nu har usikker adgang til fødevarer. Et af de hårdest ramte lande er Etiopien, hvor en tredjedel af landets befolkning er påvirket af tørke: 20 millioner mennesker.

Sydpå er tallene også dystre. I kølvandet på hvad FN kalder den værste tørke i 35 år i det sydlige Afrika, får 13,8 millioner mennesker brug for humanitær hjælp i løbet af de næste tre måneder.  Det viser den seneste rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender.

Månederne januar til april omtales også som sultemånederne, hvor forrådene er sluppet op, og høsten endnu ikke er klar.

»Situationen er trist. Vi vurderer, at 40 millioner mennesker vil blive påvirket af fødevareusikkerhed fra nu og indtil marts. Afgrøderne fra sidste år er væk, og høsten er ikke klar endnu,« siger David Phiri, FN’s Fødevare- og Landbrugskoordinator.

For at forskerne kan beslutte sig for en lokalisering af begyndelsen på antropocæn, fokuserer de på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien. Søbundssedimenter og iskerner fra Antarktis overvejes også.
Læs også

Lige nu lider 580.000 børn af akut fejlernæring, og mere end tre millioner børn har ikke adgang til rent drikkevand. Blandt de værst ramte lande i det sydlige Afrika er øen Madagaskar, hvor 330.000 mennesker ifølge FN er på grænsen til hungersnød.

»Vi har allerede alarmerende høje rater af hæmmet vækst blandt børn i regionen. Med fødevareusikkerhed bliver problemet endnu værre. Der er steder som Madagaskar, som kan stå over for hungersnød, hvis ikke der handles hurtigt,« siger Phiri.

Som forrådene slipper op, og høsten er ude af syne, »lider millioner i det sydlige Afrika,« siger David Orr, talsmand for FN’s fødevareprogram WFP.

De, der lider mest, er dem, der i forvejen er værst stillet. Og sådan vil det også være i fremtiden.

»Hvis langvarige begivenheder af denne art, der dækker flere høstsæsoner i streg bliver mere hyppige, vil de have fatale konsekvenser for millioner af fattige og sårbare mennesker,« siger Orr.

Klimaflygtninge

Folk flygter ikke overraskende fra tørkerne, og der er nu flere mennesker i verden, der bliver fordrevet af katastrofer end af konflikter.

I 2015 fordrev katastrofer cirka 19,2 millioner mennesker på verdensplan, cirka otte millioner blev til sammenligning fordrevet af konflikter, fortæller Mikkel Funder fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, der forsker i naturressourcer og udvikling, herunder migration og klimaforandringer.  

»Fordrivelse som følge af klimaforandringer er et voksende problem for mennesker i netop det østlige og sydlige Afrika,« siger Mikkel Funder.

Flertallet af katastroferne, der i 2015 fordrev de mange millioner mennesker, var ifølge Funder vejrrelaterede.

»Man kan ikke sige, hvor mange af disse der skyldes klimaforandringerne, men der er stadig større evidens for, at i hvert fald nogle af naturkatastroferne forværres af ændringer i klimaet,« siger Mikkel Funder.

Han påpeger, at klimaet ikke alene driver folk fra hus og hjem, det påvirker også dem, der bliver boende i katastroferamte områder.

»De mere gradvise udslag af klimaforandringerne – som for eksempel ændrede regnmønstre – undergraver folks levevilkår og gør dem mere sårbare, når katastroferne indtræder.«

Migration er dog ikke et problem i sig selv, ifølge Funder.

»Når folk fordrives mod deres vilje, er det naturligvis skidt. Men hvis folk frivilligt vælger at f.eks. flytte til byen og få et arbejde, kan det være en fornuftig måde at tilpasse sig klimaforandringer på,« siger han.

Tilpasning bliver ifølge David Phiri nødvendigt. FN er begyndt at råde de afrikanske regeringer til at forvente årlige vejrkatastrofer. Et godt råd, hvis man skal tro Chris Funk og hans forskning.

»Der kommer kraftigere, men mere forudsigelige tørker, og i fremtiden, når vi får El Niñoer, vil de ramme hårdere,« siger Chris Funk.

Selvom Vesten måske ikke vil mærke tørkerne på egen krop, vil klimaforandringer kunne mærkes på andre måder.

global opvarmning CO2-udledning drivhusgasser klima og miljø
Læs også

»Hvis det bidrager til, at stadigt flere bliver drevet fra hus og hjem, og forstærker fattigdom, som bl.a. Verdensbanken har regnet på, så kan du få sikkerhedsproblematikker, markederne bliver skrøbelige, kort sagt mere ustabilitet i de afrikanske stater. Og så har vi vel også et moralsk ansvar, da det jo er os der har skabt klimaforandringerne,« siger Mikkel Funder.

Han forudser et voksende problem.

»Stadig flere mennesker bliver fordrevet eller ligefrem tvangsflyttet af stater, der ikke gider blive ved med at uddele nødhjælp til folk i særligt udsatte områder. Det er en udfordring, som især de afrikanske stater står med,« siger Mikkel Funder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Jeg har det rigtigt dårligt med det jeg skriver nedenunder, men tiden er løbet ud, VORES PLANET kan ikke holde til mere! Jeg er (forhåbentligt!) for gammel til at komme til at opleve et totalt sammenbrud, men det er mine (og jeres!) børn og børnebørn ikke!
Hvis vi bliver ved med at reagere på tørke og andre "katastrofer, med at levere "nødhjælp", så de sultne børn kan overleve, i områder der aldrig har, og aldrig vil kunne, brødføre de mennesker der bor der, kommer det til at gå helt galt for OS ALLE SAMMEN meget hurtigere end vi forestiller os! De mennesker der overlever med nødhjælp vil jo få 3-4-5 (bliv selv ved) børn, mindst! Så problemet med sultne børn vil blive meget værre i næste generation, og der vil stadig ikke være mad nok. Men konsekvenserne af det absurde antal mennesker på jorden stopper ikke med "lidt sult", ødelæggelsen af JORDENS ØKOSYSTEM, er så omfattende, at jeg ikke længere tror det kan standses! -Om 40 år vil de fleste større pattedyr være uddøde i naturen, de fleste længe før, inkl. alle ikke-menneskelige primater, så jeres børnebørn vil kun kende aber fra zoologisk have, gamle natur film, og Peter Pedal tegneserier! Men i dag er der INGEN der har bare et forslag til, hvordan det kan undgås! DET KOMMER TIL AT SKE!
Der er en film (The day the earth stod still) som beskriver en løsning, som er det bedste JORDEN kan håbe på sker (hvis man lader være med at se de sidste 10 min), men desværre kommer det ikke til at ske! Vi (vores generation) kommer til at ødelægge planeten og vores børn og børnebørn kommer til at fuldende det. Jeg kan ikke lade være med, at håbe på "mine" vil klare sig godt, og jeg har tænkt mig at forsøge at give dem så meget som muligt, så de (måske) får en bedre chance. Måske en lille del af "os" fortsat kan leve det gode liv, mens det hele går af helvede til! Men det er efterhånden blevet så svært at være optimistisk, at jeg ikke selv tror på det!

Jan Weber Fritsbøger

Henrik jeg kan da godt forstå du har det dårligt med det du skriver, men nok af den forkerte grund, for problemet er jo aldeles ikke at man får for mange børn i Afrika eller andre steder, problemet er at vores kultur er rådden, vi vælter os i overforbrug på grund af at materialismen er det der er målestokken for et "godt" liv, men hvis forbrug er så godt for mennesker hvorfor smiler de rige så så lidt ?
især hvis man sorterer de falske smil fra, hvis man skal finde ægte smil som kommer fra hjertet skal man søge blandt jordens fattige,

og når overforbruget skader klimaet og dermed jordens evne til at holde liv i alt levende så er overforbruget jo altså problemet, går ud fra du ikke selv kan se at løsningen for dine børn slet ikke er at de får så meget som muligt, for når de rige øger deres indkomster for at sikre deres børn eller børnebørn forstærker dette jo problemet,
løsningen er snarere at alle, som har mere end man reelt behøver, bør skære alt det unødvendige væk og lærer nøjsomhed, og lærer at elske livet i stedet for at elske ting, så ville klimaet måske kunne komme sig, og katastrofen vil blive langt mindre alvorlig,
det gode råd om, at vil du gøre verden bedre skal du starte med dine egne handlinger, gælder i særlig grad os i de industrialiserede lande, for det er nemlig vores adfærd som er problemet, men det vil du selvfølgelig ikke indse, det er jo heller ikke spor moderne at forholde sig til virkeligheden, hvad der derimod er moderne er at digte en falsk virkelighed, som får ens egen adfærd til at se ud til være den rigtige, som dit indlæg er er godt eksempel på desværre.